Åbent i dag kl. 10-18

MorgenDAC i Rundetaarn

Hvordan gør vi op med ‘business as usual’, når byen udvikles? Kavalkaden af kriser, vi oplever lige nu, skriger på radikale forandringer. Men alligevel foregår det meste byggeri og byudviklingen stadig på en måde, der overvejende ligner noget, vi kender i forvejen. Hvordan bliver der bedre plads til at gøre det (helt) anderledes? Det spørger vi om denne morgen, hvor du kan tage med MorgenDAC i Rundetaarn.

De seneste år har byggeriet omdannet og udviklet byer i hele Danmark i stor stil. Og selvom boligmarkedet og byudviklingen i det hele taget bliver kraftigt påvirket af de globale kriser, så bygges der fortsat. Men det, der bygges, ligner til forveksling noget, vi har set før. 

Forretningsmodellerne bygger på de samme principper og materialerne, udseendet og planløsningerne er i bedste fald variationer over samme idé. 

Hvorfor egentlig? Hvorfor ser vi ikke langt flere eksperimenter i en tid, hvor byggeriet og byudviklingen burde forandre sig radikalt – for klimaet, biodiversiteten, økonomien, demografien, ensomheden, sundheden, uligheden og for alt det, der kalder på akutte og anderledes løsninger?

Til denne MorgenDAC ser vi på, hvad det er, der fastholder byggeriet og byudviklingen og som gør det svært at lave radikale forandringer. Sammen med Søren Nielsen, arkitekt og partner i Vandkunsten, og Frederik Noltenius Busck, stifter og direktør i CPH Village, diskuterer vi, hvorfor det er sådan, og hvad der skal til for at gøre noget anderledes. Det kommer både til at handle om at eksperimentere og hvordan man kan bruge fejl konstruktivt og hvor de største potentialer for at forandre byudviklingen findes. 

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler Dansk Arkitektur Center beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.

Denne MorgenDAC finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal.

Stjernekig og astronomiske samtaler: Hvad er exoplaneter? (UDSOLGT)

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Den 25. januar får vi besøg af astrofysiker Christina Toldbo, som vil gøre os klogere på exoplaneter.

På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. Her har astronomer set på stjerner i flere hundrede år. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med musik, historie og nye tanker i det gamle tårns unikke omgivelser.

Er der mulighed for liv på exoplaneter?

For kun 27 år siden troede vi, at vores solsystem var unikt – en perlekæde af planeter, der var opstået på grund af en række tilfældigheder, der alle skulle forekomme på det helt rigtige tidspunkt. Men med opdagelsen af planeten “51 Pegasi b” i oktober 1995 ændrede alt sig. “51 Pegasi b” er nemlig en planet, som kredser om en anden stjerne end vores egen sol – en såkaldt exoplanet. Siden har vi opdaget mere end 5000 exoplaneter i alle størrelser, kombinationer og afstande, og det har ændret fundamentalt på vores opfattelse af solsystemer, og hvordan de dannes. 

Bliv meget klogere på exoplaneter, når vi inviterer til et intimt foredrag med astrofysiker Christina Toldbo, der også er observator i Rundetaarn.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Arrangementet er en del af programserien “Stjernekig og astronomiske samtaler”, der finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Her kan du blive klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og blive inspireret i de unikke omgivelser i det gamle tårn.

Se hele programmet for vinterhalvåret 2022-23

Christian IV og jøderne

Det var Rundetaarns bygherre, Christian IV, der inviterede de første jøder til Danmark. Hør direktør for Dansk-Jødisk Museum Janus Møller Jensen fortælle historien i et foredrag, der er en del af årets Jødiske Kulturfestival.

Den 25. november 1622 skrev den danske kong Christian IV en formel invitation til ”jøder af den portugisiske nation”. Invitationen var en opfordring til, at de kunne bosætte sig i hans nye by Glückstadt. Invitationen er på mange måder begyndelsen til den dansk-jødiske historie. 400-året har givet anledning til at genbesøge historien om jøders ankomst til Danmark i 1600-tallet.

Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor der ikke fandtes jøder før 1622, vil direktør for Dansk-Jødisk Museum Janus Møller Jensen sætte fokus på historien om ankomsten af jøder til Danmark fra 1622 indtil konsolideringen af det jødiske liv i Danmark i begyndelsen af 1700-tallet.

Foredraget er en del af Jødisk Kulturfestival, der i år fejrer netop 400-året for jøder i Danmark.

AFLYST: Rundetaarns rebus

Foredraget er desværre aflyst grundet sygdom.

Hvordan skal man forstå de billeder og tegn, der står på Rundetaarns facade, og hvordan hænger de sammen med den tid, hvor rebussen blev til? Historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft giver sit bud i et foredrag på åbningsdagen af årets Jødiske Kulturfestival.

Fra Rundetaarns facade skinner Danmarks måske mest berømte rebus ud mod København. Rebussen, der består af billeder, ord på latin samt – centralt placeret – Guds navn på hebraisk, er angiveligt forfattet af Christian IV selv og har siden midten af 1600-tallet optaget både den almindelige københavner og lærde symboltolkere. Så hvordan skal rebussen egentlig løses?

Rasmus Agertoft, der er historisk konsulent i Rundetaarn, gennemgår rebussens elementer, og hvordan de kan forstås, idet han trækker tråde til brugen af Det Gamle Testamente efter reformationen, som satte sig igennem på så forskellige områder som retspraksis, naturvidenskab, sprogvidenskab og kirkeinventar. 

Foredraget er en del af Jødisk Kulturfestival, der fejrer, at det i 2022 er 400 år siden, at Christian IV inviterede jøder til at slå sig ned i Glückstadt.

Fra Ørsted til Higgs

Udsolgt: Foredrag i H.C. ørsted udstillingen ved professor John Renner Hansen fra Københavns Universitet.

H.C. Ørsteds epokegørende opdagelse af sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme var startskuddet til en lang række andre opdagelser, der beskriver relationerne mellem elektriske og magnetiske felter, og elektrisk ladning og elektrisk strøm. Maxwell samlede det hele i én samlet matematisk beskrivelse, som når den krydres med den specielle relativitetsteori og kvantemekanik bliver til teorien om de elektrosvage kræfter. Først næsten 200 år efter Ørsteds opdagelse kunne man i 2012 med opdagelsen af Higgs-partiklen endeligt bekræfte den elektrosvage teori, der samler tre af naturens fire fundamentalekræfter, elektromagnetismen, den svage og den stærke kernekraft, under ét i Standardmodellen. Gravitationskraften mangler stadig at blive forenet med de øvrige kræfter, i en teori om alting. Foredraget gennemgår denne fantastiske udvikling og ser lidt ud i fremtiden.

Arrangementet er udsolgt. Bemærk, at dørene til udstillingen lukker kl. 18.45, da foredraget starter kl. 19.00.

Ånden i naturen

UDSOLGT: Foredrag ved Jens Oaf Pepke Pedersen, DTU Space og SNU om H.C. Ørsteds sidste værk “Aanden i Naturen”.

H. C. Ørsteds sidste værk er Aanden i Naturen (1849-50), der kan ses som hans filosofiske testamente. Den grundlæggende og romantiske tankegang i Ørsteds naturfilosofi er, at vi skal forstå verden ved at forstå helheden, og denne helhed gennemstrømmes af en usynlig kraft – ”ånden i naturen”.

Ørsted mente også, at hans naturfilosofi indeholdt en æstetik, som var nødvendig for kunstforståelsen, og at naturvidenskaben burde have en større plads i skønlitteraturen og digtekunsten.

Ørsted en af de få, der tidligt værdsatte H. C. Andersens evner, og Andersen blev meget inspireret af Ørsteds naturfilosofi, som han brugte i sine bøger og eventyr. Til gengæld havde Ørsted en lang strid med Grundtvig om forholdet mellem tro og videnskab, hvor de ikke nærmede sig hinanden.

Arrangementet er udsolgt. Bemærk, at dørene til udstillingen lukker kl. 18.15, da foredraget starter kl. 18.30.

Tegneserien HCØ – Kampen om videnskaben

Arrangement og foredrag ved videnskabsjournalist Henrik Prætorius m.fl. om tegneserien “HCØ – Kampen om videnskaben”.

I 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er der skabt to tegneserier (eller grafiske noveller) om hans spændende liv og opdagelser. Den første udkom i juni 2020 og blev omtalt i Rundetaarn 15. juli, den anden udkommer sidst i august på forlaget Cobolt og dens vinkel på Ørsteds liv og karriere bliver præsenteret af holdet bag den i Biblioteksalen, hvor udstillingen om Ørsted også kan opleves. Det er muligt at købe begge tegneserier i forbindelse med arrangementet.

Arrangementet er inkluderet i alm. entré, men billet skal bookes via webshop. Bemærk, at dørene til udstillingen lukker kl. 18.45, da foredraget starter kl. 19.00.

Nordlys

Foredraget om naturfænomenet nordlys er ved Erland Andersen og Carsten Skovgaard Andersen fra Danmarks Fysik- og Kemilærer Forening. Dørene til udstilling og foredrag lukker kl. 18.45.

Vores lokale stjerne er Solen, men hvad består Solen af, og hvilke processer foregår i Solen? Solen udsender både partikler og elektromagnetiske bølger. Hvad sker, når der de elektrisk ladede partikler rammer jordens magnetfelt? Hvor føres partikler hen, er de farlige og hvordan oplever vi dem?

Foredraget tager udgangspunkt i Solen og følger partiklerne på deres vej mod Jorden og videre, hvor de rammer jordens magnetfelt og kommer ned i atmosfæren, hvor de rammer atmosfærens atomer og molekyler og giver anledning til nordlys. Foredraget forklarer, hvordan nordlys opstår, hvad det er, hvor man kan finde oplysninger om nordlys, og hvor man har størst chance for at opleve dette fantasiske naturfænomen.

Foredrag: Fra H.C. Ørsted til moderne partikelfysik og Higgs-opdagelsen

Foredraget holdes af lektor ved Niels Bohr Instituttet, Troels C. Petersen. Dørene til udstilling og foredrag lukkes kl. 18:45.

H.C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme blev startskuddet til en rivende udvikling i vores forståelse af de naturkræfter, som dikterer Universets gang. Gennem Maxwell’s ligninger og derfra Standardmodellen for partikelfysik hænger H.C. Ørsteds opdagelse sammen med opdagelsen af Higgs-partiklen, og har i mellemtiden produceret fantastiske eksperimenter og utroligt smukke resultater, som overbeviser os om, at vi er på rette vej.

Foredrag med Michelle Hanlon

Foredrag i anledning af udstillingen “Rundt om Månen”. Bemærk: Foredraget foregår på engelsk.

“Protecting Human Heritage in the Cradle of our Spacefaring Civilization”
Verdensarvskonventionen beskytter menneskehedens arv her på Jorden. I Danmark findes adskillige steder, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, heriblandt monumenterne i Jelling, som perfekt illustrerer menneskets udforskende karakter. Områder som disse har unik værdi, ikke alene for Danmark, men for hele menneskeheden og står dermed under beskyttelse som bevaringsværdig fælles verdensarv. Bedrifter og steder i rummet, såsom månelandingen Apollo 11, hvor mennesket for første gang efterlod et ikke-jordisk fodaftryk, nyder imidlertid ikke samme beskyttelse eller anerkendelse som verdensarv. Foredraget diskuterer dette – og mulighederne for at ændre det i fremtiden.

Foto: NASA.