Åbent i dag kl. 10-20

Altings endeligt

Tag med astrofysiker Jophiel Wiis på en hæsblæsende rejse ind i universets fremtid til sæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.

Historien om, hvordan universet blev til, er blevet fortalt mange gange. Det samme gælder ikke historien om, hvordan det hele slutter. Men hvad ser vi egentlig, når vi kigger ind i fremtiden for vores planet, vores solsystem, for stjernerne og for lyset?

Det er de store spørgsmål, som astrofysikeren Jophiel Wiis vil prøve at svare på til sæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i Rundetaarn, når han tager os med på en hæsblæsende rejse ind i universets fremtid fra i dag, og indtil det hele ender. 

Hvad sker der, når stjerner dør? Hvordan fordamper sorte huller? Hvornår bliver den sidste stjerne født? Ender selve tiden engang? Og ikke mindst: Hvordan forholder man sig egentlig som menneske til bevidstheden om, at universet ser ud til at have en ende?

Har dækket Andreas Mogensen

Jophiel Wiis er uddannet astrofysiker fra Københavns Universitet og har arbejdet med så forskellige emner som kosmologi, supernovaer, design af rummissioner og afgrøder til Mars-kolonier.

I mere end et årti har han spredt interesse for videnskab igennem tv, radio, foredrag og kurser, senest som paneldeltager under DR’s dækning af opsendelsen af den danske astronaut Andreas Mogensen. Derudover står Jophiel Wiis bag en serie af formidlingsevents under navnet Science Faction, som udfolder videnskaben bag populære science fiction-film.

Før og efter hans oplæg er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer, hvis vejret ellers tillader det.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Foto: Jørn Albertus

Stjernernes sang

Vidste du, at mange himmellegemer har deres egen tone i et stort orkester, som vi bare ikke kan høre, fordi det er omgivet af en vakuumklokke? Hør mere, når museumsinspektør Lars Occhionero går i sporene på menneskets søgen efter himmelsk musik.

Siden antikken har mennesker talt om stjernernes sang eller sfærernes harmoni og søgt efter den guddommelige symfoni, som man mente opstod, når universets sfærer roterede. Det var blandt andet denne søgen, der var med til at lede astronomen Johannes Kepler mod forståelsen af planeternes dans på himlen.

Opfattelsen af, at der er toner i universet, er imidlertid ikke ren forestilling. Mange himmellegemer vibrerer rent faktisk og har hver sin tone og klang i et stort orkester, som blot er omgivet af en vakuumklokke, der forhindrer os i at høre det.

Stjernernes usynlige indre

Men der er tricks, som gør det muligt at måle stjernernes musik, og de tricks vil astrofysiker Lars Occhionero delagtiggøre os i til februar måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.

I sit oplæg fortæller Lars Occhionero, hvordan søgen efter himmelsk musik har ført astronomien frem, ligesom han præsenterer en ny gren af astrofysikken, den såkaldte asteroseismologi eller videnskaben om stjernernes svingninger eller musik. Ved hjælp af den kan man lære om stjernernes usynlige indre – dér, hvor selve stjernernes lys dannes.

Universets skønhed

Lars Occhionero er museumsinspektør på Kroppedal Museum, der blandt andet har det nationale ansvar for den danske astronomihistorie. Ud over at beskæftige sig med asteroseismologi ynder han at finde koblinger mellem astrofysik, videnskabshistorie og populærkultur i sin søgen efter måder at forstå universets skønhed.

Før og efter oplægget er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Universet på tandhjul (UDSOLGT)

Mød urmager og konservator Søren Andersen, når han fortæller om to af de mekaniske indretninger, som gennem århundreder har hjulpet astronomerne med at observere, forstå og formidle universet til januar måneds “Stjernekig og astronomiske samtaler”.

Rundetaarns planetmaskine blev oprindelig konstrueret af astronomen Ole Rømer, men blev næsten totalt ødelagt under Københavns brand i 1728. Det er i hvert fald den historie, man plejer at fortælle. Til januar måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” vil urmager og konservator Søren Andersen imidlertid argumentere for, at planetmaskinens gearkasse overlevede branden, så det altså er Ole Rømers eget værk, som findes bag den lodrette fremstilling af planeternes bevægelser i Sneglegangen.

Det sker i en samtale med Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft. Samtalen skal også handle om Rundetaarns store kikkert fra 1929, hvis urværk Søren Andersen for nylig har givet en kærlig overhaling. Efter samtalen vil Søren Andersen fremvise og besvare spørgsmål om både planetmaskinen og kikkerten.

Både før og efter samtalen og fremvisningen er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og – når vejret tillader det – kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

Jens Olsens Verdensur

Søren Andersen har gennem årtier specialiseret sig i videnskabelige instrumenter og historiske ure. Han står bag rekonstruktioner og kopier af flere af Ole Rømers astronomiske maskiner, heriblandt en rekonstruktion af den store planetmaskine, ”Machina Planetarum Roemeri”, som blev opsat i Tycho Brahe Planetarium i 1992. Ud over restaurering og konservering af adskillige ure på kirker og slotte fører han blandt andet tilsyn med Jens Olsens Verdensur på Københavns Rådhus. I 2024 er det 50 år siden, Søren Andersen blev udlært som urmager.

Arrangementet er en del af foredragsrækken “Stjernekig og astronomiske samtaler”, som finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter samtalen og fremvisningen af planetmaskinen og kikkerten, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Hvordan laver man en almanak?

Få et sjældent indblik i almanakkens produktion og historie, når redaktøren af den populære bog, Nils Koudahl, lægger vejen forbi til en aften, der også byder på fællessange om nogle af de fænomener, man støder på i almanakken.

Den bruger fagtermer som højvandsklokkeslæt og rektascension, men udkommer alligevel i oplag, som de fleste romaner kun kan drømme om. Københavns Universitets almanak har i århundreder været en populær bog, og den udgives stadig år efter år.

Men hvad er egentlig en almanak, hvilke tanker ligger der bag udgivelsen af den, og hvordan har indholdet ændret sig gennem tiden?

Mød redaktøren af Københavns Universitets almanak, Nils Koudahl, i samtale med Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft, der også synger for på aftenens fællessange om nogle af de fænomener, man støder på i almanakken.

Rundetaarn på forsiden

Almanakkens historie i Danmark hænger uløseligt sammen med Rundetaarns. Fra 1685 og knap et par hundrede år frem havde almanakken tårnet på forsiden som tegn på, at Københavns Universitet stod inde for det, der stod i almanakken. Indtil 1861 lå universitetets observatorium på toppen af Rundetaarn, og først et par år efter at universitetsobservatoriet var flyttet til Østervold, flyttede det gamle tårn fra almanakkens forside.

Siden er Observatoriet vendt tilbage til toppen af Rundetaarn, og før og efter samtalen og fællessangene er der mulighed for at besøge det og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af Rundetaarns dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter samtalen og fællessangene, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.