Layered voices – Korperfomance i Sneglegangen
Layered voices – Korperfomance i Sneglegangen
Tag forskud på Luciadag, og oplev Rundetaarns ikoniske Sneglegang på en helt ny måde, når den særlige arkitektur smelter sammen med levende korsang. Arrangementet er inkluderet i almindelig entrépris.
Lad roen sænke sig denne kolde decemberdag med en enestående korperformance, som er skabt specifikt til den ikoniske Sneglegang. Arkitektur og sang smelter sammen og giver en helt særlig oplevelse midt i de historiske omgivelser.
I korperformancen “Layered voices” bevæger sangerne sig gennem Sneglegangen og rundt i tårnet. Musikken bliver en integreret del af rummet, når klange og stemmer skaber teksturer og resonanser, der smelter sammen med Rundetaarns arkitektur. Publikum frit kan bevæge sig mellem stemmerne. Alt efter, hvor du befinder dig, ændrer musikken karakter, og hver placering åbner for en ny lytteoplevelse.
Ni korsangere indtager Sneglegangen
Bag denne performance står Emma Knudsen i sparring med forfatter og dramaturg Marthe Bleu samt koreograf Martha Elisabeth. Emma Knudsen studerer på Rytmisk Musikkonservatorium og arbejder med inspiration fra japanske musikalske praksisser og lydlandskaber. I denne korperformance undersøger hun, hvordan musik kan være mere end noget, man lytter til og i stedet blive noget, man befinder sig i.
Koret består af ni sangere der alle er fra Rysmitsk Musikkoncervatorium.
Publikum kan opleve koret performe enten kl. 16.30 og eller kl. 17.30. Hver performance tager omkring 30 minutter. Både før og under vil det være muligt at købe noget varmt at drikke.
Det kræver ikke en særlig billet at deltage. Duk blot op, og køb almindelig entre ved ankomst. Billetten giver naturligvis også adgang til de to udstillinger Ole Rømer og den store opdagelse og særudstillingen Light Echoes, ligesom det er muligt at gå en tur til toppen og få 360-graders-udsigt over København.
Layerd voices er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.