Restaureringsarbejde: Rundetaarns observatorium restaureres i 2026. Følg med her.

Åbent 10-18.

Nordisk jazz med Bagland

Dato
21.05.2026
Tid
20:00
Pris
Voksen 110,- Studerende 80,-

Nordisk jazz med Bagland

Oplev den anerkendte jazzkvintet Bagland i historiske rammer, når de indtager Rundetaarns Bibliotekssal.

Bagland har i flere år markeret sig som en væsentlig aktør på den skandinaviske jazzscene. Gruppens musik bygger på en nordisk lyd, inspireret af det øde og åbne nordiske landskab og blander den klassiske tradition med elektroniske elementer.

I Rundetaarn spiller kvintetten halvakustisk, og aftenens gæster vil kunne se frem til en personlig og nærværende koncert, hvor gruppen blandt andet opfører numre fra deres seneste udgivelse “States of Being”.

Koncerten indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Med sit sanselige og stemningsmættede lydunivers bliver Baglands musik et poetisk bidrag til årets udforskning af lys, perception og menneskets måde at opleve verden på.

Bagland debuterede i 2015 og består af de fem musikere: Jakob Sørensen, trompet, Alex Jønsson, guitar, Mathias Jæger, klaver, Frederik Sakham, kontrabas og Frej Lesner, trommer. Sammen har gruppen opnået både national og international succes.

Publikum er velkommen fra 19.30, hvor det vil være muligt at købe en tår at drikke samt opleve den aktuelle udstilling EFTERGLØD. Samtaler om lys og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.