Danmark som udviklingscentrum for fremtidens kvanteteknologier
Hvad kan man bruge kvantecomputere til? Og hvordan kan Danmark gå forrest i udviklingen af kvantecomputing?
Novo Nordisk Fonden har givet 1,5 milliarder kroner til etablering af et kvantecomputercenter, NQCP, her i København. Brugen af kvantemekaniske effekter i teknologi vil medføre et ubegribeligt teknologisk spring! I dette oplæg opridser Asbjørn Drachmann, ph.d. fra Niels Bohr Instituttet og Research Consultant ved kvantecomputercenteret NQCP, nogle af de forunderlige kvantemekaniske effekter, og hvordan de vil spille en rolle i kvantecomputere.
Taler: Asbjørn Drachmann, ph.d. fra Niels Bohr Instituttet, og Research Consultant ved Novo Nordisk Quantum Computing Programmet på Københavns Universitet.
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Martin Knudsen – Danmarks berømte pioner i vakuumfysik
Bliv klogere på en af Danmarks pionerer i fysikkens verden, når seniorforsker Jørgen Schou lægger vejen forbi tårnet til en talk om Martin Knudsen.
Martin Knudsen (1871 – 1949), professor i fysik på Københavns Universitet, var en toneangivende fysiker i sin samtid. Han grundlagde et helt nyt felt inden for vakuumfysik, da han påpegede at molekyler i tynde gasser opførte sig fundamentalt anderledes end i tætte gasser. I de tynde gasser blev molekylernes bevægelse bestemt af kollisioner med væggene og i de tætte gasser af molekylernes kollisioner med hinanden.
Martin Knudsen gennemførte i perioden 1908-1915 en række eksperimenter med tynde gasser, der bekræftede hans teori og samtidig inspirerede andre fysikere til nye eksperimenter og opfindelser, der bruges i dag. Typisk bruges den såkaldte Knudsen-celle til masseanalyse og til studier af de mange lavflygtige materialer i atmosfæren med ukendte termiske egenskaber.
Taler: Jørgen Schou, dr.scient. og seniorforsker på Risø/DTU.
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
I udstillingen kan man også dykke ned i Martin Knudsens andet forskningsfelt – havforskning.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Poulsen, Pedersen og buesenderen
I dag kender de færreste opfinderne Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen. Men Pedersen endte som rektor for Polyteknisk Læreanstalt, og Poulsen opfandt i 1902 verdens første radiosender, som kunne udsende lyd. Bliv klogere på Poulsen, Pedersen og buesenderen, når Steno Museets museumsinspektør, Hans Buhl, gæster Rundetaarn.
Opfindelsen blev udviklet i et frugtbart samarbejde, hvor Poulsen var den kreative opfinder, mens Pedersen var teoretikeren. Poulsens buesender rummede kimen til et dansk radioeventyr, men det blev aldrig realiseret. Derimod skete der en forrygende udvikling i USA, som gjorde buesenderen til verdens vigtigste radioteknologi omkring 1. Verdenskrig.
Vær med i september, når Hans Buhl fortæller om Poulsens og Pedersens liv og skildrer buesenderens historie, som viser, at den teknologiske udvikling er et resultat af et komplekst sammenspil mellem geni, industri, politik, økonomi, teknologi og kultur.
Taler: Hans Buhl, cand.scient. i musik og fysik samt ph.d. i teknologihistorie, museumsinspektør for videnskabshistorie på Steno Museet, Science Museerne, Aarhus Universitet.
Foredraget præsenteres af SNU i Rundetaarn i forbindelse med selskabets 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Bibliotekssalen fra 17. august til 20. oktober. Ved en af vinduesnicherne i Sneglegangen er der også kig til en mindeplade for Valdemar Poulsen.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
Fra Ole Rømer til Andreas Mogensen
Hvad har Rundetaarns gamle observatorieleder til fælles med vores allesammens yndlingsastronaut? Vær med, når astrofysiker Anja C. Andersen trækker tråde fra Ole Rømer til Andreas Mogensen og gør os klogere på, hvordan Rømers epokegørende opdagelse af lysets hastighed er forbundet til vores moderne GPS-systemer.
Astronomen Ole Rømer var dybt optaget af at at forbedre landkort ud fra systematiske observationer af Jupiter-måneformørkelser, da han som en sidegevinst gjorde den opdagelse, at lys har en fart, når det udbreder sig fra en lyskilde. Denne fart har vist sig at være en vigtig naturkonstant, og forståelsen af dette er bl.a. forudsætningen for det moderne GPS-system, som gør at vi kan opfylde Ole Rømers drøm om at forbedre landkortet. Men det er også forudsætningen for den danske astronaut Andreas Mogensens to missioner – Iriss og Huginn – til den Internationale Rumstation.
Taler: Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU)
Foredraget præsenteres af SNU i Rundetaarn i forbindelse med selskabets 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Bibliotekssalen fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlebergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
Fra fortidens forskere til nutidens nuklearmedicin
Videnskabelig forskning afføder konkrete ændringer i vores hverdag. Vær med, når overlæge og professor i medicin og teknologi Liselotte Højgaard til dette foredrag går helt tæt på hvordan Nobelprisvinderne Hevesy, Bohr og Krogh skabte grundlaget for den nuklearmedicinske teknik, der i dag har stor betydning for patienter over hele verden.
Opdagelser gjort af forskere i København for 100 år siden er et vigtigt grundlag for nutidens nuklearmedicin, der benyttes til diagnostik og behandling af millioner af patienter på hospitaler verden over.
Niels Bohr udviklede atommodellen i Manchester i 1913, hvor han mødte kemikeren George de Hevesy, der opdagede anvendelsen af radioaktive indikatorer. Hevesy forskede hos Bohr i København, og udviklede indikatorteknikken til biologisk forskning og nuklearmedicin. Hevesy modtog Nobelprisen i kemi i 1943 for opdagelsen.
Nuklearmedicin benytter Hevesys princip – patienten får et sporstof og bliver skannet i en PET eller SPECT-skanner, hvor man kan se fordelingen af sporstof i kroppen. Diagnostikken benyttes ved kræft, hjerte- og hjernesygdomme hos børn og voksne, og til forskning.
Taler: Professor dr.med. Liselotte Højgaard, Rigshospitalet, KU og DTU.
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Syng Rundetaarns historie
Syng med og bliv klogere på det gamle tårn, når Rundetaarn inviterer til sangaften med både kendte og fuldstændig glemte sange, der tilsammen fortæller om markante begivenheder og personer med forbindelse til Rundetaarn.
”Det var på Rundetaarn, jeg fandt min lykke”, sang Dirch Passer og Ove Sprogøe i filmen ”Det var paa Rundetaarn” fra 1955. Men hvordan lyder historien om det gamle tårn, hvis man går længere tilbage i historien – og synger den som fællessang?
Til denne sangaften i Rundetaarn gør Rundetaarns historie- og formidlingsansvarlige Rasmus Agertoft forsøget, når han udvælger en perlerække af kendte og glemte sange, der fortæller om betydningsfulde begivenheder i det gamle tårn og nogle af de personer, der er kommet her, siden det stod færdigt i 1642. Sangene akkompagneres af Johan Nitschke på Bibliotekssalens flygel.
Sange med revybaggrund
Aftenen byder blandt andet på den sang, som lød fra de skrå brædder i forlystelsesetablissementet Casino, da Danmarks første revy havde premiere nytårsaften 1849. Ved den lejlighed stod Rundetaarn nemlig på scenen som en knap to meter høj papfigur, der prøvede at blive valgt til den nydannede Rigsdag, og en sang blev det altså også til.
Sangen er siden gået i glemmebogen, og det har næppe hjulpet, at melodiangivelsen ”Svensk Melodie” er en anelse ubestemt. Til ”Rundetaarns historie som fællessang” er det imidlertid lykkedes at finde en melodi, der er både svensk og sangbar, så måske er det virkelig den originale.
En anden af aftenens sange, der i øvrigt også har revybaggrund, er landeplagen ”Lille Sommerfugl”. De fleste forbinder den nok med dansktopsangeren Bjørn Tidmand, men sangens historie går længere tilbage og har faktisk også forbindelse med Rundetaarn. Hør hvordan, mens du synger dig gennem Rundetaarns historie som fællessang til første omgang af ”Den Historiske Time” i det gamle tårn.
Arrangementet er en del af ”Den Historiske Time” – et nyt format, der dykker ned i Rundetaarns historie gennem foredrag, samtaler, rundvisning og fællessang. Bliv klogere, bliv underholdt – og find ud af, hvorfor Rundetaarn er meget mere end et højt, rundt tårn.
Den Historiske Time
Med ”Den Historiske Time” åbner Rundetaarn dørene for et nyt format, der dykker ned i det gamle tårns historie. Det sker gennem foredrag, samtaler, rundvisning og fællessang – og nogle gange er det også for børn.
Institutioner er startet i Rundetaarn. Opdagelser er blevet gjort her. Mennesker af danmarkshistorisk betydning er kommet her. Lærde har stræbt efter at blive klogere blandt bogskabe og ved stjernekikkerter. Og høj og lav har passeret hinanden i jagten på Københavns mest charmerende udsigt.
Hele verden går gennem Rundetaarn og har gjort det siden 1642, da tårnet stod færdigt. Derfor er Rundetaarn centrum for et væld af historier, som nu bliver fortalt i tårnets nye format ”Den Historiske Time”.
Mere end et højt, rundt tårn
Gennem foredrag, samtaler, rundvisning og fællessang dykker vi ned i knap 400 års historie om Christian IV’s gamle tårn og trækker tråde til den verden, der ligger uden for dets runde mure.
”Den Historiske Time” i Rundetaarn er en pendant til ”Den Astronomiske Time”, hvor man en gang om måneden i vinterhalvåret kan få mere at vide om verdensrummet og vores opfattelse af det. ”Den historiske time” ligger især om foråret og efteråret, men titter frem, når der er en god historie at fortælle. Nogle gange omdøber vi den til ”Den historiske time for børn” og vækker historien til live for små og store.
Bliv klogere, bliv underholdt – og find ud af, hvorfor Rundetaarn er meget mere end et højt, rundt tårn.
Program
Syng Rundetaarns historie
Onsdag den 3. april 2024 kl. 20
Hvordan lyder det, når man fortæller Rundetaarns historie i sang? Det kan du høre, når ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn Rasmus Agertoft udvælger kendte og fuldstændig glemte sange, der tilsammen fortæller om markante begivenheder og personer i det gamle tårn, mens Rundetaarns Johan Nitschke akkompagnerer.
For børn: En kongelig fødselsdagsfejring
Lørdag den 13. april 2024 kl. 13-16
Christian IV forsynede København med bygningsværker, der er så sjove, skøre og sære, at man stadig taler om dem. I anledning af hans fødselsdag kan du gøre ham kunsten efter og selv bygge fantasifulde tårne og høre mere om ham og hans runde tårn på to rundvisninger for børn. Og hvem ved – måske møder du også Christian IV selv og hans hofdamer?
Særrundvisning i det gådefulde Rundetaarn
Onsdag den 15. maj 2024 kl. 20
Hvorfor ser Rundetaarn ud, som det gør? Og rummer det mon mystiske hemmeligheder, som har været skjult for alle andre end de særligt indviede? Hør mere om tårnets gåder og symboler, når ansvarlig for historie og formidling Rasmus Agertoft åbner låste døre og fortæller om Rundetaarn og nogle af alle de betydninger, man har tillagt det.
Seminar: Generation WHY
Køn som koncept og refleksion af tidsånden er omdrejningspunktet for dette seminar, hvor en række nordiske kuratorer og kunsthåndværkere giver indblik i deres praksis og et smugkig på udstillingen “Generation WHY“.
Hvordan arbejder nordiske kunsthåndværkere med kønstematikker? I forbindelse med udstillingen “Generation WHY”, hvor en generation af skandinaviske formgivere berører vægtige og eksistentielle temaer, inviterer Rundetaarn til seminar med udstillingens kuratorer og et udvalg af de deltagende kunstnere.
Bliv klogere på kunstnerne og deres værker i udstillingen, og få mulighed for at opleve “Generation WHY” inden den åbner for offentligheden kl. 14.30 samme dag.
Program
Kl. 10
Croissant og kaffe/the
Kl. 10.15
Velkomst ved Charlotte Jul og indledende talk.
Kl. 10.45
Præsentation af udstillingen ved kuratorer Charlotte Jul (Danmark), Vidar Koksvik (Norge) og Marcia Harvey Isaksson (Sverige).
Kort pause
Kl. 11.10
Oplæg ved Villvin Kunsthåndverkmarked om baggrunden for udstillingen og vigtigheden af at få den yngre generation af nordiske kunsthåndværkere i tale.
Kl. 11.45
Artist talk med Ina Vang (Norge)
Kl. 12.10
Frokost
Kl. 12.45
Artist talk: Stine Bidstrup (Danmark)
Kl. 13.15
Artist talk med Matilda Kästel (Sverige)
Kl. 13.45
Paneldebat med Matilda Kästel, Ina Vang, Stine Bidstrup, Villvin og kuratorerne
Kl. 14.30
Afrunding, networking og udstillingsbesøg
Moderator: Charlotte Jul
Billetprisen inkluderer seminar, croissant, kaffe/the og sandwich til frokost.
Om udstillingen
En generation af skandinaviske stemmer kommer til udtryk i vandreudstillingen “Generation WHY”, hvor nordiske kunsthåndværkere fra Generation Y (født mellem 1977 og 1994) sætter fokus på forskellige aspekter af tilværelsen.
Tre kuratorer fra hver sit nordiske land har udvalgt en række kunsthåndværkere og designere fra en generation af formgivere, der har vægtige temaer på dagsordenen og tager livet, deres praksis og kloden alvorligt og personligt. De udvalgte kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige og Island formidler følelser, oplevelser og holdninger gennem stærke, rørende værker.
Udstillingen er initieret af foreningen bag Villvin Kunsthåndverkmarked i forbindelse med Risør By 300-års jubilæum i 2023 og er kurateret af Charlotte Jul, Marcia Harvey Isaksson og Vidar Koksvik.
“Generation WHY” åbnede i juli 2023 i Risør Kunstpark i Norge. I 2024 vandrer udstillingen videre til Rundetaarn, før den vises på Rian Designmuseum i Sverige i 2025.
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
MorgenDAC i Rundetaarn: Hvordan vænner vi os til bæredygtighedens æstetik?
Hvordan ser bæredygtig arkitektur egentlig ud? Dén, uden ’jomfruelige’ materialer, eller hvor de nye materialer er nogen, vi aldrig er stødt på i en bygning før. Bæredygtighed forandrer arkitekturens æstetik. Til denne MorgenDAC i Rundetaarn spørger Dansk Arkitektur Center, hvordan kunsten kan udvide vores forestillinger om arkitekturens æstetik.
Det er næsten instinktivt, når vi forestiller os, hvordan det ville være flottere med gulve, der var ens, tidens farver på væggen og helst et nyt køkken. Også selvom problemet med det eksisterende først og fremmest er, at det er fra 90’erne. Det er også nemmere at forestille sig et nybygget hovedsæde med højt til loftet end en bygning, der plages af 60’ernes trends.
Men hvad er det egentlig, der former vores forventninger til æstetik? Og hvordan kan dem, der skaber arkitekturen, påvirke de forventninger?
I en tid, hvor bæredygtighed har indtaget pladsen som det mest afgørende benspænd, har æstetik fået en helt ny betydning. Vi skal måske vænne os til netop 90’er-køkkenet, til at genbruge noget, der før havde en anden funktion, og så skal vi vænne os til, at der med begrænsede ressourcer i byggeriet bliver behov for at udforske og udvikle helt nye materialer dér, hvor vi måske før havde tegl, stål og beton.
Vi inviterer til MorgenDAC i Rundetaarn med arkitekt Søren Pihlmann, der har fået sat sig selv solidt på arkitekturscenen med en kompromisløs tilgang til, hvordan arkitekturen kan omdannes og materialer skifte funktion. Han møder Marie Laurberg, der er direktør for Copenhagen Contemporary, som undersøger og udstiller forskellige dagsordener gennem kunst. Det skete også i sommeren 2023, da en række arkitekter, kunstnere og forskere udforskede nye materialer til arkitekturen og dermed nye bud på bæredygtighedens æstetik. Sammen med dem diskuterer vi, hvilken rolle kunsten kan spille, når vi skal vænne os til bæredygtighedens æstetik.
Om MorgenDAC
MorgenDAC er morgenforedraget for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler Dansk Arkitektur Center beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe inden arbejde. Det er gratis at være med.
Denne udgave af MorgenDAC foregår i Bibliotekssalen, Rundetaarn.
AFLYST! – MorgenDAC i Rundetaarn
Arkitekter kommer på stribe i vælten for at sige ja til opgaver, der er – eller måske uventet bliver – kontroversielle. Hvad betyder det for debatten og for arkitekterne, når historierne rammer? Og hvilken rolle spiller arkitekterne og medierne selv? Det spørger vi om denne morgen, hvor du kan tage med til MorgenDAC i Rundetaarn.
Det handler måske om nedrivning af eksisterende byggerier, der potentielt kunne have været bevaret, om skyskrabere på en mark og om moderne arkitektur i historisk følsomme omgivelser. Det handler om høje boligpriser, høj CO2-udledning og højt ressourceforbrug. Og så handler det om smag og behag, moral og etik.
Både i branchemedierne og i de større nyhedsmedier tiltrækker arkitekter sig på skift opmærksomhed for deres arkitektur. Og mens det ofte er for det gode, så er den negative kritik også til at få øje på. Nogle gange tangerer den ligefrem en shitstorm af den slags, hvor det er svært at trænge igennem med modargumenterne.
Men skulle de ikke bare have sagt nej til opgaven, da Mærsk eller de andre spurgte?
Den slags svar er selvfølgelig ikke altid lige lette, og måske netop derfor har vi brug for at kunne diskutere og debattere dem? Men fungerer den debat godt nok i dag og i en tid, hvor altoverskyggende dagsordener samtidig intensiverer kravene til alle byggeriets og byudviklingens parter?
Det spørger Dansk Arkitektur Center om til MorgenDAC, der denne morgen finder sted i det smukke Rundetaarn. Til at snakke om arkitekternes shitstorms kommer Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen og Frederik Buhl Kristensen, redaktør på Byrummonitor.
Vi tager arkitektens rolle i medierne og medierne selv til eftersyn. For er arkitekterne egentlig uforholdsmæssigt mere i vælten end byggeriets øvrige parter? Hvad betyder mediernes historier og vinkling i selv for debatten? Og hvordan kan både arkitekterne og medierne bidrage til en konstruktiv offentlige samtale i fremtiden?
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler Dansk Arkitektur Center beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.
Denne MorgenDAC finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal.
