Fra metallod til krystalkugle: Visionen om et målesystem

Udover at opdage lysets hastighed var det også Ole Rømer, der indførte et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt i Danmark. Den rejse, som fører helt op til nutiden, vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut denne aften gøre publikum meget klogere på.

I samarbejde med Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) præsenterer Rundetaarn en række foredrag med udgangspunkt i lys. Dette er det andet af fire.

Hvordan ved man, hvor meget et kilo vejer? Eller hvor lang en meter er? Det er spørgsmål, der har optaget os i mange hundrede år.

Den danske astronom Ole Rømer er mest berømt for at have opdaget lysets hastighed for 350 år siden opdagede lysets hastighed, men faktisk var han involveret i langt flere afgørende beslutninger og processer end dem, der foregår i Universet – bl.a. netop indførelsen af et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt.

Efter at have været udlånt til Observatoriet i Paris, hvor Ole Rømer gjorde sin opdagelse, blev han i 1681 kaldt hjem til København af Christian d. 5. Han skulle løse en vigtig opgave for kongen; nemlig at etablere et pålideligt og ensartet enhedssystem for mål og vægt i kongeriget.

Ole Rømer løste opgaven med sædvanlig perfektion. Men visionen om at forbinde de nye standarder for længde og masse (vægt) med uforanderlige fysiske fænomener blev ikke opfyldt. Tanken var, at sådanne fænomener skulle gøre det muligt at genskabe målene, hvis de gik tabt eller blev ødelagt.

Fra lod til krystalkugler og elektromagnetisme
Denne vision blev først indfriet den 20. maj 2019, hvor det internationale enhedssystem (SI) blev redefineret ved at tillægge faste værdier til udvalgte fysiske konstanter, heriblandt lysets hastighed, som Ole Rømer var den første til at estimere værdien af.

Indtil da befandt der sig i et pengeskab i en kælder i Hørsholm, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (ikke at forveksle med Danmarks Meteorologiske Institut) et metallod under to glasklokker. Dette lod var den danske normal for kilogram og og en pendant til den internationale prototype i Paris.

Kilogrammet var nemlig den sidst tilbageværende måleenhed bundet til et fysisk artefakt, og hvert femte år har ph.d. i faststoffysik Lars Nielsen selv transporteret metalloddet til Paris for at sammenligne massen med den franske udgave.

Dette sluttede altså så i 2019, hvor det blev endeligt besluttet at basere alle enheder på naturkonstanter. I dag defineres en meter ud fra tid og lys, mens kilogrammet knyttes til værdien af naturkonstanten Plancks konstant og realiseres gennem to eksperimenter, der indeholder krystalkugler og elektromagnetisme.

Bliv klogere med den førende ekspert
Denne lange og spændende rejse mod uforanderlige enheder vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut, hvor man er eksperter i metrologi, videnskaben om målinger og måleteknikker, denne aften gøre publikum i Rundetaarn klogere på.

Det vil også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

SNU-medlemmer får rabat dette foredrag ved brug af en rabatkode. Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.

Vi gør opmærksom på, at foredraget vil blive optaget (ingen ansigter blandt publikum vises).

SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets vicepræsident.

Talken er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Du kan evt. læse mere om Lars Nielsen og overgangen fra fysiske objekter til naturkonstanter i måleenheder lige her.