Da verden opdagede lysets tøven

Fejr 350-året for Ole Rømers store opdagelse med en aften i lysets tegn. Hør om opdagelsen af lysets tøven, lyt til musik fra Solkongens Paris, oplev en rekonstruktion af Rømers Jupitermaskine, kig ud i universet gennem den gamle kikkert, og nyd et glas sød champagne.

Hele 2026 har Rundetaarn markeret, at det er 350 år siden, Ole Rømer opdagede lysets tøven – at lys har en hastighed. Særligt slutningen af året har vi set frem til, for det var netop i november og december, at nogle af de afgørende begivenheder omkring jubilæet fandt sted.

På selve 350-årsdagen for den sidste skelsættende dato inviterer Rundetaarn til en festlig markering af offentliggørelsen af den store opdagelse. Aftenen begynder med korte nedslag i historien om opdagelsen og Ole Rømer, hvor du bl.a. kan få helt styr på, hvad opdagelsen gik ud på, og høre mere om den proces, der gik forud for offentliggørelsen. 

Musik, Jupitermaskine og champagne

De korte oplæg ledsages af musik fra Solkongens Paris, og efterfølgende vil der være mulighed for selv at gå på opdagelse i Rundetaarn og opleve Ole Rømer og hans tid med lidt flere sanser.
Se for eksempel Io forsvinde i Jupiters skygge i en imponerende rekonstruktion af den Jupitermaskine, som Ole Rømer selv lavede til den franske kronprins. Eller og nyd et glas sød champagne (inkl. i prisen), der kan hensætte dig til Rømers ni år lange ophold i Paris.

Observatoriet på toppen af Rundetaarn ser godt nok ikke ud, som det gjorde, da Ole Rømer var leder af det, men det nuværende, næsten 100 år gamle Observatorium er på åbent, og hvis vejret tillader det, er det muligt at kigge ud i Universet gennem kikkerten, præcis som Ole Rømer gjorde det.

Aftenen begynder kl. 19 og slutter kl. 21. Der er et glas sød champagne inkluderet i billetprisen.

Både før og efter samtalen kan publikum udforske Rundetaarn på egen hånd og for eksempel tage turen til toppen og se ud over byen. Man kan også opleve udstillingen om Ole Rømer og hans store opdagelse samt særudstillingen Light Echoes. Dørene åbner 18.30.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

NY DATO: Når solen forsvinder – talk med SAGA Space Architects

Vi gør opmærksom på at dette arrangement er rykket fra d. 20. oktober til den 15. december. Hvordan erstatter man Solen, når mennesker skal bo i rummet? Tag med arkitekt og medstifter af SAGA Space Architects Sebastian Aristotelis fra Arktis til Den Internationale Rumstation, og bliv klogere på, hvordan vi kan bruge lyset til at skabe fremtidens boliger i rummet.

Livet på jorden har udviklet sig under solens skiftende lys. Lyset giver os ikke kun mulighed for at se. Det giver os rytme, farve, tid og biologiske signaler, som er med til at forme den måde, vi lever på. Men hvad sker der, når det lys, vi er udviklet til at leve under, forandres?

I rummet forsvinder vores naturlige forhold til dagslyset. Solen er der stadig, men den rytme og det lys, vores kroppe er udviklet til at leve under, er ikke længere en selvfølge. Her bliver lys noget, vi selv skal skabe og designe.

Til denne udgave af Den Astronomiske Time i Rundetaarn tager Sebastian Aristotelis, arkitekt og medstifter af SAGA Space Architects, publikum med fra Arktis til Den Internationale Rumstation og ind i arbejdet med fremtidens rumstationer og habitater. Med udgangspunkt i SAGA’s arbejde undersøger han, hvilken rolle lyset spiller, når mennesker skal bo og trives i miljøer, hvor det naturlige dagslys ikke længere er som vi kender det.

SAGA har arbejdet med lys i alt fra udstillinger, hospitaler og terapirum til ekstreme miljøer i Arktis og rummet. På tværs af disse forskellige steder opstår det samme spørgsmål: Hvad kan vi lære af det naturlige lys, og hvordan kan vi designe kunstigt lys, så det understøtter menneskers liv, sundhed og trivsel?

SAGA Space Architects specialicerer sig i 3D-printet arkitektur og habitater til det ydre rum. SAGA har bygget projekter over hele verden og vundet flere priser for deres arbejde. Virksomheden har netop sendt en specialdesignet lampe til den Internationale Rumstation, der kredser ca. 400 km over Jorden.

Sebastian Aristotelis er 32 år gammel og ledende arkitekt og medstifter af SAGA Space Architects. Han var en del af den to mand store besætning på LUNARK ekspeditionen, hvor han tilbragte 100 dage i isolation tæt ved Nordpolen, i en prototype af en månebolig. Foruden sit arbejde i SAGA holder Aristotelis foredrag i hele verden omkring rummet, arkitektur, innovation og sine eventyr. Og så er han blevet udvalgt til Forbes 30 under 30 og Berlingske Talent 100.

Både før og efter samtalen kan publikum udforske Rundetaarn på egen hånd og for eksempel tage turen til toppen og se ud over byen. Man kan også opleve udstillingen om Ole Rømer og den store opdagelse samt særudstilling Light Echoes. Det er også muligt at købe et glas vin. Dørene åbner 18.30.

Rundetaarns Observatorium på toppen er på aftenen åbent fra kl. 18-21, hvor der er mulighed for se for eksempel Månen eller endda Saturn på tæt hold gennem det næsten 100 år gamle teleskop (hvis vejret tillader det). Det er selvfølgelig inkluderet i prisen.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Værket Light Cone vækkes til live

Oplev værket Light Cone fra den aktuelle særudstilling komme til live, når forskere og kunstnere Jo Verwohlt og Pieter Steyaert præsenterer en poetisk tre akts-fortælling. Oplevelsen følges op af en 30 minutters talk mellem forsker/kunstner-duoen og astrofysiker Anja C. Andersen.

Værket Light Cone er en del af udstillingen Light Echoes, der undersøger forholdet mellem vores oplevelse af lys og vores forståelse af tid. Aftenens performance tager udgangspunkt i Jo Verwohlt og Pieter Steyaerts volumetriske lysskulptur og lydkomposition.

De to kunstnere er også forskere og har gennem en årrække arbejdet sammen på Niels Bohr Institutet med en fælles praksis i krydsfeltet mellem kunst og videnskab. Light Cone er deres første større fælles værk.

Aftenens performance er en poetisk fortælling i tre akter om nogle af universets helt store kræfter og fænomener – fra mørke og tyngdekraft til tid, årsag og virkning og til sidst lys. Undervejs skabes både musik og billeder live: guitar og cello spiller sammen med visuelle universer, der genereres ud fra data og forandrer sig i takt med musikken.

På et tidspunkt blander selve universet sig i performancen. Her bliver kosmiske myoner – bittesmå partikler, der konstant bevæger sig gennem os og verden omkring os – registreret af en partikeldetektor og er med til at sætte tempoet i musikken. Myonerne dannes højt oppe i atmosfæren, når kosmisk stråling rammer Jorden. De eksisterer kun ganske kort og burde egentlig nå at forsvinde, før de når helt ned til jordoverfladen. Men fordi de bevæger sig med hastigheder tæt på lysets, spiller Einsteins relativitetsteori ind: Set fra Jorden forlænges deres levetid, så de kan nå helt ned til os – og denne aften helt ind i performancen.

Efterfølgende talk med astrofysiker

Efter performancen vil forsker/kunstnerduoen indgå i en samtale med astrofysiker Anja C. Andersen om lys og mørke som måder at opleve og forstå universet på – både i kunsten og i videnskaben.

Arrangementet koster almindelig entré, men billetter skal bookes på forhånd via linket. Billetten giver også adgang til den netop den aktuelle udstilling Light Echoes og Rundetaarns egen introudstilling Ole Rømer og den store opdagelse, der sætter scenen for LYSÅR 2026 som en markering af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Man har naturligvis også mulighed for tage turen gennem den ikoniske Sneglegang helt til toppen og se solen gå ned over byen.

Praktisk om din aften

Dørene åbner 30 minutter før arrangementets start, så der er rig mulighed for at udforske det historiske tårn og de to udstillinger Light Echoes og Ole Rømer og den store opdagelse enten før eller efter arrangementet.

Kl. 16.30: Dørene åbner – mulighed for at udforske Rundetaarn og udstillingerne

Kl. 17.00: Performance går i gang

Kl. 17.30: Forsker/kunstner-duoen indgår i en talk med astrofysiker Anja C. Andersen

Kl. 18.00-19.00: Mingling og mulighed for at købe en drink og/eller udforske Rundetaarn

OBS. Vi gør opmærksom på, at arrangementet er på engelsk.

Videnskab & vin: Samtaler om lys, tid og universet

Slut ugen af med en drink, samtidig med du bliver lidt klogere. Mød kurator og kunstnerne bag den aktuelle udstilling “Light Echoes”, når de i samtale med videnskabsfolk undersøger, hvordan lys former vores forståelse af tid som en dimension. Bagefter kan du gå til toppen af Rundetaarn og nyde den lave sol over byen.

Udstillingen “Light Echoes”, som gennem fire kunstinstallationer udfolder kompleks astrofysik, åbner fredag den 2. oktober i Rundetaarns smukke Bibliotekssal. Samme eftermiddag har vi inviteret kunstnerne og forskerne bag udstillingen til at diskutere en af udstillingens afgørende præmisser, nemlig hvordan forbindelsen mellem lys og tid former vores forståelse af kosmiske fænomener.

Vi bruger ikke kun lys og tid til at forstå universet; de er også redskaber til at observere og undersøge verden omkring os. Netop derfor kan lys og tid skabe forbindelser mellem kunst og videnskab. I astrofysikken gør lyset det muligt at observere begivenheder over enorme afstande og se langt tilbage i fortiden. I kunsten kan lys være både materiale, oplevelse og spor – og en måde at undersøge, hvordan vi sanser og oplever verden. På hver sin måde bruger både kunsten og videnskaben lyset til at forbinde det, vi kan se, med det, vi ikke har direkte adgang til.

Krydsfeltet mellem videnskab og kunst

Denne fredag eftermiddag kan du runde arbejdsugen af på allerbedste vis – med et dejligt glas bobler (eller andet) i hånden, mens du lytter til et spændende panel, der undersøger, hvordan forskellige kunstneriske og videnskabelige tilgange til lys og tid kan åbne for nye perspektiver og måder at tænke på tværs af fagområder.

Udstillingen er kurateret af Irene Campolmi, kurator og medstifter af Yonder, Art Science, Niels Bohr Institutet, og præsenterer værker af Jo Verwohlt og Pieter Maria Steyeart, Lea Porsager, Ligia Bouton og kunstnerduoen Semiconductor. Alle kunstnere deltog i Yonder | Art•Sciences residency-program i perioden 2025–2026. Yonder Art·Science er en platform for samarbejde mellem kunst og videnskab under Niels Bohr Institutet.

Aftenens program

16.30
Velkomstdrink

16.45
Introduktion ved program- og udstillingschef i Rundetaarn Ditte Marie Lund og udstillingskurator Irene Campolmi

17.00-18.00
Panelsamtale med kunstnere samt forskere fra forskningsenheden DARK ved Niels Bohr Institutet, der har bidraget til udstillingen, modereret af Irene Campolmi

• Kunstner Lea Porsager i samtale med professor i astrofysik og medstifter af Yonder | Art•Science | Niels Bohr Institutet, Jens Hjorth
• Kunstnerduoen Semiconductor i samtale med professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet Steen Harle Hansen og postdoc i astrofysik William Baker
• Kunstnere og forskere Jo Verwohlt og Pieter Maria Steyaert
• Kunstner Ligia Bouton i samtale med tværfaglige forskere og astrofysikere fra Yonder | Art•Science | Niels Bohr Institutet Judit Prat og Clara Ferreira Cores

Semiconductor vil også vise uddrag af deres installation “Light-in-Flight”.

OBS. Samtalen foregår på engelsk.

18.00-18.30
Mingling og mulighed for at gå på toppen

Godt at vide

Både før og efter aftenens program kan gæster opleve Rundetaarns rammeudstilling om Ole Rømer, der introducerer LYSÅR 2026, markeringen af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed, samt ikke mindst den nyåbnede særudstilling Light Echoes.
Man har også mulighed for at tage turen til toppen af tårnet og nyhed 360 graders-udsigt over byen fra udsigtsplatformen.

Rundetaarn giver et gratis glas vin ved ankomst. Det er muligt at tilkøbe drikkevarer i løbet af aftenen.

Morgentalk: Mørkets tøven

Start morgenen på Arkitekturens Dag med en kop kaffe og et oplæg om forskning inden for lys og mørke med arkitekt og lysdesigner Mette Hvass, der drømmer om, at vi kan blive venner med mørket.

I 2026 har Rundetaarn haft fokus på lyset hvor at markere, at det i år er 350 år siden, at astronom og tidligere leder af tårnets Observatorium Ole Rømer opdagede og bestemte lysets hastighed. Til gengæld har der ikke været talt så meget om mørket. Men det gør vi nu til denne morgentalk på Arkitekturens Dag.

For at opdage, at lyset har en hastighed – at det tøver – var der brug for mørke. I dag er mørket forsvundet mange steder, fordi vi bruger meget elektrisk lys. Det truer leveforhold for planter, dyr og mennesker, og manglen på mørke dæmper vores udsyn til verdensrummet. Vi har vænnet os til, at der altid er elektrisk lys, når vi er udendørs i de mørke timer. Vi er nærmest blevet bange for mørket. 

Kan vi blive venner med mørket?

I dette oplæg af arkitekt Mette Hvass præsenteres tre forskningsprojekter, som undersøger menneskers oplevelse af lys og mørke omkring en hverdagsaktivitet i et byrum (en letbane station, Aarhus), i naturen (Anholt) og omkring kulturarvsbygninger (Grundtvigs Kirke, Bispebjerg). 

Målet er at komme nærmere en forståelse af, hvordan vi kan lære at blive venner med mørket og lære at nyde og beskytte mørket. Hvass kommer omkring overvejelser om, hvordan vi kan håndtere lys i en mørkesensitiv belysning, som fremhæver stedets kvaliteter og skaber lys for mennesker, så de kan færdes og mødes, og så det ikke forurener på en måde, hvor mørket forsvinder.

Efter talken vil det være muligt at opleve den aktuelle, nyåbnede udstilling, Light Echoes, samt gå til tårnets top og se byen stå op.

Arrangementet koster almindelig entrépris (60 kr. for voksne/40 kr. for studerende), og vi byder på en kop kaffe til at starte dagen på. 

Om Mette Hvass
Mette Hvass er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i København og har videreuddannet sig inden for lysdesign. Hun har 15 års praktisk erfaring som arkitekt og lysdesigner i arkitekt- og ingeniørvirksomheder. I 2016 skiftede hun fra praksis til universitetsverdenen og blev en del af Lighting Design Lab ved Aalborg Universitet København. Hun har deltaget i en række forskningsprojekter om arkitektonisk belysning og mørke, og i 2022 forsvarede hun sit ph.d.-projekt om menneskers oplevelse af udendørsbelysning, og hvordan vi ved at balancere lys og mørke kan skabe mørke-sensitiv belysning som respekterer natur og menneskers behov.

Sorte huller: Når lys falder ind

Tag med fysiker Lorena Magaña Zertuche på en rejse ind i de sorte hullers fascinerende verden, og oplev, hvordan forskere bruger gravitationsbølger, lys og selve tyngdekraften til at udforske universets mest ekstreme fænomener. Talken foregår på engelsk.

I århundreder har astronomi været studiet af lys. Næsten alt, hvad vi ved om universet, stammer fra det svage lys fra fjerne stjerner og galakser. Men sorte huller har åbnet et helt nyt vindue til kosmos. De er så massive, at selv lyset ikke kan slippe væk, men på trods af det er de et kraftfuldt redskab til at undersøge universet.

Når to sorte huller kolliderer, skaber de krusninger i selve rumtiden – såkaldte gravitationsbølger – som bærer spor af nogle af de mest voldsomme begivenheder i universet. Takket være observatorier som LIGO har forskere for første gang lært at “lytte” til disse bølger og dermed åbnet et helt nyt kapitel i astronomien. I 2035 vil rummissionen LISA bringe os endnu længere og gøre det muligt at undersøge kollisioner mellem kæmpemæssige sorte huller på tværs af universet.

I dette foredrag tager Lorena Magaña Zertuche publikum med ind i de sorte hullers mærkelige og fascinerende verden, hvor tyngdekraften selv bliver en budbringer. Hun fortæller, hvordan forskere bruger sorte huller til at teste Einsteins gravitationsteori, lede efter tegn på ny fysik og finde spor, der kan bringe os tættere på en forståelse af, hvordan universet fungerer.

Mød Lorena Magaña Zertuche

Lorena Magaña Zertuche er teoretisk fysiker ved det nye grundforskningscenter Center of Gravity på Niels Bohr Institutet. Her arbejder forskerne med nogle af de største spørgsmål i moderne fysik: Hvad sker der inde i et sort hul? Hvordan hænger tyngdekraft og kvantemekanik sammen? Og hvad kan gravitationsbølger fortælle os om universets historie og udvikling?

Zertuche kombinerer teoretisk fysik, avancerede computersimuleringer og kunstig intelligens for at forstå de mest ekstreme miljøer i universet. Hun bruger sorte huller som laboratorier til at undersøge tyngdekraftens grundlæggende natur.

Arrangementet er en del af Black Hole Week, som arrangeres af Center of Gravity – et nyt grundforskningscenter ved Niels Bohr Institutet, der forsker i tyngdekraft, sorte huller og universets mest ekstreme fænomener.

Vi gør opmærksom på at dette foredrag er på engelsk.

Oplev udstillinger og Rundetaarn

Både før og efter aftenens samtaler vil gæsterne også have mulighed for at opleve udstillingen Isens Brydninger samt Rundetaarns introudstilling Ole Rømer og den store opdagelse,. Publikum er også velkommen til at tage turen gennem den smukke Sneglegang til toppen for at nyde udsigten. Under arrangementet vil der være muligt at købe et glas vin eller most.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Gratis morgentalk: Kan kunst få os til at forstå klimaforandringer?

Start morgenen med en kop kaffe i historiske omgivelser, hvor du samtidig bliver klogere på klima, kunst og hvad man kan finde dybt i indlandsisen. Eventet er gratis, og samtalen modereres af Hakon Mosbech fra Zetland.

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i et samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne morgen.

Om deltagerne
På scenen vil du opleve kvinderne bag Visual Science Studio, nemlig Maja Friis, filmdokumentarist og visuel kunstner, samt producent Sofie Mønster.

Samtalen modereres af Zetland-medstifter Hakon Mosbech, som bl.a. har dækket arbejdsliv, forskning og løsninger på vigtige problemer.

Gratis, men booking nødvendig
Entréen til dette spændende morgenevent er ganske gratis, men det er nødvendigt at booke billet på forhånd. Rundetaarn vil efter talken være åbent for gæster, og man kan både nyde udstillingen Isens Brydninger og tage en tur til toppen og se byen stå op.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Denne talk er støttet af Carlsbergfondet.

Panelsamtale om isens hemmeligheder og klimaforandringer

Hvilke sandheder gemmer sig i isen, og hvordan skal vi forstå det i forhold til den aktuelle klimakrise? I denne samtale mødes førende klimapsykolog Solveig Roepstorff med klimaforsker Sebastian Mernild og kunstner Marie Thams til en samtale om isens gådefulde hemmeligheder, vores egen adfærd, kunstens rolle og relationen til klimaforandringer. Samtalen modereres af Zetland-medstifter Hakon Mosbech.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. I aftenen samtale dykker panelet ned i, hvilke glemte historier og sandheder om vores fortid og fremtid isen afslører? Samtalen stiller spørgsmål som: Hvordan reagerer vi som mennesker på viden om klimaforandringer? Hvad gør klimakrisen ved os som enkeltpersoner og samfund – og hvad kan vi selv gøre? Og hvordan kan kunsten hjælpe os med at udtrykke og mærke en af tidens vigtigste – og mest underdækkede – historier æstetisk og sanseligt?

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik. 

Hvem kan du opleve på scenen?

Solveig Roepstorff er psykolog med speciale i klima, forfatter til bogen “Klimapsykologi” og har sin egen psykologpraksis.. Roepstorff giver aftenens publikum et indblik i, hvordan vores adfærd og trivsel hænger sammen med klimakrisen – hvordan den påvirker os og hvordan vi påvirker den.

Sebastian Mernild er glaciolog og en af verdens førende forskere inden for klimaforandringer. Han er professor, leder af Syddansk Universitets klimacenter og har været forfatter på de to sidste hovedrapporter for FN’s Klimapanel samt medforfatter til bogen “Da kulden forsvandt” fra 2022. Han modtog i 2018 Rosenkjærprisen for at formidle tung viden på en let tilgængelig måde og var desuden nomineret til årets dansker.

Marie Thams er billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. I sit kunstneriske virke forener Thams en række forskellige medier, herunder installation, skulptur, lyd, film, poesi og performance, i et samlet kunstnerisk udtryk. Hun undersøger, hvordan vores stemmer, kroppe og handlinger formes i samspil med samfundets normer, forventninger og strømninger. Et gennemgående træk i hendes praksis er brugen af egen stemme og eget sprog, ligesom hun ofte arbejder med at dissekere og opløse strukturer og mønstre – både visuelt og tekstligt.

Hakon Mosbech er medstifter af Zetland, hvor han bl.a. har dækket arbejdsliv, forskning og løsninger på vigtige problemer. Han udgav for nylig bestselleren “Vågne timer” om, hvordan vi kan skabe et bedre arbejdsliv. Tidligere har Mosbech været fellow på Syddansk Universitet, hvor han undersøgte, hvordan journalister og nyhedsmedier kan arbejde med eksistentiel innovation i et presset informationslandskab.

Oplev også udstillingen og det historiske vingesus

Både før og efter aftenens samtaler vil gæsterne også have mulighed for at opleve udstillingen Isens Brydninger samt Rundetaarns introudstilling Ole Rømer og den store opdagelse,. Publikum er også velkommen til at tage turen gennem den smukke Sneglegang til toppen for at nyde udsigten. Under arrangementet vil der være muligt at købe et glas vin eller most.

Eventet er støttet af Novo Nordisk Foundation.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

En (g)astronomisk aften: Lyt og smag på sorte huller

De kan sluge lys og forvrænge tid og rum, og jo mere de opsluger, desto større bliver de. Kom med til en anderledes (g)astronomisk aften i Rundetaarn, hvor vi dykker helt ned i de sorte huller – både gennem vidensoplæg og gennem madoplevelser.

Denne aften i Rundetaarn skal vi udforske universets fascinerende og uforudsigelige sorte huller. Vi skal både lytte og smage – der vil nemlig både være spændende oplæg fra astrofysikken og eksperimenterende smagsoplevelser fra gastronomiens verden.

Astrofysiker Christina Toldbo, leder af Rundetaarns observatorium, og observator Cecilie Herluf leder aftenens gæster rundt i tårnet og gør dem gennem små oplæg klogere på, hvad et sort hul egentlig er, hvordan de opfører sig, og hvilken rolle tid, rum og tyngdebølger spiller.

Madkunstner Amalie Svarre står for aftenens gastronomiske indslag. Hun har ladet sig inspirere af universets mørke monstre og skabt spiselige fortolkninger af sorte huller.

Amalie Svarre er den ene halvdel af madduoen “Amalie og Floras middage”, som har skabt kunstneriske, vegetariske madoplevelser for blandt andre Golden Days, Nikolaj Kunsthal og Roskilde Festival. Duoen arbejder i krydsfeltet mellem mad, design, historie og filosofi – en tilgang, der også præger aftenens særlige fortolkning af universets mystiske fænomen.

Det skal du vide

Aftenen begynder klokken 19.00 i Bibliotekssalen, men det er muligt at komme fra 18.30, hvor aftenens gæster vil blive budt på et glas cava.

Inden aftenens arrangement vil det også være muligt at se den aktuelle udstilling Isens Brydninger og introudstillingen om Ole Rømer og den store opdagelse.

Der er pauser indlagt i aftenens program, hvor publikum kan udforske tårnet på egen hånd.

Vi gør opmærksom på at arrangementet foregår på dansk, og at der er et begrænset antal billetter i salg.
Publikum skal også være opmærksom på, at den gastronomiske oplevelse er en smagsoplevelse og ikke et egentligt måltid.

Arrangementet er en del af Golden Days-festivalen, hvor temaet i år er “Monster”.

Arrangementet indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Gratis morgentalk: Rundetaarn x Klimajournalisterne – Hvad gemmer isen på?

Nyd morgenkaffen i historiske omgivelser, og bliv klogere til denne gratis morgentalk om klimaforskning, kunst og de historier, der gemmer sig dybt under overfladen i Grønlands Indlandsis og Antarktis. Samtalen mellem kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson modereres af Sofie Mohanty Hviid fra Klimajournalisterne.

I denne talk mødes kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson fra Niels Bohr Instituttet i en samtale om is som arkiv, materiale og vidne til klimatiske forandringer. 

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i et samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne morgen.

I samtalen deler kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson deres erfaringer fra samarbejdet bag Isens Brydninger og giver et indblik i arbejdet med iskerner, billedmateriale, feltobservationer og de processer, der ligger bag udstillingen.

Samtalen modereres af journalist Sofie Mohanty Hviid, der er medstifter af Klimajournalisterne og specialiseret i formidling af klima, natur og bæredygtighed. Hun står blandt andet bag podcastene Domino Effekten og Det vi burde tale om.

Om deltagerne
Maja Friis er filmdokumentarist og visuel kunstner. Hendes praksis går på tværs af videnskab og kunst, hvor hun undersøger naturens sensitivitet og transformationer. Hendes arbejde har bl.a. været vist på Kunsthal Charlottenborg under CPH:DOX, BLOOM, Copenhagen Light Festival, i danske biografer samt ved internationale filmfestivaler. Maja Friis står sammen med producent Sofie Mønster bag Visual Science Studio, som gennem installationer, film og foredrag omsætter de uhåndgribelig data til følelsesmæssige og håndgribelige oplevelser. De er netop nu aktuelle med Isens Brydninger i Rundetaarn, som denne morgentalk tager udgangspunkt i.

Anders Svensson er lektor ved Sektionen for Is, Klima og Geofysik, Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københanvns Universitet. Han har mere end 30 års erfaring med arbejdet med iskerner og deres afslørende data om klimaet og planetens historie.

Sofie Mohanty Hviid er medstifter af Klimajournalisterne og specialiseret i formidling af klima, natur og bæredygtighed. Hun står bag podcastene Domino Effekten og Det vi burde tale om.

Gratis, men booking nødvendig
Entréen til dette spændende morgenevent er ganske gratis, men det er nødvendigt at booke billet på forhånd. Rundetaarn vil efter talken være åbent for gæster, og man kan både nyde udstillingen Isens Brydninger og tage en tur til toppen og se byen stå op.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Denne talk er støttet af Carlsbergfondet.

Lyt til “Isens brydninger”– en podcast af Klimajournalisterne 

I forbindelse med udstillingen Isens  brydninger af Visual Science Studio, har Klimajournalisterne skabt tre lydfortællinger om iskerneboringer, iskrystaller og den dybe tid. 

Afsnit 1: En tidsrejse gennem isen.

Grønlands indlandsis er en gigantisk tidsmaskine. Ved at bore dybt i isen, rejser forskere som Dorthe Dahl Jensen og Anders Svensson titusinder af år tilbage i tiden og henter viden, der kan hjælpe os til at forstå en varmere fremtid. Dette er den første af tre lydfortællinger om isen og den dybe tid, alle tre er skabt i forbindelse med udstillingen Isens Brydninger i Rundetaarn i København.

Afsnit uploades løbende. Du finder alle tilgængelige afsnit af podcasten “Isens brydninger” her.

Alle afsnit er produceret af Søren Bjørn-Hansen og Sofie Hviid fra Klimajournalisterne og projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.   

Talken er også en del af K7, hvor unge under 27 har gratis adgang i flere af landets kulturinstitutioner i uge 37. Et andet K7-event er Stjernebar med strygere.