Alle dage 10-20

Udstillinger 1992

At de i alt 11 udstillinger var to organiseret, produceret og betalt af Rundetaarn. Størst var Rundetaarns jubilæumsudstilling i oktober.

11. januar – 2. februar 1992

Abel Schrøder d. Yngre 1602-1676
– billeder af barokmesterens træskærerarbejder

Udstillingens arrangør var pressefotograf Mogens von Haven. Hans idé var at vise en fotoreportage om billedsnedkeren Abel Schrøders arbejder. Udstillingen bestod af 70 sort-hvide fotografier i størrelserne ca. 70 x 100 cm, som han selv havde optaget i sydsjællandske kirker og i Holmens Kirke i København. Hvert billede var kommenteret.

Udstillingen resulterede i at Mogens von Haven udgav bogen ”Bogen om Abel Schrøder. Næstved store barokmester” i anledning af Holst & Søns Reklamebureau A/S 75.års jubilæum i 1994.

8. februar – 8. marts 1992

Gerald Scarfe
Satirikerens tegninger

Udstillingen var Rundetaarns egen efter idé fra Annemette Sørensen. Annemette var i London for at udvælge Scarfes bedste billeder. Billederne var opmagasineret hos Christies auktioner i dokområdet. Udstillingen kom til at bestå af 80 originale tegninger.

Tilladelse fra BBC resulterede i, at der på udstillingen blev vist en 30 minutter lang film: ”Scarfe by Scarfe”.

De originale tegninger blev forsikret for 4.618.650 kr.

Der blev udgivet et katalog (1000 ekspl. 32 sider m. farveill.) på Rundetaarns eget forlag skrevet af Annemette Sørensen. Scarfe tegnede en pålakat til udstillingen, som blev trykt i 1200 eksemplarer. Både katalog og plakat blev trykt hos C.A. Backhausen, Frederiksberg.

Udstillingen blev finansieret af Rundetaarn selv, dog med tilskud på 30.000 kr fra British Council.

Udstillingen blev omtalt og anmeldt meget rosende af aviserne.

Se kataloget her.

14. marts – 5. april 1992

Fotografer fotograferer billedkunstnere

Udstilling af 36 aktive fotografers billeder af billedkunstnere, samt 43 ældre professionelle fotografier af billedkunstnere udlånt fra Det kgl. Bibliotek og Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Udstillingen blev vist første gang i Aarhus Kunstbygning 19/4-12/5 1991. Cirka 300 fotografier blev udstillet i Rundetaarn.
Arrangør var Galleri Image – Center for Fotografi – i Århus
Udstillingen blev rimeligt omtalt, da udstillinger var i Aarhus, hvorimod det kneb med omtale i Rundetaarn.

Inviterede fotografer: Gert Skærlund Andersen, Anders Askegård, Lars Bay, Morten Bo, Suste Bonnen, Nanna Bisp Büchert, Bo Hansen, Ole Haupt, Keld Helmer Petersen, Poul Ib Henriksen, Teit Jørgensen, Klaus Kurup, Tove Kurzweil, Carsten Langkilde, Finn Larsen, Ann Malmgren, Susanne Mertz, Frank Mundt, Karin Munk, Rigmor Mydtskov, Nick, Gregers Nielsen, Ole Hein Pedersen, Poul Pedersen, Lars Pryds, Jytte Rex, Bent Riis, Viggo Rivad, Lars Schwander, Saul Shapiro, Lis Steincke, Søren Svendsen, Finn Thrane og Karsten Weirup.

Der blev udgivet et katalog for udstillingen med tekst af Tove Hansen og Frank Mundt. Redigeret af Cartsen Langkilde og udgivet af Image – Fotografisk Galleri, Aarhus 1992.

11. april – 17. maj 1992

Jorn i Rundetaarn
Asger Jorns grafiske værker – træsnit, radering og litografi.

Udstillingen var arrangeret af Troels Jorn og litograf Bjørn Rosengreen og omfattede 240 af de i alt 416 forskellige grafiske værker, som Asger Jorn menes at have skabt. Alle udstillede værker ejedes af de to arrangører.
Udstillingen finansieredes af Troels Jorn og Bjørn Rosengreen, der også stod for tryk af katalog og plakat.

Udstillingen blev derefter vist på Rødovre bibliotek, Randers Bibliotek og til slut på Brandts Klædefabrik i Odense
Der blev udgivet et katalog med 29 farvebilleder af centrale grafiske produktioner og biografi på dansk og engelsk.

23. maj – 14. juni 1992

Danmarks Designskoles Årsudstilling

Udstilling med arbejder fra skolens afgangselever inden for fagområderne beklædning, tekstil, glas og keramik, møbel og industriel design, grafisk design samt rumindretning/scenografi.

Efter succes med skolens udstilling i 1990 fik skolen lejlighed til at gentage afgangsudstilling for årgang 1992. En bemærkning på arkivmappen oplyses, at skolen var midt i en omstillingsproces, hvilket udstillingen bar præg af.

20. juni – 30. juli 1992

Dansk-Baltisk Kunsthåndværk

31 danske og 18 baltiske (Estland, Letland og Litauen) kunsthåndværkere udstillede. Efter Rundetaarn flyttedes udstillingen til Riga, Vilnius og til sidst Tallinn.
Udstillingen var arrangeret af Danske Kunsthåndværker Landssammenslutning (DKL), Københavns Afdelingen.
Udstillingsarkitekt var Vibeke Bøjsen og Jens Jensen.

Arbejdsgruppen bestod af: Vibeke Fischer, Hanne Galschiøt, Lisbeth Holst-Jensen, Lene Stevns Jensen, Paul Jensen, Bente Holm Lauritsen, Karin Michelsen, Kirsten Nissen, Dorrit Rossel, Charlotte Schrøder, Dorthe Sigsgaard og Charlotte Yde.

Deltagere: Vibeke Berland, Hanne Bertelsen, Christian Lomholt Bruun, Lisbeth Skytte Christiansen, Malone Dietrich, Rikke Falkentorp, Kit Feilberg, Lene Fensholt, Vibeke Fischer, Berthe Forchhammer, Hanne Galschiøt, Lenny Goldenberg, Kari Guddal, Birgit Heil Hansen, Nina Hole, Lisbeth Holst-Jensen, Paul Jensen, Lene Stevns Jensen, Dorit Jeppsson, Bente Holm Lauridsen, Vibeke Lindhardt, Isabel Abos Madsen, Karin Michelsen, Kirsten Nissen, Lisbeth Nordskov, Lene Hogg Pejtersen, Jeanne Roager, Dorthe Sigsgaard, Lone Simonsen, Charlotte Schrøder, Karen Salicath, Lisbeth Thom.
Fra Estland: Leanika Korn, Luule Maar, Katrin Pere, Leo Rohlin og Mari Patertelpoeg.
Fra Letland: Georgs Barkans, Skaiclrite Cihovska, Juris Dunovskis, Ugis Jankavs, Peteris Martinsons, Lija Rage, Egils Rozenbergs og lnclulis Urbans.
Fra Litauen: Agimantas Butvila, Feliksas Jakubauskas, Feliksas Jakubauskas, Ruta Luckiene, Jurate Urbiene og Zinaida Vogeliene.

Udstillingen blev økonomisk støttet af Demokratifonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Fonden til fædrelandet vel, Fonden for International forståelse, Grosserer L.F. Foghts fond, Københavns Kommune, Kulturministeriet, Overretssagfører I. Zeuthens Mindelegat og Tuborgfondet.
Der blev udgivet et katalog med forord af Palle Hermund.

3. – 31. august 1992

Et harem i Danmark

Indvandrerkvinders produkter

Efter en vandring mellem 30 danske byer i 1991 og 1992 sluttede udstillingen i Rundetaarn. De udstillede tæpper og tøj var produceret af indvandrerkvinder på indvandrerkvindeprojektet i Valby.

Udstillingsrækken blev støttet af Kulturfonden med et ret stort beløb.

Projektleder Gitte Olsen, Harem.

Hver lørdag arrangeredes musikalsk/kulturelle underholdning.

Se en folder på 12 sider, der beskrev projektet.

Rektor Else-Marie Bukdahl, Det Kongelige Danske Kunstakademi, åbnede udstillingen

6. – 27. september 1992

6 mariner, 6 modeller, 6 landskaber og 6 opstillinger

Maleriudstilling med 6 yngre kunstnere.

Udgangspunktet for udstillingen var de fire klassiske motiver: marine, landskab, model og opstilling.

Motiverne, der er hentet fra postkort, bøger eller aviser, fungerede som forlæg for kunstnernes arbejde. De 4 billeder havde klassiske franske mål: Marine 195 x 97 cm – Model 146 x 114 cm – Opstilling 73 x 65 cm og Landskab 61 x 46 cm. Billederne blev præsenterede på 24 ens staffelier.
Under fremstillingen havde ingen af de udøvende kunstnere set hinandens arbejde. Staffelierne var dækket med hvid klæde, som blev afdækket under ferniseringen.

De 6 kunstnere var: Tine Kragh, Laura Holdorf, Kim Thomsen, Anne Strårup, Mads Ljungdahl og Peter Holmgren.

3. oktober – 1. november 1992

Hvad er højest

Rundetaarns jubilæumsudstilling
Rundetårn fyldte 350 år beregnet fra grundstenenes nedlæggelsen i 1637. (375-årsjubilæet i 2017 blev fejret med en stor udstilling kaldet ”Porten til Rundetaarn”, men denne gang regnet fra færdiggørelsen i 1642).

Udstillingens redaktør var cand.mag. Annemette Sørensen og Søren Munck Mikkelsen udstillingens arkitekt.

Udstillingen fortalte om Rundetaarns historie, arkitektur, funktion og betydning som et af Danmarks populæreste bygningsværker. Der blev specielt fokuseret på de mange sjove historier og begivenheder der er knyttet til tårnet. De fleste genstande var hentet i Rundetaarn egen samling, men der var gså indlån fra Zoologisk Museum, Nationalmuseet og Teatermuseet.
I flere måneder inden udstillingen blev der annonceret om projektet, med det formål at samle, dels oplysninger om tårnet og dels for at låne nye og ukendte genstande, der kan belyse tårnets historie. En af udlånerne var John Wolter, der i 2010 overgav hele sin samling af Rundetaarn-ting (se film om rundetaarnsamleren)

Hanne Kjærholms tegning til montre og lys

7. november – 13. december 1992

Den nye danske Bibel
Fra Chr. III til Margrethe II

Udstillingen i anledning af udgivelse af nyoversat bibel, der udkom den 8. november 1992. Med bibler og bibelsk kunst fra Chr. III’s Danske Bibel til den nye udgave af Den Danske Bibel var det tanken at give gæsten i Rundetaarn indblik i Bibelens historie i Danmark.

Arrangør var Det Danske Bibelselskab ved informationschef Pia Faber og generalsekretær Niels Jørgen Cappelørn.

Udstillingsredaktion ved mag.art. Susanne Wenningsted-Torgard og Henning Palludan. Udstillingsarkitekt: professor Hanne Kjærholm, Kunstakademiet bistået af Lars Nygaard.

Størstedel af udstillingen var lån fra Den Rosendahlske Bibelsamling i Esbjerg. De dyreste værker stammede fra Det Kongelige Bibliotek. Der var desuden lånt mange værker fra andre institutioner og fra privatpersoner.

Der blev til udstillingen fremstillet nye montre, som Rundetaarn efter udstillingen overtog.

Intet udstillingskatalog, men Palludan fremstillede en fotokopieret vejledning til udstillingen

20. december 1992 – 24. januar 1993

Enhjørningen

En kunstudstilling med 27 deltagende kunstnere – temaet Enhjørningen, der signalerede myter og eventyr.
Udstillingsideen var kunstner Susanne Munck Birchs og et arbejdsudvalg. Udstillingsdesign og iscenesættelse ved Hans Henrik Hansen. Rundetaarn blev inddraget i planlægning og styring af udstillingen, hvilket ikke var meningen fra start. Der blev fremstillet en plakat med motiv af Herman Stilling og designet af Maria Elskær.
Et samarbejde med Dansk Skovforening og ni Sjællandske godser resulterede i at udstillingen blev iscenesat med 80 træer, der blev sat i specielt fremstillede zinkkar. Disse godser var: Holmegaard, Frederiksdal, Lundbygaard, Vallø Stift, Ledreborg, Skjoldnæsholm, Lorup Skovdistrikt, Holsteinsborg og Petersgaard. Anette Munk Ebbesen fra Skovforeningen hjalp med tekster om godserne samt skiltetekster til træerne.

Udstillingsplakat af Herman Stilling og grafik af Maria Alskær.

Deltagende kunstnere: Anette Ørom, Anne Stougaard, Peter Stougaard, Birger Brøndum, Ejgil Westergaard, Charlotte Schrøder, Finn Lynggaard, Flemming Dåstrup, Gerd Hiort Petersen, Hans Munck Andersen, Herman Stilling, Ingrid Hansen, Jette Brønnum, Jørgen Taik Hansen, Lisbeth Græm, Margit Rosenmeier, Margrethe Agger, Naja Salto, Niels Reumert, Ole Heerup, P.O.Hansen, Pernille Frese, Steen Lykke Madsen, Stefan Herrick, Torben Hardenberg, Marianne Claussen og Jens Bohr.
Udstillingen modtog økonomisk støtte af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og Rundetaarn.