Den Astronomiske Time: Fra Lys til Viden

Hvordan omsætter astrofysikere lyset fra fjerne galakser, supernovaer og stjernetåger til billeder og spektre, der kan tolkes og forstås af astronomer? Og hvordan bruges disse data til at udvide vores forståelse af Universet?

Til vintersæsonens sidste udgave af ”Den Astronomiske Time” får vi besøg af astrofysiker Louise Dyregaard Nielsen, der med eksempler fra sin egen forskning vil give et fascinerende indblik i, hvordan astronomer arbejder. Hun vil forklare, hvordan lys bærer Universets hemmeligheder, hvordan det analyseres, og hvordan vi kan vide så meget om verdensrummet – selv fra enorme afstande.

Foredraget tager dig med på en rejse gennem den type data, astronomer arbejder med, og viser, hvordan avancerede teknikker og fortolkning baner vejen for ny astronomisk viden.

Astronomernes arbejde spænder vidt: fra at bygge teleskoper i Atacamaørkenens og operere rummissioner over én million kilometer fra Jorden, til at designe avancerede instrumenter, der opfanger data med høj præcision.

Louise Dyregaard Nielsen vil også fortælle om sin forskning inden for exoplaneter – planeter, der kredser om andre stjerner end Solen i vores solsystem. Hun har erfaring med observationer fra teleskoper verden over, herunder Det Nordiske Teleskop på La Palma, Europæiske Rumagentur (ESA) og Europæiske Sydobservatorium (ESO).

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Den Astronomiske Time: Space Vikings – historisk navigation

Hvad har rumskibe og vikingeskibe til fælles? Og kan man sammenligne vikingernes ekspeditioner med måne- eller kommende Mars-missioner? Mød astrofysikerne Christina Toldbo og Jophiel Wiis samt marinarkæolog Daniel Dalicsek, når de sammen vil nørde både rumfart og vikinger i denne udgave af Den Astronomiske Time.

Vikingeskibe var datidens rumskibe. De var samfundets mest avancerede konstruktioner og besætningen bestod af en nøje udvalgte vikinger, som skulle bo og arbejde tæt sammen i lang tid – og langt væk hjemmefra. Ligesom moderne navigations-systemer ombord på satellitter, navigerede vikingerne også efter stjernerne, og det er den samme opdagelsestrang, som strækker sig igennem årtusinder, når vikingerne sejlede mod Solens rige mod vest og astronauterne forsøger at nå til Månen.

Når vi tænker på vikingeskibe, er det ofte som krigsskibe, men vikingerne var også opdagelsesrejsende og handelsfolk. Rumraketter blev oprindeligt også udviklet fra militære missiler, og rummissioner har både historisk set, og igen i dag, et geopolitisk/militært aspekt. Der er mange paralleller at drage, og dette er kun overfladen!

Vær med, når tre videnskabsfolk i denne paneldebat vil nørde både rumfart og vikinger sammen med publikum.

Panelet

Daniel (Dana) Dalicsek er marinarkæolog på Moesgård Museum, skipper (kaptajn) på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var blandt de sidste 25 kandidater til at blive astronaut i den seneste ansøgning. Han har sejlet længere nord en Qaanaaq på en skonnert, er erhvervsdykker og klatreinstruktør. Han skrev speciale om navigationsinstrumenter på skibsvrag og brænder for opdagelse, ekspeditioner og deres historie.  

Jophiel Wiis er astrofysiker og rumformand på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var med som ekspert i DRs historiske udsendelse omkring Andreas Mogensens rummission. Hans speciale er universets helt store skalaer (kosmologi), og i flere år har han organiseret de populære Science Faction events i København. Han er svæveflyver, jæger, dykker og passioneret klatrer.  

Christina Toldbo er ph.d. fra DTU Space i navigationssystemer til rumfart og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i planetfysik og bemandet rumfart. Hun har arbejdet for både for ESA og NASA. Ligesom Dana og Jophiel sejler hun på vikingeskibet ’Havhingsten’. Derudover tager hun på vandre- og cykleekspeditioner fra Sydamerika til Tyskland og har holdt over 150 foredrag om rumfart og astronomi i de sidste par år. 

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Den Astronomiske Time: På jagt efter liv på Mars

Er der liv på Mars? Det er forskere i fuld gang med at undersøge. Vær med, når David Arge Klevang besøger Rundetaarn til en snak om et skelsættende fund af potentielt liv på Mars og om det udstyr, det er blevet gjort med – udstyr, som han selv og DTU har været med til at udvikle.

Jordens nabo Mars bliver kaldt den røde planet, men går man lidt tættere på, opdager man, at det ikke er rødt alt sammen. For eksempel er en af de røde sten, der befinder sig på Mars’ overflade, mønstret med de fineste leopardagtige pletter.

Netop den leopardplettede sten, der er blevet navngivet Cheyava Falls, rummer et enormt potentiale. Stenen indeholder nemlig noget, der kan tolkes som tegn på forhistorisk liv, og det er første gang, det er lykkedes at finde den slags såkaldte biosignaturer på Mars. Lektor på DTU David Arge Klevang, vil til denne astronomiske aften i Rundetaarn fortælle om det skelsættende fund, om dets perspektiver og ikke mindst det arbejde, der førte frem til det.

Dansk bidrag

David Arge Klevanger er uddannet elektroingeniør fra DTU og har en ph.d. inden for navigationsteknologi på DTU Space. Han er den helt rette til at fortælle om den leopardplettede sten og den betydning, den kan få for vores forståelse af liv på naboplaneten. Stenen blev nemlig fundet i sommeren 2024 af NASA-køretøjet eller roveren Perseverance, der landede på Mars i 2021, og David Arge Klevang og DTU har leveret udstyr til køretøjet med de 19 kameraer og helt konkret været med til at bygge det.

Nærmere bestemt har DTU deltaget i udviklingen af det såkaldte ”Planetary Instrument for X-ray Lithochemistry” eller bare PIXL, der kan identificere biosignaturer. Tidligere rovere på Mars har især været interesseret i at undersøge, om miljøet på Mars har kunnet understøtte eksistensen af liv på den røde planet. Med den seneste rover, Perseverance, er fokus imidlertid skiftet til direkte at søge efter tegn på forhistorisk liv i geologien på Mars.

Selve den leopardplettede sten kommer tidligst tilbage til Jorden om 10 år, men det vil ikke afholde forskerne fra at undersøge de opsamlede data fra den. Faktisk regner David Arge Klevang med, at data fra leopardstenen bliver nogle af de mest gennemgranskede de kommende 10 år. Men allerede under Rundetaarns astronomifestival KOSMOS kan man altså høre hans bud på deres betydning.

Før og efter foredraget, vil det være muligt selv at kigge ud i himmelrummet fra teleskopet i Observatoriet på toppen af tårnet. Hvis det er klart vejr, kan man denne aften kigge helt til Mars.

Observatoriet er åbent fra kl. 18. og lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Den Astronomiske Time: “Mælkevejen set fra Danmark” med Jakob Arthur Andersen

Oplev nattehimlens magi, når astrofotograf Jakob Arthur Andersen gæster tårnet til en talk, hvor han viser sine prisbelønnede billeder frem og fortæller om Mælkevejen set fra Danmark.

Siden tidernes morgen har mennesker kigget mod himlen og søgt efter mening. I oldtiden brugte man stjernerne som navigationsværktøjer og kalendere, og forbandt dem med guder og historier – som portaler til det guddommelige.

I dag er himlen stadig smuk, og vi ved meget mere om den, men samtidigt har moderne teknologi gjort nattehimlen mindre mørk for mange. En ”rigtig” mørk himmel er blevet en sjældenhed – dog kan man, på de rigtige steder stadig se den smukke Mælkevej. Astrofotograf Jakob Arthur Andersen har specialiseret sig i at fange dette syn. I hans foredrag ”Mælkevejen set fra Danmark” viser han sine prisbelønnede billeder og nattehimlens skønhed over danske landskaber.

Kom og oplev himlen gennem Jakobs linse og bliv inspireret til selv at udforske vores fantastiske Mælkevej, og nattens magi.

Før og efter foredraget kan du også gå på opdagelse i Jakobs aktuelle fotoudstilling i Bibliotekssalen.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS”, der finder sted fra den 7. februar til den 21. marts.

Den Astronomiske Time: De første galakser

I mange hundrede år havde man tænkt, at Universet bestod af vores galakse, Mælkevejen, og ikke mere. Men for 100 år siden skete der en revolution i forståelsen af, hvad der er for et Univers vi er en del af.

Til denne astronomiske aften vil astrofysiker Johan Peter Uldall Fynbo fortælle om det videnskabelige gennembrud der gjorde menneskets forståelse for Universet meget større. Længe havde fortidens astronomer observeret himlens spiraltåger, blandt andet Andromedatågen, men ikke vidst noget om dem. For 100 år siden lykkedes det dem, at måle afstanden til den nærmeste tåge. Denne viste sig at være millioner af lysår væk og et videnskabeligt gennembrud var indtruffet.

Netop denne store opdagelse, og hvad den senere har betydet for forståelsen af Universet og dets mange galakser, vil være hovedtemaet denne aften.

Johan Peter Uldall Fynbo er astrofysiker og professor ved Niels Bohr instituttet. Hans forskningsområde breder sig over blandt andet gammaglimt, galakser, det tidlige Univers og oprindelsen af grundstofferne. I 2005 var han med til at stifte Danmarks grundforskningsfonds center for kosmologi og siden 2018 har han været tilknyttet grundforskningscenteret DAWN, der studerer de første galakser og kvasarer.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Et lille Big Bang med Albert Sneppen

Tag med astrofysiker og ph.d.-studerende Albert Sneppen gennem nogle af astrofysikkens nyeste fremskridt, når han deler ud af sine opdagelser om Universet – ikke mindst den nyeste, der er blevet gjort på toppen af Rundetaarn.

Når Albert Sneppen skal tænke store tanker, har han fået lov til at besøge Rundetaarn efter lukketid og gå op i Observatoriet. Her finder han ro og inspiration højt hævet over byens tage. Og her har han taget afgørende skridt mod sin nyeste opdagelse af det øjeblik, hvor atomkerner og elektroner samlede sig og blev til guld og andre grundstoffer.

Det er ikke første gang, den unge astrofysiker og ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet gør sig bemærket med skelsættende opdagelser. I 2021 fandt han ud af, hvordan sorte hullers tyngdekraft kan bøje lysets baner, og et par år senere nåede han frem til, hvordan det så ud, da to neutronstjerner stødte sammen i en fjern galakse for 150 millioner år siden.

Begge dele har han tidligere fortalt om i Rundetaarn, og nu inkluderer han sin nyeste opdagelse, når han gæster tårnet til ”Den Astronomiske Time” i december. Hans oplæg vil være en lille rejse igennem nogle af astrofysikkens nyeste fremskridt omkring sorte huller, deres dannelse og Albert Sneppens nyeste opdagelse. Sneppen har fundet frem til det øjeblik, hvor det mindste sorte hul i universet, der endnu er blevet observeret, blev født – et øjeblik, han også beskriver som et lille Big Bang.

Historien om en enorm ildkugle

Teleskoper spiller også en vigtig rolle for Albert Sneppens nye opdagelse. Et internationalt forskerhold ledet af Sneppen brugte nemlig data fra teleskoper over hele verden for at kunne følge udvikling af den enorme ildkugle, der opstod samtidig med det sorte hul. Da Jorden roterer, kan hvert teleskop kun se begivenheden i en begrænset periode, men ved at kombinere observationer fra teleskoper i Australien, Sydafrika, Sydamerika og rumteleskopet Hubble kunne Sneppen og hans forskerhold skabe en sammenhængende historie om eksplosionen.

Det er denne historie, som Albert Sneppen fortæller til ”Den Astronomiske Time”. Her er det også muligt at købe hans nye bog ”Sorte huller”, hvor Albert Sneppen sammen med Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på Illustreret Videnskab, går på jagt efter universets smukke hemmeligheder.

Foredraget er en del af Rundetaarns populære arrangementsrække ”Den Astronomiske Time”, der handler om rummet og den måde, vi opfatter det på. Det foregår én onsdag om måneden i vinterhalvåret, og i klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra teleskopet i Observatoriet på toppen af tårnet før og efter oplægget.

Dørene til Bibliotekssalen åbner kl. 18.30.

Observatoriet på toppen er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.