Alle dage 10-20

Works+Words 2022

Dato
05.11.2022
-
08.01.2023
Sted
Bibliotekssalen
Pris
Inkluderet i alm. entré

Works+Words 2022

Den 3. Biennale for Kunstnerisk Forskning i Arkitektur præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden.

Arkitektur forsøger at gribe ind i samfundet på en positiv måde. Den forsøger at løse vanskelige problemer og sigter mod at efterlade verden som et bedre sted.

Den kunstneriske praksis i arkitekturen handler ikke om at finde nye løsninger. Den undersøger de grundlæggende betingelser for arkitektonisk praksis gennem åbne eksperimenter med arkitekttegninger og modeller. Den er en afgørende del af nyskabende tegnestuers arbejde, og den viser sin betydning hver gang en bygning demonstrerer en ny måde at forstå arkitekturen og en anden måde at leve på. Kunstnerisk praksis er en måde at rejse de rigtige spørgsmål i arkitekturen.

Udstillerne er udvalgt blandt svar på et åbent opslag udsendt til arkitekter, der arbejder på arkitekturskoler og forskningsinstitutioner over hele verden. Biennalen har desuden inviteret internationale tegnestuer med en stærk kunstnerisk profil til at vise deres arbejde for at fremme dialogen mellem forskellige former for kunstnerisk praksis i arkitekturen. Den viser hvordan hele feltet er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

Biennalen blev i 2017 og 2019 afholdt på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. Udstillingen er også et bidrag til, og en kick-start af, Arkitekturår23, hvor København er arkitekturhovedstad og udvalgt som værtsby af UNESCO.


Undervejs i udstillingsperioden inviteres udvalgte arkitekter til at fortælle om deres bidrag til biennalen samt debatterer om kunstens rolle i arkitekturen. Børn og unge kan deltage i kreative workshops, hvor vi bruger nogle af fagets mest grundlæggende redskaber.

WORKS+WORDS 2022 er velvilligt støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfond, Augustinus Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Udstillingen er arrangeret af Christina Capetillo, Peter Bertram og Thomas Harboe, samt kurateret af Peter Bertram og Christina Capetillo.

Group 14

Modtag Rundetaarns nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om tårnet og vores arrangementer