Det Lysende Univers med Anja C. Andersen
Hvordan kan vi forstå universet, når vi aldrig kan rejse ud til de steder, vi gerne vil undersøge? Astrofysikere har et overraskende svar: LYS. Alt i rummet – fra glødende stjerner til de ellers usynlige sorte huller – afslører sig gennem det lys, de udsender, absorberer eller bøjer.
Kom med på en betagende rejse i det lysende univers med Danmarks mest kendte astrofysiker som din guide. I foredraget fortæller professor Anja C. Andersen hvordan astrofysikere afkoder både det synlige og det usynlige lys, der kommer til os fra hele universet. Kosmos er nemlig slet ikke så mørkt, som det måske kan se ud til – det lyser i et helt spektrum af lys, som vi mennesker ikke kan se. Fra infrarød varme til røntgenstråler og gammastråler!
Heldigvis kan vores teleskoper og rumsonder fange det og gennem dem får vi adgang til universets mysterier. Med lys fra fjerne afkroge kan vi bestemme temperaturer, afstande, kemiske fingeraftryk og observere universets største kosmiske eksplosioner og kollisioner, planetsystemer omkring fjerne stjerner og galakser der fødes milliarder af lysår væk.
Foredraget giver publikum en underholdende og tankevækkende introduktion til, hvordan lys i alle former er nøglen til at forstå universets opbygning og udvikling – og måske vores egen plads i det.
Anja C. Andersen er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun har forfattet en række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, foruden for at være en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til science.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Galaksernes gådefulde lys med forskerkomet Chamilla Terp og Kasper Elm Heintz
Tag med på en tidsrejse til det tidlige univers, når det unge forskerstjerneskud Chamilla Terp og hendes vejleder, astrofysiker Kasper Elm Heintz, indtager Rundetaarn. Inden deres samtale kan du blive klogere på Chamillas egen opsigtsvækkende opdagelse. Som studerende løste hun en gåde om et lyssignal fra en fjern galakse – og bragte ny viden om Universets helt tidlige evolutionshistorie.
I foredraget tager vi på en rejse 12 milliarder år tilbage i tiden for at udforske, hvordan galaksen GS9422 og dens kosmiske nabolag så ud, mens Universet stadig var ungt, kaotisk og under hastig forandring. Vi undersøger, hvad lyset fra denne fjerne galakse kan fortælle os om de første strukturer i kosmos – og hvordan James Webb-rumteleskopets skarpe blik gør det muligt at afsløre processer, vi aldrig før har haft adgang til.
Observationer fra James Webb-rumteleskopet viser nemlig, at galaksen GS9422 både udsender og mister en helt særlig type lys. Det skyldes, at en tæt sky af neutral gas ligger i forgrunden og sluger en del af lyset, inden det når vores teleskoper.
Samtidig afslører observationerne, at der præcis det samme sted befinder sig en tæt gruppe af galakser – det, forskerne tolker som en proto-galaksehob: en samling af unge galakser kort efter Big Bang, som endnu ikke er fuldt dannet til en moden galaksehob. Denne dobbeltopdagelse giver et tydeligt indblik i, hvordan både galakser og de større kosmiske strukturer omkring dem blev formet i Universets allerførste millioner af år efter Big Bang.
Chamilla Terp er i gang med en kandidat i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor hun også har en bachelor i fysik. Derudover arbejder hun med formidling i Planetarium. Hendes store opdagelse af den kosmiske gåde er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics.
Kasper Elm Heintz er uddannet med en kandidatgrad i astrofysik fra Niels Bohr Institutet i 2016. Ph.d.-graden blev opnået ved Islands Universitet i 2019, og i 2022 fulgte en ansættelse som adjunkt på Niels Bohr Institutet.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Rundt om Rømer – revolutionerende astronom, opfinder og meget andet
I Rundetaarn kan vi ikke få nok af Ole Rømer, og med meritter som verdenskendt astronom, politimester, rektor på Københavns Universitet og leder af Observatoriet på Rundetaarn er der masser at tale om. Til denne omgang af den Astronomiske Time snakker vi om alt Ole Rømer med de tre astroysikere Albert Sneppen, Lars Occhionero og Christina Toldbo.
Astronomen Ole Rømer er kendt for at rette kikkerten ud i verdensrummet og iagttage det lys, der rejser til os på Jorden fra Jupiters inderste måne. I anledning af 350-året for Ole Rømers store opdagelse af, at lys har en hastighed, kaster vi denne aften lys på astronomen selv og sætter spot på den alsidige begavelse og hans mange meritter, som opdagelsen af lysets tøven kun er én af.
Vidste du for eksempel, at det faktisk var Ole Rømer, der inspirerede den tyske fysiker G. D. Fahrenheit til hans temperaturskala, der i dag bruges internationalt? Eller at det var Ole Rømer, der helt bogstaveligt fik Danmark ind i en ny tid ved at springe 11 døgn over i året 1700? Eller var du klar over, at Ole Rømer som den første og eneste var leder af ikke bare Rundetaarn, men også resten af det bygningskompleks, som tårnet er en del af? Og vidste du, at c’et i den berømte formel fra Einsteins relativitetsteori betegner lysets hastighed?
I jubilæumsåret for en af de vigtigste videnskabelige opdagelser, der nogensinde er blevet gjort, gør Rundetaarn Ole Rømer til den altoverskyggende hovedperson i denne særudgave af Den Astronomiske Time. Det sker i en samtale, der skal handle om astronomen, opfinderen og embedsmanden Ole Rømer, hans opdagelse og dens betydning for videnskaben og for os i dag.
Medvirkende er Lars Occhionero, Albert Sneppen og Christina Toldbo i samtale med Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn. Lars Occhionero er museumsinspektør på Kroppedal Museum, der blandt andet har det nationale ansvar for den danske astronomihistorie og er ekspert i Ole Rømer. Albert Sneppen er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Instituttet og har brugt Rømers opdagelse i sin forskning, mens Christina Toldbo er nyudnævnt leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn og på den måde Ole Rømers efterfølger. Alle tre er desuden astrofysikere og har også ved tidligere lejligheder delt ud af deres viden om universet til Den Astronomiske Time i Rundetaarn.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Det Uendelige Univers med Sarah Pearson
Tag med på en fascinerende rejse gennem tusindvis af galakser, når astrofysiker Sarah Pearson i Den Astronomiske Time åbner dørene til Universets største mysterier.
Med udgangspunkt i sin forskning af blandt andet eksploderende stjerner og stjernestrømme fortæller astrofysiker Sarah Pearson om, hvordan vi kan bruge det lys, vi kan observere fra Universet, til at studere mørkt stof, som vi ikke kan se. Hun fortæller også om Universets udvikling, og hvordan vi mennesker kan finde ro og perspektiv i vores viden om rummet.
Sarah formidler astrofysik og kosmologi på en måde, der er både forståelig og medrivende. Hun tager os med tilbage til Universets begyndelse, gennem de nyeste opdagelser og frem mod en fjern fremtid, vi kun kan ane. Undervejs stiller hun store spørgsmål: Lever vi i en særlig tid i Universets historie? Hvad kan kosmos lære os om vores egen korte tilværelse?
Hendes foredrag efterlader publikum med en følelse af fornyet nysgerrighed, inspiration og en dybere forståelse af vores plads i naturen.
Om Sarah Pearson
Sarah Pearson er forsker, formidler og en passioneret fortæller. I 2023 vendte hun hjem til Danmark efter ti års eventyr i USA, hvor hun tog en ph.d. i astrofysik ved Columbia University i New York og arbejdede for NASA. Hun har bidraget til opdagelsen af, hvordan mørkt stof fordeler sig i Mælkevejen, og leder nu en forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet med fokus på Universets største gåde: det mørke stof.
Siden 2023 har hun modtaget over 20 millioner kroner i forskningsbevillinger, vundet en række priser for både forskning og formidling og er kendt af tusindvis af astronomiinteresserede gennem sin YouTube-kanal “Space with Sarah”. I 2025 har hun desuden vundet Kirstine Meyer Mindelegat – en pris, SNU (Selskabet for Naturlærens Udbredelse) giver til personer, der er med til at fremme forskning og uddannelse inden for naturlærens område.
Særlig information
Dørene åbner kl. 18.30, hvor det vil være muligt at købe en forfriskning og nyde den aktuelle udstilling Ad Lucem i Bibliotekssalen.
Vi gør opmærksom på, at foredraget er på dansk.
Dette arrangement indgår i Rundetaarns foredragsrække Den Astronomiske Time og kan købes som del af en kombibillet med alle seks foredrag. Læs vilkår og køb kombibilletten her.
Arrangementet er en del af LYSÅR 2026 i Rundetaarn. Året er en fejring af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Oplev lys i musik, talks, workshops og meget mere i Rundetaarn.
Liv på Mars? Hvad, hvordan og hvad nu?
Mød en af forskerne bag den nyligt offentliggjorte astronomiske opdagelse: de stærkeste tegn på forhistorisk liv på Mars til dato!
Rundetaarn inviterer til gratis morgenforedrag d. 1. oktober med Professor John Leif Jørgensen. Han er leder af Måling og Instrumenteringsgruppen på DTU Space og har været med til at bygge instrumentet PIXL på Mars-roveren Perseverance – et instrument, som sidder helt ude på spidsen af en robotarm, og som har spillet en central rolle i opdagelsen.
Til foredraget kan du blive klogere på, hvad det præcis er, forskerne har fundet på Mars, hvorfor de mener, at det har med liv at gøre, og hvorfor det er så svært at finde det helt deroppe på Mars. John Leif Jørgensen bliver introduceret af astrofysiker og astronomisk konsulent i Rundetaarn, Christina Toldbo. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til dem begge.
Så kom forbi Rundetaarns Bibliotekssal, og få den nyeste forskning serveret sammen med morgenkaffen, der kan købes i caféen. Foredraget er helt gratis, men hent din billet via linket, da der er et begrænset antal pladser. Efter foredraget er du velkommen til at blive hængende og se udsigten over København, eller den aktuelle udstilling “Skyggearkivet”.
Inden da kan du lytte til radioprogrammet Genstart hvor John Leif er dagens gæst den 22. september.
Den Astronomiske Time
Foredraget er det første i rækken af denne sæsons “Den Astronomiske Time”, som handler om rummet og den måde, vi opfatter det på. Der vil være et arrangement tilknyttet “Den Astronomiske Time” én onsdag om måneden i vinterhalvåret. Følg med på Rundetaarns hjemmeside for information om de kommende arrangementer.
Er vi alene i universet eller findes der udenjordisk liv?
Performance og talk mødes denne særlige aften i Rundetaarn, når Sonja Strange udfolder videoværket PANSPERMIA – from Moon Europa with Love og bogen Ingen Lyd. Efterfølgende udforsker Strange, i samtale med Frederik Dirks Gottlieb, om vi er alene i universet, eller om der findes udenjordisk liv.
I aftenens første del – performancen – folder kunstner Sonja Strange sit projekt Panspermia ud, der består af videoværket PANSPERMIA – from Moon Europa with Love og bogen Ingen Lyd. Projektet tager bl.a. udgangspunkt i Flyvertaktisk Kommandos UFO-arkiv, hvor Sonja Strange har fået tilladelse til at bruge ord fra de observationer som er registreret i Danmark i årene 1978-2002. I videoværket præsenteres publikum for to alien-arketyper: en menneskelignende humanoid og en mere monstrøs skabning. Disse træder ud af skærmen og manifesterer sig fysisk for publikum.
Gennem tekst, lyd og musik fra Jupiters fjerdestørste måne, Europa, kommunikerer de to væsener med hinanden og med publikum i en sanselig og dragende performance. Stemningen skifter – som var vi på kanten af et sort hul, hvor vi i det ene øjeblik er ved at blive opslugt, og i det næste befinder os på den anden side.
I aftenens anden del taler Sonja Strange med podcastvært Frederik Dirks Gottlieb. Samtalen vil tage fat i spørgsmålet om udenjordisk liv med afsæt i Flyvevåbnets UFO-arkiv – en samling observationer, indrapporteret af helt almindelige mennesker i perioden 1978 til 2002. Talken modereres af astrofysiker og astronomisk konsulent I Rundetaarn, Christina Toldbo.
Sonja Strange arbejder stedsspecifikt, og undersøger det givne steds historiske, biologiske, geologiske og mytologiske lag – en udforskning af vores fælles, sammensatte verden. Strange skaber derefter en ny fortælling af performativ karakter, som udvikler sig til bl.a. videoværker.
Frederik Dirks Gottlieb er journalist, forfatter på “UFO-Mysteriet” og radio-/podcastvært på blandt andet “Only in America” på Radio4 og “Jagten på det evige liv” på DR.
Christina Toldbo er ph.d. fra DTU Space i navigationssystemer til rumfart og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i planetfysik og bemandet rumfart. Hun har arbejdet for både for ESA og NASA, og er nu astronomisk konsulent i Rundetaarn.
Sneak peek på uudgivet værk af Ursula Andkjær Olsen
Fordyb dig i Ursula Andkjær Olsens tekster, når hun i forbindelse med udstillingen TID*MULD*STJERNE besøger Rundetaarn for at udføre en performativ oplæsning af det endnu ikke udgivne værk Transformationsmanualen.
Forfatterens nye værk, Transformationsmanualen, udforsker og sammenfletter forskellige niveauer af erfaring – fra det helt nære og trivielle til det samfundsmæssige, historiske og kosmologiske. Teksterne undersøger, hvordan disse lag af virkeligheden påvirker hinanden, og hvordan transformation kan forstås som en grundlæggende proces i både menneskelivet og universet.
Transformationsmanualen er skabt i samarbejde med billedkunstneren Sophia Kalkau, hvis visuelle udtryk spiller en central rolle i værkets æstetiske og konceptuelle univers. Sammen har de udviklet en bog, der ikke blot udfordrer grænserne mellem litteratur og billedkunst, men også inviterer læseren til at reflektere over forvandlingens nødvendighed og uundgåelighed.
Værket forventes at udkomme til september i år, og oplæsningen vil give publikum en unik mulighed for at opleve et første indblik i teksterne, inden de bliver tilgængelige for offentligheden.
Ursula Andkjær Olsen (1970) er født op opvokset i København. Hun er forfatter og digter, kendt for sin eksperimenterende litteratur, der tager inspiration fra klassisk musik og samfundet omkring hende. For hendes arbejde har hun blandt andet modtaget Kritikerprisen i 2005 og Kunstfondens hædersydelse i 2017.
MorgenDAC i Rundetaarn – hvornår skal vi transformere, og hvornår skal vi frede?
Kom og nyd morgenkaffen til MorgenDAC i Rundetaarn, når Mogens A. Andersen, Signe Wenneberg og Ida Lindberg diskuterer klima og kultur i forhold til, hvordan vi tager os af de bygninger, der allerede eksisterer. Hvornår modarbejder de forskellige hensyn hinanden? Og kunne de styrke hinandens sag?
Der er forskellige veje, man kan gå, når det kommer til at varetage de bygninger, der allerede er bygget. For nemheds skyld kan man dele perspektiverne op i to muligheder: Bygninger, der har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, kan blive fredet, så man fastholder form og udtryk. Og så er der de bygninger, der kan få nyt liv ved at blive transformeret. Her kan man bruge eksisterende byggerier til at skabe helt nye værker med de materialer, som allerede er i bygningen. Bevaringsdagsordenen er de sidste år buldret derudad. Fx i diskussionerne om den københavnske biograf Palads – om den skal rives ned eller ej. Eller med kampagnen for byggestop, der peger på, at vi skal droppe nybyggeri og nedrivning og have meget mere fokus på transformation.
Spændende gæster diskuterer
Alt dette sættes under kærlig lup, når Mogens A. Morgen, arkitekt og professor ved Aarhus Arkitektskole og forfatter til bl.a. bogen “Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag”, Signe Wenneberg, journalist, klimaaktivist og drivkraft bag “Den lille grønne avis” og Ida Lindberg, arkitekt og stifter af arkitektvirksomheden ”Over Byen Arkitekter” besøger tårnet til MorgenDAC.
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samles beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Arrangementerne afholdes af Dansk Arkitektur Center hver tirsdag inden arbejde – denne gang i Rundetaarn. Det er gratis at være med, men husk at melde dig til.
Dørene åbner 07.45 og lukker 08.20.
“Flyvende tallerken” liveshow: Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen
Vær med, når journalist og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb og astrofysiker Anja C. Andersen undersøger mulighederne for liv i rummet i et liveshow af deres populære DR-podcast ”Flyvende tallerken”.
Er der liv i rummet? Er UFO’er ægte? Og går der allerede ikke-jordisk liv rundt iblandt os?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, der stilles, når Frederik Dirks Gottlieb og Anja C. Andersen gæster Rundetaarn.
Frederik Dirks Gottlieb er journalist, forfatter på “UFO-Mysteriet” og radio-/podcastvært på blandt andet “Only in America” på Radio4 og “Jagten på det evige liv” på DR. Gottliebs tilgang til UFO-emnet er nuanceret, og der er plads til både fascination og en god portion skepsis.
Anja C. Andersen er astrofysiker og videnskabsformidler. Hun har forfattet en række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, foruden for at være en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til science.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS“.
Den Astronomiske Time: Fra teleskop til viden – hvordan ved vi, hvad vi ved om rummet?
Hvordan omsætter astrofysikere det, de ser i teleskoper, fx lyset fra fjerne galakser eller supernovaer, til viden om Universet? Astrofysiker Louise Dyregaard Nielsen gør os klogere.
Det hele starter med et teleskop. Enten på Jorden eller i rummet. Det er igennem teleskoper, at astronomer betragter universet for at blive klogere på det. De observerer fx lys fra fjerne galakser, supernovaer og stjernetåger, som de så oversætter til billeder og spektre for at forstå, hvad der foregår i Universet.
Netop det vil astrofysiker ved München Universitet, Louise Dyregaard Nielsen, fortælle om i “Den Astronomiske Time”. Altså hvordan vi overhovedet ved noget om rummet, og hvordan astrofysikere bruger lys fra verdensrummet til at forstå Universets hemmeligheder. Det er et arbejde, som også indebærer bl.a. at bygge teleskoper i Chiles Atacamaørken og operere rummissioner mere end en million km fra Jorden.
Louise Dyregaard Nielsen kommer i dette oplæg ind på, hvilke typer af data astronomer arbejder med, og hvordan de fortolker det. Hun kommer til at inddrage sin egen forskning i exoplaneter og sin erfaring fra en række observatorier i hele verden.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS og vil foregå på dansk.
Fotos: NASA, ESA, R. Kirshner (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics and Gordon and Betty Moore Foundation), and M. Mutchler and R. Avila (STScI) & Louise Dyregaard Nielsen