Bemærk: Observatoriet er under restaurering og genåbner til oktober.

Åben 10-20.

Golden Days: På jagt efter unge mennesker i det gamle tårn

Rundetaarn er et gammelt tårn, hvis byggestil tilmed bevidst hylder alderdommen og stabiliteten. Men gennem hele sin historie har tårnet også levet i kraft af de unge mennesker, der har haft deres gang der.

Der er kommet alt fra astronomielever og studerende på Universitetsbiblioteket til nutidens studentermedhjælpere. Ja, selv H.C. Andersen var kun 14 år, da han første gang besøgte Rundetaarn. Gå på jagt i Sneglegangen og find ud af meget mere om det unge liv i det gamle tårn.

Jagten på de unge mennesker i det gamle tårn er en del af den historiske festival Golden Days, der i år undersøger ungdom som fænomen, følelse og tilstand under titlen ”Forever Young”.

Udsolgt: På sporet af ungdommen i det gamle latinerkvarter

Oplev en eksklusiv rundtur som del af Golden Days 2020.

Rundetaarn ligger i Københavns gamle latinerkvarter, som i århundreder har været præget af, at unge mennesker har levet, studeret og mødtes der. Engang skulle de videreføre det bestående – senere har de i stigende grad defineret sig selv som gruppe.

Oplev en eksklusiv rundtur til fire af de steder, der både historisk og i vore dage har dannet ramme om ungdommen, når vi kommer ind bag porten på Regensen, hører spændende historier om Studenterhuset, besøger Trinitatis Kirke, der oprindelig blev bygget som studenterkirke, og ender i Rundetaarn, som er blevet kaldt universitetets første institutbygning. Rundvisningen slutter med et godt glas vin på toppen af Rundetaarn.

Rundturen er en del af den historiske festival Golden Days, der i år undersøger ungdom som fænomen, følelse og tilstand under titlen ”Forever Young”.

Arrangementet er udsolgt.

Arrangementet gennemføres med behørig afstand og overholdelse af andre coronarestriktioner. Der tilbydes mundbind fra begyndelsen af omvisningen. På dele af omvisningen er mundbind et krav.

Snegl over grænser

I Berlin og fordelt ud over resten af Europa ligger og har ligget en række sneglegange, hvoraf flere har givet inspiration til Rundetaarns Sneglegang. Til alle tider er gode idéer nemlig trængt igennem de mere eller mindre håndgribelige mure, der har delt kontinentet.

I år er det 30 år siden, at Berlinmuren, der delte Europa i en menneskealder, faldt. Den historiske festival Golden Days har i den anledning ”1989” som tema, og Rundetaarn bidrager ved at sætte den kolde krigs delte Europa i perspektiv.

I Sneglegangen kan du gå på opdagelse efter snoede ramper og trapper i Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige. Begiv dig ud på en rejse til Europas sneglegange i Rundetaarns egen, og bliv klogere på arkitektur over grænser.

Du kan også høre Rundetaarns nye podcast om de euforiske novemberdage i 1989, hvor østtyskere fik gratis adgang til tårnet.

 

Guidet rundtur til Europas sneglegange

Varberg, Orvieto, Vatikanet, Berlin. Rundetaarn i København er ikke det ikke eneste sted i Europa, der har eller har haft en sneglegang

Hør om forbilleder og paralleller til det særprægede fænomen, når historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft efter lukketid fortæller om en arkitektonisk idé, der har bevæget sig over geografiske, politiske og religiøse grænser.

Rundturen, der krydres med historier fra Rundetaarn, slutter med et godt glas vin på toppen af tårnet.

Golden Days er en non-profit kulturorganisation, der i samarbejde med mere end 100 partnere inviterer publikum til at opleve og reflektere over vores fælles historie gennem 150 år gennem alternative og modige formidlingsformater.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.