Det Lysende Univers med Anja C. Andersen
Hvordan kan vi forstå universet, når vi aldrig kan rejse ud til de steder, vi gerne vil undersøge? Astrofysikere har et overraskende svar: LYS. Alt i rummet – fra glødende stjerner til de ellers usynlige sorte huller – afslører sig gennem det lys, de udsender, absorberer eller bøjer.
Kom med på en betagende rejse i det lysende univers med Danmarks mest kendte astrofysiker som din guide. I foredraget fortæller professor Anja C. Andersen hvordan astrofysikere afkoder både det synlige og det usynlige lys, der kommer til os fra hele universet. Kosmos er nemlig slet ikke så mørkt, som det måske kan se ud til – det lyser i et helt spektrum af lys, som vi mennesker ikke kan se. Fra infrarød varme til røntgenstråler og gammastråler!
Heldigvis kan vores teleskoper og rumsonder fange det og gennem dem får vi adgang til universets mysterier. Med lys fra fjerne afkroge kan vi bestemme temperaturer, afstande, kemiske fingeraftryk og observere universets største kosmiske eksplosioner og kollisioner, planetsystemer omkring fjerne stjerner og galakser der fødes milliarder af lysår væk.
Foredraget giver publikum en underholdende og tankevækkende introduktion til, hvordan lys i alle former er nøglen til at forstå universets opbygning og udvikling – og måske vores egen plads i det.
Anja C. Andersen er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun har forfattet en række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, foruden for at være en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til science.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Galaksernes gådefulde lys med forskerkomet Chamilla Terp og Kasper Elm Heintz
Tag med på en tidsrejse til det tidlige univers, når det unge forskerstjerneskud Chamilla Terp og hendes vejleder, astrofysiker Kasper Elm Heintz, indtager Rundetaarn. Inden deres samtale kan du blive klogere på Chamillas egen opsigtsvækkende opdagelse. Som studerende løste hun en gåde om et lyssignal fra en fjern galakse – og bragte ny viden om Universets helt tidlige evolutionshistorie.
I foredraget tager vi på en rejse 12 milliarder år tilbage i tiden for at udforske, hvordan galaksen GS9422 og dens kosmiske nabolag så ud, mens Universet stadig var ungt, kaotisk og under hastig forandring. Vi undersøger, hvad lyset fra denne fjerne galakse kan fortælle os om de første strukturer i kosmos – og hvordan James Webb-rumteleskopets skarpe blik gør det muligt at afsløre processer, vi aldrig før har haft adgang til.
Observationer fra James Webb-rumteleskopet viser nemlig, at galaksen GS9422 både udsender og mister en helt særlig type lys. Det skyldes, at en tæt sky af neutral gas ligger i forgrunden og sluger en del af lyset, inden det når vores teleskoper.
Samtidig afslører observationerne, at der præcis det samme sted befinder sig en tæt gruppe af galakser – det, forskerne tolker som en proto-galaksehob: en samling af unge galakser kort efter Big Bang, som endnu ikke er fuldt dannet til en moden galaksehob. Denne dobbeltopdagelse giver et tydeligt indblik i, hvordan både galakser og de større kosmiske strukturer omkring dem blev formet i Universets allerførste millioner af år efter Big Bang.
Chamilla Terp er i gang med en kandidat i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor hun også har en bachelor i fysik. Derudover arbejder hun med formidling i Planetarium. Hendes store opdagelse af den kosmiske gåde er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics.
Kasper Elm Heintz er uddannet med en kandidatgrad i astrofysik fra Niels Bohr Institutet i 2016. Ph.d.-graden blev opnået ved Islands Universitet i 2019, og i 2022 fulgte en ansættelse som adjunkt på Niels Bohr Institutet.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Fra lys til liv: En samtale om kristendom og naturvidenskab
Udelukker kristendom og naturvidenskab hinanden? Den samtale dykker Jens Olaf Pepke Pedersen, Erik Høegh-Andersen og Rasmus Agertoft ned i, i Den Astronomiske Time.
Lys er det fælles udgangspunkt for kristendommen og naturvidenskaben. I Bibelens skabelsesberetning er lyset det første, Gud skaber, og i den naturvidenskabelige skabelsesberetning fører Big Bang til, at lyset begynder at kunne bevæge sig frit gennem universet.
Kristendommen og naturvidenskaben ser imidlertid meget forskelligt på lyset, og det er ikke det eneste, der har adskilt de to gennem tiden. Faktisk er der dem, der mener, at tro og viden udelukker hinanden. Ifølge atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen er det dog en sejlivet myte, som det er på tide at gøre op med. Ifølge ham er der ikke tale om et enten-eller.
I anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af, at lys har en hastighed, undersøger Rundetaarn igennem et helt lysår forskellige aspekter af lyset. I aftenens udgave af Den Astronomiske Time medvirker Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker på DTU Space, redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og aktuel med bogen ”Fra lys til liv”, i samtale med sognepræst Erik Høegh-Andersen, der er ansat ved Trinitatis Kirke lige ved siden af Rundetaarn, og Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling i tårnet. Sammen dykker de ned i de store spørgsmål om lysets betydning i kristendommen og naturvidenskaben, og hvordan de to forklaringsmodeller forholder sig til hinanden både historisk set og i dag.
Aftenen byder på personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser, når de tre herrer udforsker naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil. For er det i virkeligheden ikke sådan, at tro og viden kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver?
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Rundt om Rømer – astronom, opfinder og meget mere
I Rundetaarn kan vi ikke få nok af Ole Rømer, og med meritter som verdenskendt astronom, politimester, rektor på Københavns Universitet og leder af Observatoriet på Rundetaarn er der masser at tale om. Til denne omgang af den Astronomiske Time snakker vi om alt Ole Rømer med de tre astrofysikere Albert Sneppen, Lars Occhionero og Christina Toldbo.
Astronomen Ole Rømer er kendt for at rette kikkerten ud i verdensrummet og iagttage det lys, der rejser til os på Jorden fra Jupiters inderste måne. I anledning af 350-året for Ole Rømers store opdagelse af, at lys har en hastighed, kaster vi denne aften lys på astronomen selv og sætter spot på den alsidige begavelse og hans mange meritter, som opdagelsen af lysets tøven kun er én af.
Vidste du for eksempel, at det faktisk var Ole Rømer, der inspirerede den tyske fysiker G. D. Fahrenheit til hans temperaturskala, der i dag bruges internationalt? Eller at det var Ole Rømer, der helt bogstaveligt fik Danmark ind i en ny tid ved at springe 11 døgn over i året 1700? Eller var du klar over, at Ole Rømer som den første og eneste var leder af ikke bare Rundetaarn, men også resten af det bygningskompleks, som tårnet er en del af? Og vidste du, at c’et i den berømte formel fra Einsteins relativitetsteori betegner lysets hastighed?
I jubilæumsåret for en af de vigtigste videnskabelige opdagelser, der nogensinde er blevet gjort, gør Rundetaarn Ole Rømer til den altoverskyggende hovedperson i denne særudgave af Den Astronomiske Time. Det sker i en samtale, der skal handle om astronomen, opfinderen og embedsmanden Ole Rømer, hans opdagelse og dens betydning for videnskaben og for os i dag.
Medvirkende er Lars Occhionero, Albert Sneppen og Christina Toldbo i samtale med Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn. Lars Occhionero er museumsinspektør på Kroppedal Museum, der blandt andet har det nationale ansvar for den danske astronomihistorie og er ekspert i Ole Rømer. Albert Sneppen er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Instituttet og har brugt Rømers opdagelse i sin forskning, mens Christina Toldbo er nyudnævnt leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn og på den måde Ole Rømers efterfølger. Alle tre er desuden astrofysikere og har også ved tidligere lejligheder delt ud af deres viden om universet til Den Astronomiske Time i Rundetaarn.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Kom helt tæt på lysværket på toppen
I 2026 kan du opleve noget helt særligt på toppen af Rundetaarn. Her lyser det spektakulære lysværk “Imens Lyset Tøver” nemlig op fra Rundetaarns platform, imens observatoriet restaureres. I denne talk og rundvisning kan du blive klogere på tankerne bag og komme helt tæt på lysinstallationen, hvor kunst og videnskab mødes.
Lysværket er skabt af designstudiet Yoke som en sanselig, kunstnerisk fortolkning af Ole Rømers observationer af Jupiters måne Io og dennes bevægelser rundt om Jupiter. I samtaler med Christina Toldbo, leder af Rundetaarns observatorium, er Yoke blevet klogere på Rømers store opdagelse, og hvordan den kan inspirere til et værk, hvor videnskab og kunst forenes.
Den 25. februar inviterer Rundetaarn til en samtale mellem Simon Marxen, creative director hos Yoke, og astrofysiker Christina Toldbo om samspillet mellem kunst, videnskab og det at benytte lys som kunstnerisk materiale. Efter talken bevæger Yoke og publikum sig op til toppen af tårnet og ser værket “Imens Lyset Tøver”.
Før og efter talken vil det være muligt at udforske den aktuelle udstilling Ad Lucem samt købe et glas vin eller most i baren.
Samtalen indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan også købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Det Uendelige Univers med Sarah Pearson
Tag med på en fascinerende rejse gennem tusindvis af galakser, når astrofysiker Sarah Pearson i Den Astronomiske Time åbner dørene til Universets største mysterier.
Med udgangspunkt i sin forskning af blandt andet eksploderende stjerner og stjernestrømme fortæller astrofysiker Sarah Pearson om, hvordan vi kan bruge det lys, vi kan observere fra Universet, til at studere mørkt stof, som vi ikke kan se. Hun fortæller også om Universets udvikling, og hvordan vi mennesker kan finde ro og perspektiv i vores viden om rummet.
Sarah formidler astrofysik og kosmologi på en måde, der er både forståelig og medrivende. Hun tager os med tilbage til Universets begyndelse, gennem de nyeste opdagelser og frem mod en fjern fremtid, vi kun kan ane. Undervejs stiller hun store spørgsmål: Lever vi i en særlig tid i Universets historie? Hvad kan kosmos lære os om vores egen korte tilværelse?
Hendes foredrag efterlader publikum med en følelse af fornyet nysgerrighed, inspiration og en dybere forståelse af vores plads i naturen.
Om Sarah Pearson
Sarah Pearson er forsker, formidler og en passioneret fortæller. I 2023 vendte hun hjem til Danmark efter ti års eventyr i USA, hvor hun tog en ph.d. i astrofysik ved Columbia University i New York og arbejdede for NASA. Hun har bidraget til opdagelsen af, hvordan mørkt stof fordeler sig i Mælkevejen, og leder nu en forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet med fokus på Universets største gåde: det mørke stof.
Siden 2023 har hun modtaget over 20 millioner kroner i forskningsbevillinger, vundet en række priser for både forskning og formidling og er kendt af tusindvis af astronomiinteresserede gennem sin YouTube-kanal “Space with Sarah”. I 2025 har hun desuden vundet Kirstine Meyer Mindelegat – en pris, SNU (Selskabet for Naturlærens Udbredelse) giver til personer, der er med til at fremme forskning og uddannelse inden for naturlærens område.
Særlig information
Dørene åbner kl. 18.30, hvor det vil være muligt at købe en forfriskning og nyde den aktuelle udstilling Ad Lucem i Bibliotekssalen.
Vi gør opmærksom på, at foredraget er på dansk.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af LYSÅR 2026 i Rundetaarn. Året er en fejring af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Oplev lys i musik, talks, workshops og meget mere i Rundetaarn.
Når du ser et stjerneskud – om asteroider, kometer og planetforsvar
Hvad gør vi, hvis vi opdager en asteroide eller komet er på vej imod os? Hvordan overvåger vi rummet for farlige objekter? Og hvilke teknologier bruger vi? Mød astrofysiker Line Drube, når hun gæster Rundetaarn til december måneds “Den Astronomiske Time”.
Meteorsværme minder os om den konstante interaktion mellem Jorden og rummet – og om, at vi deler Solsystemet med mange objekter, små som store.
Midt i december kan man opleve Geminiderne, en af årets mest spektakulære meteorsværme, som opstår fordi vores planet bevæger sig igennem resterne fra asteroiden 3200 Phaethon.
Phaethon efterlader en hale af støv bag sig, og disse små støvkorn bliver til smukke “stjerneskud” på nattehimlen, når de rammer vores atmosfære. Meteorsværme minder os om den konstante interaktion mellem Jorden og rummet – og om, at vi deler Solsystemet med mange objekter, små som store.
Jorden bliver dagligt ramt af små stenstykker, og de fleste brænder op i vores atmosfære som stjerneskud eller ildkugler. Men store objekter kan udgøre en risiko for jorden. Asteroider har ramt Jorden før: For 66 millioner år siden forårsagede et gigantisk nedslag bl.a. dinosaurernes endeligt og i 2013 eksploderede en asteroide over byen Tjeljabinsk i Rusland. Den var kun omkring 20 meter stor, men eksplosionen var kraftigere end en atombombe.
I foråret 2025 blev asteroiden 2024 YR4 nævnt meget i medierne, fordi den var 30 gange større end Tjeljabinsk-asteroiden, og beregningerne viste, at der var op til 3 % risiko for, at den kunne ramme Jorden i 2032. Risikoen er siden blevet afkræftet, men episoden viser, hvor vigtigt det er at opdage potentielt farlige objekter i god tid.
I dette foredrag kan du høre mere om hvad vi gør, hvis vi opdager et himmellegeme, på vej imod os – for nu har vi for første gang i historien muligheden for at ændre banen for en asteroide. Hør blandt andet mere om DART-missionen (NASA) – Den første mission, der bevidst ramte en asteroide for at teste, om vi kan ændre dens bane. I 2022 kolliderede rumsonden med asteroiden Dimorphos, og missionen viste, at afbøjning faktisk er muligt. Vi kommer også omkring HERA-missionen (ESA) – Europas opfølgende mission, der skal undersøge nedslagsstedet og måle, hvad vi lærte af DART. Danmark bidrager aktivt til HERA, bl.a. gennem udvikling af sensorer og software, som skal analysere data og hjælpe med navigationen i rummet.
Aftenens foredragsholder er astrofysiker Line Drube, der koordinator for ESA’s Space Weather Experts Service Center on Geomagnetic Conditions.
Dørene åbner kl. 18.30.
Liv på Mars? Hvad, hvordan og hvad nu?
Mød en af forskerne bag den nyligt offentliggjorte astronomiske opdagelse: de stærkeste tegn på forhistorisk liv på Mars til dato!
Rundetaarn inviterer til gratis morgenforedrag d. 1. oktober med Professor John Leif Jørgensen. Han er leder af Måling og Instrumenteringsgruppen på DTU Space og har været med til at bygge instrumentet PIXL på Mars-roveren Perseverance – et instrument, som sidder helt ude på spidsen af en robotarm, og som har spillet en central rolle i opdagelsen.
Til foredraget kan du blive klogere på, hvad det præcis er, forskerne har fundet på Mars, hvorfor de mener, at det har med liv at gøre, og hvorfor det er så svært at finde det helt deroppe på Mars. John Leif Jørgensen bliver introduceret af astrofysiker og astronomisk konsulent i Rundetaarn, Christina Toldbo. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til dem begge.
Så kom forbi Rundetaarns Bibliotekssal, og få den nyeste forskning serveret sammen med morgenkaffen, der kan købes i caféen. Foredraget er helt gratis, men hent din billet via linket, da der er et begrænset antal pladser. Efter foredraget er du velkommen til at blive hængende og se udsigten over København, eller den aktuelle udstilling “Skyggearkivet”.
Inden da kan du lytte til radioprogrammet Genstart hvor John Leif er dagens gæst den 22. september.
Den Astronomiske Time
Foredraget er det første i rækken af denne sæsons “Den Astronomiske Time”, som handler om rummet og den måde, vi opfatter det på. Der vil være et arrangement tilknyttet “Den Astronomiske Time” én onsdag om måneden i vinterhalvåret. Følg med på Rundetaarns hjemmeside for information om de kommende arrangementer.
Den Astronomiske Time: Fra teleskop til viden – hvordan ved vi, hvad vi ved om rummet?
Hvordan omsætter astrofysikere det, de ser i teleskoper, fx lyset fra fjerne galakser eller supernovaer, til viden om Universet? Astrofysiker Louise Dyregaard Nielsen gør os klogere.
Det hele starter med et teleskop. Enten på Jorden eller i rummet. Det er igennem teleskoper, at astronomer betragter universet for at blive klogere på det. De observerer fx lys fra fjerne galakser, supernovaer og stjernetåger, som de så oversætter til billeder og spektre for at forstå, hvad der foregår i Universet.
Netop det vil astrofysiker ved München Universitet, Louise Dyregaard Nielsen, fortælle om i “Den Astronomiske Time”. Altså hvordan vi overhovedet ved noget om rummet, og hvordan astrofysikere bruger lys fra verdensrummet til at forstå Universets hemmeligheder. Det er et arbejde, som også indebærer bl.a. at bygge teleskoper i Chiles Atacamaørken og operere rummissioner mere end en million km fra Jorden.
Louise Dyregaard Nielsen kommer i dette oplæg ind på, hvilke typer af data astronomer arbejder med, og hvordan de fortolker det. Hun kommer til at inddrage sin egen forskning i exoplaneter og sin erfaring fra en række observatorier i hele verden.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS og vil foregå på dansk.
Fotos: NASA, ESA, R. Kirshner (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics and Gordon and Betty Moore Foundation), and M. Mutchler and R. Avila (STScI) & Louise Dyregaard Nielsen
Den Astronomiske Time: Space Vikings – historisk navigation
Hvad har rumskibe og vikingeskibe til fælles? Og kan man sammenligne vikingernes ekspeditioner med måne- eller kommende Mars-missioner? Mød astrofysikerne Christina Toldbo og Jophiel Wiis samt marinarkæolog Daniel Dalicsek, når de sammen vil nørde både rumfart og vikinger i denne udgave af Den Astronomiske Time.
Vikingeskibe var datidens rumskibe. De var samfundets mest avancerede konstruktioner og besætningen bestod af en nøje udvalgte vikinger, som skulle bo og arbejde tæt sammen i lang tid – og langt væk hjemmefra. Ligesom moderne navigations-systemer ombord på satellitter, navigerede vikingerne også efter stjernerne, og det er den samme opdagelsestrang, som strækker sig igennem årtusinder, når vikingerne sejlede mod Solens rige mod vest og astronauterne forsøger at nå til Månen.
Når vi tænker på vikingeskibe, er det ofte som krigsskibe, men vikingerne var også opdagelsesrejsende og handelsfolk. Rumraketter blev oprindeligt også udviklet fra militære missiler, og rummissioner har både historisk set, og igen i dag, et geopolitisk/militært aspekt. Der er mange paralleller at drage, og dette er kun overfladen!
Vær med, når tre videnskabsfolk i denne paneldebat vil nørde både rumfart og vikinger sammen med publikum. Vi gør opmærksom på, at aftenen vil foregå på dansk.
Panelet
Daniel (Dana) Dalicsek er marinarkæolog på Moesgård Museum, skipper (kaptajn) på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var blandt de sidste 25 kandidater til at blive astronaut i den seneste ansøgning. Han har sejlet længere nord en Qaanaaq på en skonnert, er erhvervsdykker og klatreinstruktør. Han skrev speciale om navigationsinstrumenter på skibsvrag og brænder for opdagelse, ekspeditioner og deres historie.
Jophiel Wiis er astrofysiker og rumformand på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var med som ekspert i DRs historiske udsendelse omkring Andreas Mogensens rummission. Hans speciale er universets helt store skalaer (kosmologi), og i flere år har han organiseret de populære Science Faction events i København. Han er svæveflyver, jæger, dykker og passioneret klatrer.
Christina Toldbo er ph.d. fra DTU Space i navigationssystemer til rumfart og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i planetfysik og bemandet rumfart. Hun har arbejdet for både for ESA og NASA. Ligesom Dana og Jophiel sejler hun på vikingeskibet ’Havhingsten’. Derudover tager hun på vandre- og cykleekspeditioner fra Sydamerika til Tyskland og har holdt over 150 foredrag om rumfart og astronomi i de sidste par år.