Åbent i dag kl. 10-18

Julens toner i Rundetaarn: Adventskoncert med Kammerkoret Richters Skala

Dato
13.12.2026
Tid
16:00 - 17:00
Pris
Voksen 60 kr. Studerende 40 kr. Barn 0 kr.

Julens toner i Rundetaarn: Adventskoncert med Kammerkoret Richters Skala

Fejr lyset på Luciadag, når Kammerkoret Richters Skala fylder Rundetaarns smukke, gamle Bibliotekssal med stemningsfuld kormusik. Glæd dig til en særlig adventskoncert med nordiske og internationale juleklassikere, musikalske fortolkninger af lyset og julens fortællinger – og fællessang, hvor alle kan synge med.

Den 13. december er oprindeligt en festdag for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder den lysende. I Danmark er dagen blevet en fast tradition i adventstiden, hvor lys og sang minder os om håbet i vintermørket. Hele 2026 har handlet om lys i Rundetaarn, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed, og denne aften er ingen undtagelse.

På Luciadag inviteres publikum nemlig til at fejre lyset gennem musikken med Kammerkoret Richters Skala og dirigent Laus Richter Larsen, når de synger om lyset og julens mirakler i Rundetaarns Bibliotekssal.

Det kan du opleve

Aftenens program rummer musik af nordiske komponister som Niels La Cour, Jan Sandström og Ola Gjeilo, men kommer også forbi franske Francis Poulenc og amerikanske Morten Lauridsen, som begge giver deres bud på, hvordan teksten “O magnum mysterium”, om mysteriet, der fandt sted julenat, kan lyde. Derudover synger koret et udvalg af velklingende danske julesange.

Undervejs i koncerten vil der være indlagt fællessang, så publikum kan stemme i.

  • Det är en ros utsprungen/En rose så jeg skyde – Michael Praetorius / Jan Sandström
  • Maria gennem torne går – Tysk folkevise / arr. Henrik Metz
  • O magnum mysterium (fra Quatre Motets pour le temps de Noël) – Francis Poulenc
  • Quem vidistis (fra Quatre Motets pour le temps de Noël) – Francis Poulenc
  • Hodie Christus natus est (fra 3 Motetti Latini) – Niels la Cour
  • Coventry Carol – Ola Gjeilo
  • O radiant dawn (fra The Strathclyde Motets) – James MacMillan
  • Dejlig er jorden – Schlesisk folkemelodi / arr. Rasmus Thaarup
  • Kimer i klokker – Henrik Rung / arr. Ole Faurschou
  • In the Bleak Midwinter – Gustav Holst
  • Mit hjerte altid vanker – Norsk variant af svensk folketone / arr. Jan S. Bengtsson
  • Ubi Caritas – Ola Gjeilo
  • O magnum mysterium – Morten Lauridsen

Både før og efter koncerten er du velkommen til at udforske tårnet. Det er muligt at fordybe sig i de to udstillinger Light Echoes og Ole Rømer og den store opdagelse, der på hver sin måde sætter fokus på lys i videnskaben.

Det vil også være muligt at tage turen gennem den smukke Sneglegang til toppen, nyde udsigten udover København fra udsigtsplatformen og kigge ind i det nyrestaurerede Observatorium.

Om koret

Richters Skala er et ungt, dansk kammerkor med 25 medlemmer. Koret har specialiseret sig inden for det klassiske repertoire med forkærlighed for den nordiske kormusik. Koret er grundlagt – og ledes af – Laus Richter Larsen, som er uddannet kordirigent, sanger og sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Richters skala holder til i Emmaus Kirke på Frederiksberg.

Adventskoncerten er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.