AFLYST! – MorgenDAC i Rundetaarn

Arkitekter kommer på stribe i vælten for at sige ja til opgaver, der er – eller måske uventet bliver – kontroversielle. Hvad betyder det for debatten og for arkitekterne, når historierne rammer? Og hvilken rolle spiller arkitekterne og medierne selv? Det spørger vi om denne morgen, hvor du kan tage med til MorgenDAC i Rundetaarn.

Det handler måske om nedrivning af eksisterende byggerier, der potentielt kunne have været bevaret, om skyskrabere på en mark og om moderne arkitektur i historisk følsomme omgivelser. Det handler om høje boligpriser, høj CO₂-udledning og højt ressourceforbrug. Og så handler det om smag og behag, moral og etik. 

Både i branchemedierne og i de større nyhedsmedier tiltrækker arkitekter sig på skift opmærksomhed for deres arkitektur. Og mens det ofte er for det gode, så er den negative kritik også til at få øje på. Nogle gange tangerer den ligefrem en shitstorm af den slags, hvor det er svært at trænge igennem med modargumenterne.

Men skulle de ikke bare have sagt nej til opgaven, da Mærsk eller de andre spurgte?

Den slags svar er selvfølgelig ikke altid lige lette, og måske netop derfor har vi brug for at kunne diskutere og debattere dem? Men fungerer den debat godt nok i dag og i en tid, hvor altoverskyggende dagsordener samtidig intensiverer kravene til alle byggeriets og byudviklingens parter?

Det spørger Dansk Arkitektur Center om til MorgenDAC, der denne morgen finder sted i det smukke Rundetaarn. Til at snakke om arkitekternes shitstorms kommer Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lars Autrup, direktør for Arkitektforeningen og Frederik Buhl Kristensen, redaktør på Byrummonitor.

Vi tager arkitektens rolle i medierne og medierne selv til eftersyn. For er arkitekterne egentlig uforholdsmæssigt mere i vælten end byggeriets øvrige parter? Hvad betyder mediernes historier og vinkling i selv for debatten? Og hvordan kan både arkitekterne og medierne bidrage til en konstruktiv offentlige samtale i fremtiden?

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler Dansk Arkitektur Center beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.

Denne MorgenDAC finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal.

Arrangementet den 10. oktober er desværre aflyst grundet sygdom.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med videnskab, historie og nye tanker i det gamle tårn.

Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatoriebygning. Fra toppen af tårnet har astronomer set på stjerner i flere hundrede år, og tirsdag og onsdag aften i vinterhalvåret kan også tårnets gæster kigge ud i verdensrummet gennem den store linsekikkert fra 1929.

Tættere på stjernerne

Men der er altid mere at sige om rummet, vores plads i det og vores opfattelse af det. Derfor udvider Rundetaarn en gang om måneden i vinterhalvåret den almindelige observatorieaften med et spændende oplæg eller lignende. Det sker til arrangementsrækken ”Stjernekig og astronomiske samtaler”, hvis emner strækker sig fra det fagastronomiske til det kulturhistoriske, men altid har verdensrummet i fokus.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” løber fra oktober til marts, og programmet kan variere fra gang til gang. Oplægget finder som regel sted i Bibliotekssalen, og før og efter er der mulighed for at besøge Observatoriet og selv kigge ud i verdensrummet kyndigt assisteret af Rundetaarns dygtige astronomer. Husk varmt tøj!

Program:

Hvordan laver man en almanak? med Nils Koudahl
Onsdag den 6. december kl. 19
Billetpris: 80 kr.

Hvad er egentlig en almanak, og hvordan har indholdet ændret sig gennem tiden? Redaktør af Københavns Universitets almanak Nils Koudahl er i samtale med Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft, der også synger for på aftenens fællessange.

Universet på tandhjul med Søren Andersen
Onsdag den 10. januar kl. 19
Billetpris: 80 kr.

Mød urmager og konservator Søren Andersen, når han fortæller om to af de mekaniske indretninger, som gennem århundreder har hjulpet astronomerne med at observere, forstå og formidle universet

Stjernekig og astronomiske samtaler: En dansker i rummet

Vintersæsonens ”Stjernekig og astronomiske samtaler” skydes i gang onsdag den 4. oktober, hvor Christina Toldbo, der er postdoc på DTU Space og observator i Rundetaarn, fortæller om Andreas Mogensens aktuelle rummission.

Den danske astronaut Andreas Mogensen kredser i øjeblikket 400 kilometer over Jorden på menneskehedens dyreste bygningsværk nogensinde: den internationale rumstation ISS. Det er anden gang, han er på mission i rummet, og denne gang skal han blive der noget længere end sidst. Men hvad laver han egentlig deroppe? Og hvordan er det at bo i vægtløshed blandt summende maskiner og kunstigt lys?

Få mere at vide om, hvad der skal til for at leve og trives i rummet, til sæsonens første omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler”, hvor Christina Toldbo, der er postdoc på DTU Space og observator i Rundetaarn, deler ud af sin omfattende viden om livet deroppe.

Kig selv ud i verdensrummet

Gennem sit arbejde og sine studier har Christina Toldbo mødt snesevis af astronauter fra hele verden. En af dem, en tidligere tysk astronaut, var for eksempel vejleder på hendes speciale, der i øvrigt handlede om ilt og fødevareproduktion i rummet. Siden har Christina Toldbo arbejdet for den europæiske rumfartsorganisation ESA, været på forskningsophold hos NASA i Californien og desuden mødt Andreas Mogensen flere gange.

I modsætning til den danske astronaut må vi holde os pænt på Jorden, men før og efter oplægget er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplæg og spørgsmål, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

11 år med ulven: Foredrag ved forsker Kent Olsen

Hvad ved vi om de danske ulve? Hvor mange er der lige nu? Og hvordan kan det være, at flere ulve er forsvundet sporløst siden den første genindvandrede i 2012? Bliv klogere på ulve i Danmark med forsker og videnskabelig chef for Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen.

Efter næsten 200 års fravær i den danske natur, indskrev ulven sig igen på den danske artsliste i 2012, da en død ulv blev fundet i Nationalpark Thy. Siden er linjerne blevet trukket hårdt op mellem dem, der synes, ulven har en plads i Danmark og dem, der er uenige. I 2018 kulminerede uenighederne, da en mand blev filmet, mens han skød en ulv fra sin bil. Meningerne om ulven er utallige, men ifølge EU Habitatdirektivet har vi pligt til at beskytte ulven.

I dag varetages den danske ulveovervågning af Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet med videnskabelig chef ved museet, Kent Olsen, i spidsen som leder af overvågningen.

Vær med denne aften, når Kent Olsen giver den nyeste status på ulve i Danmark her elleve år efter genindvandringen. Han fortæller om de seneste forskningsresultater og GPS-mærkning af ulve.

Foredraget er egnet for voksne og varer to gange 45 minutter med pause indlagt.

Foredraget præsenteres i forbindelse med den aktuelle udstilling “Dansker med ulve” i Rundetaarns Bibliotekssal – en udstilling, der er skabt af Naturhistorisk Museum Aarhus og præsenteres i samarbejde med Rundetaarn.

Foredrag om flagermus inkl. ekskursion til Ørstedsparken

Flagermus lever sammen med os i byen – også omkring Rundetaarn! Hør mere om de bevingede væsner, når biolog og flagermusforsker Inger Kærgaard holder foredrag om flagermus i det gamle tårn.

Hvad der er en bygning for os, er en klippe for en flagermus, og Rundetaarn er ingen undtagelse. Siden foråret 2021 har der siddet en flagermusdetektor i tårnet, som optager hver gang en flagermus flyver forbi.

Hør om mere om de forskellige arter af flagermus, og deres bevægelser omkring tårnet.

Foredraget starter i Rundetaarn og varer en time. Her skal vi se nærmere på døde flagermus og bagefter går turen til Ørstedsparken, hvor vi skal lede efter de levende, der bor i parkens træer.

Foredraget afholdes af biolog, flagermusforsker og formidler Inger Kærgaard fra Flagermusenes By.

Arrangementet er en del af en eventserie om vilde dyr og forholdet mellem by og natur, som er skabt i anledning af efterårets store udstilling i Bibliotekssalen – Dansker med ulve.

Flagermusforedrag for børn inkl. ekskursion til Ørstedsparken (UDSOLGT)

Flagermus lever sammen med os i byen – også omkring Rundetaarn! Kom og hør mere om de bevingede væsner, når biolog og flagermusforsker Inger Kærgaard holder foredrag for børn og deres voksne om flagermus.

Hvad der er en bygning for os, er en klippe for en flagermus, og Rundetaarn er ingen undtagelse. Siden foråret 2021 har der siddet en flagermusdetektor i tårnet, som optager hver gang en flagermus flyver forbi.

Kom og hør om mere om de forskellige typer flagermus, der færdes omkring Rundetaarn. Foredraget starter i tårnet, hvor vi skal se nærmere på døde flagermus og bagefter går turen til Ørstedsparken, hvor vi skal lede efter de levende, der bor i parkens træer.

Foredraget varer cirka en time og afholdes af biolog, flagermusforsker og formidler Inger Kærgaard fra Flagermusenes By.

Arrangementet er en del af en eventserie om vilde dyr og forholdet mellem by og natur, som er skabt i anledning af efterårets store udstilling i Bibliotekssalen – Dansker med ulve. 

MorgenDAC i Rundetaarn – (UDSOLGT)

Hvordan gør vi op med ‘business as usual’, når byen udvikles? Kavalkaden af kriser, vi oplever lige nu, skriger på radikale forandringer. Men alligevel foregår det meste byggeri og byudviklingen stadig på en måde, der overvejende ligner noget, vi kender i forvejen. Hvordan bliver der bedre plads til at gøre det (helt) anderledes? Det spørger vi om denne morgen, hvor du kan tage med MorgenDAC i Rundetaarn.

De seneste år har byggeriet omdannet og udviklet byer i hele Danmark i stor stil. Og selvom boligmarkedet og byudviklingen i det hele taget bliver kraftigt påvirket af de globale kriser, så bygges der fortsat. Men det, der bygges, ligner til forveksling noget, vi har set før. 

Forretningsmodellerne bygger på de samme principper og materialerne, udseendet og planløsningerne er i bedste fald variationer over samme idé. 

Hvorfor egentlig? Hvorfor ser vi ikke langt flere eksperimenter i en tid, hvor byggeriet og byudviklingen burde forandre sig radikalt – for klimaet, biodiversiteten, økonomien, demografien, ensomheden, sundheden, uligheden og for alt det, der kalder på akutte og anderledes løsninger?

Til denne MorgenDAC ser vi på, hvad det er, der fastholder byggeriet og byudviklingen og som gør det svært at lave radikale forandringer. Sammen med Søren Nielsen, arkitekt og partner i Vandkunsten, og Frederik Noltenius Busck, stifter og direktør i CPH Village, diskuterer vi, hvorfor det er sådan, og hvad der skal til for at gøre noget anderledes. Det kommer både til at handle om at eksperimentere og hvordan man kan bruge fejl konstruktivt og hvor de største potentialer for at forandre byudviklingen findes. 

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler Dansk Arkitektur Center beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.

Denne MorgenDAC finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal.

Stjernekig og astronomiske samtaler: Hvad er exoplaneter? (UDSOLGT)

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Den 25. januar får vi besøg af astrofysiker Christina Toldbo, som vil gøre os klogere på exoplaneter.

På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. Her har astronomer set på stjerner i flere hundrede år. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med musik, historie og nye tanker i det gamle tårns unikke omgivelser.

Er der mulighed for liv på exoplaneter?

For kun 27 år siden troede vi, at vores solsystem var unikt – en perlekæde af planeter, der var opstået på grund af en række tilfældigheder, der alle skulle forekomme på det helt rigtige tidspunkt. Men med opdagelsen af planeten “51 Pegasi b” i oktober 1995 ændrede alt sig. “51 Pegasi b” er nemlig en planet, som kredser om en anden stjerne end vores egen sol – en såkaldt exoplanet. Siden har vi opdaget mere end 5000 exoplaneter i alle størrelser, kombinationer og afstande, og det har ændret fundamentalt på vores opfattelse af solsystemer, og hvordan de dannes. 

Bliv meget klogere på exoplaneter, når vi inviterer til et intimt foredrag med astrofysiker Christina Toldbo, der også er observator i Rundetaarn.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Arrangementet er en del af programserien “Stjernekig og astronomiske samtaler”, der finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Her kan du blive klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og blive inspireret i de unikke omgivelser i det gamle tårn.

Se hele programmet for vinterhalvåret 2022-23

Christian IV og jøderne

Det var Rundetaarns bygherre, Christian IV, der inviterede de første jøder til Danmark. Hør direktør for Dansk-Jødisk Museum Janus Møller Jensen fortælle historien i et foredrag, der er en del af årets Jødiske Kulturfestival.

Den 25. november 1622 skrev den danske kong Christian IV en formel invitation til ”jøder af den portugisiske nation”. Invitationen var en opfordring til, at de kunne bosætte sig i hans nye by Glückstadt. Invitationen er på mange måder begyndelsen til den dansk-jødiske historie. 400-året har givet anledning til at genbesøge historien om jøders ankomst til Danmark i 1600-tallet.

Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor der ikke fandtes jøder før 1622, vil direktør for Dansk-Jødisk Museum Janus Møller Jensen sætte fokus på historien om ankomsten af jøder til Danmark fra 1622 indtil konsolideringen af det jødiske liv i Danmark i begyndelsen af 1700-tallet.

Foredraget er en del af Jødisk Kulturfestival, der i år fejrer netop 400-året for jøder i Danmark.

AFLYST: Rundetaarns rebus

Foredraget er desværre aflyst grundet sygdom.

Hvordan skal man forstå de billeder og tegn, der står på Rundetaarns facade, og hvordan hænger de sammen med den tid, hvor rebussen blev til? Historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft giver sit bud i et foredrag på åbningsdagen af årets Jødiske Kulturfestival.

Fra Rundetaarns facade skinner Danmarks måske mest berømte rebus ud mod København. Rebussen, der består af billeder, ord på latin samt – centralt placeret – Guds navn på hebraisk, er angiveligt forfattet af Christian IV selv og har siden midten af 1600-tallet optaget både den almindelige københavner og lærde symboltolkere. Så hvordan skal rebussen egentlig løses?

Rasmus Agertoft, der er historisk konsulent i Rundetaarn, gennemgår rebussens elementer, og hvordan de kan forstås, idet han trækker tråde til brugen af Det Gamle Testamente efter reformationen, som satte sig igennem på så forskellige områder som retspraksis, naturvidenskab, sprogvidenskab og kirkeinventar. 

Foredraget er en del af Jødisk Kulturfestival, der fejrer, at det i 2022 er 400 år siden, at Christian IV inviterede jøder til at slå sig ned i Glückstadt.