Restaureringsarbejde: Udsigtsplatformen lukkes 8.-12. december, mens stillads bygges på tårnets top. Følg med i restaureringen her..

Åbent 10-18.
Jens Olaf Pepke Pedersen, Erik Høegh-Andersen & Rasmus Agertoft

Den Astronomiske Time – Fra lys til liv

Dato
18.03.2026
Tid
19:00
Pris
Voksen 110,- Studerende 80,-

Den Astronomiske Time – Fra lys til liv

Udelukker kristendom og naturvidenskab hinanden? Den samtale dykker Jens Olaf Pepke Pedersen, Erik Høegh-Andersen og Rasmus Agertoft ned i, i denne Astronomiske Time.

Lys er det fælles udgangspunkt for kristendommen og naturvidenskaben. I Bibelens skabelsesberetning er lyset det første, Gud skaber, og i den naturvidenskabelige skabelsesberetning fører Big Bang til, at lyset begynder at kunne bevæge sig frit gennem universet.

Kristendommen og naturvidenskaben ser imidlertid meget forskelligt på lyset, og det er ikke det eneste, der har adskilt de to gennem tiden. Faktisk er der dem, der mener, at tro og viden udelukker hinanden. Ifølge atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen er det dog en sejlivet myte, som det er på tide at gøre op med. Ifølge ham er der ikke tale om et enten-eller.

I anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af, at lys har en hastighed, undersøger Rundetaarn igennem et helt lysår forskellige aspekter af lyset. I aftenens udgave af Den Astronomiske Time medvirker Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker på DTU Space, redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og aktuel med bogen ”Fra lys til liv”, i samtale med sognepræst Erik Høegh-Andersen, der er ansat ved Trinitatis Kirke lige ved siden af Rundetaarn, og Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling i tårnet. Sammen dykker de ned i de store spørgsmål om lysets betydning i kristendommen og naturvidenskaben, og hvordan de to forklaringsmodeller forholder sig til hinanden både historisk set og i dag.

Aftenen byder på personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser, når de tre herrer udforsker naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil. For er det i virkeligheden ikke sådan, at tro og viden kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver?

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.