Bogen om lyset – Foredrag og bogreception med Johan G. Olsen
Hvad er lys? Det er et enormt spørgsmål – og ét, der har sendt nogle af historiens største tænkere ud på en 2.500 år lang jagt efter svar. Den 19. marts gæster Johan G. Olsen Rundetaarn med sin nye udgivelse “Bogen om Lyset”, hvor han dykker ned i de idéer og forestillinger, der gennem tiden har formet vores forståelse af lysets natur.
Gennem historien har filosoffer og forskere som Aristoteles, Descartes, Newton, Einstein og Bohr forsøgt at indfange lysets natur. Men nogle af de mindre kendte videnskabsfolks vilde tanker og eksperimenter har også haft kollossal betydning for forståelsen af lys. Fra Ibn al-Haytham og Roger Bacon til James Bradley har deres opdagelser skubbet til grænserne for, hvad vi troede muligt – og bragt os tættere på en forståelse af lyset.
Den 19. marts udkommer “Bogen om Lyset” af Johan G. Olsen. Den fortæller om netop disse mennesker, og lysets idé-historie gennem 2.500 år. Det er en rejse ud til de yderste afkroge af vores arts forestillingsevne. I anledningen af udgivelsen har forfatteren udvalgt nogle af sine favorithistorier, som han vil underholde med, inden det vil være muligt at købe, og få signeret, “Bogen om Lyset”.
Foruden foredrag og bogreception, kan du gå på opdagelse i Rundetaarn, nyde udsigten eller fordybe dig i den aktuelle udstilling “Ad Lucem”.
Johan G. Olsen er Adjunkt på SBiNLab, Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker i proteinmolekylers struktur og funktion. Han er desuden, sammen med Vicky Knudsen, radiovært på det ugentlige radioprogram “Vildt Naturligt” på DRs P1, samt forsanger i bandet Magtens Korridor. Han har tidligere udgivet en række bøger for nørdede børn om forskellige naturvidenskabelige emner.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Når du ser et stjerneskud – om asteroider, kometer og planetforsvar
Hvad gør vi, hvis vi opdager en asteroide eller komet er på vej imod os? Hvordan overvåger vi rummet for farlige objekter? Og hvilke teknologier bruger vi? Mød astrofysiker Line Drube, når hun gæster Rundetaarn til december måneds “Den Astronomiske Time”.
Meteorsværme minder os om den konstante interaktion mellem Jorden og rummet – og om, at vi deler Solsystemet med mange objekter, små som store.
Midt i december kan man opleve Geminiderne, en af årets mest spektakulære meteorsværme, som opstår fordi vores planet bevæger sig igennem resterne fra asteroiden 3200 Phaethon.
Phaethon efterlader en hale af støv bag sig, og disse små støvkorn bliver til smukke “stjerneskud” på nattehimlen, når de rammer vores atmosfære. Meteorsværme minder os om den konstante interaktion mellem Jorden og rummet – og om, at vi deler Solsystemet med mange objekter, små som store.
Jorden bliver dagligt ramt af små stenstykker, og de fleste brænder op i vores atmosfære som stjerneskud eller ildkugler. Men store objekter kan udgøre en risiko for jorden. Asteroider har ramt Jorden før: For 66 millioner år siden forårsagede et gigantisk nedslag bl.a. dinosaurernes endeligt og i 2013 eksploderede en asteroide over byen Tjeljabinsk i Rusland. Den var kun omkring 20 meter stor, men eksplosionen var kraftigere end en atombombe.
I foråret 2025 blev asteroiden 2024 YR4 nævnt meget i medierne, fordi den var 30 gange større end Tjeljabinsk-asteroiden, og beregningerne viste, at der var op til 3 % risiko for, at den kunne ramme Jorden i 2032. Risikoen er siden blevet afkræftet, men episoden viser, hvor vigtigt det er at opdage potentielt farlige objekter i god tid.
I dette foredrag kan du høre mere om hvad vi gør, hvis vi opdager et himmellegeme, på vej imod os – for nu har vi for første gang i historien muligheden for at ændre banen for en asteroide. Hør blandt andet mere om DART-missionen (NASA) – Den første mission, der bevidst ramte en asteroide for at teste, om vi kan ændre dens bane. I 2022 kolliderede rumsonden med asteroiden Dimorphos, og missionen viste, at afbøjning faktisk er muligt. Vi kommer også omkring HERA-missionen (ESA) – Europas opfølgende mission, der skal undersøge nedslagsstedet og måle, hvad vi lærte af DART. Danmark bidrager aktivt til HERA, bl.a. gennem udvikling af sensorer og software, som skal analysere data og hjælpe med navigationen i rummet.
Aftenens foredragsholder er astrofysiker Line Drube, der koordinator for ESA’s Space Weather Experts Service Center on Geomagnetic Conditions.
Dørene åbner kl. 18.30.
Rundetaarn og runestenene: Hvordan bruger vi historien?
Under udstillingen ”De Tabte Runesten” kan du opleve en spændende talk med Danmarks førende runeekspert samt kunstnere og kuratorer fra udstillingen – og så får du selvfølgelig også historien om, hvad runestenene har med Rundetaarn at gøre.
I den aktuelle udstilling i Rundetaarns Bibliotekssal fortolker ni kunstnere ni runesten. De oprindelige runesten gik tabt, da de stod for foden af Rundetaarn under Københavns brand i 1728, men er nu vendt tilbage til tårnet.
Kunstnerne har arbejdet med de sparsomme oplysninger, der er tilbage om de ni sten, til at fortælle en historie, der også taler til vores samtid. På den måde bruger kunstnerne runestenene i et særligt ærinde. Og det er ikke første gang, stenene er blevet brugt i nye sammenhænge.
I forbindelse med udstillingen ”De Tabte Runesten” kan du opleve en spændende talk om runestenene, de måder, de er blevet brugt på gennem tiden, og hvad det alt sammen har med Rundetaarn at gøre. Det skal handle om, hvad vi kan bruge historien til, og hvordan man i praksis sætter den i spil.
På scenen er Danmarks førende runeekspert, seniorforsker, ph.d. Lisbeth M. Imer fra Nationalmuseet, der vil fortælle, hvorfor runestenene oprindeligt blev sat op i vikingetidens Danmark. Kunstnerne Frida Retz og Louis André Jørgensen, der begge har værker med på udstillingen, fortæller om arbejdet med de tabte runesten, og kuratorgruppen Kaellingstenen deler deres tanker bag udstillingen. Det hele bindes sammen af Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn, og som også vil bidrage med de fascinerende forbindelser mellem runestenene og det gamle tårn.
Efter talken vil der også være en performance af Camilla Brogaard med udgangspunkt i værket “NÆSTEN VESTEN VÆKSTEN RESTEN” i udstillingen.
Om Lisbeth M. Imer
Lisbeth M. Imer er seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet. Hun er forfatter til en række bøger og artikler om arkæologiske og skrifthistoriske emner, som hun også flittigt har formidlet gennem sociale medier, podcast og tv – og så har hun sin egen runesten. I 2021 modtog hun Dronning Margrethes Videnskabspris for sin forskning.
OBS! NY DATO 5. MAJ! Foredrag om Jordens udvikling med Minik Rosing
**OBS** NY DATO 5. maj 2025
Kom med på en rejse gennem tid og geologi, videnskab og kunst, når vi i forbindelse med udstillingen TID*MULD*STJERNE får besøg af forsker og formidler i geologi Minik Rosing.
Med indlevelse og humor vil Minik Rosing fortælle om sin forskning og sine fund fra geologiens verden, så alle kan være med. Med udgangspunkt i bogen “Rejsen til tidernes morgen” vil han dykke ned i, hvordan Jorden og livets udvikling har spejlet hinanden gennem milliarder af år.
Foredraget vil også sætte fokus på forholdet mellem kunst og videnskab og med udgangspunkt i Rundetaarns aktuelle udstilling undersøge, hvordan kunst kan hjælpe med at forstå og formidle Jordens historie.
“Jeg har altid været interesseret i forholdet mellem kunst og videnskab. Begge aktiviteter er et forsøg på at forstå den verden, vi lever i, og den rolle, vi har i den. I et større perspektiv hjælper det, hvis forskning kan blive genfortalt i stedet for blot at være tal,” har Rosing udtalt.
Minik Rosing (1957) er forsker og professor i geologi ved Københavns Universitet og en erfaringsrig foredragsholder og forfatter. Med sin forskning har Rosing været med til at rykke vores opfattelse af livets opståen.
NB! Dette arrangement er blevet flyttet fra den 30. april til den 5. maj. Alle, der har købt billet, er blevet kontaktet (eller vil blive senest mandag den 28. april) vedr. deres billetter. Tjek evt. spamfilter. Er der nogen tvivl, så skriv en mail til cms@rundetaarn.dk.
MorgenDAC i Rundetaarn – hvornår skal vi transformere, og hvornår skal vi frede?
Kom og nyd morgenkaffen til MorgenDAC i Rundetaarn, når Mogens A. Andersen, Signe Wenneberg og Ida Lindberg diskuterer klima og kultur i forhold til, hvordan vi tager os af de bygninger, der allerede eksisterer. Hvornår modarbejder de forskellige hensyn hinanden? Og kunne de styrke hinandens sag?
Der er forskellige veje, man kan gå, når det kommer til at varetage de bygninger, der allerede er bygget. For nemheds skyld kan man dele perspektiverne op i to muligheder: Bygninger, der har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, kan blive fredet, så man fastholder form og udtryk. Og så er der de bygninger, der kan få nyt liv ved at blive transformeret. Her kan man bruge eksisterende byggerier til at skabe helt nye værker med de materialer, som allerede er i bygningen. Bevaringsdagsordenen er de sidste år buldret derudad. Fx i diskussionerne om den københavnske biograf Palads – om den skal rives ned eller ej. Eller med kampagnen for byggestop, der peger på, at vi skal droppe nybyggeri og nedrivning og have meget mere fokus på transformation.
Spændende gæster diskuterer
Alt dette sættes under kærlig lup, når Mogens A. Morgen, arkitekt og professor ved Aarhus Arkitektskole og forfatter til bl.a. bogen “Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag”, Signe Wenneberg, journalist, klimaaktivist og drivkraft bag “Den lille grønne avis” og Ida Lindberg, arkitekt og stifter af arkitektvirksomheden ”Over Byen Arkitekter” besøger tårnet til MorgenDAC.
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samles beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Arrangementerne afholdes af Dansk Arkitektur Center hver tirsdag inden arbejde – denne gang i Rundetaarn. Det er gratis at være med, men husk at melde dig til.
Dørene åbner 07.45 og lukker 08.20.
“Flyvende tallerken” liveshow: Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen
Vær med, når journalist og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb og astrofysiker Anja C. Andersen undersøger mulighederne for liv i rummet i et liveshow af deres populære DR-podcast ”Flyvende tallerken”.
Er der liv i rummet? Er UFO’er ægte? Og går der allerede ikke-jordisk liv rundt iblandt os?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, der stilles, når Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen gæster Rundetaarn.
Frederik Dirks Gottlieb er journalist, forfatter på “UFO-Mysteriet” og radio-/podcastvært på blandt andet “Only in America” på Radio4 og “Jagten på det evige liv” på DR. Gottliebs tilgang til UFO-emnet er nuanceret, og der er plads til både fascination og en god portion skepsis.
Anja C. Andersen er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun har forfattet en række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, foruden for at være en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til science.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS“.
Den Astronomiske Time: Fra teleskop til viden – hvordan ved vi, hvad vi ved om rummet?
Hvordan omsætter astrofysikere det, de ser i teleskoper, fx lyset fra fjerne galakser eller supernovaer, til viden om Universet? Astrofysiker Louise Dyregaard Nielsen gør os klogere.
Det hele starter med et teleskop. Enten på Jorden eller i rummet. Det er igennem teleskoper, at astronomer betragter universet for at blive klogere på det. De observerer fx lys fra fjerne galakser, supernovaer og stjernetåger, som de så oversætter til billeder og spektre for at forstå, hvad der foregår i Universet.
Netop det vil astrofysiker ved München Universitet, Louise Dyregaard Nielsen, fortælle om i “Den Astronomiske Time”. Altså hvordan vi overhovedet ved noget om rummet, og hvordan astrofysikere bruger lys fra verdensrummet til at forstå Universets hemmeligheder. Det er et arbejde, som også indebærer bl.a. at bygge teleskoper i Chiles Atacamaørken og operere rummissioner mere end en million km fra Jorden.
Louise Dyregaard Nielsen kommer i dette oplæg ind på, hvilke typer af data astronomer arbejder med, og hvordan de fortolker det. Hun kommer til at inddrage sin egen forskning i exoplaneter og sin erfaring fra en række observatorier i hele verden.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS og vil foregå på dansk.
Fotos: NASA, ESA, R. Kirshner (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics and Gordon and Betty Moore Foundation), and M. Mutchler and R. Avila (STScI) & Louise Dyregaard Nielsen
Smag på Solsystemet med Tina Ibsen og Tine Galatius
Gastronomi møder astronomi! Spis dig igennem Solsystemet med kulinariske smagsprøver skabt af astrofysiker Tina Ibsen og madkunstner Tine Galatius.
Hvor meget ved du egentlig om vores syrlige naboplanet Venus, og hvordan er der på Solsystemets yderste planet Neptun?
Vær med, når vi skal smage på Solsystemet i Rundetaarn, hvor Tine Galatius i samarbejde med Tina Ibsen har sammensat en spændende, sanselig madoplevelse, der tager udgangspunkt Solsystemets planeter – astronomi fortolket i et gastronomisk univers!
Vi inviterer på en rejse fra Rundetaarn til kanten af det kendte univers og udforsker forskellige stationer i tårnet, der hver vil have et eller flere spiselige elementer.
Aftenens smagsoplevelser er en overraskelse, men fastlagt – der tages altså ikke højde for individuelle diæter og allergier.
Tina Ibsen er astrofysiker med speciale i astronomi og rumfart. Ibsen skaber kreativ formidling om universet, gennem foredrag, undervisning, podcast & bøger, og bringer dermed mennesker tættere på stjernerne.
Tine Galatius er kok og madkunstner, med speciale i at lave mad inden for kunst, videnskab og historiefortælling. Med en baggrund i teaterproduktion trækker Galatius tråde herfra til sit madunivers, der har til formål at bringe publikum tættere på et særligt emne med fokus på smag og godt selskab.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.
Den Astronomiske Time: Space Vikings – historisk navigation
Hvad har rumskibe og vikingeskibe til fælles? Og kan man sammenligne vikingernes ekspeditioner med måne- eller kommende Mars-missioner? Mød astrofysikerne Christina Toldbo og Jophiel Wiis samt marinarkæolog Daniel Dalicsek, når de sammen vil nørde både rumfart og vikinger i denne udgave af Den Astronomiske Time.
Vikingeskibe var datidens rumskibe. De var samfundets mest avancerede konstruktioner og besætningen bestod af en nøje udvalgte vikinger, som skulle bo og arbejde tæt sammen i lang tid – og langt væk hjemmefra. Ligesom moderne navigations-systemer ombord på satellitter, navigerede vikingerne også efter stjernerne, og det er den samme opdagelsestrang, som strækker sig igennem årtusinder, når vikingerne sejlede mod Solens rige mod vest og astronauterne forsøger at nå til Månen.
Når vi tænker på vikingeskibe, er det ofte som krigsskibe, men vikingerne var også opdagelsesrejsende og handelsfolk. Rumraketter blev oprindeligt også udviklet fra militære missiler, og rummissioner har både historisk set, og igen i dag, et geopolitisk/militært aspekt. Der er mange paralleller at drage, og dette er kun overfladen!
Vær med, når tre videnskabsfolk i denne paneldebat vil nørde både rumfart og vikinger sammen med publikum. Vi gør opmærksom på, at aftenen vil foregå på dansk.
Panelet
Daniel (Dana) Dalicsek er marinarkæolog på Moesgård Museum, skipper (kaptajn) på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var blandt de sidste 25 kandidater til at blive astronaut i den seneste ansøgning. Han har sejlet længere nord en Qaanaaq på en skonnert, er erhvervsdykker og klatreinstruktør. Han skrev speciale om navigationsinstrumenter på skibsvrag og brænder for opdagelse, ekspeditioner og deres historie.
Jophiel Wiis er astrofysiker og rumformand på vikingeskibet ’Havhingsten’ og var med som ekspert i DRs historiske udsendelse omkring Andreas Mogensens rummission. Hans speciale er universets helt store skalaer (kosmologi), og i flere år har han organiseret de populære Science Faction events i København. Han er svæveflyver, jæger, dykker og passioneret klatrer.
Christina Toldbo er ph.d. fra DTU Space i navigationssystemer til rumfart og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i planetfysik og bemandet rumfart. Hun har arbejdet for både for ESA og NASA. Ligesom Dana og Jophiel sejler hun på vikingeskibet ’Havhingsten’. Derudover tager hun på vandre- og cykleekspeditioner fra Sydamerika til Tyskland og har holdt over 150 foredrag om rumfart og astronomi i de sidste par år.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.
Den Astronomiske Time: På jagt efter liv på Mars
Er der liv på Mars? Det er forskere i fuld gang med at undersøge. Vær med, når David Arge Klevang besøger Rundetaarn til en snak om et skelsættende fund af potentielt liv på Mars og om det udstyr, det er blevet gjort med – udstyr, som han selv og DTU har været med til at udvikle.
Jordens nabo Mars bliver kaldt den røde planet, men går man lidt tættere på, opdager man, at det ikke er rødt alt sammen. For eksempel er en af de røde sten, der befinder sig på Mars’ overflade, mønstret med de fineste leopardagtige pletter.
Netop den leopardplettede sten, der er blevet navngivet Cheyava Falls, rummer et enormt potentiale. Stenen indeholder nemlig noget, der kan tolkes som tegn på forhistorisk liv, og det er første gang, det er lykkedes at finde den slags såkaldte biosignaturer på Mars. Lektor på DTU David Arge Klevang, vil til denne astronomiske aften i Rundetaarn fortælle om det skelsættende fund, om dets perspektiver og ikke mindst det arbejde, der førte frem til det.
Dansk bidrag
David Arge Klevang er uddannet elektroingeniør fra DTU og har en ph.d. inden for navigationsteknologi på DTU Space. Han er den helt rette til at fortælle om den leopardplettede sten og den betydning, den kan få for vores forståelse af liv på naboplaneten. Stenen blev nemlig fundet i sommeren 2024 af NASA-køretøjet eller roveren Perseverance, der landede på Mars i 2021, og David Arge Klevang og DTU har leveret udstyr til køretøjet med de 19 kameraer og helt konkret været med til at bygge det.
Nærmere bestemt har DTU deltaget i udviklingen af det såkaldte ”Planetary Instrument for X-ray Lithochemistry” eller bare PIXL, der kan identificere biosignaturer. Tidligere rovere på Mars har især været interesseret i at undersøge, om miljøet på Mars har kunnet understøtte eksistensen af liv på den røde planet. Med den seneste rover, Perseverance, er fokus imidlertid skiftet til direkte at søge efter tegn på forhistorisk liv i geologien på Mars.
Selve den leopardplettede sten kommer tidligst tilbage til Jorden om 10 år, men det vil ikke afholde forskerne fra at undersøge de opsamlede data fra den. Faktisk regner David Arge Klevang med, at data fra leopardstenen bliver nogle af de mest gennemgranskede de kommende 10 år. Men allerede under Rundetaarns astronomifestival KOSMOS kan man altså høre hans bud på deres betydning.
Før og efter foredraget, vil det være muligt selv at kigge ud i himmelrummet fra teleskopet i Observatoriet på toppen af tårnet. Hvis det er klart vejr, kan man denne aften kigge helt til Mars.
Observatoriet er åbent fra kl. 18. og lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.
Meditationskoncert i Trinitatis Kirke
Efter foredraget kan du nyde en gratis meditationskoncert i Trinitatis Kirke, hvor Trinitatis Kantori synger kormusik inspireret af stjernerne på nattehimlen kl. 21.
Læs mere her.