Åbent i dag kl. 10-20

Besøg os

Åbningstider

Sommersæson

April-september

Åbent alle dage kl. 10-20

Vintersæson

Oktober-marts

Åbent alle dage kl. 10-18,
tirsdag og onsdag kl. 10-21

Lukket den 24. og 25. december og den 1. januar. Bemærk, at der den 31. december lukkes kl. 15

Adgang

Rundetaarn har mange gæster. Bemærk, at tårnet har en maksimum kapacitet for besøgende, som personalet er forpligtet til at overholde. 

Derfor kan du opleve kø og periodevise pauser i billetsalget i løbet af dagen, men ventetiden overstiger sjældent mere end 20 minutter.

Grupper på 40 personer eller mere lukkes ikke ind på én gang, men bedes dele sig op i mindre grupper.

Læs mere om adgangsforhold her.

For skoler og institutioner

Skoler og institutioner bedes læse “Til skoler” inden deres besøg. Mange klasser besøger os i den første time fra kl. 10, så vi anbefaler at planlægge besøget senere på dagen for at mindske ventetid.

I nogle perioder oplever vi højt besøgstal fra større grupper. Der vil være ventetid, mens gæstestrømmen afvikles, og vi beder større grupper (40 personer eller flere) om at dele sig op, og fordele sig i mindre hold på tårnets forskellige etager, så de ikke optager det meste af kapaciteten i Rundetaarn.

Som en særlig mulighed for børnehaver og vuggestuer tilbyder vi at åbne Rundetaarn for de mindste gæster fra kl. 9.30. Henvendelse til post@rundetaarn.dk

Priser

Voksne 40 kr.*
*Inkl. studerende og pensionister

Børn (5-15 år) 10 kr.

Børn under 5 år har gratis adgang

Adgang til den aktuelle udstilling er inkluderet i almindelig entré med mindre salen er lukket.

Pris for skoler og institutioner: Voksne 25 kr./Børn 10 kr.

Se mere relevant information og vedr. EAN-betaling til skoler.

Rundetaarn er en selvstændig kulturinstitution, der finansierer al løn, drift og vedligehold via entréindtægter.

Billetter

I billetlugen ved indgangen kan betales med kontanter, dankort, MobilePay og kreditkort.

Vi foretrækker betaling med kreditkort frem for kontanter, og der pålægges ikke ekstra gebyr ved kreditkorttransaktioner.

Der kan kun forhåndskøbes billetter til arrangementer og koncerter via vores webshop. Billet til aktuelle udstillinger er inkluderet i almindelig entré.

Fra og med den 1. april 2024 indgår Rundetaarn ikke længere i Copenhagen Card.

Årskort

Et årskort til Rundetaarn giver gratis entré til tårnet i ét år, fra kortet tages i brug.

Kortet købes fysisk i Rundetaarn og giver 10 % rabat på varer i butikken og en kop gratis kaffe.

Årskort: 150 kr.
Et årskort er personligt og gælder for én person.

Institutioner: 150 kr.
Et institutionskort gælder for hele institutionen med ubegrænset antal børn og voksne pr. besøg (børnehaver, vuggestuer, dagplejere og lignende). Fritidsklubber/SFO’er og skoler kan ikke købe årskort.

Bibliotekssalen

Halvvejs oppe i tårnet, på etagen over Trinitatis Kirke, ligger Bibliotekssalen, der i dag huser skiftende udstillinger, butik, kulturarrangementer.

Adgang til den aktuelle udstilling er inkluderet i din entrébillet, men bemærk at både sal og udstilling kan være lukket i tårnets åbningstid i forbindelse med udstillingsskift, koncerter eller særarrangementer. Hold altid øje med hjemmesiden inden dit besøg.

Observatoriet i Rundetaarn

På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium.

Du er altid velkommen til at kigge ind i Observatoriet og lade tankerne vandre ud i universet. Observatoriet er åbent og bemandet i vintersæsonen fra oktober til marts tirsdage og onsdage kl. 18-21.

Besøget er inkluderet i den almindelige billetpris.