Rundvisning: Walk & talk med kunstneren bag “Koralvæsen”
Mød videokunstner og dokumentarist Maja Friis i udstillingen, når hun tager gæsterne med på vandring mellem sine smukke, sanselige videoportrætter af klodens forsvindende koraller.
Filmdokumentarist og videokunstner Maja Friis står bag udstillingen “Koralvæsen”, der udforsker klimaforandringernes påvirkning af klodens koraller gennem forskningsbaseret kunst.
I samarbejde med et team af koralforskere fra Københavns Universitet har Friis foretaget makrooptiske optagelser af udvalgte tropiske koralarter. Videoportrætterne lader publikum opleve de bittesmå væsner i helt stor skala og på en anderledes intim måde.
På aftenens særrundvisning vil Maja Friis fortælle om tilblivelsen af videoværkerne, det tætte samarbejde med koralforskere fra Københavns Universitet, der har muliggjort hendes makrooptagelser og de kunstneriske processer og videnskabelige metoder, der ligger bag udstillingen.
Art and Science in Symbiosis
Hør mere om kunstens rolle i formidlingen af klimakrisen, den videnskabelige forskning og de kunstneriske og videnskabelige metoder, der ligger bag tilblivelsen af udstillingen “Koralvæsen”, når videokunstner Maja Friis og postdoc ved Marinbiologisk Sektion på KU, Elena Bollati, gæster tårnet med en talk.
Udstillingen “Koralvæsen” er en audio-visuel installation, der er dybt forankret i videnskabelig forskning i koraller og deres respons på den globale opvarmning.
Kunst og videnskab i symbiose
Videooptagelserne i udstillingen er blevet skabt i et tæt samarbejde med koralforskere ved Marinbiologisk Sektion på Københavns Universitet. Hør mere om ArtScience-samarbejdet samt forskningen og metoderne bag udstillingen i en talk, hvor kunstneren og den ledende forsker på projektet giver indsigt i det tværdisciplinære samarbejde der ligger bag optagelserne af korallerne til udstillingen.
Sammen vil de også diskutere, hvordan samarbejdet mellem kunst og forskning kan åbne op for nye indsigter og erkendelser.
Bemærk: Talken foregår på engelsk.
Der vises både videoklip, der indgår i udstillingen, og billeder taget “behind the scenes”.
Adgang til udstillingen og til Rundetaarn er inkluderet i billetprisen.
Om udstillingen
Filmdokumentarist og videokunstner Maja Friis står bag udstillingen “Koralvæsen”, der udforsker klimaforandringernes påvirkning af klodens koraller gennem forskningsbaseret kunst.
I samarbejde med et team af koralforskere fra Københavns Universitet har Friis foretaget makrooptiske optagelser af udvalgte tropiske koralarter. Videoportrætterne lader publikum opleve de bittesmå væsner i helt stor skala og på en anderledes intim måde.
“Kunsten har potentiale til at formidle naturens tilstand med ufiltreret alvor og gennem et sanseligt sprog, der kan røre os på et dybere, eksistentielt plan. Ved at oversætte videnskabelige data til æstetiske oplevelser håber jeg at være med til at vække nye erkendelser, der kan sanseliggøre vores klimabevidsthed og bringe os tættere på at forstå de livsformer, vi deler verden med, og de irreversible omvæltninger, de udsættes for”, udtaler Maja Friis.
Samarbejdet om optagelserne viste sig også at være frugtbart for forskerne, da videooptagelserne gav dem nye indsigter og mulighed for at visualisere koralblegning med værktøjer, der ikke normalt er tilgængelige i deres laboratorium:
“In 10 years working with corals, I have measured this phenomenon countless times but I have always looked at it indirectly, through signals, numbers, graphs. But now for the first time, I felt like I could truly witness coral bleaching. The method allowed me to notice movement patterns that my previous approaches had overlooked”, udtaler Elena Bollati, postdoc ved Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Den Astronomiske Time: Da Universet voksede ud af Mælkevejen
I november 2024 er det 100 år siden, verden lærte, at vores Univers er langt, langt større, end vi hidtil havde troet. Astrofysiker Peter Laursen tager os med på en tur tilbage til et af de mest skelsættende vokseværk i astronomiens historie.
Engang troede vi, at Universet var lig med den klump af stjerner, vi bor i, og som vi kalder Mælkevejen. Men i november 1924 blev vi klogere.
Den 23. november 1924 offentliggjorde avisen The New York Times nemlig en lille artikel med et interview med den amerikanske astronom Edwin Hubble, der gjorde op med de hidtidige forestillinger og dermed gjorde Universet langt, langt større, end man ellers havde troet.
Rundetaarns populære arrangementsrække ”Stjernekig og astronomiske samtaler” har taget navneforandring til ”Den Astronomiske Time”, men det handler stadig om rummet og den måde, vi opfatter det på, og det foregår stadig en onsdag om måneden i vinterhalvåret. I klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra Observatoriet på toppen af tårnet enten før og efter oplægget.
Tredobbelt vokseværk
I november får ”Den Astronomiske Time” besøg af Peter Laursen, der er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet. I anledning af 100-året for den banebrydende artikel med Edwin Hubble fortæller han om Andromedagalaksen, om ubegribelige afstande og erkendelsen af, at Universet er større, end vi gik og troede.
Oplægget dykker ned i historien om et tredobbelt vokseværk. Ikke bare vores kendte Univers voksede nemlig pludselig dengang for 100 år siden. Kort efter fandt vi ud af, at Universet vokser sig større dag for dag – og det fik i sidste ende vores indre univers, altså vores selvforståelse, til at vokse.
Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.
Den Astronomiske Time: På sporet af fortidens astronomiske mysterier
Tag med astrofysiker og museumsinspektør Ole Eggers Bjælde tilbage til fortidens monumenter, genstande og fortællinger for at forstå datidens verdensbillede og måske blive klogere på vores eget.
Vi mennesker har altid boet under en stjernehimmel, der har begejstret, forundret og til tider også skræmt os. Nogle af fortidens mennesker var så fascineret af himlen og dens mysterier, at de gemte deres viden i monumenter, genstande og fortællinger til glæde for deres efterkommere.
Rundetaarns populære arrangementsrække ”Stjernekig og astronomiske samtaler” har taget navneforandring til ”Den Astronomiske Time”, men det handler stadig om rummet og den måde, vi opfatter det på, og det foregår stadig en onsdag om måneden i vinterhalvåret. I klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra Observatoriet på toppen af tårnet før og efter oplægget.
Til sæsonens første astronomiske time er det astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne i Aarhus, Ole Eggers Bjælde, der er himmelsk vejviser. Ole Eggers Bjælde kender nutidens stjernehimmel som sin egen bukselomme og arbejder til daglig med at skabe astronomiske oplevelser på blandt andet Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Astronomen Ole Rømer var født i Aarhus, men udfoldede det meste af sit virke som leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn.
Viden bevaret for eftertiden
Der er mange eksempler på de astronomisk relaterede monumenter, genstande og fortællinger fra fortiden. Tænk bare på det forhistoriske monument Stonehenge, der er omhyggeligt rejst efter Solens bevægelse, den funklende stjerne, der i Matthæusevangeliet fører de vise mænd på sporet af det lille Jesusbarn, eller den bronzealdervogn, der skulle vise, hvordan Solen blev fragtet over himlen.
Monumenterne, genstandene og fortællingerne er stærke vidnesbyrd om den magt, der gemte sig i viden, og kan hjælpe os til at forstå oldtidens kulturer og verdensbilleder i den videnskab, der hedder arkæoastronomi. Når vi kigger på monumenterne gennem nutidige briller, prøver vi med videnskabelige metoder at genskabe den stjernehimmel eller det himmelfænomen, som vores forfædre så, og derigennem forstå deres verden og den kalender, de levede deres liv efter.
I aftenens oplæg dykker vi sammen ned i arkæoastronomien og prøver at forstå, hvad det var for en viden om verdensrummet, som vores forfædre ønskede at bevare for eftertiden. Og hvem ved – måske kan fortidens astronomiske fund endda hjælpe os med at forstå både vores egen kultur og vores nuværende nattehimmel en lille smule bedre?
Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.
Alt omkring os er kemi
Mød Morten Meldal, der i 2022 modtog Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af ”klikkemi”, når han gæster tårnet til en talk om kemiens verden.
Det er kemi, når vi ser på konsekvenserne af global opvarmning, det er kemi når vi skal foreslå holdbare løsninger til disse konsekvenser.
Vores opførsel, vores følelser og tanker og vores sociale interaktioner er alle baseret på molekylers interaktioner med receptorer, af hvilke nogle har eksisteret siden dinosaurer regerede vores klode.
Hvis alt er kemi, og det er det, så er det vitalt at det inkluderes i vores børns curriculum. Kemien er en tredimensionel verden vi kan animere og vise børnene, uden at det skal være svært at forstå.
Kemien vil blive sat i et Nobelt perspektiv, mens mennesket ændrer jordens overflades kemiske sammensætning i uhørt accelererende tempo.
Taler: Morten Meldal CECB, Kemisk Institut, Københavns Universitet.
Uddeling af Kirstine Meyers Mindelegat og H.C. Ørsted Bronzemedalje
På aftenen vil Morten Meldal desuden overrække Kirstine Meyers Mindelegat til en ung lovende forsker.
Meldal modtog selv Kirstine Meyers Mindelegat i 1988, og det var hans første forskningspris.
Kirstine Meyer er en af de fremhævede videnskabspersoner i udstillingen “Fra forsker til folk”.
På vegne af Selskabet for Naturlærens Udbredelse overrækker Anja C. Andersen H.C. Ørsted Bronzemedalje til én, der har ydet en særlig indsats inden for forskningsformidling.
Fra forsker til folk
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Livets Naturlige Drejning – og hvorfor Rundetaarns Sneglegang går højre om
Mød professor I Kemi ved Aarhus Universitet, Karl Anker Jørgensen, når han gæster tårnet til en talk om den fantastiske verden af molekyler, der kan optræde som spejlbilleder af hinanden.
Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os – livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler, der forekommer i os mennesker.
Foredraget vil være en tur ind i molekylernes verden, hvor vi bliver klogere på hvordan de påvirker vores liv og den verden, vi lever i, og hvordan dansk forskning har bidraget til udviklingen af en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.
Taler: Karl Anker Jørgensen, professor i Kemi ved Aarhus Universitet. Karl Anker Jørgensen modtog H.C. Ørsted Guldmedaljen i 2019.
Foredraget præsenteres af SNU i Rundetaarn i forbindelse med selskabets 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Bibliotekssalen fra 17. august til 20. oktober.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
Danmark som udviklingscentrum for fremtidens kvanteteknologier
Hvad kan man bruge kvantecomputere til? Og hvordan kan Danmark gå forrest i udviklingen af kvantecomputing?
Novo Nordisk Fonden har givet 1,5 milliarder kroner til etablering af et kvantecomputercenter, NQCP, her i København. Brugen af kvantemekaniske effekter i teknologi vil medføre et ubegribeligt teknologisk spring! I dette oplæg opridser Asbjørn Drachmann, ph.d. fra Niels Bohr Instituttet og Research Consultant ved kvantecomputercenteret NQCP, nogle af de forunderlige kvantemekaniske effekter, og hvordan de vil spille en rolle i kvantecomputere.
Taler: Asbjørn Drachmann, ph.d. fra Niels Bohr Instituttet, og Research Consultant ved Novo Nordisk Quantum Computing Programmet på Københavns Universitet.
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Martin Knudsen – Danmarks berømte pioner i vakuumfysik
Bliv klogere på en af Danmarks pionerer i fysikkens verden, når seniorforsker Jørgen Schou lægger vejen forbi tårnet til en talk om Martin Knudsen.
Martin Knudsen (1871 – 1949), professor i fysik på Københavns Universitet, var en toneangivende fysiker i sin samtid. Han grundlagde et helt nyt felt inden for vakuumfysik, da han påpegede at molekyler i tynde gasser opførte sig fundamentalt anderledes end i tætte gasser. I de tynde gasser blev molekylernes bevægelse bestemt af kollisioner med væggene og i de tætte gasser af molekylernes kollisioner med hinanden.
Martin Knudsen gennemførte i perioden 1908-1915 en række eksperimenter med tynde gasser, der bekræftede hans teori og samtidig inspirerede andre fysikere til nye eksperimenter og opfindelser, der bruges i dag. Typisk bruges den såkaldte Knudsen-celle til masseanalyse og til studier af de mange lavflygtige materialer i atmosfæren med ukendte termiske egenskaber.
Taler: Jørgen Schou, dr.scient. og seniorforsker på Risø/DTU.
Foredraget præsenteres af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) i Rundetaarn i forbindelse med SNUs 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra 17. august til 20. oktober.
I udstillingen kan man også dykke ned i Martin Knudsens andet forskningsfelt – havforskning.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Poulsen, Pedersen og buesenderen
I dag kender de færreste opfinderne Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen. Men Pedersen endte som rektor for Polyteknisk Læreanstalt, og Poulsen opfandt i 1902 verdens første radiosender, som kunne udsende lyd. Bliv klogere på Poulsen, Pedersen og buesenderen, når Steno Museets museumsinspektør, Hans Buhl, gæster Rundetaarn.
Opfindelsen blev udviklet i et frugtbart samarbejde, hvor Poulsen var den kreative opfinder, mens Pedersen var teoretikeren. Poulsens buesender rummede kimen til et dansk radioeventyr, men det blev aldrig realiseret. Derimod skete der en forrygende udvikling i USA, som gjorde buesenderen til verdens vigtigste radioteknologi omkring 1. Verdenskrig.
Vær med i september, når Hans Buhl fortæller om Poulsens og Pedersens liv og skildrer buesenderens historie, som viser, at den teknologiske udvikling er et resultat af et komplekst sammenspil mellem geni, industri, politik, økonomi, teknologi og kultur.
Taler: Hans Buhl, cand.scient. i musik og fysik samt ph.d. i teknologihistorie, museumsinspektør for videnskabshistorie på Steno Museet, Science Museerne, Aarhus Universitet.
Foredraget præsenteres af SNU i Rundetaarn i forbindelse med selskabets 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Bibliotekssalen fra 17. august til 20. oktober. Ved en af vinduesnicherne i Sneglegangen er der også kig til en mindeplade for Valdemar Poulsen.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlsbergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
Fra Ole Rømer til Andreas Mogensen
Hvad har Rundetaarns gamle observatorieleder til fælles med vores allesammens yndlingsastronaut? Vær med, når astrofysiker Anja C. Andersen trækker tråde fra Ole Rømer til Andreas Mogensen og gør os klogere på, hvordan Rømers epokegørende opdagelse af lysets hastighed er forbundet til vores moderne GPS-systemer.
Astronomen Ole Rømer var dybt optaget af at at forbedre landkort ud fra systematiske observationer af Jupiter-måneformørkelser, da han som en sidegevinst gjorde den opdagelse, at lys har en fart, når det udbreder sig fra en lyskilde. Denne fart har vist sig at være en vigtig naturkonstant, og forståelsen af dette er bl.a. forudsætningen for det moderne GPS-system, som gør at vi kan opfylde Ole Rømers drøm om at forbedre landkortet. Men det er også forudsætningen for den danske astronaut Andreas Mogensens to missioner – Iriss og Huginn – til den Internationale Rumstation.
Taler: Anja C. Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU)
Foredraget præsenteres af SNU i Rundetaarn i forbindelse med selskabets 200-års jubilæumsudstilling “Fra forsker til folk”, der kan opleves i Bibliotekssalen fra 17. august til 20. oktober.
SNU-medlemmer får rabat på alle talks tilknyttet udstillingen ved brug af en rabatkode.
Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
Udstillingen er støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlebergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.