Bemærk: Bibliotekssalen og de aktuelle udstillinger lukker kl. 18 den 26. og 27. august grundet særarrangementer i salen.

Åbent 10-20

Jorden Rundt

Tag jeres børn med på en musikalsk jordomrejse med Jorden Rundt med Malene Kjærgård. Gå på opdagelse i Malenes morfars gamle rejsekuffert, der er fuld af historier, souvenirs og spændende fund fra hele verden.

Hvorfor er der i grunden aldrig helt stille på Cuba? Hvorfor hænger der en klokke henover Yukonfloden? Hvorfor kaster de med farver i Indien og lotusblomster i Thailand? “Jorden Rundt” er jazz i børnehøjde, der lader sig inspirere af musik fra forskellige lande.

Børnene kommer med på en interaktiv musikalsk rejse, hvor de bl.a. vil være med til “Mardi Gras” i New Orleans, en hæsblæsende farvefest i Indien, se kirsebærtræerne blomstre i Japan og drømme stort til lotusfest i Bangkok. Børnene vil møde historier, der giver dem en fornemmelse af, at alle Jordens børn i grunden har meget til fælles. 

Det bliver svært at sidde stille, når de mange farver, lyde, stemninger og indtryk skyller ind over publikum. Både børn og voksne inviteres til at være en del af koncerten og hvordan historien denne dag udvikler sig.

Malene Kjærgård fortæller om Jorden Rundt.

“Jorden Rundt” blev tildelt DMA ”Børnejazzprisen” i 2020.

Varighed: 45-50 min

Dørene åbner kl. 9.30
Koncerten begynder kl. 10

Anbefalet aldersgruppe: Børn 4-10 år og deres voksne

Medvirkende:
Malene Kjærgård – Sang
Maj Berit Guassora – Trompet
Regin Fuhlendorf – Guitar
Tobias Dall – Kontrabas
Victor Dybbroe – Percussion

Ole Rømer Challenge: Test dig selv i Sneglegangen

Det kan være hårdt arbejde at bevæge sig op og ned ad Sneglegangen! Hvor mange gange kan du klare turen? Deltag i Ole Rømer Challenge under Golden Days Festival og prøv kræfter med Sneglegangen i Ole Rømers ånd.

Selv hvis man leder længe, er det svært at finde nogen, der har haft et lige så mange spændende jobs som astronomen Ole Rømer. Han arbejdede nemlig ikke kun som direktør for Observatoriet på toppen af Rundetaarn – han har også prøvet kræfter som politimester, borgmester, brandchef, skoleleder, højesteretsdommer og meget mere!

Men Rømer lavede ikke det hele selv. Han havde også brug for at sætte andre i sving, og derfor ville han gerne vide, hvor meget arbejde en person egentlig kunne klare på en dag. For at finde ud af det, lavede han et eksperiment i Rundetaarn i 1690. Her bad han to stærke og unge soldater om at gå op og ned ad Sneglegangen – igen og igen – indtil de ikke kunne mere. Det blev til 60 gange på fire en halv time, og det syntes Rømer var meget passende.

Tag udfordringen op

Som en del af årets Golden Days Festival, der har arbejde som tema, kan de besøgende børn tage udfordringen op og selv prøve kræfter med Sneglegangen! Hvilken bane vælger du? Den yderste med en stigning på 10 procent? Eller den inderste, der er endnu mere stejl med hele 33 procent?

Bare rolig, du behøver ikke at gå lige så mange gange som Ole Rømers soldater. I vores minieksperiment skal du bare se, hvor mange ture du kan klare op og ned på fire og et halvt minut. Husk, at én tur kun tæller, når du både har været oppe og nede igen. Starten finder du ved en af Sneglegangens ruder – så hold godt øje!

Vind et årskort

Når du er færdig, kan du tage et billede af dig selv og Sneglegangen og lægge det op på Instagram. Husk at skrive, hvor mange ture du klarede, og brug hashtagget #oleromerchallenge

Når du gør det, deltager du i konkurrencen om et årskort til Rundetaarn for dig og din familie. Så kan I komme tilbage og prøve kræfter med Sneglegangen, lige så tit I vil!

Arrangementet er en del af Golden Days Festival, der i 2024 har temaet “På arbejde”.

Ole Rømer Challenge: Test dig selv med Ole Rømer

Bliv kongens postbud i sommerferien

I skolernes sommerferie kan børn træde i Christian IV’s tjeneste og få meget mere at vide om kongen i anledning af, at det er 400 år siden, han grundlagde det danske postvæsen.

Rundetaarn blev opført af Christian IV med mursten i de kongelige farver gul og rød. De samme farver blev i mange år brugt af det danske postvæsen, og det er ikke tilfældigt. Det var nemlig Christian IV, der grundlagde postvæsenet, da han den 24. december 1624 udstedte en forordning om postbude.

I anledning af 400-års jubilæet kan du i sommerferien blive postbud i Rundetaarn. Ved indgangen kan du tage et brev, som du kan udfylde med bogstaver, når du finder de gule og røde bobler i hele tårnet.

Ved hjælp af boblerne kan du finde det hemmelige ord, men også få meget mere at vide om Christian IV og hans forhold til Rundetaarn.

Sommerferieaktiviteten for børn er gratis, når entréen til Rundetaarn er betalt.

Tegn dit eget frimærke på ENIGMA

Når du har fundet frem til det hemmelige ord, kan du tage dit brev med til ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation‍, som ligger på Øster Allé 3 lige ved Trianglen på Østerbro i København.

Hvis du medbringer brevet med det hemmelige ord, får du til og med den 29. september 2024 gratis adgang på ENIGMA for alle børn op til 18 år. Børn under 10 år skal følges med min. 1 betalende voksen.

På ENIGMA kan du opleve historien om dengang, Christian IV satte Danmarks kommunikation i system, og mange flere historier. Du kan også tegne og få trykt dit helt eget frimærke til at tage med hjem – helt gratis.

Læs mere om ENIGMA

Familierundvisning: Kongen og hans tårn

Hvem var han egentlig, Christian IV, der blev konge som kun 11-årig? Hvad var det for en tid, han levede i? Og hvorfor byggede han Rundetaarn? 

Det var Christian IV, der fik bygget Rundetaarn. Han blev født den 12. april 1577, og i anledning af hans fødselsdag inviterer Rundetaarn til et spændende arrangement for børn dagen efter med rundvisninger, hvor der er rig mulighed for at lære kongen bedre at kende.  

Dagen byder på to rundvisninger på omkring en halv times varighed:

Rundvisning kl. 14 (udsolgt)

Rundivisning kl. 15

Mødested: Ved porten til Rundetaarn.

Billetterne, der også inkluderer adgang til resten af Rundetaarn, kan købes på forhånd for 40 kr. stykket. 

Anbefalet aldersgruppe: 5+

Mød kongen og skab fantastiske tårne

Resten af dagen er også fyldt med spændende oplevelser for hele familien. Mellem kl. 13 og 16 kan I være heldige at få øje på kongen selv eller hans hofdamer, når de tager på spadseretur i det gamle tårn. De byggelystne kan også gøre konge kunsten og skabe fantasifulde tårne i det åbne kreaværksted ”Byg som kongen”. Rundetaarn stiller alle materialer til rådighed. Værkstedet kræver ikke særlig billet, men bemærk, at der kan være begrænsede pladser. 

En kongelig fødselsdagsfejring

I anledning af Christian IV’s fødselsdag inviterer Rundetaarn til en festlig dag for børn og deres voksne, hvor der er rig mulighed for at lære kongen bedre at kende og træde i hans fodspor. Og hvem ved – måske møder I også Christian IV selv og hans hofdamer?

Det var Christian IV, der byggede Rundetaarn, og det var ikke det eneste, han gjorde. Faktisk forsynede han København og resten af Danmark med bygningsværker, der er så sjove, skøre og sære, at man stadig taler om dem. Christian IV blev født den 12. april 1577, og i anledning af hans fødselsdag inviterer Rundetaarn til et spændende arrangement for børn dagen efter. I dagens anledning har vi inviteret fødselaren selv, der ledsaget af sine to hofdamer vil besigtige sit gamle tårn. Kongen og hans følge kan opleves i hele Rundetaarn fra kl. 13-16.

Måske får I et glimt af kongen, når han går tur i sit runde tårn?

Familierundvisninger: Kongen og hans tårn

Dagen byder også på to rundvisninger i børnehøjde, hvor du kan høre meget mere om Christian IV og hans runde tårn. For hvem var han egentlig, Christian IV, der blev konge som kun 11-årig? Hvad var det for en tid, han levede i? Og hvorfor byggede han Rundetaarn?

Der er rundvisninger på omkring en halv times varighed kl. 14 og kl. 15. Uanset om du er barn eller voksen, koster en billet til rundvisningerne 40 kroner, der også inkluderer entré til Rundetaarn. Der er mulighed for at købe billetter på forhånd til rundvisningerne, der har et begrænset antal pladser.

Familierundvisning kl. 14 (UDSOLGT)
Mødested: Ved porten til Rundetaarn.

Familierundvisning kl. 15 – Køb billet her.
Mødested: Ved porten til Rundetaarn.

Kreativt værksted: Byg som kongen

Du kan også prøve at gøre den byggeglade konge kunsten efter ved at lave fantasifulde tårne i det kreative drop-in værksted ”Byg som kongen”. Rundetaarn stiller alle materialer til rådighed i værkstedet, der er åbent mellem kl. 13 og kl. 16 for alle byggeglade gæster, der har betalt entré.

Christian IV’s fødselsdagsfejring i Rundetaarn er en del af arrangementsrækken “Den Historiske Time” – et nyt format, der dykker ned i det gamle tårns historie gennem alt fra rundvisninger og foredrag til fællessang.

Den Lille Kulturnat: Træn som en astronaut i Rundetaarn

Husk kulturpasset, når børnenes svar på Kulturnatten løber af stablen den 15. marts. I Rundetaarn lader vi os inspirere af Andreas Mogensen – den første dansker i rummet – og træner som astronauter. Måske bliver du den næste?

Den danske astronaut Andreas Mogensen har været på mission på Den Internationale Rumstation ISS, hvor han har boet og arbejdet i over et halvt år.

I fremtiden kan vi også rejse til rumstationer, til Månen og endda til Mars og der bliver brug for endnu flere dygtige videnskabsfolk og astronauter som Andreas Mogensen, der tager på rummission.

Har du hvad der skal til? Træn som en astronaut i Rundetaarn under Den Lille Kulturnat og find ud af det!

Styrketræning, stjernekikkerter og astronautmad

På dagen får alle små astronaut-aspiranter udleveret et missionsbrief og herefter går det ellers løs med at løse forskellige prøver. Vi skal lave fysisk træning i den stejle Sneglegang, smage på astronautmad i Rundetaarns café, prøve kræfter med fingersnilde og præcision på trods af store rumhandsker og gå på opdagelse i Observatoriet på tårnets top.

Til sidst kan du designe dit missionslogo og få dit helt eget missionsbadge med hjem.

Kun adgang med kulturpas, som kan købes på kulturnatten.dk fra den 1. marts

Åbning af familieudstillingen “Himstregimser og dippedutter”

Vær med, når Lærke Bang Barfods familieudstilling åbner i Bibliotekssalen med overraskelser og forfriskninger til børn og voksne.

Et farverigt landskab har indtaget Bibliotekssalen. Med lilla græs, stribede sten, bløde træstammer og sanselige, interaktive dippedutter og himstregimser, som ingen helt ved, hvad er. 

“Himstregimser og dippedutter” er en sanselig familieudstilling skabt af kunstner Lærke Bang Barfod. Her kan børn gå på opdagelse med krop og fantasi, og selv forsøge at finde svarene på, hvad himstregimserne og dippedutterne skal bruges til. Børnene og deres voksne træder ind i en humoristisk, legesyg og abstrakt verden af former, farver, lyde og bevægelse. Her er det helt i orden at lege med, røre ved og flytte rundt på værkerne, der vækker nysgerrigheden og inviterer til udklædning, bevægelse og hulelege.

Åbning for hele familien

Tag hele familien i hånden og kom med til åbningen af udstillingen den 27. januar!

Se, om I kan finde de søde Himstreboere, når de sælsomme væsener kigger forbi udstillingen på åbningsdagen og danser med alle dippedutterne.

Der vil være lidt lækkert at spise og drikke til de første gæster.

Om kunstneren

Kunstner Lærke Bang Barfod (f. 1993) arbejder i krydsfeltet mellem kostumer, accessories, scenografi og installationskunst. Hun finder særligt sin inspiration i børns verden, egne barndomsminder og naturen, der er en uudtømmelig inspirationskilde til farver, former, teksturer og kompositioner. 

Lærke skaber multisensoriske værker i primært stof, garn, skum og metal, og har en baggrund som beklædningshåndværker, accessory- og kostumedesigner. Dette kommer også til udtryk i udstillingen, hvor man vil kunne opleve mange forskellige fantasifulde accessories, såsom handsker, perlekæder og strømper, der inviterer til udklædnings- og rollelege.

Øvrige medvirkende

Komponist af lyde og musik i udstillingen William Kjeldsberg
Danser Fie Dam Mygind
Danser Marlene Bonnesen
Koreograf Ida Cathrin Utvik
Produktionsassistent Alberte Hummelshøj Andersen 
Kostumeproduktionsassistent Frida Bang Barfod

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Beckett-fonden, Statens Værksteder for Kunst og Den Ingwersenske Fond.

Danseperformance og legeworkshop med Himstreboerne

Kom forbi familieudstillingen “Himstregimser og dippedutter” og hils på de søde Himstreboere, der elsker at lege, bevæge sig og danse.

Et farverigt landskab har indtaget Bibliotekssalen. Med lilla græs, stribede sten, bløde træstammer og sanselige, interaktive dippedutter og himstregimser, som ingen helt ved, hvad er. 

“Himstregimser og dippedutter” er en sanselig familieudstilling skabt af kunstner Lærke Bang Barfod. Her kan børn gå på opdagelse med krop og fantasi, og selv forsøge at finde svarene på, hvad himstregimserne og dippedutterne skal bruges til. Børnene og deres voksne træder ind i en humoristisk, legesyg og abstrakt verden af former, farver, lyde og bevægelse. Her er det helt i orden at lege med, røre ved og flytte rundt på værkerne, der vækker nysgerrigheden og inviterer til udklædning, bevægelse og hulelege.

På udvalgte dage kan I møde Himstreboerne – de søde, sælsomme væsner, der bor i den lilla verden. Himstreboerne elsker at lege, bevæge sig og danse. 

Dans, leg og bevægelse

Tag en voksen i hånden og kom og se dem danse med alle dippedutterne! I kan også lege med, når I sammen udforsker det finurlige landskab og alle de himstregimser, I vil møde på jeres vej.

Der er danseperformances (20 min) og efterfølgende legeworkshops (40 min) i udstillingen på udvalgte dage:

  • 11. februar kl. 09.30 og kl. 11.00 – UDSOLGT
  • 25. februar kl. 09:30 og kl. 11:00 – FÅ BILLETTER

Legeworkshops henvender sig primært til børn 2 – 6 år og deres voksne.

Jeres billet gælder til både danseperformance og workshop i udstillingen samt almindelig entré til Rundetaarn.

Dørene åbner kl. 9.15

Medvirkende

Danser Fie Dam Mygind
Danser Marlene Bonnesen
Koreograf Ida Cathrin Utvik
Komponist af lyde og musik i udstillingen William Kjeldsberg

UDSOLGT – Danseperformance og legeworkshop med Himstreboerne

  • 25. februar kl. 09:30 og kl. 11:00 – UDSOLGT

Legeworkshops henvender sig primært til børn 2 – 6 år og deres voksne.

Jeres billet gælder til både danseperformance og workshop i udstillingen samt almindelig entré til Rundetaarn.

Dørene åbner kl. 9.15

Medvirkende

Danser Fie Dam Mygind
Danser Marlene Bonnesen
Koreograf Ida Cathrin Utvik
Komponist af lyde og musik i udstillingen William Kjeldsberg

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.