
1 + 1 = 11
Dansk og colombiansk kunsthåndværk væves sammen på udstillingen 1+1=11, når designere og kunsthåndværkere fra to kulturer fortolker hinandens arbejde.
I det nordlige Colombia kæmper Wayuu-folket en kamp mod sult, klimaforandringer, korruption og globale firmaers jagt efter naturressourcer. Trods de udfordringer bærer Wayuu-folket på en rig kultur, hvor det karakteristiske kunsthåndværk spiller en helt central rolle. Kvinderne lærer de særlige væve- og hækleteknikker allerede i de tidlige teenageår, og de bruger hele livet på at forfine dem.
På udstillingen fortolker 11 Wayuu-kvinder og 11 danske kunsthåndværkere og designere hinandens ¬arbejde, og i dette møde opstår unikke design og idéer – på tværs af kulturer, sprog og traditioner.