Sorte huller: Når lys falder ind

Tag med fysiker Lorena Magaña Zertuche på en rejse ind i de sorte hullers fascinerende verden, og oplev, hvordan forskere bruger gravitationsbølger, lys og selve tyngdekraften til at udforske universets mest ekstreme fænomener. Talken foregår på engelsk.

I århundreder har astronomi været studiet af lys. Næsten alt, hvad vi ved om universet, stammer fra det svage lys fra fjerne stjerner og galakser. Men sorte huller har åbnet et helt nyt vindue til kosmos. De er så massive, at selv lyset ikke kan slippe væk, men på trods af det er de et kraftfuldt redskab til at undersøge universet.

Når to sorte huller kolliderer, skaber de krusninger i selve rumtiden – såkaldte gravitationsbølger – som bærer spor af nogle af de mest voldsomme begivenheder i universet. Takket være observatorier som LIGO har forskere for første gang lært at “lytte” til disse bølger og dermed åbnet et helt nyt kapitel i astronomien. I 2035 vil rummissionen LISA bringe os endnu længere og gøre det muligt at undersøge kollisioner mellem kæmpemæssige sorte huller på tværs af universet.

I dette foredrag tager Lorena Magaña Zertuche publikum med ind i de sorte hullers mærkelige og fascinerende verden, hvor tyngdekraften selv bliver en budbringer. Hun fortæller, hvordan forskere bruger sorte huller til at teste Einsteins gravitationsteori, lede efter tegn på ny fysik og finde spor, der kan bringe os tættere på en forståelse af, hvordan universet fungerer.

Mød Lorena Magaña Zertuche

Lorena Magaña Zertuche er teoretisk fysiker ved det nye grundforskningscenter Center for Tyngdekraft på Niels Bohr Instituttet. Her arbejder forskerne med nogle af de største spørgsmål i moderne fysik: Hvad sker der inde i et sort hul? Hvordan hænger tyngdekraft og kvantemekanik sammen? Og hvad kan gravitationsbølger fortælle os om universets historie og udvikling?

Zertuche kombinerer teoretisk fysik, avancerede computersimuleringer og kunstig intelligens for at forstå de mest ekstreme miljøer i universet. Hun bruger sorte huller som laboratorier til at undersøge tyngdekraftens grundlæggende natur.

Arrangementet er en del af Black Hole Week, som arrangeres af Center for Tyngdekraft – et nyt grundforskningscenter ved Niels Bohr Instituttet, der forsker i tyngdekraft, sorte huller og universets mest ekstreme fænomener.

Vi gør opmærksom på at dette foredrag er på engelsk.

Oplev udstillinger og Rundetaarn

Både før og efter aftenens samtaler vil gæsterne også have mulighed for at opleve udstillingen Isens Brydninger samt Rundetaarns introudstilling Ole Rømer og den store opdagelse,. Publikum er også velkommen til at tage turen gennem den smukke Sneglegang til toppen for at nyde udsigten. Under arrangementet vil der være muligt at købe et glas vin eller most.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Gratis morgentalk: Kan kunst få os til at forstå klimaforandringer?

Start morgenen med en kop kaffe i historiske omgivelser, hvor du samtidig bliver klogere på klima, kunst og hvad man kan finde dybt i indlandsisen. Eventet er gratis, og samtalen modereres af Hakon Mosbech fra Zetland.

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i et samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne morgen.

Om deltagerne
På scenen vil du opleve kvinderne bag Visual Science Studio, nemlig Maja Friis, filmdokumentarist og visuel kunstner, samt producent Sofie Mønster.

Samtalen modereres af Zetland-medstifter Hakon Mosbech, som bl.a. har dækket arbejdsliv, forskning og løsninger på vigtige problemer.

Gratis, men booking nødvendig
Entréen til dette spændende morgenevent er ganske gratis, men det er nødvendigt at booke billet på forhånd. Rundetaarn vil efter talken være åbent for gæster, og man kan både nyde udstillingen Isens Brydninger og tage en tur til toppen og se byen stå op.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Denne talk er støttet af Carlsbergfondet.

Panelsamtale om isens hemmeligheder og klimaforandringer

Hvilke sandheder gemmer sig i isen, og hvordan skal vi forstå det i forhold til den aktuelle klimakrise? I denne samtale mødes førende klimapsykolog Solveig Roepstorff med klimaforsker Sebastian Mernild og kunstner Marie Thams til en samtale om isens gådefulde hemmeligheder, vores egen adfærd, kunstens rolle og relationen til klimaforandringer. Samtalen modereres af Zetland-medstifter Hakon Mosbech.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. I aftenen samtale dykker panelet ned i, hvilke glemte historier og sandheder om vores fortid og fremtid isen afslører? Samtalen stiller spørgsmål som: Hvordan reagerer vi som mennesker på viden om klimaforandringer? Hvad gør klimakrisen ved os som enkeltpersoner og samfund – og hvad kan vi selv gøre? Og hvordan kan kunsten hjælpe os med at udtrykke og mærke en af tidens vigtigste – og mest underdækkede – historier æstetisk og sanseligt?

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik. 

Hvem kan du opleve på scenen?

Solveig Roepstorff er psykolog med speciale i klima, forfatter til bogen “Klimapsykologi” og har sin egen psykologpraksis.. Roepstorff giver aftenens publikum et indblik i, hvordan vores adfærd og trivsel hænger sammen med klimakrisen – hvordan den påvirker os og hvordan vi påvirker den.

Sebastian Mernild er glaciolog og en af verdens førende forskere inden for klimaforandringer. Han er professor, leder af Syddansk Universitets klimacenter og har været forfatter på de to sidste hovedrapporter for FN’s Klimapanel samt medforfatter til bogen “Da kulden forsvandt” fra 2022. Han modtog i 2018 Rosenkjærprisen for at formidle tung viden på en let tilgængelig måde og var desuden nomineret til årets dansker.

Marie Thams er billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. I sit kunstneriske virke forener Thams en række forskellige medier, herunder installation, skulptur, lyd, film, poesi og performance, i et samlet kunstnerisk udtryk. Hun undersøger, hvordan vores stemmer, kroppe og handlinger formes i samspil med samfundets normer, forventninger og strømninger. Et gennemgående træk i hendes praksis er brugen af egen stemme og eget sprog, ligesom hun ofte arbejder med at dissekere og opløse strukturer og mønstre – både visuelt og tekstligt.

Hakon Mosbech er medstifter af Zetland, hvor han bl.a. har dækket arbejdsliv, forskning og løsninger på vigtige problemer. Han udgav for nylig bestselleren “Vågne timer” om, hvordan vi kan skabe et bedre arbejdsliv. Tidligere har Mosbech været fellow på Syddansk Universitet, hvor han undersøgte, hvordan journalister og nyhedsmedier kan arbejde med eksistentiel innovation i et presset informationslandskab.

Oplev også udstillingen og det historiske vingesus

Både før og efter aftenens samtaler vil gæsterne også have mulighed for at opleve udstillingen Isens Brydninger samt Rundetaarns introudstilling Ole Rømer og den store opdagelse,. Publikum er også velkommen til at tage turen gennem den smukke Sneglegang til toppen for at nyde udsigten. Under arrangementet vil der være muligt at købe et glas vin eller most.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Lyt og smag på sorte huller

De kan sluge lys og forvrænge tid og rum, og jo mere de opsluger, desto større bliver de. Kom med til en anderledes (g)astronomisk aften i Rundetaarn, hvor vi dykker helt ned i de sorte huller – både gennem vidensoplæg og gennem madoplevelser.

Denne aften i Rundetaarn skal vi udforske universets fascinerende og uforudsigelige sorte huller. Vi skal både lytte og smage – der vil nemlig både være spændende oplæg fra astrofysikken og eksperimenterende smagsoplevelser fra gastronomiens verden.

Astrofysiker Christina Toldbo, leder af Rundetaarns observatorium, og observator Cecilie Herluf leder aftenens gæster rundt i tårnet og gør dem gennem små oplæg klogere på, hvad et sort hul egentlig er, hvordan de opfører sig, og hvilken rolle tid, rum og tyngdebølger spiller.

Madkunstner Amalie Svarre står for aftenens gastronomiske indslag. Hun har ladet sig inspirere af universets mørke monstre og skabt spiselige fortolkninger af sorte huller.

Amalie Svarre er den ene halvdel af madduoen “Amalie og Floras middage”, som har skabt kunstneriske, vegetariske madoplevelser for blandt andre Golden Days, Nikolaj Kunsthal og Roskilde Festival. Duoen arbejder i krydsfeltet mellem mad, design, historie og filosofi – en tilgang, der også præger aftenens særlige fortolkning af universets mystiske fænomen.

Det skal du vide

Aftenen begynder klokken 19.00 i Bibliotekssalen, men det er muligt at komme fra 18.30, hvor aftenens gæster vil blive budt på et glas cava.

Inden aftenens arrangement vil det også være muligt at se den aktuelle udstilling Isens Brydninger og introudstillingen om Ole Rømer og den store opdagelse.

Der er pauser indlagt i aftenens program, hvor publikum kan udforske tårnet på egen hånd.

Vi gør opmærksom på at arrangementet foregår på dansk, og at der er et begrænset antal billetter i salg.
Publikum skal også være opmærksom på, at den gastronomiske oplevelse er en smagsoplevelse og ikke et egentligt måltid.

Arrangementet er en del af Golden Days-festivalen, hvor temaet i år er “Monster”.

Arrangementet indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Gratis morgentalk: Rundetaarn x Klimajournalisterne – Hvad gemmer isen på?

Nyd morgenkaffen i historiske omgivelser, og bliv klogere til denne gratis morgentalk om klimaforskning, kunst og de historier, der gemmer sig dybt under overfladen i Grønlands Indlandsis og Antarktis. Samtalen mellem kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson modereres af Sofie Mohanty Hviid fra Klimajournalisterne.

I denne talk mødes kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson fra Niels Bohr Instituttet i en samtale om is som arkiv, materiale og vidne til klimatiske forandringer. 

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i et samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne morgen.

I samtalen deler kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson deres erfaringer fra samarbejdet bag Isens Brydninger og giver et indblik i arbejdet med iskerner, billedmateriale, feltobservationer og de processer, der ligger bag udstillingen.

Samtalen modereres af journalist Sofie Mohanty Hviid, der er medstifter af Klimajournalisterne og specialiseret i formidling af klima, natur og bæredygtighed. Hun står blandt andet bag podcastene Domino Effekten og Det vi burde tale om.

Om deltagerne
Maja Friis er filmdokumentarist og visuel kunstner. Hendes praksis går på tværs af videnskab og kunst, hvor hun undersøger naturens sensitivitet og transformationer. Hendes arbejde har bl.a. været vist på Kunsthal Charlottenborg under CPH:DOX, BLOOM, Copenhagen Light Festival, i danske biografer samt ved internationale filmfestivaler. Maja Friis står sammen med producent Sofie Mønster bag Visual Science Studio, som gennem installationer, film og foredrag omsætter de uhåndgribelig data til følelsesmæssige og håndgribelige oplevelser. De er netop nu aktuelle med Isens Brydninger i Rundetaarn, som denne morgentalk tager udgangspunkt i.

Anders Svensson er lektor ved Sektionen for Is, Klima og Geofysik, Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københanvns Universitet. Han har mere end 30 års erfaring med arbejdet med iskerner og deres afslørende data om klimaet og planetens historie.

Sofie Mohanty Hviid er medstifter af Klimajournalisterne og specialiseret i formidling af klima, natur og bæredygtighed. Hun står bag podcastene Domino Effekten og Det vi burde tale om.

Gratis, men booking nødvendig
Entréen til dette spændende morgenevent er ganske gratis, men det er nødvendigt at booke billet på forhånd. Rundetaarn vil efter talken være åbent for gæster, og man kan både nyde udstillingen Isens Brydninger og tage en tur til toppen og se byen stå op.

Talken indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Denne talk er støttet af Carlsbergfondet.

Lyt til “Isens brydninger”– en podcast af Klimajournalisterne 

I forbindelse med udstillingen Isens  brydninger af Visual Science Studio, har Klimajournalisterne skabt tre lydfortællinger om iskerneboringer, iskrystaller og den dybe tid. 

Afsnit 1: En tidsrejse gennem isen.

Grønlands indlandsis er en gigantisk tidsmaskine. Ved at bore dybt i isen, rejser forskere som Dorthe Dahl Jensen og Anders Svensson titusinder af år tilbage i tiden og henter viden, der kan hjælpe os til at forstå en varmere fremtid. Dette er den første af tre lydfortællinger om isen og den dybe tid, alle tre er skabt i forbindelse med udstillingen Isens Brydninger i Rundetaarn i København.

Afsnit uploades løbende. Du finder alle tilgængelige afsnit af podcasten “Isens brydninger” her.

Alle afsnit er produceret af Søren Bjørn-Hansen og Sofie Hviid fra Klimajournalisterne og projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.   

Talken er også en del af K7, hvor unge under 27 har gratis adgang i flere af landets kulturinstitutioner i uge 37. Et andet K7-event er Stjernebar med strygere.

Foredrag med Albert Sneppen: Lys på tværs af tid

Albert Sneppen gæster Rundetaarn en sidste gang, inden forskerkometen sætter kurs mod det store udland. Her vil han med udgangspunkt i sin egen forskning fortælle om lyset som nøglen til at forstå universets gåder – og om sit eget helt særlige forhold til Rundetaarn, hvor han siddende på gulvet i Observatoriet fik en aha-oplevelse.

Lys er meget mere end det, vi ser omkring os. Når vi retter blikket mod stjerner, galakser og sorte huller, ser vi samtidig tilbage i tiden. Lysets endelige hastighed betyder nemlig, at universet altid viser sig for os med en forsinkelse – og jo længere væk vi kigger, desto længere tilbage i historien rejser vi.

I dette foredrag tager astrofysiker Albert Sneppen publikum med på en rejse gennem nogle af astronomiens nyeste opdagelser. Med udgangspunkt i sin egen forskning fortæller han om en ny slags lys udsendt fra sorte huller, om spektakulære kosmiske eksplosioner med temperaturer på milliarder af grader, og om hvordan disse fænomener giver os et unikt indblik i forhold, der minder om dem, der fandtes i universets allerførste øjeblikke.

Foredraget kredser om lyset som nøgle til vores forståelse af kosmos – fra Ole Rømers banebrydende erkendelse af lysets hastighed til nutidens forskning, hvor lysets rejse gennem rummet afslører objekter og begivenheder så fjerne, at de strækker sig på tværs af tid.

Albert Sneppen vil desuden fortælle historien om en særlig opdagelse gjort i de tidlige morgentimer under kuplen i Rundetårn – en oplevelse, der knytter fortidens astronomiske traditioner sammen med nutidens forskning i universets største mysterier.

Oplev også udstillingen og udsigten
Det vil også være muligt for gæster at blive efter talken, købe et glas vin og opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, og ikke mindst introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse. Der vil også være mulighed for at tage turen op på toppen og se solen gå ned.

Talken er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Moderne DNA-forskning: Hvordan lys førte til frikendelse for mord

Hør professor Mette Nyegaard fortælle om moderne DNA-forskning, og om hvordan hendes forskning kastede nyt lys over en af Australiens mest omtalte mordsager og blev afgørende for frifindelsen af Kathleen Folbigg efter næsten 20 år i fængsel.

I samarbejde med Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) præsenterer Rundetaarn en række foredrag med udgangspunkt i lys. Dette er det tredje af fire.

I 2023 blev australske Kathleen Folbigg frifundet for drabet på sine fire børn efter næsten 20 års fængsel. Sagen, der betragtes som en af Australiens største justitsmord, blev vendt af ny genetisk forskning, bl.a. med afgørende bidrag fra danske forskere.

I dette foredrag i Rundetaarn fortæller professor Mette Nyegaard om den forskning, der førte hendes forskningsgruppe ind i den spektakulære sag. Hun dykker ned i de lys- og fluorescensbaserede teknologier, som gør det muligt at aflæse DNA med stor præcision – metoder, der blev centrale i arbejdet med at forstå børnenes dødsfald.

Lysbaseret forskning fører til retssikkerhed
Gennem forskning i genetik og det calciumbindende protein calmodulin opstod en ny biologisk forklaring på dødsfaldene, som udfordrede den oprindelige dom. Mette Nyegaard fortæller om forskningsresultaterne – både dem, der var udviklet længe før sagen, og dem, der opstod undervejs, og om hvordan de blev afgørende i processen, der førte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Foredraget giver indblik i, hvordan lysbaseret forskning kan få betydning langt ud over laboratoriet, og hvordan moderne genetiske teknologier kan få afgørende konsekvenser for både retssikkerhed og retfærdighed.

Professor Mette Nyegaard er afdelingschef for Afdeling for Medfødte Sygdomme på Statens Serum Institut og en af Danmarks førende forskere inden for genetiske årsager til arvelige sygdomme og pludselig hjertedød.

Nyd også både vin og kunst
Det vil også være muligt for gæster at blive efter talken, købe et glas vin og opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, og ikke mindst introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse.

SNU-medlemmer får rabat til dette foredrag ved brug af en rabatkode. Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.

Vi gør opmærksom på, at foredraget vil blive optaget (ingen ansigter blandt publikum vises).

SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets vicepræsident.

Talken er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Fra mønstergenkendelse til AI: Når maskiner lærer at se

Du er omgivet af automatisk billedanalyse – fx i trafikken, i din telefon og hos lægen – helt uden du tænker over det, men hvordan lærer man egentlig en maskine at se? I dette foredrag gør professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, dig klogere på netop dette, og hvordan billedanalyse har udviklet sig rent teknologisk gennem tiden. Efter foredraget vil SNU afholde åben reception og uddele Kirstine Meyers Mindelegat.

I samarbejde med Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) præsenterer Rundetaarn en række foredrag med udgangspunkt i lys. Dette er det fjerde og sidste.

Automatisk billedanalyse er i dag en integreret del af vores hverdag. Vores ansigter genkendes, når vi logger ind på mobiltelefonen, nummerplader registreres automatisk ved broer og betalingsanlæg, biler aflæser vejskilte og overvåger trafikken omkring sig, og digitale værktøjer hjælper læger med at analysere røntgenbilleder og scanninger. Samtidig overvåges industrielle produktionslinjer af kameraer, og satellitbilleder bruges til automatisk at kortlægge havis i Arktis.

Men hvordan lærer en maskine egentlig at “se”?

I dette foredrag fortæller professor og præsident for SNU, Rasmus Larsen, om udviklingen inden for automatisk billedanalyse gennem de seneste 50 år – fra de første eksperimenter med mønstergenkendelse til nutidens avancerede algoritmer og kunstige intelligens.

Det hele starter med lys
Udgangspunktet for al billedanalyse er lys. Digitale kameraer registrerer lys på nogenlunde samme måde som det menneskelige øje gennem røde, grønne og blå bølgelængder, mens andre billedteknologier arbejder i eksempelvis infrarødt, ultraviolet eller røntgenspektret. Ved hjælp af algoritmer og stor regnekraft kan disse data omsættes til billeder og analyser, der gør det muligt for computere at identificere mønstre, objekter og sammenhænge.

I foredraget denne aften, hvordan kvaliteten af billeder, udviklingen af algoritmer og adgangen til store datamængder har været afgørende for feltets udvikling – og på de store visioner, gennembrud og skuffelser, der har præget forsøget på at reproducere det menneskelige syn.

Samtidig fortælles historien om, hvordan automatisk billedanalyse voksede frem som forskningsfelt i Danmark. Med dannelsen af Dansk Selskab for Automatisk Genkendelse af Mønstre (DSAGM) i 1975 blev grundstenen lagt til et forskningsområde, der i dag findes på alle danske universiteter med teknisk og naturvidenskabelig profil og an1vendes på tværs af næsten alle fagområder.

Foredraget holdes af Rasmus Larsen, en af Danmarks centrale forskere inden for computer vision, billedanalyse og kunstig intelligens. Rasmus Larsen er professor ved DTU Compute og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU).

Kirstine Meyers Mindelegat
Foruden foredraget vil Selskabet for Naturlærens Udbredelse uddele Kirstine Meyers Mindelegat. Kirstine Meyer spillede en central rolle i formidlingen af dansk naturvidenskab frem til hendes død i 1941. SNU har uddelt legatet i hendes minde siden 1942 til en dansk studerende eller kandidat, til at fremme deres uddannelse eller forskning på naturlærens område.

Program
Tiderne er vejledende.

19.00
Velkomst v. Anja C. Andersen

19.05
Foredrag med Rasmus Larsen

20.00
Kort pause

20.10
Introduktion til Kirstine Meyers Mindelegat v. Rasmus Larsen

20.15
Tale v. Rundetaarns direktør Jeanette Bursche

20.20
Overrækkelse af Kirstine Meyers Mindelegat

20.30
Reception

Oplev også den aktuelle udstilling
Det vil denne aften også være muligt for gæster at opleve den aktuelle udstilling i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, Isens brydninger, introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse, og købe et glas vin.

SNU-medlemmer får rabat til dette foredrag ved brug af en rabatkode. Er du medlem? Kontakt SNU for mere information om rabatkoden.

Vi gør opmærksom på, at foredraget vil blive optaget (ingen ansigter blandt publikum vises).

SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi. Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, fysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets vicepræsident.

Foredraget er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Rundetaarn x Art Matter Mornings: Rundvisning med kuratorer

Få et skud kunst til morgenkaffen, før arbejdsdagen begynder. Denne tirsdag morgen kl. 8.30 inviterer kuratorerne bag udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys på rundvisning inden normal åbningstid. Oplev en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys fortolket af otte kunstnere med inspiration fra videnskabens verden.  

Sæt hak ved et kulturelt indslag, allerede inden du er mødt på arbejde. I Rundetaarn åbner vi denne tirsdag ekstraordinært tidligt dørene til udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys og sætter kaffen over. Kuratorerne, Veronica Rigét og Biba Fibiger, står nemlig klar til at tage dig med på rundvisning i udstillingen, der har lyset som fælles omdrejningspunkt.

Udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys inviterer dig ind i et rum mellem det faktuelle og det sanselige. Her møder du værker, der visuelt forbinder videnskab med kunstneriske udtryk – inspireret af forskning og citater fra markante videnskabsfolk som Jocelyn Bell Burnell, Cecilia Payne-Gaposchkin og Vera Rubin.  

Hver kunstner tager udgangspunkt i udvalgte forskerstemmer og fænomener og omsætter dem til deres eget visuelle sprog. Undervejs vil du opleve værker i forskellige medier – fra glas og fotografi til video og installation – som alle kredser om lysets mange betydninger for os som mennesker. 

Som kuratorerne bag udstillingen formulerer det, er det ikke en udstilling, der formidler forskning direkte. I stedet undersøger den lys som noget, vi både kan vide noget om – og mærke. Undertitlen ‘samtaler om lys’ peger netop på dette møde mellem to sprog: det videnskabelige og det kunstneriske. 

Morgenen byder naturligvis også på en gratis kop kaffe, ligesom du har mulighed for at tage turen helt op til Udsigtsplatformen og se byen stå op fra Københavns fineste udsigtspunkt. Rundvisningen varer ca. 45 min.

Arrangementet koster almindelig entrépris, men billet skal købes på forhånd, og der er et begrænset antal billetter.

I forbindelse med udstillingen har ArtMatter interviewet kuratorerne bag.
Læs hele interviewet “Perelin, Nattens skov – efterglødens skabere” her.

Om at låne fra hinandens verdener med Anja C. Andersen og Nicolai Howalt

Hvordan kan kunstner Nicolai Howalt og astrofysiker Anja C. Andersen inspirere hinanden? I denne unikke samtale i Rundetaarn udforsker de, hvordan man ved at “låne” fra andres metoder og perspektiver kan skabe noget helt nyt – noget, der ikke ville være opstået inden for deres egne faglige rammer.

Anja C. Andersen og Nicolai Howalt låner – trods deres forskellige virker – på mange måder fra hinandens verdener. Hvor Anja C. Andersen bruger billedsprog til at gøre det abstrakte forståeligt og relaterbart, gør Nicolai Howalt det konkrete mere abstrakt i sine æstetiske fotografier. Begge formår at åbne nye perspektiver for os som publikum og skabe oplevelser, der rækker ud over deres respektive fagområder. Men hvad får de selv ud af at bevæge sig ind i hinandens metoder og traditioner? Hvilke erfaringer – både berigende og udfordrende – tager de med sig tilbage til deres egne praksisser? 

Det er nogle af de spørgsmål, aftenens samtale i Rundetaarn vil forsøge at besvare. Mødet mellem de to giver et fascinerende indblik i, hvordan tværfaglig inspiration kan åbne op for nye muligheder og perspektiver. Det er en påmindelse om, at nye ting ofte opstår i krydsfeltet mellem forskellige verdener.

Samtalen modereres af kunstformidler, kurator og skribent Mathias Borello.

Krydsfeltet mellem videnskab og kunst

Det hører til sjældenhederne, at billedkunstnere tager så direkte udgangspunkt i videnskaben, som det er tilfældet i Nicolai Howalts værk Light Break, der fra kan opleves i udstillingen EFTERGLØD. Samtaler om lys i Rundetaarn fra den 15. april til den 17. juni. I arbejdet med Light Break tager Howalt et meget konkret afsæt i den dansk-færøske læge og Nobelprismodtager Niels Ryberg Finsens arbejde med lysterapi og dertil udviklede optiske instrumenter. 

Ud fra sin egen unikke og æstetiske tilgang arbejder han fotografisk med Finsens linser, hvor han retter dem direkte mod den livsgivende sol. Resultatet kan ses som en form for oversættelse, hvor det, der i udgangspunktet var nøgternt og konkret, bliver til noget æstetisk og abstrakt. Gennem sit arbejde med Light Break skaber Howalt en sanselig og nærværende analogi til, hvordan også videnskaben arbejder med at gøre det usynlige synligt og tilgængeligt for os.

Astrofysiker Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet, er højt anerkendt for sin formidable evne til at formidle komplekse videnskabelige emner til et bredt publikum. Hun benytter ofte billedsprog, der traditionelt forbindes med de litterære kunstformer, og herved gøres videnskaben mere letforståelig og relaterbar. Modtageren får mulighed for at skabe en forbindelse til emner og tematikker, der ellers kan virke for abstrakte eller utilgængelige.

En aften i hele Rundetaarn

Billetten giver også adgang til Sneglegangen og toppen af Rundetaarn, ligesom det vil være muligt at opleve den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, EFTERGLØD. Samtaler om lys, og introduktionsudstilling Ole Rømer og den store opdagelse. Publikum har mulighed for at købe lidt at drikke i baren.

Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.