Bemærk: Bibliotekssalen og de aktuelle udstillinger lukker kl. 18 den 26. og 27. august grundet særarrangementer i salen.

Åbent 10-20

Stjernebar og cyanotypi på toppen af København

Dato
20.08.2026
Tid
20:00 - 22:00
Sted
Udsigtsplatformen
Pris
Voksen 60,- Studerende 40,-

Stjernebar og cyanotypi på toppen af København

Bliv inspireret af Rundetaarns astronomiske formidlere, og skab dine egne himmelske motiver med cyanotypi, mens du nyder en drink og byens fineste udsigt under aftensolen.

Den 20. august holder vi igen Stjernebar på Rundetaarns top. Aftenen byder som altid på drinks i den lille topbar, musik i højttaleren, aftensol over byen (forhåbentligt) og muligheden for at blive klogere på universet ved Rundetaarns astroformidelere. Men som noget helt særligt kan man denne aften også prøve kræfter med at fremstille sine egne himmelske billeder i smukke blå nuancer ved hjælp af den gamle fotografiske fremkaldelsesteknik cyanotypi.

Sollyset giver de blå farver
De fine blå farver i cyanotypibilleder opstår ved hjælp af kemikalier og sollys, og teknikken er nem at udføre ved at bruge en lysfølsom væske på papir eller stof, der – når eksponeret for sol eller UV-lys – frembringer motiverne.

Mai-Britt Amsler, som er grafisk designer og illustrator fra Designskolen og vant til at undervise i bl.a. serigrafi og cyanotypi, står for at guide aftenens gæster igennem processen, så alle uanset niveau kan være med.

Eksempler på cyanotypi af Mai-Britt Amsler

Kig også på solen eller på kunst
På udsigtsplatformen vil Rundetaarns astronomiske formidlere stå med et teleskop med særligt solfilter, der gør, at man kan se mod solen og opleve solpletter, og stille store og små spørgsmål om universet.

I Bibliotekssalen længere nede i tårnet kan aftenens gæster nyde den aktuelle udstilling Isens Brydninger, hvor iskrystaller fra den grønlandske indlandsis undersøges under polariseret lys, ligesom man kan blive klogere i årets introudstilling, Ole Rømer og den store opdagelse, om Ole Rømer og hans opdagelse af lysets hastighed.

Drop forbi til et glas eller en snak
Aftenens Stjernebar giver mulighed for at købe drinks i den lille Topkiosk. Både formidling og cyanotypitryk er (gratis) tilbud, uden krav om deltagelse. Vi gør dog opmærksom på, at dette ikke er et børnearrangement (hold øje med vores program, fx i efterårsferien, for cyanotypiworkshop til børn og familier).

Der er ingen forudtilmelding til Stjernebar, og det koster blot almindelig entré. Vi gør opmærksom på, at der kan opstå kø og ventetid i løbet af aftenen, grundet begrænset plads – det gælder både adgang til tårnet og at forsøge sig med cyanotypitryk.

Bemærk
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke i Rundetaarn eller at ryge på platformen. Hvis vejret ikke tillader at være under åben himmel, rykker vi arrangementet indenfor i Rundetaarn.

Rundetaarns Observatorium er endnu ikke fuldt åbent, men der er mulighed for at kigge inden for i den nyrestaurerede kuppel. Aftenens astronomiske formidling foregår primært ved et særligt mobilteleskop.

Arrangementet indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.