Kulturnat med stjernekig, vinderfotos og lysspor
Kulturnat med stjernekig, vinderfotos og lysspor
Endelig er det nyrestaurerede Observatorium klar til besøg, og tårnets dygtige astroformidlere står klar til at guide dig til at skue ud i rummet. Det er bare et af højdepunkterne på programmet for årets Kulturnat i Rundetaarn, hvor du også kan se helt særlige fotos udstillet i Sneglegangen.
I år fejrer vi i Rundetaarn 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Derfor vil Kulturnatten 2026 være en aften i lysets tegn. Det betyder bl.a, at vi lyser tårnet op fra bund til top igennem Sneglegangen – ikke mindst for at lede tankerne op mod universet.
Lyset fører publikum op til Observatoriet, som er genåbnet for publikum efter en omfattende restaurering. Her er det muligt for publikum at kigge igennem det gamle, men også nyligt restaurerede, teleskop og ud i aftenhimlen. Hvis vejret tillader det, er der en god chance for, at bl.a. Saturn være synlig.
I Observatoriet står vores observatorer klar til at guide og fortælle, hvad det er, man ser på igennem linsen.

Vinderbilleder og astroformidling
I den oplyste Sneglegang vil der desuden være udstillet de vindende billeder fra den store fotokonkurrence, som Rundetaarns gæster har kunnet deltage i løbet af året. Her har fokus været på den særlige arkitektur i komplekset, og hvordan lyset spilleren særlig rollen dette.
På vej op gennem Sneglegangen vil aftenens gæster kunne møde Rundetaarns astroformidlere, der med engagement og visuelle værktøjer kan fortælle om både sol, måne og stjerner.
Halvvejs oppe, i Bibliotekssalen, kan publikum opleve to udstillinger om lys. Allerede på vej ind i salen møder man årets introudstilling, Ole Rømer og den store opdagelse, som fortæller hele historien om videnskabsmanden og tidligere direktør i Rundetaarn Ole Rømer og hans revolutionerende opdagelse af lysets hastighed.
Inde i salen folder årets sidste ud af fire udstillinger med fokus på lys sig ud. Light Echoes samler kunstnere, kuratorer og astrofysikere i en udstilling, der undersøger, hvordan forbindelsen mellem lys og tid former vores forståelse af kosmiske fænomener. Gennem fire installationer og et omsluttende lydlandskab udfolder videnskabelig viden sig som et erfaringsbaseret og immersivt felt snarere end som et fastlåst billede.

Der er begrænsede pladser i både Rundetaarn og i Observatoriet, så vær opmærksom på, at der kan derfor forekomme kø.
Bemærk: Rundetaarn kan ikke garantere, at vi kan se himmelske objekter gennem kikkerten, hvis vejret ikke tillader det. Hvis vejret ikke arter sig, vil Observatoriet stadig være åbent, og Rundetaarns astronomer vil fortælle mere om Observatoriet og den store kikkert, som kan forstørre 80-450 gange.
Bemærk: Der er kun adgang med Kulturpas denne aften. Kulturpasset er tilgængeligt i begyndelsen af oktober.
