OBS! NY DATO 5. MAJ! Foredrag om Jordens udvikling med Minik Rosing

**OBS** NY DATO 5. maj 2025
Kom med på en rejse gennem tid og geologi, videnskab og kunst, når vi i forbindelse med udstillingen TID*MULD*STJERNE får besøg af forsker og formidler i geologi Minik Rosing.

Med indlevelse og humor vil Minik Rosing fortælle om sin forskning og sine fund fra geologiens verden, så alle kan være med. Med udgangspunkt i bogen “Rejsen til tidernes morgen” vil han dykke ned i, hvordan Jorden og livets udvikling har spejlet hinanden gennem milliarder af år.

Foredraget vil også sætte fokus på forholdet mellem kunst og videnskab og med udgangspunkt i Rundetaarns aktuelle udstilling undersøge, hvordan kunst kan hjælpe med at forstå og formidle Jordens historie.

“Jeg har altid været interesseret i forholdet mellem kunst og videnskab. Begge aktiviteter er et forsøg på at forstå den verden, vi lever i, og den rolle, vi har i den. I et større perspektiv hjælper det, hvis forskning kan blive genfortalt i stedet for blot at være tal,” har Rosing udtalt. 

Minik Rosing (1957) er forsker og professor i geologi ved Københavns Universitet og en erfaringsrig foredragsholder og forfatter. Med sin forskning har Rosing været med til at rykke vores opfattelse af livets opståen.

NB! Dette arrangement er blevet flyttet fra den 30. april til den 5. maj. Alle, der har købt billet, er blevet kontaktet (eller vil blive senest mandag den 28. april) vedr. deres billetter. Tjek evt. spamfilter. Er der nogen tvivl, så skriv en mail til cms@rundetaarn.dk.

MorgenDAC i Rundetaarn – hvornår skal vi transformere, og hvornår skal vi frede?

Kom og nyd morgenkaffen til MorgenDAC i Rundetaarn, når Mogens A. Andersen, Signe Wenneberg og Ida Lindberg diskuterer klima og kultur i forhold til, hvordan vi tager os af de bygninger, der allerede eksisterer. Hvornår modarbejder de forskellige hensyn hinanden? Og kunne de styrke hinandens sag?

Der er forskellige veje, man kan gå, når det kommer til at varetage de bygninger, der allerede er bygget. For nemheds skyld kan man dele perspektiverne op i to muligheder: Bygninger, der har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, kan blive fredet, så man fastholder form og udtryk. Og så er der de bygninger, der kan få nyt liv ved at blive transformeret. Her kan man bruge eksisterende byggerier til at skabe helt nye værker med de materialer, som allerede er i bygningen. Bevaringsdagsordenen er de sidste år buldret derudad. Fx i diskussionerne om den københavnske biograf Palads – om den skal rives ned eller ej. Eller med kampagnen for byggestop, der peger på, at vi skal droppe nybyggeri og nedrivning og have meget mere fokus på transformation.

Spændende gæster diskuterer

Alt dette sættes under kærlig lup, når Mogens A. Morgen, arkitekt og professor ved Aarhus Arkitektskole og forfatter til bl.a. bogen “Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag”, Signe Wenneberg, journalist, klimaaktivist og drivkraft bag “Den lille grønne avis” og Ida Lindberg, arkitekt og stifter af arkitektvirksomheden ”Over Byen Arkitekter” besøger tårnet til MorgenDAC.

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samles beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Arrangementerne afholdes af Dansk Arkitektur Center hver tirsdag inden arbejde – denne gang i Rundetaarn. Det er gratis at være med, men husk at melde dig til.

Dørene åbner 07.45 og lukker 08.20.

“Flyvende tallerken” liveshow: Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen

Vær med, når journalist og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb og astrofysiker Anja C. Andersen undersøger mulighederne for liv i rummet i et liveshow af deres populære DR-podcast ”Flyvende tallerken”.

Er der liv i rummet? Er UFO’er ægte? Og går der allerede ikke-jordisk liv rundt iblandt os?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, der stilles, når Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen gæster Rundetaarn.

Frederik Dirks Gottlieb er journalist, forfatter på “UFO-Mysteriet” og radio-/podcastvært på blandt andet “Only in America” på Radio4 og “Jagten på det evige liv” på DR. Gottliebs tilgang til UFO-emnet er nuanceret, og der er plads til både fascination og en god portion skepsis.

Anja C. Andersen er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun har forfattet en række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, foruden for at være en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til science. 

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS“.

Den Astronomiske Time: Fra teleskop til viden – hvordan ved vi, hvad vi ved om rummet?

Hvordan omsætter astrofysikere det, de ser i teleskoper, fx lyset fra fjerne galakser eller supernovaer, til viden om Universet? Astrofysiker Louise Dyregaard Nielsen gør os klogere.

Det hele starter med et teleskop. Enten på Jorden eller i rummet. Det er igennem teleskoper, at astronomer betragter universet for at blive klogere på det. De observerer fx lys fra fjerne galakser, supernovaer og stjernetåger, som de så oversætter til billeder og spektre for at forstå, hvad der foregår i Universet. 

Netop det vil astrofysiker ved München Universitet, Louise Dyregaard Nielsen, fortælle om i “Den Astronomiske Time”. Altså hvordan vi overhovedet ved noget om rummet, og hvordan astrofysikere bruger lys fra verdensrummet til at forstå Universets hemmeligheder. Det er et arbejde, som også indebærer bl.a. at bygge teleskoper i Chiles Atacamaørken og operere rummissioner mere end en million km fra Jorden.

Louise Dyregaard Nielsen kommer i dette oplæg ind på, hvilke typer af data astronomer arbejder med, og hvordan de fortolker det. Hun kommer til at inddrage sin egen forskning i exoplaneter og sin erfaring fra en række observatorier i hele verden.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS og vil foregå på dansk.

Fotos: NASA, ESA, R. Kirshner (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics and Gordon and Betty Moore Foundation), and M. Mutchler and R. Avila (STScI) & Louise Dyregaard Nielsen

Smag på Solsystemet med Tina Ibsen og Tine Galatius

Gastronomi møder astronomi! Spis dig igennem Solsystemet med kulinariske smagsprøver skabt af astrofysiker Tina Ibsen og madkunstner Tine Galatius.

Hvor meget ved du egentlig om vores syrlige naboplanet Venus, og hvordan er der på Solsystemets yderste planet Neptun?

Vær med, når vi skal smage på Solsystemet i Rundetaarn, hvor Tine Galatius i samarbejde med Tina Ibsen har sammensat en spændende, sanselig madoplevelse, der tager udgangspunkt Solsystemets planeter – astronomi fortolket i et gastronomisk univers!

Vi inviterer på en rejse fra Rundetaarn til kanten af det kendte univers og udforsker forskellige stationer i tårnet, der hver vil have et eller flere spiselige elementer.

Aftenens smagsoplevelser er en overraskelse, men fastlagt – der tages altså ikke højde for individuelle diæter og allergier.

Tina Ibsen er astrofysiker med speciale i astronomi og rumfart. Ibsen skaber kreativ formidling om universet, gennem foredrag, undervisning, podcast & bøger, og bringer dermed mennesker tættere på stjernerne.

Tine Galatius er kok og madkunstner, med speciale i at lave mad inden for kunst, videnskab og historiefortælling. Med en baggrund i teaterproduktion trækker Galatius tråde herfra til sit madunivers, der har til formål at bringe publikum tættere på et særligt emne med fokus på smag og godt selskab.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Den Astronomiske Time: Space Vikings – historisk navigation

Hvad har rumskibe og vikingeskibe til fælles? Og kan man sammenligne vikingernes ekspeditioner med måne- eller kommende Mars-missioner? Mød astrofysikerne Christina Toldbo og Jophiel Wiis samt marinarkæolog Daniel Dalicsek, når de sammen vil nørde både rumfart og vikinger i denne udgave af Den Astronomiske Time.

Vikingeskibe var datidens rumskibe. De var samfundets mest avancerede konstruktioner og besætningen bestod af en nøje udvalgte vikinger, som skulle bo og arbejde tæt sammen i lang tid – og langt væk hjemmefra. Ligesom moderne navigations-systemer ombord på satellitter, navigerede vikingerne også efter stjernerne, og det er den samme opdagelsestrang, som strækker sig igennem årtusinder, når vikingerne sejlede mod Solens rige mod vest og astronauterne forsøger at nå til Månen.

Når vi tænker på vikingeskibe, er det ofte som krigsskibe, men vikingerne var også opdagelsesrejsende og handelsfolk. Rumraketter blev oprindeligt også udviklet fra militære missiler, og rummissioner har både historisk set, og igen i dag, et geopolitisk/militært aspekt. Der er mange paralleller at drage, og dette er kun overfladen!

Vær med, når tre videnskabsfolk i denne paneldebat vil nørde både rumfart og vikinger sammen med publikum. Vi gør opmærksom på, at aftenen vil foregå på dansk.

Panelet

Daniel (Dana) Dalicsek er marinarkæolog på Moesgård Museum, skipper (kaptajn) på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var blandt de sidste 25 kandidater til at blive astronaut i den seneste ansøgning. Han har sejlet længere nord en Qaanaaq på en skonnert, er erhvervsdykker og klatreinstruktør. Han skrev speciale om navigationsinstrumenter på skibsvrag og brænder for opdagelse, ekspeditioner og deres historie.  

Jophiel Wiis er astrofysiker og rumformand på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var med som ekspert i DRs historiske udsendelse omkring Andreas Mogensens rummission. Hans speciale er universets helt store skalaer (kosmologi), og i flere år har han organiseret de populære Science Faction events i København. Han er svæveflyver, jæger, dykker og passioneret klatrer.  

Christina Toldbo er ph.d. fra DTU Space i navigationssystemer til rumfart og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i planetfysik og bemandet rumfart. Hun har arbejdet for både for ESA og NASA. Ligesom Dana og Jophiel sejler hun på vikingeskibet ’Havhingsten’. Derudover tager hun på vandre- og cykleekspeditioner fra Sydamerika til Tyskland og har holdt over 150 foredrag om rumfart og astronomi i de sidste par år. 

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Den Astronomiske Time: På jagt efter liv på Mars

Er der liv på Mars? Det er forskere i fuld gang med at undersøge. Vær med, når David Arge Klevang besøger Rundetaarn til en snak om et skelsættende fund af potentielt liv på Mars og om det udstyr, det er blevet gjort med – udstyr, som han selv og DTU har været med til at udvikle.

Jordens nabo Mars bliver kaldt den røde planet, men går man lidt tættere på, opdager man, at det ikke er rødt alt sammen. For eksempel er en af de røde sten, der befinder sig på Mars’ overflade, mønstret med de fineste leopardagtige pletter.

Netop den leopardplettede sten, der er blevet navngivet Cheyava Falls, rummer et enormt potentiale. Stenen indeholder nemlig noget, der kan tolkes som tegn på forhistorisk liv, og det er første gang, det er lykkedes at finde den slags såkaldte biosignaturer på Mars. Lektor på DTU David Arge Klevang, vil til denne astronomiske aften i Rundetaarn fortælle om det skelsættende fund, om dets perspektiver og ikke mindst det arbejde, der førte frem til det.

Dansk bidrag

David Arge Klevang er uddannet elektroingeniør fra DTU og har en ph.d. inden for navigationsteknologi på DTU Space. Han er den helt rette til at fortælle om den leopardplettede sten og den betydning, den kan få for vores forståelse af liv på naboplaneten. Stenen blev nemlig fundet i sommeren 2024 af NASA-køretøjet eller roveren Perseverance, der landede på Mars i 2021, og David Arge Klevang og DTU har leveret udstyr til køretøjet med de 19 kameraer og helt konkret været med til at bygge det.

Nærmere bestemt har DTU deltaget i udviklingen af det såkaldte ”Planetary Instrument for X-ray Lithochemistry” eller bare PIXL, der kan identificere biosignaturer. Tidligere rovere på Mars har især været interesseret i at undersøge, om miljøet på Mars har kunnet understøtte eksistensen af liv på den røde planet. Med den seneste rover, Perseverance, er fokus imidlertid skiftet til direkte at søge efter tegn på forhistorisk liv i geologien på Mars.

Selve den leopardplettede sten kommer tidligst tilbage til Jorden om 10 år, men det vil ikke afholde forskerne fra at undersøge de opsamlede data fra den. Faktisk regner David Arge Klevang med, at data fra leopardstenen bliver nogle af de mest gennemgranskede de kommende 10 år. Men allerede under Rundetaarns astronomifestival KOSMOS kan man altså høre hans bud på deres betydning.

Før og efter foredraget, vil det være muligt selv at kigge ud i himmelrummet fra teleskopet i Observatoriet på toppen af tårnet. Hvis det er klart vejr, kan man denne aften kigge helt til Mars.

Observatoriet er åbent fra kl. 18. og lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Meditationskoncert i Trinitatis Kirke

Efter foredraget kan du nyde en gratis meditationskoncert i Trinitatis Kirke, hvor Trinitatis Kantori synger kormusik inspireret af stjernerne på nattehimlen kl. 21.
Læs mere her.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS og foregår på dansk.

Den Astronomiske Time: “Mælkevejen set fra Danmark” med Jakob Arthur Andersen

Oplev nattehimlens magi, når astrofotograf Jakob Arthur Andersen gæster tårnet til en talk, hvor han viser sine prisbelønnede billeder frem og fortæller om Mælkevejen set fra Danmark.

Siden tidernes morgen har mennesker kigget mod himlen og søgt efter mening. I oldtiden brugte man stjernerne som navigationsværktøjer og kalendere, og forbandt dem med guder og historier – som portaler til det guddommelige.

I dag er himlen stadig smuk, og vi ved meget mere om den, men samtidigt har moderne teknologi gjort nattehimlen mindre mørk for mange. En ”rigtig” mørk himmel er blevet en sjældenhed – dog kan man, på de rigtige steder stadig se den smukke Mælkevej. Astrofotograf Jakob Arthur Andersen har specialiseret sig i at fange dette syn. I hans foredrag ”Mælkevejen set fra Danmark” viser han sine prisbelønnede billeder og nattehimlens skønhed over danske landskaber.

Kom og oplev himlen gennem Jakobs linse og bliv inspireret til selv at udforske vores fantastiske Mælkevej, og nattens magi. Før og efter foredraget kan du også gå på opdagelse i Jakobs aktuelle fotoudstilling i Bibliotekssalen.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS” og foregår på dansk.

Spot på kvinder i astronomi og fysik på Kvindernes Kampdag

Vær med, når vi den 8. marts byder indenfor til et stjernespækket program, der i dagens anledning sætter fokus på kvinder i astronomi og fysik i samarbejde med Kvinder i Fysik (KIF).

Dagen vil byde på spændende talks og foredrag, meet and greet, bogsignering, minikoncert og en workshop med et science-fællesskab for unge piger og kvinder.

Program

• 12.30
  INTRODUKTION
  Maren Malling og Cecilie Cold, hhv. forperson og næstforperson i Kvinder i Fysik, vil introducere Kvinder i Fysik og give historiske og nutidige perspektiver på kvinder i fysik i Danmark. 
  
  
• 13.10
  TALK
  Desiree Della Monica Ferreira, leder af Astrofysik og Atmosfærefysik ved DTU samt KIF prisvinder 2024, fortæller om sit arbejde som rumforsker og om vigtigheden af kvindelige rollemodeller inden for videnskabelige og tekniske fag.
  
  
• 14.00
  BOGSIGNERING & MEET ‘N’ GREET
  Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet, kendt for sine inspirerende bøger, fremragende foredrag og utallige optrædener i podcasts og på tv.
  Her får du mulighed for at møde Anja og tale med hende om astrofysik og hendes nyeste bog Det Gådefulde Univers. Bogen vil kunne købes til arrangementet, eller du kan medbringe din egen til signering.
  Her vil man også kunne hilse på Dot Pio, som er kandidatstuderende i kvantefysik ved DTU og KU, hvor hun forsker i kvantecomputing med superledende teknologi. Udover sine studier brænder hun for at dele sin passion for fysik, filosofi og STEM på sin Instagram-platform @mindfulphysicist.
  
  
• 15.00
  FOREDRAG
  Bente Rosenbeck, kønsforsker, historiker og professor emerita, holder oplæg om den danske astronom Julie Vinther Hansen – en banebrydende astronomisk observator og forsker samt den første kvinde, der officielt blev ansat på Københavns Universitet efter 1921-loven, der sikrede begge køn lige adgang til alle offentlige stillinger og embeder.
  
  
• 15.30
  WORKSHOP
  Efter 25 år i medicoteknologi grundlagde Marianne Andersen i 2018 sciencefællesskabet High5Girls, der skal vise unge piger og kvinder de mange muligheder inden for STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) og iværksætteri. Sammen med elektroingeniør og High5Girls-rollemodel Anna Krzyzanowska samt tre teenagepiger, Victoria, Emmiline og Sofia, vil Marianne stå for en praktisk workshop om printet elektronik.
  
  
• 16.30
  MINIKONCERT
  Signe Heinfelt er komponist og lydkunstner med en uddannelse i elektronisk musik og lydkunst fra Syddansk Musikkonservatorium. Til en unik minikoncert vil hun udforske musik gennem elektromagnetisme, radiobølger og visualisering af lydbølger. På scenen vil hun demonstrere både nogle af de ældste og nyeste opfindelser inden for musikteknologi – bl.a. thereminen, et af verdens første elektroniske instrumenter fra 1919.
  
  BEMÆRK: Arrangementet vil foregå på engelsk.

Foreningen Kvinder i Fysik (KIF) arbejder med at fremme fokus på kvinder i fysikfag. Deres hovedmål er at informere, skabe synlighed og kreere netværk, så unge kvindelige fysikaspiranter føler sig velkommen i videnskaben.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.

Den Astronomiske Time: De første galakser

I mange hundrede år havde man tænkt, at Universet bestod af vores galakse, Mælkevejen, og ikke mere. Men for 100 år siden skete der en revolution i forståelsen af, hvad det er for et Univers, vi er en del af.

Til denne astronomiske aften vil astrofysiker Johan Peter Uldall Fynbo fortælle om det videnskabelige gennembrud, der gjorde menneskets forståelse for Universet meget større. Længe havde fortidens astronomer observeret himlens spiraltåger, blandt andet Andromedatågen, men ikke vidst noget om dem. For 100 år siden lykkedes det dem at måle afstanden til den nærmeste tåge. Denne viste sig at være millioner af lysår væk, og et videnskabeligt gennembrud var indtruffet.

Netop denne store opdagelse, og hvad den senere har betydet for forståelsen af Universet og dets mange galakser, vil være hovedtemaet denne aften.

Johan Peter Uldall Fynbo er astrofysiker og professor ved Niels Bohr Institutet. Hans forskningsområde breder sig over blandt andet gammaglimt, galakser, det tidlige Univers og oprindelsen af grundstofferne. I 2005 var han med til at stifte Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi, og siden 2018 har han været tilknyttet grundforskningscenteret DAWN, der studerer de første galakser og kvasarer.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.