Åbent i dag 10-20.

Foredrag om flagermus inkl. ekskursion til Ørstedsparken

Dato
27.09.2023
Tid
17:30 - 18:30
Sted
Rundetaarn
Pris
60 kr.

Foredrag om flagermus inkl. ekskursion til Ørstedsparken

Flagermus lever sammen med os i byen – også omkring Rundetaarn! Hør mere om de bevingede væsner, når biolog og flagermusforsker Inger Kærgaard holder foredrag om flagermus i det gamle tårn.

Hvad der er en bygning for os, er en klippe for en flagermus, og Rundetaarn er ingen undtagelse. Siden foråret 2021 har der siddet en flagermusdetektor i tårnet, som optager hver gang en flagermus flyver forbi.

Hør om mere om de forskellige arter af flagermus, og deres bevægelser omkring tårnet.

Foredraget starter i Rundetaarn, hvor vi skal se nærmere på døde flagermus og bagefter går turen til Ørstedsparken, hvor vi skal lede efter de levende, der bor i parkens træer.

Foredraget afholdes af biolog, flagermusforsker og formidler Inger Kærgaard fra Flagermusenes By.

Arrangementet er en del af en eventserie om vilde dyr og forholdet mellem by og natur, som er skabt i anledning af efterårets store udstilling i Bibliotekssalen – Dansker med ulve.

Group 14

Modtag Rundetaarns nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om tårnet og vores arrangementer