Restaureringsarbejde: Rundetaarns observatorium restaureres i 2026. Følg med her.

Åbent 10-18.

RUNDETAARN KLASSIK: Duo MiScha – Folkemusik på flugt

Dato
27.08.2026
Tid
20:00
Pris
Voksen 110 kr. Studerende 80 kr. Barn 60 kr.

RUNDETAARN KLASSIK: Duo MiScha – Folkemusik på flugt

Kan musik afsløre lag af historie og arv på samme måde som is? Svaret får du denne aften, hvor Astrid Mikaelyan og Julie Holmegaard Schade, bedre kendt som Duo MiScha, med udgangspunkt i den aktuelle udstilling i Rundetaarn fremfører klassiske fortolkninger af folkemusikalsk verdensarv fra Armenien.

Den aktuelle udstilling, Isens brydninger, viser gennem makrooptagelser af is lag, mønstre og fortællinger og afslører på den måde aftryk af fortidens klima og menneskets påvirkning på naturen. På samme måde bærer musikken lag af historie, arv og erfaring – spor af liv, der rækker langt tilbage og stadig klinger i nutiden.

I koncerten “Folkemusik på flugt” fortolker Duo MiScha den armenske folkemusikalske verdensarv i egne klassiske arrangementer. Violinisten Astrid Mikaelyan, armensk flygtning, og akkordeonisten Julie Holmegaard Schade væver musik og fortællinger om tab, længsel og håb. Duoen spiller med krop, mimik og musikalsk indlevelse, og aftenens publikum vil kunne mærke Mikaelyan og Schades kærlighed for at formidle folkelige elementer i klassisk musik.

Koncerten skaber dermed dyb resonans med udstillingens temaer; begge åbner de for samtaler om, hvordan vi forstår vores fortid og tager ansvar for fremtiden.

En del af en række
Koncerten er den tredje i en række af fire, der fortolker hver af Rundetaarns udstillinger i løbet af 2026, som alle tager udgangspunkt i lys. I 2026 markerer vi nemlig 350-året for astronom og tidligere leder af Rundetaarn Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

De øvrige koncerter er:

26. februar: Michalak & Schermi

28. maj: Kærlighedens sange

29. oktober: NOVO Quartet

Om musikerne
Duoen blev dannet i 2014 og fandt sammen om en fælles temperamentsfuld spillestil, samt en dyb kærlighed for at formidle det folkelige element i klassisk musik. Duoen gjorde sig især bemærket i 2016 da de vandt 1. prisen ved den internationale accordeon konkurrence PIF-2016 Castelfidardo, i kategorien F, kammermusik i Italien.

Praktisk
Både før og efter koncerten vil aftenens gæster have mulighed for at fordybe sig i både udstillingen Isens brydninger og tårnets øvrige udstilling om den verdensberømte astronom Ole Rømer og hans store opdagelse af lysets hastighed.

Det vil naturligvis være muligt at købe lidt at drikke og se sig om i Sneglegangen eller på platformen på toppen.

Koncerten er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.