Restaureringsarbejde: Rundetaarns observatorium restaureres i 2026. Følg med her.

Åbent 10-18.

Måneformørkelse i Rundetaarn

Oplev måneformørkelsen fra Europas ældste fungerende Observatoriebygning. Stjernebaren er åben og vores astronomer står klar til at guide, imens mørket falder på.

Den 7. september står Sol, Jord og Måne perfekt på linje og resulterer i en total måneformørkelse som kan observeres fra Danmark. En total måneformørkelse betyder at månen, når den er fuld, passerer gennem Jordens skygge. Undervejs ser det ud som om nogen har taget en gradvist større og større bid af månen, men under den totale formørkelse bliver månen ikke sort men rød. Derfor kaldes fænomenet også en blodmåne. Det skyldes vores egen Jords atmosfære som afbøjer lyset og hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem.

Program:
19.30 – Observatoriet åbner
20.00 – Månen står op
20.11 – Formørkelsen er på sit højeste
20.53 – Den fulde formørkelse slutter, men månen vil være delvist formørket frem til kl. 22.00, hvor Rundetaarn lukker.

Nyd udsynet til himmelen under et lunt tæppe på udsigtsplatformen, vi håber på tørvejr. Forfriskninger kan købes, da Stjernebaren holder særligt åbent denne aften.

Der er begrænsede billetter i salg, du skal derfor købe din billet på forhånd. Eventuelle restbilletter sælges i døren på aftenen.

Arrangementet afholdes uanset vejret, men ved regnvejr må Observatorets kuppel ikke åbnes.
Prisen er almindelig entré, 60 kr. for voksne, 40 kr. for studerende og børn er gratis.

Stjernebar i juni – musik og solkig

Udforsk kunstudstillingen, og nyd 360-graders solnedgang fra toppen af København tilsat drinks og musik, når Rundetaarn holder ekstraordinært åbent og forvandler toppen til en hyggelig torsdagsbar.

Tag en slentretur gennem Sneglegangen hånd i hånd med din udkårne eller bedste ven, drej af halvvejs i Bibliotekssalen, gå på opdagelse i den aktuelle særudstilling, og slut besøget af på toppen af Rundetaarn med kølige drinks, musik og sommersolnedgang.

Den 26. juni holder tårnet ekstraordinært åbent i både udstillingssal og på toppen, når vi bytter souvenirs og is i topkiosken ud med øl og drinks og inviterer til Stjernebar med byens bedste udsigt.

Med samme billet kan du udforske Europas ældste observatoriebygning på toppen, og se gennem kikkerten i Observatoriet. Med hjælp fra vores astronomer, hvis vejret er klart, kan du nærstudere vores nærmeste stjerne; Solen, inden de sidste solstråler går ned over byen fra udsigtsplatformen.

Da der er begrænsede pladser, sælges billetter i forsalg, men det er også muligt at købe billet i døren, hvis gæsteantallet tillader det.

Bemærk
Hvis vejret ikke tillader at være under åben himmel, rykker vi arrangementet indenfor i Rundetaarn.

Foto: ESA

Oplev delvis solformørkelse

Årets første “Stjernekig og astronomiske samtaler” byder på både solformørkelse og croissanter i passende halvmåne-form. Vi varmer op til dagens himmelkig med et foredrag om solformørkelser ved astrofysiker Michael Linden-Vørnle.

Solformørkelsen kan opleves fra vores bemandede observatorium mellem kl. 11 og 13.30, når vores astronomer guider til at se det særlige naturfænomen ved hjælp af et særligt filter på teleskopet. 
Solformørkelsen topper i København kl. 12.11 hvor 36 % af Solen er dækket af Månen og er slut kl. 13.17.



Stjernekig og astronomiske samtaler

Forinden kan man blive meget klogere på solformørkelser, når vi inviterer til en astronomisk samtale for de morgenfriske. Astrofysiker og astronom Michael Linden-Vørnle udtaler om fænomenet: “Formørkelser er ret spektakulære, fordi vi typisk opfatter himlen som uforanderlig, og når der pludselig sker en formørkelse, får vi en oplevelse af, at naturen ændrer sig, og vi kan se ting, som vi ikke normalt får lov at opleve”. Vi skal helt frem til marts 2025 før vi igen får lov at opleve en delvis solformørkelse i Danmark.

Rundetaarn har flere astronomiske samtaler klar i rækken af det astronomiske efterårsprogram senere på sæsonen. Hold øje med programmet her.

Stjernekig og Astronomiske samtaler
Delvis solformørkelse v/ Michael Linden-Vørnle

Observatoriet
Tirsdag den 25. oktober kl. 10 -11
Billetpris 80kr. inkl. croissant og morgenkaffe

Bemærk: Ønsker man kun at opleve solformørkelsen er det inkluderet i alm. entré 40kr., og da er reservation ikke nødvendig. Arrangementerne gennemføres også i tilfælde af dårligt vejr, men ved regn kan Observatoriets kuppel ikke åbnes.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.

Rundetaarn
Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.