Rundetaarn x Art Matter Mornings: Rundvisning med kuratorer

Få et skud kunst til morgenkaffen, før arbejdsdagen begynder. Denne tirsdag morgen kl. 8.30 inviterer kuratorerne bag udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys på rundvisning inden normal åbningstid. Oplev en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys fortolket af otte kunstnere med inspiration fra videnskabens verden.  

Sæt hak ved et kulturelt indslag, allerede inden du er mødt på arbejde. I Rundetaarn åbner vi denne tirsdag ekstraordinært tidligt dørene til udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys og sætter kaffen over. Kuratorerne, Veronica Rigét og Biba Fibiger, står nemlig klar til at tage dig med på rundvisning i udstillingen, der har lyset som fælles omdrejningspunkt.

Udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys inviterer dig ind i et rum mellem det faktuelle og det sanselige. Her møder du værker, der visuelt forbinder videnskab med kunstneriske udtryk – inspireret af forskning og citater fra markante videnskabsfolk som Jocelyn Bell Burnell, Cecilia Payne-Gaposchkin og Vera Rubin.  

Hver kunstner tager udgangspunkt i udvalgte forskerstemmer og fænomener og omsætter dem til deres eget visuelle sprog. Undervejs vil du opleve værker i forskellige medier – fra glas og fotografi til video og installation – som alle kredser om lysets mange betydninger for os som mennesker. 

Som kuratorerne bag udstillingen formulerer det, er det ikke en udstilling, der formidler forskning direkte. I stedet undersøger den lys som noget, vi både kan vide noget om – og mærke. Undertitlen ‘samtaler om lys’ peger netop på dette møde mellem to sprog: det videnskabelige og det kunstneriske. 

Morgenen byder naturligvis også på en gratis kop kaffe, ligesom du har mulighed for at tage turen helt op til Udsigtsplatformen og se byen stå op fra Københavns fineste udsigtspunkt. Rundvisningen varer ca. 45 min.

Arrangementet koster almindelig entrépris, men billet skal købes på forhånd, og der er et begrænset antal billetter.

Koncerten er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Om at låne fra hinandens verdener med Anja C. Andersen og Nicolai Howalt

Hvordan kan kunstner Nicolai Howalt og astrofysiker Anja C. Andersen inspirere hinanden? I denne unikke samtale i Rundetaarn udforsker de, hvordan man ved at “låne” fra andres metoder og perspektiver kan skabe noget helt nyt – noget, der ikke ville være opstået inden for deres egne faglige rammer.

Anja C. Andersen og Nicolai Howalt låner – trods deres forskellige virker – på mange måder fra hinandens verdener. Hvor Anja C. Andersen bruger billedsprog til at gøre det abstrakte forståeligt og relaterbart, gør Nicolai Howalt det konkrete mere abstrakt i sine æstetiske fotografier. Begge formår at åbne nye perspektiver for os som publikum og skabe oplevelser, der rækker ud over deres respektive fagområder. Men hvad får de selv ud af at bevæge sig ind i hinandens metoder og traditioner? Hvilke erfaringer – både berigende og udfordrende – tager de med sig tilbage til deres egne praksisser? 

Det er nogle af de spørgsmål, aftenens samtale i Rundetaarn vil forsøge at besvar. Mødet mellem de to giver et fascinerende indblik i, hvordan tværfaglig inspiration kan åbne op for nye muligheder og perspektiver. Det er en påmindelse om, at nye ting ofte opstår i krydsfeltet mellem forskellige verdener.

Samtalen modereres af kunstformidler, kurator og skribent Mathias Borello.

Krydsfeltet mellem videnskab og kunst

Det hører til sjældenhederne, at billedkunstnere tager så direkte udgangspunkt i videnskaben, som det er tilfældet i Nicolai Howalts værk Light Break, der fra kan opleves i udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys i Rundetaarn fra den 15. april til den 17. juni. I arbejdet med Light Break tager Howalt et meget konkret afsæt i den dansk-færøske læge og Nobelprismodtager Niels Ryberg Finsens arbejde med lysterapi og dertil udviklede optiske instrumenter. 

Ud fra sin egen unikke og æstetiske tilgang arbejder han fotografisk med Finsens linser, hvor han retter dem direkte mod den livsgivende sol. Resultatet kan ses som en form for oversættelse, hvor det, der i udgangspunktet var nøgternt og konkret, bliver til noget æstetisk og abstrakt. Gennem sit arbejde med Light Break skaber Howalt en sanselig og nærværende analogi til, hvordan også videnskaben arbejder med at gøre det usynlige synligt og tilgængeligt for os.

Astrofysiker Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet, er højt anerkendt for sin formidable evne til at formidle komplekse videnskabelige emner til et bredt publikum. Hun benytter ofte billedsprog, der traditionelt forbindes med de litterære kunstformer, og herved gøres videnskaben mere letforståelig og relaterbar. Modtageren får mulighed for at skabe en forbindelse til emner og tematikker, der ellers kan virke for abstrakte eller utilgængelige.

En aften i hele Rundetaarn

Billetten giver også adgang til Sneglegangen og toppen af Rundetaarn, ligesom det vil være muligt at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse. Publikum har mulighed for at købe lidt at drikke i baren.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

En samtale om det ukendte med Anja C. Andersen og Kirstine Roepstorff

Kom med til en inspirerende aften, hvor to af Danmarks mest anerkendte kvinder inden for videnskab og kunst, astrofysiker Anja C. Andersen og billedkunstner Kirstine Roepstorff, mødes i en samtale om det ukendte og uhåndgribelige.

Hvordan mødes Universets stjernestøv og kunstens abstrakte udtryk? Hvordan kan vi forstå det ufattelige – det, der er for småt, for stort, for fjernt eller for usynligt til, at vi kan gribe det med vores menneskelige forstand?

I denne talk om mødet mellem videnskab og kunst udforsker Andersen og Roepstorff grænselandet mellem det konkrete og det abstrakte og underøger, hvor deres to verdener står i kontrast, og hvor de lapper over.

Anja C. Andersen er prisvindende astrofysiker og en af landets mest engagerede videnskabsformidlere. Til daglig forsker hun på Niels Bohr Instituttet, hvor hun undersøger, hvordan støv dannes i Universet, og hvilken betydning det har for dannelsen af planeter, stjerner og vores forståelse af det tidlige univers. Anja C. Andersen er professor ved Niels Bohr Institutet i København i astrofysik samt offentlighedens forståelse af naturvidenskab.

Kirstine Roepstorff er en internationalt anerkendt billedkunstner, der arbejder med collage, skulptur og installationskunst. Hendes værker kredser om menneskets forbindelse til kosmos og vores egen psyke. Kirstine repræsenterede Danmark ved den 57. Venedig Biennale i 2017 og har modtaget både Eckersberg Medaljen og Ny Carlsbergfondets Kunstpris. Hun er pt. aktuel i Rundetaarn udstilling EFTERGLØD. Samtaler om lys.

Begge kvinder arbejder i krydsfeltet mellem det usikre og det ukendte – som både en drivkraft og en inspirationskilde. I denne samtale, der tager udgangspunkt i udstillingens værker og temaer, vil de sammen undersøge, hvordan vi kan bruge billeder, ligninger, hypoteser og historier til at forstå det helt fundamentale.

Samtalen modereres af astrofysiker ved DARK, Niels Bohr Institutet, Jo Verwohlt, som forsker i mørkt stof. Sideløbende arbejder hun som kunstner og skaber storskalerede lys- og lydinstallationer, der giver publikum mulighed for at opleve dele af Universet på en sanselig måde. Jo er ArtScience Lead ved Yonder, et art-science initiativ på Niels Bohr Institutet, der bygger langvarige samarbejder mellem kunstnere og forskere.

Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at opleve to verdener mødes – videnskab og kunst – i en samtale, der vil få dig til at se på Universet og dig selv med nye øjne.

Billetten giver også adgang til Sneglegangen og toppen af Rundetaarn, ligesom det vil være muligt at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse. Publikum har mulighed for at købe lidt at drikke i baren.

OBS. Vi gør opmærksom, at arrangementet optages, men ingen publikummer vil blive vist.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Fra metallod til krystalkugle: Visionen om et målesystem

Udover at opdage lysets hastighed var det også Ole Rømer, der indførte et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt i Danmark. Den rejse, som fører helt op til nutiden, vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut denne aften gøre publikum meget klogere på.

I samarbejde med Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) præsenterer Rundetaarn en række foredrag med udgangspunkt i lys. Dette er det andet af fire.

Hvordan ved man, hvor meget et kilo vejer? Eller hvor lang en meter er? Det er spørgsmål, der har optaget os i mange hundrede år.

Den danske astronom Ole Rømer er mest berømt for at have opdaget lysets hastighed for 350 år siden opdagede lysets hastighed, men faktisk var han involveret i langt flere afgørende beslutninger og processer end dem, der foregår i Universet – bl.a. netop indførelsen af et uforanderligt enhedssystem for mål og vægt.

Efter at have været udlånt til Observatoriet i Paris, hvor Ole Rømer gjorde sin opdagelse, blev han i 1681 kaldt hjem til København af Christian d. 5. Han skulle løse en vigtig opgave for kongen; nemlig at etablere et pålideligt og ensartet enhedssystem for mål og vægt i kongeriget.

Ole Rømer løste opgaven med sædvanlig perfektion. Men visionen om at forbinde de nye standarder for længde og masse (vægt) med uforanderlige fysiske fænomener blev ikke opfyldt. Tanken var, at sådanne fænomener skulle gøre det muligt at genskabe målene, hvis de gik tabt eller blev ødelagt.

Fra lod til krystalkugler og elektromagnetisme
Denne vision blev først indfriet den 20. maj 2019, hvor det internationale enhedssystem (SI) blev redefineret ved at tillægge faste værdier til udvalgte fysiske konstanter, heriblandt lysets hastighed, som Ole Rømer var den første til at estimere værdien af.

Indtil da befandt der sig i et pengeskab i en kælder i Hørsholm, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (ikke at forveksle med Danmarks Meteorologiske Institut) et metallod under to glasklokker. Dette lod var den danske normal for kilogram og og en pendant til den internationale prototype i Paris.

Kilogrammet var nemlig den sidst tilbageværende måleenhed bundet til et fysisk artefakt, og hvert femte år har ph.d. i faststoffysik Lars Nielsen selv transporteret metalloddet til Paris for at sammenligne massen med den franske udgave.

Dette sluttede altså så i 2019, hvor det blev endeligt besluttet at basere alle enheder på naturkonstanter. I dag defineres en meter ud fra tid og lys, mens kilogrammet knyttes til værdien af naturkonstanten Plancks konstant og realiseres gennem to eksperimenter, der indeholder krystalkugler og elektromagnetisme.

Bliv klogere med den førende ekspert
Denne lange og spændende rejse mod uforanderlige enheder vil Lars Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut, hvor man er eksperter i metrologi, videnskaben om målinger og måleteknikker, denne aften gøre publikum i Rundetaarn klogere på.

Det vil også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

SNU-medlemmer får rabat dette foredrag ved brug af en rabatkode. Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.

Vi gør opmærksom på, at foredraget vil blive optaget (ingen ansigter blandt publikum vises).

SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets vicepræsident.

Talken er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Du kan evt. læse mere om Lars Nielsen og overgangen fra fysiske objekter til naturkonstanter i måleenheder lige her.

Lys som budbringer: Hvordan kan lys løse fremtidens problemer?

Fra LED til laser og optisk kommunikation. Professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU Electro vil i denne talk dykke ned i, hvordan vi i dag bruger lys som rygrad i informationsalderen, og med eksempler fra forskning foretaget på DTU forklare, hvordan optiske teknologier i fremtiden kan gøre internettet hurtigere og mere energieffektivt.

I samarbejde med Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) præsenterer Rundetaarn en række foredrag med udgangspunkt i lys. Dette er det første af fire.

Siden Ole Rømer for 350 år siden påviste, at lyset har en maksimal hastighed, det kan bevæge sig med, er man blevet klogere og klogere på, hvad lys er, og hvordan man kan udnytte dets egenskaber.

I dag udnyttes direkte atomers energitilstande til at skabe lys med helt bestemte farver og karakteristika, fx i LED-belysning og ikke mindst i lasere. Opfindelsen af laseren er kåret som en af de største bedrifter i det 20. århundrede, og den har siden sin opfindelse i 1960 givet anledning til ikke mindre end 23 nobelpriser (senest i 2023) for emner direkte relateret til laseren inden for fysik, kemi og medicin.

150.000 gange rundt om kloden
En særlig anvendelse af laseren har fuldstændig ændret de fleste menneskers hverdag, nemlig brugen af lasere til kommunikation – såkaldt optisk kommunikation, som udgør internettets rygrad. Laserlys sendes i dag gennem optiske fiberkabler, der dækker næsten hele kloden og forbinder næsten hele menneskeheden. Der er i dag lagt så meget fiber, at det svarer til at spinde kloden ind i fiber 150.000 gange, og der sendes mere end en million milliarder (10¹⁵) bit – båret af små lysglimt – rundt i disse fibre hvert eneste sekund (petabit/s).

Trods de store tal er internettet i konstant vækst. Digitale teknologier har hjulpet – og kan fortsat hjælpe – med at effektivisere samfundet og spare ressourcer og energi, hvilket kan bidrage til at modvirke klimaændringer. Samtidig vurderes det, at digitale teknologier i sig selv står for op mod 10 % af vores producerede elektricitet og ca. 3 % af vores CO₂-udledning.
Derfor – og fordi der i visse tilfælde er udfordringer med overhovedet at skaffe tilstrækkelig elektricitet til store it-installationer – er der en intens jagt på at udvikle nye kommunikationsteknologier, der kan mere og samtidig bruge mindre energi. Og her kaster optiske teknologier et optimistisk lys over vejen frem.

DTU har set lyset
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har man i årevis forsket i metoder, der kan gøre kommunikation mere energi- og ressourceeffektiv. DTU har demonstreret, at en særlig lyskilde kan udsende tilstrækkeligt lys med forskellige farver til at bære mere end hele internettets samlede datatrafik. De seneste målinger viser, at man kan overføre mere end 1.000 gange internettets samlede datatrafik på lyset fra en sådan kilde – og 100 gange mere end al den data, der hvert sekund skabes globalt. En sådan lysteknologi kan altså potentielt erstatte tusindvis af lasere og være enormt skalerbar til fremtidens kommunikationsnetværk.

Alt det og meget mere vil Leif Katsuo Oxenløwe, professor ved DTU Electro, denne aften føre publikum i Rundetaarn igennem. Det vil også være muligt at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

SNU-medlemmer får rabat på dette foredrag ved brug af en rabatkode. Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.

Vi gør opmærksom på, at foredraget vil blive optaget (ingen ansigter blandt publikum vises).

SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets vicepræsident.

Talken er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Talk om restaurering: Hatten af for København

Rundetaarn har i år skrevet i historie i nutid, da vi løftede hatten af i januar. Her fortæller den ledende arkitekt og blikkenslagermester om arbejdet med at restaurere Rundetaarns gamle observatoriekuppel.

Hele byen fulgte med, da Rundetaarns kuppel i januar blev hejst ned på Købmagergade for at gennemgå fire måneders restaurering, der blandt andet indebærer forbedring af trækonstruktionen og ny kobberdækning.

I denne talk kravler vi – i overført betydning – helt ind i kuplens faglige maskinrum og fortæller om baggrunden for beslutningen og omfanget af restaureringen, og hvordan man griber sådan en historisk opgave an, så både kuppel, observatorium og Rundetaarn er sikret langt ind i fremtiden.

Lennart Dose, arkitekt MAA i Fogh og Følner, der leder restaureringen af Rundetaarn, står sammen med blikkenslagermester Jens Volf klar til at fortælle mere om Observatoriets historie, projektets baggrund, tekniske udfordringer og centrale dilemmaer – blandt andet overvejelser om transport, kranløft og byggepladsindretning.

Man får et sjældent indblik i arbejdet med en fredet bygning, hvor historisk konstruktion, avanceret håndværk og kompleks byggepladslogistik mødes, og der vil være plads til at stille både nørdede og nysgerrige spørgsmål om alt fra sømprøver og bevaringsprincipper til kobberets farve og funktion.

OBS. Talken foregår i Rundetaarns Bibliotekssal og er ikke en rundvisning på byggepladsen, hvor kuplen restaureres. En sådan kan bookes her.

Billetten giver ligeledes adgang til Rundetaarn fra bund til top og ikke mindst Bibliotekssalen, hvor udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys netop er åbnet. Desuden kan du opleve introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Historisk champagnesmagning

”Jeg drikker stjerner!” sagde den franske munk Dom Pérignon ifølge legenden, da han ved et tilfælde opfandt champagnen. Den første lørdag i maj kan du selv erfare, hvad den gyldne drik har med astronomi at gøre, når Rundetaarn åbner porten for en eksklusiv aften, der krydser historiefortælling og champagnesmagning.

I år er det 350 år siden, at astronomen Ole Rømer opdagede lysets tøven. Den store opdagelse fandt sted i Paris, hvor Rømer havde boet og arbejdet i otte år, da han blev kaldt hjem til Danmark af kong Christian V. Men Rømer var ikke sådan at overtale og stak først snuden hjemad efter ni måneders armvridning.

Der er flere gode grunde til, at den store astronom ville blive i Frankrig. En af dem var måske, at han ikke havde lyst til at bytte gåselever og champagne ud med kogt kål og øl.

Derfor skal vi denne aften i Rundetaarn høre historien om Ole Rømer og hans store opdagelse fortalt gennem bobler. Vi skal smage på champagne, som det produceres nu, og som man foretrak den for et par hundrede år siden.

De bedste tips fra passioneret champagnekender
Historien om Ole Rømer og hans ophold i Paris fortælles af Rasmus Agertoft, ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn, mens vi til champagnesmagningen undervejs får kyndig assistance af Michael Bech Bendix, der er uddannet som sommelier og passioneret champagnekender.

Som den første nogensinde har Michael Bech Bendix fået lov til at skrive en bog om den første sammenslutning af producenter i Champagne, LE CLUB, Trésors de Champagne depuis 1971, hvor nogle af områdets mest dedikerede producenter gennem næsten seks årtier har forfinet både håndværk og kvalitet.

På den historiske champagnesmagning kommer vi bl.a. til at smage champagneskatte fra dette unikke fællesskab, mens Michael Bech Bendix vil inspirere os med hensyn til duftens og smagningens kunst. Han deler sine bedste tips, fortæller historier fra kældrene og løfter sløret for, hvorfor netop LE CLUB rummer nogle af de mest enestående champagneoplevelser. Michael Bech Bendix’ bog om sammenslutningen udkommer i champagnehovedstaden Reims i april og kan købes på dagen.

Aftenen begynder for foden af Rundetaarn og slutter på toppen, hvor det er muligt at købe sig et ekstra glas. I prisen er inkluderet fire glas champagne.

Vi mødes ved busten af Tycho Brahe foran Rundetaarn.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Det Lysende Univers med Anja C. Andersen

Hvordan kan vi forstå universet, når vi aldrig kan rejse ud til de steder, vi gerne vil undersøge? Astrofysikere har et overraskende svar: LYS. Alt i rummet – fra glødende stjerner til de ellers usynlige sorte huller – afslører sig gennem det lys, de udsender, absorberer eller bøjer.

Kom med på en betagende rejse i det lysende univers med Danmarks mest kendte astrofysiker som din guide. I foredraget fortæller professor Anja C. Andersen hvordan astrofysikere afkoder både det synlige og det usynlige lys, der kommer til os fra hele universet. Kosmos er nemlig slet ikke så mørkt, som det måske kan se ud til – det lyser i et helt spektrum af lys, som vi mennesker ikke kan se. Fra infrarød varme til røntgenstråler og gammastråler!

Heldigvis kan vores teleskoper og rumsonder fange det og gennem dem får vi adgang til universets mysterier. Med lys fra fjerne afkroge kan vi bestemme temperaturer, afstande, kemiske fingeraftryk og observere universets største kosmiske eksplosioner og kollisioner, planetsystemer omkring fjerne stjerner og galakser der fødes milliarder af lysår væk. 

Foredraget giver publikum en underholdende og tankevækkende introduktion til, hvordan lys i alle former er nøglen til at forstå universets opbygning og udvikling – og måske vores egen plads i det.

Anja C. Andersen er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun har forfattet en række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, foruden for at være en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til science. 

Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombi­billet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Galaksernes gådefulde lys med forskerkomet Chamilla Terp og Kasper Elm Heintz

Tag med på en tidsrejse til det tidlige univers, når det unge forskerstjerneskud Chamilla Terp og hendes vejleder, astrofysiker Kasper Elm Heintz, indtager Rundetaarn. Inden deres samtale kan du blive klogere på Chamillas egen opsigtsvækkende opdagelse. Som studerende løste hun en gåde om et lyssignal fra en fjern galakse – og bragte ny viden om Universets helt tidlige evolutionshistorie. 

I foredraget tager vi på en rejse 12 milliarder år tilbage i tiden for at udforske, hvordan galaksen GS9422 og dens kosmiske nabolag så ud, mens Universet stadig var ungt, kaotisk og under hastig forandring. Vi undersøger, hvad lyset fra denne fjerne galakse kan fortælle os om de første strukturer i kosmos – og hvordan James Webb-rumteleskopets skarpe blik gør det muligt at afsløre processer, vi aldrig før har haft adgang til.

Observationer fra James Webb-rumteleskopet viser nemlig, at galaksen GS9422 både udsender og mister en helt særlig type lys. Det skyldes, at en tæt sky af neutral gas ligger i forgrunden og sluger en del af lyset, inden det når vores teleskoper.

Samtidig afslører observationerne, at der præcis det samme sted befinder sig en tæt gruppe af galakser – det, forskerne tolker som en proto-galaksehob: en samling af unge galakser kort efter Big Bang, som endnu ikke er fuldt dannet til en moden galaksehob. Denne dobbeltopdagelse giver et tydeligt indblik i, hvordan både galakser og de større kosmiske strukturer omkring dem blev formet i Universets allerførste millioner af år efter Big Bang.

Chamilla Terp er i gang med en kandidat i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor hun også har en bachelor i fysik. Derudover arbejder hun med formidling i Planetarium. Hendes store opdagelse af den kosmiske gåde er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics. 

Kasper Elm Heintz er uddannet med en kandidatgrad i astrofysik fra Niels Bohr Institutet i 2016. Ph.d.-graden blev opnået ved Islands Universitet i 2019, og i 2022 fulgte en ansættelse som adjunkt på Niels Bohr Institutet. 

Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombi­billet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Rundt om Rømer – astronom, opfinder og meget mere

I Rundetaarn kan vi ikke få nok af Ole Rømer, og med meritter som verdenskendt astronom, politimester, rektor på Københavns Universitet og leder af Observatoriet på Rundetaarn er der masser at tale om. Til denne omgang af den Astronomiske Time snakker vi om alt Ole Rømer med de tre astrofysikere Albert Sneppen, Lars Occhionero og Christina Toldbo.

Astronomen Ole Rømer er kendt for at rette kikkerten ud i verdensrummet og iagttage det lys, der rejser til os på Jorden fra Jupiters inderste måne. I anledning af 350-året for Ole Rømers store opdagelse af, at lys har en hastighed, kaster vi denne aften lys på astronomen selv og sætter spot på den alsidige begavelse og hans mange meritter, som opdagelsen af lysets tøven kun er én af.

Vidste du for eksempel, at det faktisk var Ole Rømer, der inspirerede den tyske fysiker G. D. Fahrenheit til hans temperaturskala, der i dag bruges internationalt? Eller at det var Ole Rømer, der helt bogstaveligt fik Danmark ind i en ny tid ved at springe 11 døgn over i året 1700? Eller var du klar over, at Ole Rømer som den første og eneste var leder af ikke bare Rundetaarn, men også resten af det bygningskompleks, som tårnet er en del af? Og vidste du, at c’et i den berømte formel fra Einsteins relativitetsteori betegner lysets hastighed?

I jubilæumsåret for en af de vigtigste videnskabelige opdagelser, der nogensinde er blevet gjort, gør Rundetaarn Ole Rømer til den altoverskyggende hovedperson i denne særudgave af Den Astronomiske Time. Det sker i en samtale, der skal handle om astronomen, opfinderen og embedsmanden Ole Rømer, hans opdagelse og dens betydning for videnskaben og for os i dag.

Medvirkende er Lars Occhionero, Albert Sneppen og Christina Toldbo i samtale med Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn. Lars Occhionero er museumsinspektør på Kroppedal Museum, der blandt andet har det nationale ansvar for den danske astronomihistorie og er ekspert i Ole Rømer. Albert Sneppen er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Instituttet og har brugt Rømers opdagelse i sin forskning, mens Christina Toldbo er nyudnævnt leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn og på den måde Ole Rømers efterfølger. Alle tre er desuden astrofysikere og har også ved tidligere lejligheder delt ud af deres viden om universet til Den Astronomiske Time i Rundetaarn.

Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombi­billet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.