Udstillinger 2027-2029

Udstillingsstrategi for 2027-2029

Kulturprogrammet er kernen i Rundetaarns formidling af stedets betydning for menneskets forståelse og udforskning af verden. Programmet skal bære fortællingen om, at hele Trinitatis-komplekset rummer historie, kirke og astronomi, der får liv i et aktuelt og relevant indhold af kunst, videnskab og arkitektur. Her kan gæster året rundt opleve skiftende udstillinger i krydsfeltet mellem kunst, historie, videnskab og astronomi og en lang række arrangementer, der spænder fra koncerter og kreative workshops til oplysende foredrag.

I Rundetaarn har vi de seneste år arbejdet målrettet på at styrke og skærpe vores udstillingsprogram. Ambitionen er, at udstillingerne også, som resten af vores program, i højere grad afspejler Rundetaarns vision og strategi, og at de formidler tydelige og relevante fortællinger, som giver publikum en klar oplevelse af, hvorfor netop disse historier bliver fortalt hos os. Vi ønsker, at hver udstilling har en klar retning og et stærkt kuratorisk greb, som gør den meningsfuld for de besøgende og giver dem en forståelse af, hvor de befinder sig.

Som led i denne udvikling ønsker vi at afprøve en ny model for udvælgelsen af udstillinger. Vi vil derfor ikke gentage det Open Call-format, vi tidligere har anvendt. Den model giver ikke mulighed for i tilstrækkelig grad at sikre, at de indsendte projekter understøtter vores strategiske ambitioner. I stedet ønsker vi selv at arbejde mere aktivt og kuratorisk med udviklingen af udstillingsprogrammet fremover.

Dette bevirker, at vi får et mere sammenhængende og ambitiøst udstillings- og arrangementsprogram, hvor den kuratoriske kvalitet og den strategiske retning er tydeligere.

I de kommende år vil vi arbejde med en række forskellige temaer, som hver især belyser nye sider af Rundetaarns historie, samtidig med at stedets betydning som national kulturarv fremhæves.

I 2027 vil vi med udstillingsåret Fyrtårn for viden og tro præsentere en ny læsning af et af Danmarks mest ikoniske kulturarvssteder. Gennem en introduktionsudstilling der varer hele året og to særudstillinger udfoldes Trinitatis-komplekset som et idéhistorisk centrum og som et monument over den forståelse af verden, der formede overgangen til det moderne samfund. I 2028 ønsker vi at samarbejde med en dansk billedkunstner og skulptør om en udstilling, der iscenesætter og fortolker historier fra Rundetaarns historie. I 2029 retter vi blikket mod 100-årsjubilæet for Rundetaarns funktion som folkeobservatorium med en udstilling og et program, der sætter fokus på tårnets betydning for offentlig astronomi og folkeoplysning.

 

Fyrtårn for viden og tro 

Med udstillingsåret Fyrtårn for viden og tro præsenterer Rundetaarn i 2027 en ny læsning af et af Danmarks mest ikoniske kulturarvssteder. Gennem en introduktionsudstilling, der varer hele året, og to særudstillinger udfoldes Trinitatis-komplekset som et idéhistorisk centrum og som et monument over den forståelse af verden, der formede overgangen til det moderne samfund.

Da Christian IV lod Trinitatis-komplekset opføre i 1600-tallet, blev kirke, universitetsbibliotek og observatorium samlet i ét bygningsværk, alle med Rundetaarn og sneglegangen som det bygningsmæssige bindeled. Tro og viden blev ikke forstået som adskilte sfærer, men som forskellige veje til erkendelse af den samme verden.

Udstillingerne tager afsæt i en central, men ofte overset erkendelse: at det moderne skel mellem tro og viden er historisk betinget. Trinitatis-komplekset vidner om en tid, hvor observation, lærdom og gudsforhold indgik i et fælles projekt, og hvor søgen efter indsigt i verden samtidig var en søgen efter indsigt i skaberværket.

Netop derfor rækker fortællingen langt ud over sin historiske kontekst. I en tid præget af hastige teknologiske forandringer, informationsstrømme og stærke forestillinger om, hvad der udgør sand viden, giver Trinitatis-kompleksets historie anledning til at genbesøge de idéer, der har formet vores forståelse af verden, af fællesskabet og af menneskets plads i det. Trinitatis-komplekset rummer ikke blot historien om sin egen tid, men også forhistorien til det moderne verdensbillede.

I 450-året for Christian IV’s fødsel genbesøger Rundetaarn den vision, der gjorde komplekset til et fyrtårn for sin samtid, og aktualiserer en kulturarv, der fortsat har betydning for forståelsen af vores fælles historie og samtid.

 

Stjerneborg

I dag tager vi det for givet, at verden kan opmåles, registreres og beskrives. Vi navigerer gennem satellitter, vejrudsigter, digitale kort og præcise tidsmålinger. Men denne forståelse er resultatet af århundreders observationer, målinger og vidensindsamling.

Med udstillingen  Stjerneborg genopliver Rundetaarn den rolle, som stedet spillede i udviklingen af netop denne viden. Udstillingen skabes i samarbejde med Yoke og vises i Bibliotekssalen, februar til august, 2027.

Udstillingen tager afsæt i Rundetaarns oprindelige navn og inspirationen fra Tycho Brahes Stjerneborg på Hven. Gennem fem tematiske kamre udfoldes de vidensfelter, som gennem flere århundreder havde deres centrum i eller omkring Rundetaarn: astronomi, kartografi, tid, meteorologi og navigation. Samtidig viser udstillingen, hvordan disse vidensformer opstod i en tid, hvor udforskningen af verden ikke blev opfattet som et alternativ til troen, men som en vej til en dybere forståelse af skaberværket.

Her møder publikum historien om, hvordan mennesker lærte at orientere sig på havene, kortlægge verden, fastsætte tiden, forudsige vejret og forstå universets bevægelser. Samtidig bliver det tydeligt, hvordan disse vidensformer ikke blot skabte ny erkendelse, men også forandrede samfund, handel, politik og menneskers selvforståelse.

Udstillingen fortæller en overset historie om Danmark og Rundetaarn som centrum for udbredelse af viden. Rundetaarn var ikke blot opført som et arkitektonisk ikon, men et sted, hvor verden blev observeret, registreret og forstået. Et sted hvor det moderne verdensbillede blev til.

Netop derfor er udstillingen aktuel i dag. I en tid hvor stadig større dele af vores hverdag bygger på målinger, data og videnskabelige modeller, minder Stjerneborg os om, hvordan viden bliver til. Gennem nysgerrighed, tvivl, målinger og vedholdende undersøgelser og ikke som færdige svar.

Udstillingen gør historien om astronomi og observation til en fortælling om vores fælles forhold til fakta, erkendelse og videnskab. Den viser, hvordan fortidens søgen efter svar fortsat former den måde, vi orienterer os i verden på.

 

Regna Firmat Pietas

Regna Firmat Pietas – “Gudsfrygt styrker rigerne” – var Christian IV’s valgsprog og indkapsler den religiøse forestillingsverden, der prægede hans tid. Gudsfrygt var ikke blot et personligt anliggende, men et grundlæggende princip for forståelsen af mennesket, samfundet og verdens orden.

Udstillingen tager afsæt i ti historiske værker, genstande og spor fra Christian IV’s verden, der hver især belyser samtidens forståelse af gudsfrygt. Genstandene danner afsæt for møder mellem fortid og nutid, hvor ti samtidskunstnere inviteres til frit at fortolke, undersøge og reagere på det historiske materiale. Udstillingen kurateres af Rundetaarn i samarbejde med kunstkonsulenterne Tania og Thomas Asbæk og vises i Bibliotekssalen, august og resten af året 2027/primo 2028.

At ofre sig for den protestantiske sag. Gudsfrygt. Guds vrede og straf. Centrale begreber fra Christian IVs religiøse univers kan i dag være vanskelige at forstå, fordi de ikke længere udgør en naturlig del af vores fælles forestillingsverden. Alligevel var de i århundreder med til at forme menneskers handlinger, samfundets institutioner og forståelsen af verden.

Her kan kunsten åbne andre veje til erkendelse end den historiske forklaring alene. Håbet er, at kunstværkerne kan aktivere de historiske genstande på nye måder og kaste lys over betydninger, erfaringer og følelser, som ellers kan være vanskelige at få adgang til.

Ved hjælp af kunsten kan vi måske nærme os en forståelse af, hvad disse begreber betød for menneskene, der levede med dem, og om der fortsat findes noget i dem, som taler til os i dag.

Udstillingen undersøger, hvordan centrale religiøse forestillinger fra Christian IV’s tid kan fortolkes på ny og gøres nærværende gennem mødet mellem kulturarv og samtidskunst og kaste nyt lys over en verdensforståelse, der har præget vores fælles historie.

Regna Firmat Pietas giver stemme til kulturarvens religiøse dimension og undersøger gennem mødet mellem historiske genstande og samtidskunst, hvordan fortidens forestillinger fortsat kan bidrage til forståelsen af mennesket og det samfund, vi har arvet.

 

Udstillinger 2029 – historier mellem folket og de lærde

Rundetaarn er Europas ældste stadigt fungerende observatoriebygning og i århundreder var det centrum for dansk astronomi. Engang var det forbeholdt for universitetsprofessorer. I 1929 indviedes Folkeobservatoriet på toppen af Rundetaarn, et observatorium skabt til befolkningen. Siden da har besøgende kunnet betragte stjernehimlen gennem den store kikkert og forundres over universet. I 100-året for indvielsen viser Rundetaarn en særudstilling, der formidler bygningen som centrum for dansk astronomihistorie siden 1642, og hvad det vil sige at være et folkekært observatorium i 2029.

Perioden fra 1642 til 1861, hvor Rundetaarn og Bibliotekssalen fungerede som kongeligt universitetsbibliotek og -observatorium markeres desuden i årsprogrammet, idet Københavns Universitet kan fejre 550 år i netop 2029. Salen husede Københavns Universitets bogsamling, blandt hvis bøger Nationalmuseet blev født i begyndelsen af 1800-tallet. Universitetsbiblioteket blev indviet i 1657 og lå i salen i 200 år, indtil det i 1861 flyttede til nye lokaler på grund af pladsmangel.