Tidskapsel i teleskopet: Skriv en hilsen til fremtiden, når Rundetaarns kuppel vender tilbage
Den 21. maj genforenes Rundetaarns ikoniske kuppel med tårnet. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og skrive en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.
Rundetaarn har specialdesignet en tidskapsel, som vil blive placeret i teleskopets hule fod, når det senere på sommeren genmonteres i observatoriebygningen efter at være blevet finjusteret og istandsat af eksperter i Tyskland. På dagen for genhejsningen af observatoriekuplen inviterer Rundetaarn derfor alle fremmødte til at skrive en fysisk hilsen til tidskapslen.
100 hilsner til om 100 år
“Vi udvælger 100 beskeder, som vi mener fanger essensen af vores liv idag og Rundetaarns rolle i det, og placerer dem i tidskapslen. Teleskopet har stået på sin plads siden 1929 og skal forhåbentlig stå der de næste 100 år. Mens tidskapslen ligger trygt og godt og verden forandrer sig udenfor, vil generationer komme på besøg og benytte teleskopet til at observere planeterne og månerne i vores solsystem – og det synes jeg er lidt smukt”, fortæller astrofysiker Christina Toldbo, der er leder af Rundetaarns observatorium.
Hvis man ikke har mulighed for at være til stede på dagen, modtager Rundetaarn allerede nu hilsner til tidskapslen digitalt. Send din hilsen (max 400 ord) samt dit navn og fødselsår til tidskapsel@rundetaarn.dk
Tidskapslen forsegles og placeres i teleskopets fod i løbet af sommeren, og bliver bliver forsynet med en inskription om, at den først må åbnes i 2126, altså. om 100 år.
PROGRAM – 21. maj 2026
Kl. 10:30 – Formidling og indsamling af hilsner til teleskopets tidskapsel
Kom allerede kl. 10:30 den 21. maj, hvor vi indsamler skriftlige hilsner til teleskopets tidskapsel.
Du kan også blive klogere på Folkeobservatoriet fra 1929, når Rundetaarns historie- og astronomiformidlere står klar ved kuppelværkstedet på Købmagergade til at fortælle om alt det, kuplen gemmer på, når Observatoriet igen er klar til at åbne for gæster til efteråret.
I Rundetaarns observatorium venter nemlig oplevelser for både børn og voksne. Hør mere om Observatoriets fascinerende historie og skiftende udtryk gennem tiden – og alt det, Folkeobservatoriet byder på, når det genåbner til oktober: Kig direkte ud i Universet og kom tæt på stjerner og planeter på udvalgte dage i vinterhalvåret. Om sommeren skifter oplevelsen karakter med solobservationer og den stemningsfulde Stjernebar under åben himmel. Og for de særligt nysgerrige byder programmet også på Astroklubben for børn, der har lyst til at gå til astronomi i fritiden, og foredragsrækken Den Astronomiske Time, hvor astronomi formidles levende og tilgængeligt til unge og voksne af stjernegode talere.
Kl. 12:00 – Kuplen løftes tilbage på Rundetaarn med kran
Herefter løftes den nyrestaurerede kuppel tilbage på tårnet med kran kl. 12* – et historisk øjeblik, der kan opleves fra gadeplan uden for afspærringszonen.
*Endelig dato og tidspunkt afhænger af vejrforholdene. Hold øje med rundetaarn.dk/restaurering og tårnets sociale medier, hvor vi giver besked om, hvorvidt løftet gennemføres senest kl. 8 på dagen.
Rundetaarn modtager beskeder til tidskapslen digitalt frem til 1. juni på tidskapsel@rundetaarn.dk
Folkeobservatoriet genåbner for gæster til oktober.
Finissage: Crystalline Memories of Deep Time
Kunstner Claus Spangsberg skaber fascinerende billeder i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. Mød ham i udstillingen på dens allersidste dag.
Claus Spangsberg har specialiseret sig i mikroskopi og krystallisering, og danner billeder med kemiske stoffer, DNA og aminosyrer. I udstillingen Crystalline Memories of Deep Time undersøger han nogle af de ældste materialer vi kender til, og præsenterer forskellige meteoritter og komponenter fra ursuppens biokemiske processer. Materialer som svovl, aminosyrer og enzymer bearbejdes i forstørrede mikroskopi-billeder og specialbyggede skærme med polariserende filtre, der lader smukke farver og mønstre træde frem i materialerne.
Mød Claus på udstillingens sidste dag, hvor du vil kunne stille spørgsmål til værkerne, blive vist rundt og høre mere om hans kunstneriske proces.
Udstillingen er støttet af:
Grosserer L.F. Foghts Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Knud Højgaards Fond
Poul Johansen Fonden
Lizzi og Mogens Staal Fonden
OVODAN BIOTECH
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst
Bogen om lyset – Foredrag og bogreception med Johan G. Olsen
Hvad er lys? Det er et enormt spørgsmål – og ét, der har sendt nogle af historiens største tænkere ud på en 2.500 år lang jagt efter svar. Den 19. marts gæster Johan G. Olsen Rundetaarn med sin nye udgivelse “Bogen om Lyset”, hvor han dykker ned i de idéer og forestillinger, der gennem tiden har formet vores forståelse af lysets natur.
Gennem historien har filosoffer og forskere som Aristoteles, Descartes, Newton, Einstein og Bohr forsøgt at indfange lysets natur. Men nogle af de mindre kendte videnskabsfolks vilde tanker og eksperimenter har også haft kollossal betydning for forståelsen af lys. Fra Ibn al-Haytham og Roger Bacon til James Bradley har deres opdagelser skubbet til grænserne for, hvad vi troede muligt – og bragt os tættere på en forståelse af lyset.
Den 19. marts udkommer “Bogen om Lyset” af Johan G. Olsen. Den fortæller om netop disse mennesker, og lysets idé-historie gennem 2.500 år. Det er en rejse ud til de yderste afkroge af vores arts forestillingsevne. I anledningen af udgivelsen har forfatteren udvalgt nogle af sine favorithistorier, som han vil underholde med, inden det vil være muligt at købe, og få signeret, “Bogen om Lyset”.
Foruden foredrag og bogreception, kan du gå på opdagelse i Rundetaarn, nyde udsigten eller fordybe dig i den aktuelle udstilling “Ad Lucem”.
Johan G. Olsen er Adjunkt på SBiNLab, Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker i proteinmolekylers struktur og funktion. Han er desuden, sammen med Vicky Knudsen, radiovært på det ugentlige radioprogram “Vildt Naturligt” på DRs P1, samt forsanger i bandet Magtens Korridorer. Han har tidligere udgivet en række bøger for nørdede børn om forskellige naturvidenskabelige emner.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Drop-In: Morgensang om lys
Start din dag med gratis frisk morgenkaffe, smukke omgivelser og sange i fællesskab, når Rundetaarn inviterer til morgensang i lysets tegn.
Begynd dagen på den bedst mulige måde – med morgensang, gratis kaffe og en tur op igennem den ikoniske Sneglegang. Rasmus Agertoft, Rundetaarns historie- og formidlingsansvarlige, står med åbne arme klar til at byde op til fællessang. Morgenens tema er lys, og programmet indeholder blandt andet “Lysets engel går med glans”, C.E.F. Weyses salme fra 1837. Fællessangene akkompagneres af Rundetaarns egen Johan May Nitschke på Bibliotekssalens koncertflygel.
Mellem sangene fortæller Rasmus Agertoft om Ole Rømer og hans forbindelse til Rundetaarn. For selv om det var i Paris, at Rømer gjorde sin store opdagelse om lysets hastighed, spillede tårnet både før og efter hans ophold i Frankrig en stor rolle. Ja, faktisk var Ole Rømer næppe kommet til Paris, hvis det ikke havde været for Rundetaarn. Det kan du høre meget mere om til arrangementet.
Efter sangene er det muligt at gå en tur rundt i tårnet samt se de to aktuelle udstillinger i Bibliotekssalen, Ad Lucem, en smuk fotoudstilling med astrofotos fremkaldt med cyanotypi, og tårnets egen rammeudstilling om Ole Rømer og opdagelsen af lysets hastighed.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Kom bare forbi og syng med.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Vinterlysbar
Oplev Rundetaarns top, som du aldrig har set den før, når udsigtsplatformen i februar forvandles til en lysende vinterbar med DJ og drinks.
Udsigten fra Rundetaarns platform i knap 35 meters højde er noget helt særligt – også om vinteren.
Vi trodser kulden og skruer op for stemningen, når platformen den 28. februar bliver til en lysende vinterbar. Musikken leveres af Future Female Sounds, og med ATALAA bag DJ-pulten er publikum sikret en festlig aften.
I baren kan du købe øl, bobler og vinterlige drinks som “Light and Stormy” eller “Glow & Tonic”. Tag din drink med rundt, og udforsk lysinstallationen “Imens Lyset Tøver” – et enestående lysværk skabt af designstudiet Yoke og inspireret af Ole Rømers opdagelse af lysets tøven, der i 2026 har 350-års jubilæum.
Vi danser os varme – og hvis det ikke helt rækker, kan du låne et tæppe. Vi anbefaler dog, at du klæder dig ekstra varmt på.
Bibliotekssalen holder også åben, og her kan du opleve den nyåbnede udstilling Ad Lucem samt Rundetaarns egen rammeudstilling om Ole Rømer og hans banebrydende opdagelse.
Vinterbaren er inkluderet i den almindelige entré, og der kræves ingen tilmelding. Vær dog opmærksom på, at der ved meget stor interesse kan opstå kø, da udsigtsplatforme kun tillader et begrænset antal gæster ad gangen.
ATALAA bevæger sig i et elektronisk univers af melodisk afro- og latin-tech house, drevet af hypnotisk percussion, atmosfærisk spænding i samspil med soulful vokaler og melodier, der svæver mellem glemte fortællinger og tidløs sfære.
Med hendes afrikanske ophav bærer hendes fortællinger og soundscapes en signatur, der omfavner mystik, transformation og feminin force.
Arrangementet er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.
Last Light
Oplev Observatoriet og udsigten til himmellegemerne for sidste gang i år, inden Rundetaarns teleskop gennemgår en omfattende restauration.
“First Light” er udtrykket man bruger om første gang, man kigger igennem et nyt teleskop. Med en restaurering af observatorium og teleskop, finder vi det kun passende at takke af med det modsatte – et “Last Light”, der markerer den sidste gang, at teleskopet og Observatoriet, som vi kender det, er i brug.
Hvis vejret er klart, kan du selv prøve at kigge planeter igennem kikkerten. Hvis det skulle blive overskyet eller regnfuldt, formidler Rundetaarns observatorer ud fra skærme og stjernebilleder afbilledet i Observatoriet i stedet.
“Last Light” kræver ikke tilmelding og arrangementet er inkluderet i almindelig entré.
Vi gør opmærksom på, at der kan opstå kø til Observatoriet.
Følg Rundetaarns restaureringsprojekt af kuppel og kikkert på rundetaarn.dk/restaurering
Finissage: Skyggearkivet
Vær med, når vi markerer udstillingens sidste dag og tager afsked med “Skyggearkivet” og de otte fortællinger om det glemte, det uforudsete og det skyggeløse.
Alle er velkomne, når kuratorerne og kunstnerne bag “Skyggearkivet” inviterer indenfor i Bibliotekssalen til en samtale om deres værker. Hvert værk kredser om det, der endnu ikke er blevet fortalt – og derfor heller ikke arkiveret.
Gæsterne bliver vist rundt til de otte værker, hvor kunstnerne kort fortæller om tankerne bag deres arbejde. Herefter opfører Tomas Lagermand Lundme og Barbara Skovmand et skyggealfabet i musik og tekst. Barbara Skovmand spiller på Lille Vinge, en messing-klang-21, mens Tomas Lagermand Lundme læser teksten “Jeg ved ikke, hvad det betyder”, et uddrag af et alfabet skabt i samarbejde med unge fra hele Danmark, der fortæller om noget, de aldrig før har sagt højt.
Oplev værker af kuratorerne Tomas Lagermand Lundme, Marie Bancks og Stine Ljungdalh, samt kunstnerne Al Masson, Barbara Amalie Skovmand Thomsen, Honey Biba Beckerlee, Pulsk Ravn og Sonja Strange.
Program:
17.00
Dørene åbner. Publikum kan nyde udstillingen og Rundetaarn byder på et et glas vin.
17.15
Talk og rundvisning i udstillingen.
18.00 – 18.30
Performance af Tomas Lagermand Lundme og Barbara Amalie Skovmand Thomsen.
19.00
Tak for i aften
Finissagen er åben for alle og koster blot almindelig entrépris, book din billet på forhånd via linket.
Er vi alene i universet eller findes der udenjordisk liv?
Performance og talk mødes denne særlige aften i Rundetaarn, når Sonja Strange udfolder videoværket PANSPERMIA – from Moon Europa with Love og bogen Ingen Lyd. Efterfølgende udforsker Strange, i samtale med Frederik Dirks Gottlieb, om vi er alene i universet, eller om der findes udenjordisk liv.
I aftenens første del – performancen – folder kunstner Sonja Strange sit projekt Panspermia ud, der består af videoværket PANSPERMIA – from Moon Europa with Love og bogen Ingen Lyd. Projektet tager bl.a. udgangspunkt i Flyvertaktisk Kommandos UFO-arkiv, hvor Sonja Strange har fået tilladelse til at bruge ord fra de observationer som er registreret i Danmark i årene 1978-2002. I videoværket præsenteres publikum for to alien-arketyper: en menneskelignende humanoid og en mere monstrøs skabning. Disse træder ud af skærmen og manifesterer sig fysisk for publikum.
Gennem tekst, lyd og musik fra Jupiters fjerdestørste måne, Europa, kommunikerer de to væsener med hinanden og med publikum i en sanselig og dragende performance. Stemningen skifter – som var vi på kanten af et sort hul, hvor vi i det ene øjeblik er ved at blive opslugt, og i det næste befinder os på den anden side.
I aftenens anden del taler Sonja Strange med podcastvært Frederik Dirks Gottlieb. Samtalen vil tage fat i spørgsmålet om udenjordisk liv med afsæt i Flyvevåbnets UFO-arkiv – en samling observationer, indrapporteret af helt almindelige mennesker i perioden 1978 til 2002. Talken modereres af astrofysiker og astronomisk konsulent I Rundetaarn, Christina Toldbo.
Sonja Strange arbejder stedsspecifikt, og undersøger det givne steds historiske, biologiske, geologiske og mytologiske lag – en udforskning af vores fælles, sammensatte verden. Strange skaber derefter en ny fortælling af performativ karakter, som udvikler sig til bl.a. videoværker.
Frederik Dirks Gottlieb er journalist, forfatter på “UFO-Mysteriet” og radio-/podcastvært på blandt andet “Only in America” på Radio4 og “Jagten på det evige liv” på DR.
Christina Toldbo er ph.d. fra DTU Space i navigationssystemer til rumfart og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i planetfysik og bemandet rumfart. Hun har arbejdet for både for ESA og NASA, og er nu astronomisk konsulent i Rundetaarn.
Rundetaarn x Astropod: Kærlighedsbrevkasse
I Rundetaarn er du altid tættere på stjernerne, men nu får du også mulighed for at lade dem guide dig igennem dit kærlighedsliv. Ingen spørgsmål er for store eller små, når podcasten Astropod åbner for en vaskeægte astrologisk live-kærlighedsbrevkasse i Rundetaarn.
Er du nysgerrig på, om du passer sammen med dit nye crush? Eller hvorfor du er tilbøjelig til kortere forhold frem for lange? Eller måske hvorfor du har svært ved at kommunikere med din veninde? Marianne Gellert og Amalie Bendixen har muligvis svarene. De sidder i hvert fald klar til at tage imod publikums kærligheds- og relationsspørgsmål, når Astropod slår vejen forbi Rundetaarn.
Du er i trygge hænder hos værterne Marianne Gellert og Amalie Bendixen, som også står bag det astrologiske datingprogram Matchet på Mælkevejen på DR. Marianne er astrolog, yogalærer, forfatter og cand. mag. Hun har Solen og Månen i Tyrens tegn og er Tvilling i ascendant. Amalie er astrolog, cand. design og er tidligere beklædningsdesigner. Hun har Solen i Vægtens tegn, Månen i Tvillingen og Vædderen i ascendanten.
På aftenen vil det være muligt at se vores aktuelle udstilling Skyggearkivet og købe et glas vin, der kan nydes i udstillingen eller med udsigt til de københavnske tårne på udsigtsplatformen.
Arrangementer er en del af Golden Days-festivalen. Temaet er ‘Kærlighed’, hvilket man også vil kunne mærke i Rundetaarn. Følg med i septembers kærlighedsevents lige her.
Cecilie Nielsen og Emma Paaske: Christian IV og damerne
Rundetaarns egen bygherre, Christian IV, havde et farverigt kærlighedsliv med koner, elskerinder og masser af børn. Kom og hør de sjove og sære historier, når historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske sætter renæssancekongens kærlighedsliv under lup.
Christian IV og hans kærlighedsliv var allerede i 1600-tallet et saftigt samtaleemne. Kongen blev gift første gang som 20-årig med Anna Cathrine af Brandenburg, med hvem han fik seks børn inden hendes død 15 år senere. Det siges, at Christian IV fik mindst 21 børn med forskellige kvinder, både til højre og venstre hånd.
Hans mest omtalte forhold må have været til adelskvinden Kirsten Munk, som han mødte, da han var 38 år, og hun 17 år. De fik 12 børn sammen, inden forholdet tog en dramatisk drejning, hvor Kirsten blev anklaget for både utroskab og for at have forgiftet kongen.
Cecilie Nielsen og Emma Paaske vil til dette event dykke ned i kongens farverige kærlighedsliv, men vil fortælle historien fra kvindernes vinkel og give en stemme til de mange kvinder, Københavns store bygherre omgav sig med.
Cecilie Nielsen, historiker og kongehuskorrespondent, og Emma Paaske, historiker og arkivar i Rigsarkivet, er kendt for bl.a. den populære podcast Dronningeriget og dens tv-pendant.
Arrangementet foregår i Rundetaarns Bibliotekssal, hvor det vil være muligt at købe lidt at drikke og se den aktuelle udstilling Skyggearkivet.
Arrangementer er en del af Golden Days-festivalen. Temaet er kærlighed, hvilket man også vil kunne mærke i Rundetaarn. Følg med i septembers kærlighedsevents lige her.