Den Astronomiske Time: “Mælkevejen set fra Danmark” med Jakob Arthur Andersen
Oplev nattehimlens magi, når astrofotograf Jakob Arthur Andersen gæster tårnet til en talk, hvor han viser sine prisbelønnede billeder frem og fortæller om Mælkevejen set fra Danmark.
Siden tidernes morgen har mennesker kigget mod himlen og søgt efter mening. I oldtiden brugte man stjernerne som navigationsværktøjer og kalendere, og forbandt dem med guder og historier – som portaler til det guddommelige.
I dag er himlen stadig smuk, og vi ved meget mere om den, men samtidigt har moderne teknologi gjort nattehimlen mindre mørk for mange. En ”rigtig” mørk himmel er blevet en sjældenhed – dog kan man, på de rigtige steder stadig se den smukke Mælkevej. Astrofotograf Jakob Arthur Andersen har specialiseret sig i at fange dette syn. I hans foredrag ”Mælkevejen set fra Danmark” viser han sine prisbelønnede billeder og nattehimlens skønhed over danske landskaber.
Kom og oplev himlen gennem Jakobs linse og bliv inspireret til selv at udforske vores fantastiske Mælkevej, og nattens magi. Før og efter foredraget kan du også gå på opdagelse i Jakobs aktuelle fotoudstilling i Bibliotekssalen.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival “KOSMOS” og foregår på dansk.
Den Astronomiske Time: De første galakser
I mange hundrede år havde man tænkt, at Universet bestod af vores galakse, Mælkevejen, og ikke mere. Men for 100 år siden skete der en revolution i forståelsen af, hvad det er for et Univers, vi er en del af.
Til denne astronomiske aften vil astrofysiker Johan Peter Uldall Fynbo fortælle om det videnskabelige gennembrud, der gjorde menneskets forståelse for Universet meget større. Længe havde fortidens astronomer observeret himlens spiraltåger, blandt andet Andromedatågen, men ikke vidst noget om dem. For 100 år siden lykkedes det dem at måle afstanden til den nærmeste tåge. Denne viste sig at være millioner af lysår væk, og et videnskabeligt gennembrud var indtruffet.
Netop denne store opdagelse, og hvad den senere har betydet for forståelsen af Universet og dets mange galakser, vil være hovedtemaet denne aften.
Johan Peter Uldall Fynbo er astrofysiker og professor ved Niels Bohr Institutet. Hans forskningsområde breder sig over blandt andet gammaglimt, galakser, det tidlige Univers og oprindelsen af grundstofferne. I 2005 var han med til at stifte Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi, og siden 2018 har han været tilknyttet grundforskningscenteret DAWN, der studerer de første galakser og kvasarer.
Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.
Arrangementet er en del af Rundetaarns astrofestival KOSMOS.
Et lille Big Bang med Albert Sneppen
Tag med astrofysiker og ph.d.-studerende Albert Sneppen gennem nogle af astrofysikkens nyeste fremskridt, når han deler ud af sine opdagelser om Universet – ikke mindst den nyeste, der er blevet gjort på toppen af Rundetaarn.
Når Albert Sneppen skal tænke store tanker, har han fået lov til at besøge Rundetaarn efter lukketid og gå op i Observatoriet. Her finder han ro og inspiration højt hævet over byens tage. Og her har han taget afgørende skridt mod sin nyeste opdagelse af det øjeblik, hvor atomkerner og elektroner samlede sig og blev til guld og andre grundstoffer.
Det er ikke første gang, den unge astrofysiker og ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet gør sig bemærket med skelsættende opdagelser. I 2021 fandt han ud af, hvordan sorte hullers tyngdekraft kan bøje lysets baner, og et par år senere nåede han frem til, hvordan det så ud, da to neutronstjerner stødte sammen i en fjern galakse for 150 millioner år siden.
Begge dele har han tidligere fortalt om i Rundetaarn, og nu inkluderer han sin nyeste opdagelse, når han gæster tårnet til ”Den Astronomiske Time” i december. Hans oplæg vil være en lille rejse igennem nogle af astrofysikkens nyeste fremskridt omkring sorte huller, deres dannelse og Albert Sneppens nyeste opdagelse. Sneppen har fundet frem til det øjeblik, hvor det mindste sorte hul i universet, der endnu er blevet observeret, blev født – et øjeblik, han også beskriver som et lille Big Bang.
Historien om en enorm ildkugle
Teleskoper spiller også en vigtig rolle for Albert Sneppens nye opdagelse. Et internationalt forskerhold ledet af Sneppen brugte nemlig data fra teleskoper over hele verden for at kunne følge udvikling af den enorme ildkugle, der opstod samtidig med det sorte hul. Da Jorden roterer, kan hvert teleskop kun se begivenheden i en begrænset periode, men ved at kombinere observationer fra teleskoper i Australien, Sydafrika, Sydamerika og rumteleskopet Hubble kunne Sneppen og hans forskerhold skabe en sammenhængende historie om eksplosionen.
Det er denne historie, som Albert Sneppen fortæller til ”Den Astronomiske Time”. Her er det også muligt at købe hans nye bog ”Sorte huller”, hvor Albert Sneppen sammen med Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på Illustreret Videnskab, går på jagt efter universets smukke hemmeligheder.
Foredraget er en del af Rundetaarns populære arrangementsrække ”Den Astronomiske Time”, der handler om rummet og den måde, vi opfatter det på. Det foregår én onsdag om måneden i vinterhalvåret, og i klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra teleskopet i Observatoriet på toppen af tårnet før og efter oplægget.
Dørene til Bibliotekssalen åbner kl. 18.30.
Observatoriet på toppen er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.
Carl Lund – eventyrenes teatermaler
I dag er han stort set glemt, men engang trak han både overskrifter og fulde huse. Hør mere om teatermaleren Carl Lund i Bibliotekssalen i Rundetaarn – lige dér, hvor han i begyndelsen af 1900-tallet havde sin produktive malersal.
Fra slutningen af 1800-tallet og et godt stykke ind i 1900-tallet var teatermaleren Carl Lund en uomgængelig skikkelse i det københavnske teater- og forlystelsesliv.
Med udgangspunkt i sin malersal i Rundetaarns Bibliotekssal forsynede han hovedstadens scener med eventyrlige dekorationer og skabte bjergtagende tableauer til Tivoli. Også i provinsen var han så populær, at der blev reklameret med hans navn i avisernes annoncer.
Hør mere om Carl Lund, når formidlingsansvarlig i Rundtaarn, Rasmus Agertoft, fortæller om teatermaleren, hans meritter og ikke mindst hans forhold til en anden stor eventyrfortæller, der også kom i Rundetaarn: H.C. Andersen.
I forbindelse med foredraget er der eksklusiv adgang til at se nogle af de spor, Carl Lund og hans medarbejdere har efterladt på stedet.
Foredraget finder sted mens kunstneren Filip Vests nyåbnede udstilling og forestilling ”Prøvedage” kan opleves i Bibliotekssalen. Udstillingen henter inspiration fra den periode, hvor Carl Lund havde malersal i Rundetaarn, og fortæller nye historier med referencer til Lunds romantiske scenografier.
Rasmus Agertoft er ansvarlig for historie og formidling i Rundetaarn. Han har tidligere skrevet om forskellige aspekter af Rundetaarn i ”Historiske meddelelser om København”, der udgives af Selskabet til Københavns Historie, og arbejder i øjeblikket også på en artikel om Carl Lund, der skal publiceres samme sted.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Selskabet for Københavns Historie som en del af arrangementsrækken “Den Historiske Time” i Rundetaarn.
Dørene åbner en halv time før arrangementet starter.
Film og andre livsformer
Kan film få os til at se verden med nye øjne – måske endda en blækspruttes? Vær med, når programchef på CPH:DOX, Mads K. Mikkelsen, gæster tårnet til en talk om filmkunstens evne til at udfordre vores perspektiv – gavmildt illustreret med filmklip, der minder os om, at vi ikke er alene på planeten.
I anledning af udstillingen “Koralvæsen”, hvor videokunstner og dokumentarist Maja Friis viser spektakulære videoportrætter af klodens forsvindende koraller, tager Mads os med på en eventyrlysten opdagelsesrejse i udkanten af filmkunstens univers – fra dokumentarfilm til Disney, og fra surrealistiske stumfilm over science fiction til samtidskunst.
Oplev en række smukke, tankevækkende, kuriøse og knaldede eksempler på film, der tager springet og forlader det menneskelige perspektiv til fordel for andre livsformer.
Adgang til udstillingen “Koralvæsen” er inkluderet i billetten.
Mads K. Mikkelsen er programchef på CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival. Han underviser desuden i filmhistorie på Den Danske Filmskole og bidrager ofte til både danske og udenlandske magasiner og publikationer om film.
Om udstillingen
Kom helt tæt på klodens forsvindende koraller, når dokumentarist og videokunstner Maja Friis skaber et intimt, rørende og æstetisk møde med de bittesmå væsener.
Ved hjælp af makrooptik og i samarbejde med koralforskere fra Københavns Universitet, har Friis gjort det muligt at vise koraldyrene i helt stor skala gennem videoportrætter, der skildrer deres unikke skønhed i nært samspil med deres stille forfald i en sanselig oplevelse af klimaforandringernes alvor.
Koralvideoerne bygger på Friis’ flerårige arbejde med makrooptiske undersøgelser og filmoptagelser af forskellige koralarter. Denne udstilling tager afsæt i eksisterende videomateriale, men er et selvstændigt, nyskabt værk med et udtryk, rumligt design og atmosfære, der er udviklet specifikt til Bibliotekssalens rum og besøgende. Koralvæsen stiller skarpt på koralindividerne, og arternes særlige sensitivitet overfor den globale opvarmning.
“Koralvæsen” åbner den 23. oktober kl. 19 og kan opleves frem til den 10. november i Bibliotekssalen, Rundetaarn.
Maja Friis er filmdokumentarist og visuel kunstner. Hendes praksis går på tværs af videnskab og kunst, hvor hun undersøger naturens sensitivitet og transformationer samt liv og ikke-liv i det antropocæne med visionen om at sanseliggøre forskningen og vores klimabevidsthed. Hendes arbejde har bl.a. været vist på Kunsthal Charlottenborg under CPH:DOX, BLOOM, Copenhagen Light Festival, i danske biografer samt ved internationale filmfestivaler.
Rundvisning: Walk & talk med Elena Bollati i “Koralvæsen”
Mød en af de primære koralforskere bag “Koralvæsen” i udstillingen, når Elena Bollati tager gæsterne med på vandring mellem Maja Friis’ smukke, sanselige videoportrætter af klodens forsvindende koraller.
Filmdokumentarist og videokunstner Maja Friis står bag udstillingen “Koralvæsen”, der udforsker klimaforandringernes påvirkning af klodens koraller gennem forskningsbaseret kunst. I samarbejde med et team af koralforskere fra Københavns Universitet har Friis foretaget makrooptiske optagelser af udvalgte tropiske koralarter. Videoportrætterne lader publikum opleve de bittesmå væsner i helt stor skala og på en anderledes intim måde.
På aftenens særrundvisning vil forskeren Elena Bollati fortælle om det tætte samarbejde med koralforskerne fra Københavns Universitet, der har muliggjort Maja Friis’ makrooptagelser og de videnskabelige metoder, der ligger bag udstillingen.
Rundvisning: Walk & talk med kunstneren bag “Koralvæsen”
Mød videokunstner og dokumentarist Maja Friis i udstillingen, når hun tager gæsterne med på vandring mellem sine smukke, sanselige videoportrætter af klodens forsvindende koraller.
Filmdokumentarist og videokunstner Maja Friis står bag udstillingen “Koralvæsen”, der udforsker klimaforandringernes påvirkning af klodens koraller gennem forskningsbaseret kunst.
I samarbejde med et team af koralforskere fra Københavns Universitet har Friis foretaget makrooptiske optagelser af udvalgte tropiske koralarter. Videoportrætterne lader publikum opleve de bittesmå væsner i helt stor skala og på en anderledes intim måde.
På aftenens særrundvisning vil Maja Friis fortælle om tilblivelsen af videoværkerne, det tætte samarbejde med koralforskere fra Københavns Universitet, der har muliggjort hendes makrooptagelser og de kunstneriske processer og videnskabelige metoder, der ligger bag udstillingen.
Art and Science in Symbiosis
Hør mere om kunstens rolle i formidlingen af klimakrisen, den videnskabelige forskning og de kunstneriske og videnskabelige metoder, der ligger bag tilblivelsen af udstillingen “Koralvæsen”, når videokunstner Maja Friis og postdoc ved Marinbiologisk Sektion på KU, Elena Bollati, gæster tårnet med en talk.
Udstillingen “Koralvæsen” er en audio-visuel installation, der er dybt forankret i videnskabelig forskning i koraller og deres respons på den globale opvarmning.
Kunst og videnskab i symbiose
Videooptagelserne i udstillingen er blevet skabt i et tæt samarbejde med koralforskere ved Marinbiologisk Sektion på Københavns Universitet. Hør mere om ArtScience-samarbejdet samt forskningen og metoderne bag udstillingen i en talk, hvor kunstneren og den ledende forsker på projektet giver indsigt i det tværdisciplinære samarbejde der ligger bag optagelserne af korallerne til udstillingen.
Sammen vil de også diskutere, hvordan samarbejdet mellem kunst og forskning kan åbne op for nye indsigter og erkendelser.
Bemærk: Talken foregår på engelsk.
Der vises både videoklip, der indgår i udstillingen, og billeder taget “behind the scenes”.
Adgang til udstillingen og til Rundetaarn er inkluderet i billetprisen.
Om udstillingen
Filmdokumentarist og videokunstner Maja Friis står bag udstillingen “Koralvæsen”, der udforsker klimaforandringernes påvirkning af klodens koraller gennem forskningsbaseret kunst.
I samarbejde med et team af koralforskere fra Københavns Universitet har Friis foretaget makrooptiske optagelser af udvalgte tropiske koralarter. Videoportrætterne lader publikum opleve de bittesmå væsner i helt stor skala og på en anderledes intim måde.
“Kunsten har potentiale til at formidle naturens tilstand med ufiltreret alvor og gennem et sanseligt sprog, der kan røre os på et dybere, eksistentielt plan. Ved at oversætte videnskabelige data til æstetiske oplevelser håber jeg at være med til at vække nye erkendelser, der kan sanseliggøre vores klimabevidsthed og bringe os tættere på at forstå de livsformer, vi deler verden med, og de irreversible omvæltninger, de udsættes for”, udtaler Maja Friis.
Samarbejdet om optagelserne viste sig også at være frugtbart for forskerne, da videooptagelserne gav dem nye indsigter og mulighed for at visualisere koralblegning med værktøjer, der ikke normalt er tilgængelige i deres laboratorium:
“In 10 years working with corals, I have measured this phenomenon countless times but I have always looked at it indirectly, through signals, numbers, graphs. But now for the first time, I felt like I could truly witness coral bleaching. The method allowed me to notice movement patterns that my previous approaches had overlooked”, udtaler Elena Bollati, postdoc ved Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Den Astronomiske Time: Da Universet voksede ud af Mælkevejen
I november 2024 er det 100 år siden, verden lærte, at vores Univers er langt, langt større, end vi hidtil havde troet. Astrofysiker Peter Laursen tager os med på en tur tilbage til et af de mest skelsættende vokseværk i astronomiens historie.
Engang troede vi, at Universet var lig med den klump af stjerner, vi bor i, og som vi kalder Mælkevejen. Men i november 1924 blev vi klogere.
Den 23. november 1924 offentliggjorde avisen The New York Times nemlig en lille artikel med et interview med den amerikanske astronom Edwin Hubble, der gjorde op med de hidtidige forestillinger og dermed gjorde Universet langt, langt større, end man ellers havde troet.
Rundetaarns populære arrangementsrække ”Stjernekig og astronomiske samtaler” har taget navneforandring til ”Den Astronomiske Time”, men det handler stadig om rummet og den måde, vi opfatter det på, og det foregår stadig en onsdag om måneden i vinterhalvåret. I klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra Observatoriet på toppen af tårnet enten før og efter oplægget.
Tredobbelt vokseværk
I november får ”Den Astronomiske Time” besøg af Peter Laursen, der er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet. I anledning af 100-året for den banebrydende artikel med Edwin Hubble fortæller han om Andromedagalaksen, om ubegribelige afstande og erkendelsen af, at Universet er større, end vi gik og troede.
Oplægget dykker ned i historien om et tredobbelt vokseværk. Ikke bare vores kendte Univers voksede nemlig pludselig dengang for 100 år siden. Kort efter fandt vi ud af, at Universet vokser sig større dag for dag – og det fik i sidste ende vores indre univers, altså vores selvforståelse, til at vokse.
Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.
Den Astronomiske Time: På sporet af fortidens astronomiske mysterier
Tag med astrofysiker og museumsinspektør Ole Eggers Bjælde tilbage til fortidens monumenter, genstande og fortællinger for at forstå datidens verdensbillede og måske blive klogere på vores eget.
Vi mennesker har altid boet under en stjernehimmel, der har begejstret, forundret og til tider også skræmt os. Nogle af fortidens mennesker var så fascineret af himlen og dens mysterier, at de gemte deres viden i monumenter, genstande og fortællinger til glæde for deres efterkommere.
Rundetaarns populære arrangementsrække ”Stjernekig og astronomiske samtaler” har taget navneforandring til ”Den Astronomiske Time”, men det handler stadig om rummet og den måde, vi opfatter det på, og det foregår stadig en onsdag om måneden i vinterhalvåret. I klart vejr er der også mulighed for selv at kigge ud i himmelrummet fra Observatoriet på toppen af tårnet før og efter oplægget.
Til sæsonens første astronomiske time er det astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne i Aarhus, Ole Eggers Bjælde, der er himmelsk vejviser. Ole Eggers Bjælde kender nutidens stjernehimmel som sin egen bukselomme og arbejder til daglig med at skabe astronomiske oplevelser på blandt andet Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Astronomen Ole Rømer var født i Aarhus, men udfoldede det meste af sit virke som leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn.
Viden bevaret for eftertiden
Der er mange eksempler på de astronomisk relaterede monumenter, genstande og fortællinger fra fortiden. Tænk bare på det forhistoriske monument Stonehenge, der er omhyggeligt rejst efter Solens bevægelse, den funklende stjerne, der i Matthæusevangeliet fører de vise mænd på sporet af det lille Jesusbarn, eller den bronzealdervogn, der skulle vise, hvordan Solen blev fragtet over himlen.
Monumenterne, genstandene og fortællingerne er stærke vidnesbyrd om den magt, der gemte sig i viden, og kan hjælpe os til at forstå oldtidens kulturer og verdensbilleder i den videnskab, der hedder arkæoastronomi. Når vi kigger på monumenterne gennem nutidige briller, prøver vi med videnskabelige metoder at genskabe den stjernehimmel eller det himmelfænomen, som vores forfædre så, og derigennem forstå deres verden og den kalender, de levede deres liv efter.
I aftenens oplæg dykker vi sammen ned i arkæoastronomien og prøver at forstå, hvad det var for en viden om verdensrummet, som vores forfædre ønskede at bevare for eftertiden. Og hvem ved – måske kan fortidens astronomiske fund endda hjælpe os med at forstå både vores egen kultur og vores nuværende nattehimmel en lille smule bedre?
Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.