Bemærk: Rundetaarn er lukket og genåbner til Kulturnatten kl. 18 – kun adgang med kulturpas!

Åbent i dag kl. 10-18

Udstillinger 2003

Rundetaarn har altid søgt at skabe et varieret udstillingsprogram. Netop 2003 er et godt eksempel på et meget afvekslende program. Årets sidste udstilling, ”Mindernes Loftskammer”, var noget helt særligt!

1. februar – 16. marts 2003

Lise Warburg – et dansk gobelinværksted

i det 20. århundrede 1962-2002

Udstillingen viste gobeliner tegnet af fem kunstnere, der blev samlet for første gang: Mogens Andersen, Ole Schwalbe, Emil Gregersen, Birte Weggerby og Kamma Svensson. Gobelinerne blev lånt fra Folketinget, Nationalbanken, Danmarks Ingeniør Akademi (DIA), Statens Museum for Kunst, Nordjyllands Kunstmuseum, Ny Carlsbergfondet, Kunstindustrimuseet, Odder Rådhus, Tingbjerg skoles teatersal (deponeret i Hvidovre Hospital, Vandrehallen) samt fra tre privatsamlinger. Lise Warburgs kæmpevæv var udstillet, samt flere forskellige modeller og prøver. Udstillingen blev arrangeret af tidl. museumsinspektør Claus Olsen i samarbejde med Lise Warburg.

Lise Warburgs atelier har igennem 40 år været det eneste danske gobelinværksted, hvor moderne kunstnere til stadighed har kunnet få vævet deres arbejder.

Udstillingen blev senere vist på Nordjyllands Kunstmuseum og Sønderjyllands Kunstmuseum.

Støtte fra: Ny Carlsbergfondet, Velux Fonden, Billedhuggeren Gottfred Eickhoff og hustru maleren Gerda Eickhoffs Fond, Billedkunstrådet, Højestretssagfører C. L. Davids Legat for Slægt og Venner, Det Reiersenske Fond, Den Berlingske Fond, Politikens Fond, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Point Administration ApS. og Københavns Billedkunstudvalg.

I forbindelse med udstilling udkom bogen “Lise Warburg – et dansk gobelinværksted 1962-2002”.

22. marts til 27. april 2003

SPOR

En udstilling med islandsk håndværk og design

I alt 42 islandske kunsthåndværkere og designere udstillede med ”Norden” som fælles tema. Omkring 80 værker, der var udvalgt blandt 200 bidrag fra islandske kunstnere.

Udstillingen var organiseret af Sunneva Hafsteinsdóttir, Birna Kristjánsdottir og organisationen HANDVERK OG HÖNNUN (håndværk og design), havde siden 1994 arbejdet for at bevare og udvikle folkekunst i Island.

Projektet arrangerede blandt andet udstillinger i hjemlandet, hvor ønsket var at vise og genoplive interessen for de traditionelle islandske design- og håndværkstraditioner.

De islandske kunsthåndværkere ønskede større synlighed, og denne udstilling blev den første i udlandet.

Projektet var støttet af Statsministeriet, Socialministeriet, Industriministeriet og Landbrugsministeriet i Island.

Deltagere: Anna Guornundsdottir, Bara Kjartansdottir, Bjargey Ingolfsdottir, Brita Berglund, Dyrfinna Torfadottir, Elisabet Haraldsdottir, Erling Johannesson, Frida s. Kristinsdottir, George Hollanders, Guolaug Halldorsdottir, Guony Jonsdottir, Guorun Indridadottir, Halla Asgeirsdottir, Hanna Stefansdottir, Elin Jonina Olafsdottir, Helga Palina Brynjolfsdottir, Hrafnhildur Siguroardottir, Hulda B. Agustsdottir, fna Salome, Jona A. Irnsland, Jona Sigriour Jonsdottir, Kolbrun Bjbrgolfsdottir, Kristin Cardew, Kristin Sigfriour Garoarsdottir, Kristveig Halldorsdottir, Lara Gunnarsdottir, Lara Magnusdottir, Lene Zachariassen, Margret Guonadottir, Margret Jonsdottir, Oddny E. Magnusdottir, Philippe Ricart, Pia Rakel Sverrisdottir, Ragnheiour Ingunn Agustsdottir, Rosa Helgadottir, Sandra Borg Gunnarsdottir, Sigriour Agustsdottir, Sigriour Elfa Siguroardottir, Sigrun Olof Einarsdottir, Søren S. Larsen, Solrun Anna Sirnonardottir, To – To, Anna Pora Karlsdottir, Guorun Gunnarsdottir, Valdis Harrysdottir og Porhildur Porgeirsdottir.

Udstillingskatalog på Islandsk og dansk.

3. maj – 10. juni 2003

Fundet sted

Udstilling med fire kunstnere fra Gilleleje: maler Johan Andersen, maler Jørn Henrik Olsen, fotogravure Eli Ponsaing og billedvæver Olga Tesch.

Udstillingen blev arrangeret og formidlet af Jørn Henrik Olsen, Tema: Al forandring kræver forankring. Udstillingen var opdelt i ”køjer” med den enkelte kunstners værker.

Udstillingen støttet af Gilleleje Kommune og enkelte mindre fondsdonationer.

18. juni – 10. august 2003

Papyrus – Papirrus

21 + 1 danske papirkunstnere, arrangeret af gruppen Sten og Papir. Målet var at vise mangfoldigheden inden for paper art i Danmark. Udstillingen fik nogen presseopmærksomhed i dagspressen og stor omtale i ugebladene. Udstillingen modtog mindre fondsstøtte og måtte primært klare sig med deltagerbetaling.

Kunstnergruppen Sten & Papir: Emma Løsecke Nielsen, Ines Sørensen, Inge-Lise Øhrberg og Steffen Lund.

Øvrige kunstnere: Vibeke Bak Hansen, Dorthe Becher, Malone Dietrich, Ulla Enevoldsen, Rie Falkenberg-Mortensen, Anni Fiil, Carin Faaborg, Ida Guldhammer, Bodil Husballe, Hellen Lassen, Lone Lindorff, Violise Lunn, Ellen Malmer, Nina Mouritsen, Kis Nellemann, Marianne L. Pedersen, Solvej Refslund, Sten & Papir, Randi Studsgarth, Elena Vandel, Hanne Houlberg, Meret Zacho.

Udstillingen blev fulgt at et katalog på dansk og engelsk.

16. august – 21. september 2003

MOODS

Danske og indiske maleres dialog

Fire danske og fire indiske maleres dialog. Den første MOODS–udstilling blev vist efteråret 2002 på Tao Contemporary Art Gallery i Mumbai (Bombay).

Udstillingen i Danmark var en del af mange småudstillinger landet rundt. I kraft af det store aktivitetsniveau fik Rundetaarn meget opmærksomhed, da udstillingen her var den største.

Udstillingen var fondsfinansieret.

Kuratorer: Mona Lauridsen og Fawad Tamkanat.
Moods består af fire danske og fire indiske kunstnere: Marianne Fossgreen, Fawad Tamkanat, Else Husted Kjær, Stanley Suresh, Lone Lindorff, Laxman Aelay, Hellen Lassen og Mrs. Chaitali Morajkar.

27 september – 2. november 2003

Couture & Kunst

Dansk skrædderkunst i dialog.

Foruden 28 skræddere udstillede maler Alice Bentin, keramiker Gerhard Schwarz, smykkekunstner Birgitte Munch, billedhugger Henrik Vilhelm Voldmester og ikonmaler Mogens Leander.

På Kulturnatten var der Catwalk med tre gange fuldt hus, som – hvad der er sjældent på Kulturnatten – blev siddende i fulde 25 minutter.

Udstillingen fik ingen fondsstøtte, men måtte klare sig med deltagerbetaling. Rundetaarn støttede med 10.000 kr i tilskud.
Initiativtager og organisator var Karin Møller.

Dragterne bliver udvalgt i foråret 2003 af Birthe Jørgensen (Alexandraskolen i Frederikshavn), Laila Bøndergaard, (Skrædderskolen i Århus), Henrik Kock (skrædder), Karin Møller (skrædder).

Udstillingskatalog.

8. november – 7. december 2003

Visions 4 x 7

En udstilling af Pascale Serre

Rundetaarns Bibliotekssal var næsten mørkelagt. Foto af den lille pige var udgangspunktet i kunstneren Pascale Serres udstilling. Projektet “Visions 4 x 7” afspejlede en situation, som lignede Dantes: “På midten af vor bane gennem livet, fandt jeg mig i en skovs bælgmørke sale, forvildet fra den vej, som var mig givet.” Pascale Serre taler selv om en “genopbygning af identiteten.”

I forbindelse med udstillingen blev et katalog udgivet med en indledning af kunstanmelder Bent Irve og et digt af Peter Poulsen.

Kataloget og udstillingen er støttet af: Augustinus Fond, BG-Fonden, Billedkunstrådet, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Kong Frederiks og Dronning Ingrids Fond, Nordea Danmark Fonden, Politiken-Fonden og Tuborgfondet.

Udstillingskatalog, 95 sider med forord af Bent Irve.

Mindernes Loftskammer

15. december 2003- 22. februar 2004

Mindernes Loftskammer

– en udstilling skabt af billedpoeterne Kirsten Larsen og Peter Severin.

Mindernes Loftskammer var en samling af tusinder ting, samlet gennem flere årtier af Kirsten Larsen. Det meste var kitsch uden værdi og enkelte rariteter for samlere.
Kirsten Larsen samarbejdede med kunstneren Peter Severin og iscenesatte “Familiernes kunstudstilling”.

Udstillingen bestod af seks rumcollager: Loftskammeret, Konger og Dronninger og andet Godtfolk, Bristol Bio, I fest og glæde, Godteposen, Fra de 7 Verdenshave.

Arrangører: Peter Severin og Kirsten Larsen
Udstillingen var støttet af: Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Torben Larsens Fond, Bikubens Fond.

Rundetaarn støttede udstillingen med en udstillingsplakat.