Åbent i dag kl. 10-18
Rundetaarns jubilæumsfrimærke fra 1942 blev i 1944 gjort til et velgørenhedsmærke

Bombe mod Rundetaarn

Når nu det var Christian IV, der grundlagde det danske postvæsen, virker det egentlig oplagt, at Rundetaarn, som også blev bygget på hans initiativ, skulle optræde på et frimærke. Alligevel gik der en rum tid, fra postvæsenet blev grundlagt i 1624, til Rundetaarn faktisk kom på mærkerne.

Det skyldes først og fremmest, at man de første par hundrede år af postvæsenets historie slet ikke anvendte frimærker. Det første danske frimærke er fra 1851, og det bærer intet tårn, for det er en del af en såkaldt dagligserie, hvor hovedformålet med det lille stykke papir er at angive dets værdi.1

Julemærke fra 1964
Julemærke fra 1964

Ikke skyggen af Rundetaarn

Først mange år senere fandt man på at udgive frimærker i særlige anledninger. Det er et frimærke fra 1912, der gerne udråbes som det første særfrimærke.2 Frimærket blev udsendt i anledning af, at Københavns nye centralpostbygning ved siden af Hovedbanegården blev indviet til erstatning for den gamle postgård, der lå på Købmagergade få hundrede skridt fra Rundetaarn.

“Filatelister sukker efter sjældenheder”

Der var altså ikke engang skyggen af tårnet på særfrimærket fra 1912, og fraværet er ikke enestående. Skønt få bygningsværker i København er så ikoniske som Rundetaarn, er det således flere gange lykkedes at slippe uden om det. Hverken de fire mærker, der udkom i anledning af Københavns 800-års jubilæum i 1967, eller landsdelsserien fra 1976 med motiver fra København har for eksempel Rundetaarn med. Et 80-øresmærke fra sidstnævnte serie forestiller dog i det mindste udsigten fra tårnet.3

Rundetaarn-stempel 1958
Rundetaarn-stempel 1958

Det 14. frimærke

Det betyder imidlertid ikke, at Rundetaarn ikke er at finde på danske frimærker. Faktisk er det afbildet i egen høje skikkelse op til flere gange, første gang i 1942, hvor der blev udsendt et violet særfrimærke til en værdi af 10 øre i anledning af tårnets 300-års jubilæum.

Frimærket er tegnet af Viggo Bang (1885-1967), der står bag næsten 100 danske frimærker og dermed er blandt landets mest produktive frimærketegnere.4 Alene Rundetaarn-mærket har skaffet ham en imponerende udbredelse, idet der blev trykt 179.851 ark af det,5 hvilket med 50 mærker pr. ark giver et pænt stykke over otte millioner enkelteksemplarer.

På en del af disse eksemplarer forekommer små variationer. Mest kendt er en lille streg til højre for tårnet, der optræder på det 14. frimærke på arket i en del af oplaget, og som ikke helt politisk korrekt er blevet navngivet ”bombe mod Rundetaarn”. Stregen svarer i øvrigt nogenlunde i størrelse til den, som Christian IV har i panden i en del af oplaget af den fireblok, der i 1924 skulle markere postvæsenets 300-års jubilæum.6

Førstedagskuvert fra 1942
Førstedagskuvert fra 1942
Førstedagskuvert fra 1942 med nazistempel
Førstedagskuvert fra 1942 med nazistempel
Førstedagskuvert med firblok fra 1942
Førstedagskuvert med firblok fra 1942
Førstedagskuvert med velgørenhedsmærke udsendt 1944
Førstedagskuvert med velgørenhedsmærke udsendt 1944

En indbringende kombination

Filatelister sukker efter sjældenheder, og det bliver sjældnere endnu. To år efter at Rundetaarn-mærket var udkommet, blev det nemlig påtrykt et rødt 5-tal og et rødt kryds, der kan tolkes både som et plus og som et Røde Kors-symbol.7

Det var dengang ikke usædvanligt at lave tryk på eksisterende mærker, for eksempel for at angive, at den påtrykte ekstraværdi var til velgørenhed.8 Sådan blev Danmarks første velgørenhedsmærke, der også var til fordel for Røde Kors, lavet i 1921,9 og sådan gik det altså igen i 1944. Kombinationen af det ekstra tryk og bomben mod det stakkels tårn er imidlertid sjælden og derfor ret indbringende.

Særfrimærke i anledning af København som Kulturby 1996
Særfrimærke i anledning af København som Kulturby 1996

Skiftende posttakster

De følgende frimærker med Rundetaarn kan ikke bryste sig af samme variationsrigdom og deraf følgende mulighed for sjældenheder. I 1968 kom der et brunrødt velgørenhedsmærke, der forestiller to grønlandske drenge i Sneglegangen og er udsendt til fordel for børnesagen i Grønland, i øvrigt samtidig med et tilsvarende grønlandsk mærke.10 I 1996 fik Rundetaarn lov til at agere eventyrlig spilledåse i en serie på fire særfrimærker, der blev udsendt i anledning af, at København var europæisk Kulturby det år. Og i 2009 blev tårnet forvandlet til et fyrtårn på det ene af to frimærker, der havde astronomi som tema.11

På alle disse mærker kan man følge skiftende tiders lige så skiftende posttakster. Der er således noget af et hop fra de 10 øre, man kunne sende et brev for i 1942, til det sidste frimærkes postale værdi, der er mangedoblet til 5 kroner og 50 øre.

Men der er også mærker helt uden værdiangivelse. I Rundetaarns samling findes for eksempel et postkort, der blev skrevet i Tivoli i 1943 til ”Liebe Mutti” (”kære mor”), og her sidder et mærke, der slet og ret bærer ordet ”Rundetaarn” og Christian IV’s kontrafej med tårnet i baggrunden. Måske er det hjemmelavet. I hvert fald er det tilsyneladende endnu sjældnere end selv den mest formfuldendte bombe mod Rundetaarn.

Rundetaarn-frimærke af ukendt herkomst på postkort fra 1943
Rundetaarn-frimærke af ukendt herkomst på postkort fra 1943

Noter

1Ejner Johansson: ”Martinus William Ferslew – og efterfølgere”. I I øverste højre hjørne – danske frimærker i 150 år. Post Danmark, 2001, s. 51.
2Otto Kjærgaard: 146 fortællinger fra frimærkernes verden. AFA-Forlaget, 2011, s. 99, der dog misforstår placeringen af den nye centralpostbygning, jf. Anders Monrad Møller: ”FIRE R.B.S. og derefter”. I I øverste højre hjørne – danske frimærker i 150 år. Post Danmark, 2001, s. 37.
3Erling Daugaard: Skandinavien frimærkekatalog 2016. AFA-Forlaget, 2015, s. 27 (AFA nr. 454-57) og 35 (AFA nr. 613-16).
4Erik Jensen: Danmarks nationale frimærkeskat. Skrifter fra Post & Tele Museum 8, 2013, s. 70.
5Danmarks Frimærkedatabase ved Post & Tele Museum.
6Erling Daugaard: Skandinavien frimærkekatalog 2016. AFA-Forlaget, 2015, s. 18 (AFA nr. 273x) og 12 (AFA nr. 142x).
7Jf. Kaj Kjerrumgaard: ”Velgørenhedsmærker”. I Populær Filateli. Månedsblad for frimærkesamlere, 75. årgang, nummer 02, februar 2013, s. 7-10.
8Nelly Kristensen og Torben Lethraborg: ”Provisorier og overtryk”. I DFT. Dansk Filatelistisk Tidsskrift. 76. årgang, nr. 2, april 2015, s. 40-41.
9Finn Malm: ”Verden bløder – hjælp Røde Kors”. I DFT. Dansk Filatelistisk Tidsskrift. 76. årgang, nr. 2, april 2015, s. 23.
10Erling Daugaard: Skandinavien frimærkekatalog 2016. AFA-Forlaget, 2015, s. 28 (AFA nr. 472) og 178 (AFA nr. 70). Se også Ib Eichner-Larsen: ”Grønlandske frimærker”. I Tidsskriftet Grønland, nr. 3, 1968, s. 80-81.
11Erling Daugaard: Skandinavien frimærkekatalog 2016. AFA-Forlaget, 2015, s. 58 (AFA nr. 1107) og 86 (AFA nr. 1576). Erik Jensens København København – en by på frimærker (Post & Tele Museum), der også gennemgår Rundetaarn-frimærkerne (s. 12-15), er fra 2004 og har derfor ikke 2009-mærket med.