Christian IV og jøderne

Det var Rundetaarns bygherre, Christian IV, der inviterede de første jøder til Danmark. Hør direktør for Dansk-Jødisk Museum Janus Møller Jensen fortælle historien i et foredrag, der er en del af årets Jødiske Kulturfestival.

Den 25. november 1622 skrev den danske kong Christian IV en formel invitation til ”jøder af den portugisiske nation”. Invitationen var en opfordring til, at de kunne bosætte sig i hans nye by Glückstadt. Invitationen er på mange måder begyndelsen til den dansk-jødiske historie. 400-året har givet anledning til at genbesøge historien om jøders ankomst til Danmark i 1600-tallet.

Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor der ikke fandtes jøder før 1622, vil direktør for Dansk-Jødisk Museum Janus Møller Jensen sætte fokus på historien om ankomsten af jøder til Danmark fra 1622 indtil konsolideringen af det jødiske liv i Danmark i begyndelsen af 1700-tallet.

Foredraget er en del af Jødisk Kulturfestival, der i år fejrer netop 400-året for jøder i Danmark.

AFLYST: Rundetaarns rebus

Foredraget er desværre aflyst grundet sygdom.

Hvordan skal man forstå de billeder og tegn, der står på Rundetaarns facade, og hvordan hænger de sammen med den tid, hvor rebussen blev til? Historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft giver sit bud i et foredrag på åbningsdagen af årets Jødiske Kulturfestival.

Fra Rundetaarns facade skinner Danmarks måske mest berømte rebus ud mod København. Rebussen, der består af billeder, ord på latin samt – centralt placeret – Guds navn på hebraisk, er angiveligt forfattet af Christian IV selv og har siden midten af 1600-tallet optaget både den almindelige københavner og lærde symboltolkere. Så hvordan skal rebussen egentlig løses?

Rasmus Agertoft, der er historisk konsulent i Rundetaarn, gennemgår rebussens elementer, og hvordan de kan forstås, idet han trækker tråde til brugen af Det Gamle Testamente efter reformationen, som satte sig igennem på så forskellige områder som retspraksis, naturvidenskab, sprogvidenskab og kirkeinventar. 

Foredraget er en del af Jødisk Kulturfestival, der fejrer, at det i 2022 er 400 år siden, at Christian IV inviterede jøder til at slå sig ned i Glückstadt.

Fra Ørsted til Higgs

Udsolgt: Foredrag i H.C. ørsted udstillingen ved professor John Renner Hansen fra Københavns Universitet.

H.C. Ørsteds epokegørende opdagelse af sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme var startskuddet til en lang række andre opdagelser, der beskriver relationerne mellem elektriske og magnetiske felter, og elektrisk ladning og elektrisk strøm. Maxwell samlede det hele i én samlet matematisk beskrivelse, som når den krydres med den specielle relativitetsteori og kvantemekanik bliver til teorien om de elektrosvage kræfter. Først næsten 200 år efter Ørsteds opdagelse kunne man i 2012 med opdagelsen af Higgs-partiklen endeligt bekræfte den elektrosvage teori, der samler tre af naturens fire fundamentalekræfter, elektromagnetismen, den svage og den stærke kernekraft, under ét i Standardmodellen. Gravitationskraften mangler stadig at blive forenet med de øvrige kræfter, i en teori om alting. Foredraget gennemgår denne fantastiske udvikling og ser lidt ud i fremtiden.

Arrangementet er udsolgt. Bemærk, at dørene til udstillingen lukker kl. 18.45, da foredraget starter kl. 19.00.

Ånden i naturen

UDSOLGT: Foredrag ved Jens Oaf Pepke Pedersen, DTU Space og SNU om H.C. Ørsteds sidste værk “Aanden i Naturen”.

H. C. Ørsteds sidste værk er Aanden i Naturen (1849-50), der kan ses som hans filosofiske testamente. Den grundlæggende og romantiske tankegang i Ørsteds naturfilosofi er, at vi skal forstå verden ved at forstå helheden, og denne helhed gennemstrømmes af en usynlig kraft – ”ånden i naturen”.

Ørsted mente også, at hans naturfilosofi indeholdt en æstetik, som var nødvendig for kunstforståelsen, og at naturvidenskaben burde have en større plads i skønlitteraturen og digtekunsten.

Ørsted en af de få, der tidligt værdsatte H. C. Andersens evner, og Andersen blev meget inspireret af Ørsteds naturfilosofi, som han brugte i sine bøger og eventyr. Til gengæld havde Ørsted en lang strid med Grundtvig om forholdet mellem tro og videnskab, hvor de ikke nærmede sig hinanden.

Arrangementet er udsolgt. Bemærk, at dørene til udstillingen lukker kl. 18.15, da foredraget starter kl. 18.30.

Tegneserien HCØ – Kampen om videnskaben

Arrangement og foredrag ved videnskabsjournalist Henrik Prætorius m.fl. om tegneserien “HCØ – Kampen om videnskaben”.

I 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er der skabt to tegneserier (eller grafiske noveller) om hans spændende liv og opdagelser. Den første udkom i juni 2020 og blev omtalt i Rundetaarn 15. juli, den anden udkommer sidst i august på forlaget Cobolt og dens vinkel på Ørsteds liv og karriere bliver præsenteret af holdet bag den i Biblioteksalen, hvor udstillingen om Ørsted også kan opleves. Det er muligt at købe begge tegneserier i forbindelse med arrangementet.

Arrangementet er inkluderet i alm. entré, men billet skal bookes via webshop. Bemærk, at dørene til udstillingen lukker kl. 18.45, da foredraget starter kl. 19.00.

Nordlys

Foredraget om naturfænomenet nordlys er ved Erland Andersen og Carsten Skovgaard Andersen fra Danmarks Fysik- og Kemilærer Forening. Dørene til udstilling og foredrag lukker kl. 18.45.

Vores lokale stjerne er Solen, men hvad består Solen af, og hvilke processer foregår i Solen? Solen udsender både partikler og elektromagnetiske bølger. Hvad sker, når der de elektrisk ladede partikler rammer jordens magnetfelt? Hvor føres partikler hen, er de farlige og hvordan oplever vi dem?

Foredraget tager udgangspunkt i Solen og følger partiklerne på deres vej mod Jorden og videre, hvor de rammer jordens magnetfelt og kommer ned i atmosfæren, hvor de rammer atmosfærens atomer og molekyler og giver anledning til nordlys. Foredraget forklarer, hvordan nordlys opstår, hvad det er, hvor man kan finde oplysninger om nordlys, og hvor man har størst chance for at opleve dette fantasiske naturfænomen.

Foredrag: Fra H.C. Ørsted til moderne partikelfysik og Higgs-opdagelsen

Foredraget holdes af lektor ved Niels Bohr Instituttet, Troels C. Petersen. Dørene til udstilling og foredrag lukkes kl. 18:45.

H.C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme blev startskuddet til en rivende udvikling i vores forståelse af de naturkræfter, som dikterer Universets gang. Gennem Maxwell’s ligninger og derfra Standardmodellen for partikelfysik hænger H.C. Ørsteds opdagelse sammen med opdagelsen af Higgs-partiklen, og har i mellemtiden produceret fantastiske eksperimenter og utroligt smukke resultater, som overbeviser os om, at vi er på rette vej.

Foredrag med Michelle Hanlon

Foredrag i anledning af udstillingen “Rundt om Månen”. Bemærk: Foredraget foregår på engelsk.

“Protecting Human Heritage in the Cradle of our Spacefaring Civilization”
Verdensarvskonventionen beskytter menneskehedens arv her på Jorden. I Danmark findes adskillige steder, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, heriblandt monumenterne i Jelling, som perfekt illustrerer menneskets udforskende karakter. Områder som disse har unik værdi, ikke alene for Danmark, men for hele menneskeheden og står dermed under beskyttelse som bevaringsværdig fælles verdensarv. Bedrifter og steder i rummet, såsom månelandingen Apollo 11, hvor mennesket for første gang efterlod et ikke-jordisk fodaftryk, nyder imidlertid ikke samme beskyttelse eller anerkendelse som verdensarv. Foredraget diskuterer dette – og mulighederne for at ændre det i fremtiden.

Foredrag ved Jakob Andersen: Gennem linsen

Astrofotograf Jakob Andersen fortæller om vejen til et vellykket foto af Månen i foredraget “Gennem linsen” torsdag den 17. oktober 2019 kl. 18:00. Foredraget holdes i forbindelse med udstillingen “Rundt om Månen”.

Hvordan tager man et godt billede af Månen? Hvordan tager man egentlig et billede af et himmellegeme, som er 384.000 km væk fra Jorden, og som kan reflektere op til 12 procent af det sollys, som rammer det?

Alle kan tage et billede af Månen i dag. Næsten alle har et kamera i deres lomme. Derfor har mange også oplevet, at forsøget med at tage et månebillede ofte resulterer i en måne, der ligner en 60W-pære, som blot hænger på himlen.

Når man skal tage et godt billede af Månen, kræver det, at man er i stand til at forstørre motivet mange gange for at komme så tæt på Månen som muligt. Desuden skal man have et kamera, som er i stand til at optage tusindvis af billeder i minuttet.

Jakob Andersen fortæller i foredraget om de teknikker og det udstyr, han bruger for at kunne tage billeder af Månen med meget høj forstørrelse. Han fortæller om Newtonian-kikkert-designet, barlow-linser og ækvatorialmonteringen. Der bliver gået i dybden med teknikken ”lucky imaging”, procentvis udvælgelse, wavelets og den efterfølgende samling og billedbehandling. Han fortæller desuden om de udfordringer og oplevelser, han har haft i forbindelse med sit virke som astrofotograf.

Web: Clearsky astro fotografi