Bemærk: Rundetaarn er lukket og genåbner til Kulturnatten kl. 18 – kun adgang med kulturpas!

Åbent i dag kl. 10-18

Stjernekig og astronomiske samtaler

Dato
08.03.2023
Tid
19:00
Sted
Rundetaarn
Pris
60 kr.-120 kr.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med musik, historie og nye tanker i unikke omgivelser på toppen af det gamle tårn.

På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. Her har astronomer set på stjerner i flere hundrede år, og tirsdag og onsdag aften i vinterhalvåret kan også tårnets gæster kigge ud i verdensrummet gennem den store linsekikkert fra 1929.

Tættere på stjernerne

Men der er mere at sige om rummet, vores plads i det og vores opfattelse af det. Derfor kan du som noget helt nyt opleve ”Stjernekig og astronomiske samtaler” med spændende foredragsholdere, stemningsfuld musik og naturligvis stjernerne og planeterne helt tæt på.

Det sker fra oktober til marts, og programmet vil variere fra gang til gang. Afhængig af deltagerantal foregår arrangementerne også i Bibliotekssalen. Det kræver særskilt billet at deltage i arrangementet. Husk varmt tøj hvis arrangementet er programlagt i Observatoriet!

Program forår 2023

Hvad er exoplaneter? (UDSOLGT)
Onsdag den 25. januar kl. 17
Billetpris 60 kr.
Er der mulighed for liv på exoplaneter? Vi inviterer til et intimt oplæg med astrofysiker Christina Toldbo, der også er observator i Rundetaarn.

Lys i mørket
Onsdag den 8. februar kl. 19
Billetpris 60 kr.
Astrofysiker Tina Ibsen stiller skarpt på universets lys og trækker tråde til den verdensberømte astronom Ole Rømer, der selv slog sine folder i Rundetaarn.

Kvinder i astronomien (UDSOLGT)
Onsdag den 8. marts kl. 19
Billetpris 120 kr.
Vi fejrer kvindernes internationale kampdag ved at sætte fokus på kvinder i astronomien i selskab med astrofysikeren, professor Anja C. Andersen. Anja C. Andersen har også lagt navn til en kage fra La Glace, som vi skal smage på aftenen, efter at den er blevet introduceret af konditoriet.
Billetprisen er inkl. kage.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.