BUSTER Filmfestival: På eventyr med dyr
BUSTER Filmfestival viser eventyrlige kortfilm for de mindste i Bibliotekssalen, der omdannes til en børnebiograf flere dage under festivalen.
Rundetaarn er et eventyrligt sted med sin snoede Sneglegang, der fører helt op til toppen, hvor man kan se ud over København. BUSTER Filmfestival viser eventyrlige film i det gamle tårns Bibliotekssal, hvor selveste eventyrdigteren H.C. Andersen også nød at komme og finde inspiration. Det er ren magi!
Den 30. september kl. 9.30 kan hele familien gå på opdagelse i dyrenes verden når BUSTER viser kortfilmpakken “På eventyr med dyr”:
Kortfilmpakke: På eventyr med dyr

Tropiske fisk, legesyge katte, pingviner på afveje og skyggen af en bjørn! BUSTER har samlet de bedste små film om dyr i en skøn filmoplevelse fyldt af pels, fjer og farverige skæl. Dyr har altid spillet en helt særlig rolle i menneskets historier og drømme. Med settings så forskellige som en lejlighed i Tyskland, en båd på Stillehavet, et sort/hvidt papir og den engelske countryside fantaserer børn om dyrenes hemmelige liv. Historierne om de nuttede, søde, drillesyge og (måske) farlige dyr er små visuelle kunststykker, der samtidig fortæller os om kedsomhed og nysgerrighed, om venskab og savn.
Anbefalet alder: 2-7 år.
Filmvisningen den 30. september er en del af BUSTER Filmfestivals familieprogram.
Gå på opdagelse i ulvenes historie
Efter filmen vil I kunne opleve resten af Rundetaarn og gå på opdagelse i vores aktuelle udstilling, “Dansker med ulve”, der handler om forholdet mellem mennesker og ulve i Danmark.
Bemærk, at selv om udstillingen henvender sig til hele familien bør børn dog helst være i følge med voksne, da der forekommer dramatiske scener og lydeffekter samt udstoppede dyr.
Sommerferie i Rundetaarn
Der er masser at lave for både voksne og børn i Rundetaarn denne sommer. Her finder du alle vores sommeraktiviteter samlet på ét sted.
Du ved sikkert allerede, at vi har en af byens bedste udsigter fra toppen af Rundetaarn, men vidste du, at der også er meget mere at se, høre og gøre i det gamle tårn? Vi guider her til alle de spændende ting, der sker i Rundetaarn denne sommer, og der er noget for både design-entusiasten, is-elskeren, podcast-nørden, eventyreren og både små og store astronomer.
Aktuel udstilling: MEISEN KIMONO

Gå på opdagelse i verden af farver og mønstre, når kunstner og tekstildesigner Henriette Friis udstiller sin store privatsamling af japanske meisen-silkekimonoer i Rundetaarn.
Læs mere her.
Solkig-søndage i Observatoriet

Vær med til at studere solpletter og hør mere om himmelrummet, når vi hver søndag i sommerferien åbner Observatoriet fra kl. 13-16. Her kan vi se på Solen gennem teleskopets særlige beskyttende filter, og vores dygtige astronomer fortæller om Europas ældste observatorium.
Læs mere her.
Morgensang i Bibliotekssalen

Kom med til morgensang og mærk historiens vingesus, når Hovedbibliotekets populære sangarrangement rykker ind i Rundetaarns Bibliotekssal. På Hovedbiblioteket har der i mange år været morgensang hver onsdag morgen – et velbesøgt arrangement for sangglade mennesker i alle aldre. Da flere etager på Hovedbiblioteket skal bygges om i løbet af sommeren og efteråret, flytter det populære sangarrangement til nye lokaler – fra ét bibliotek til et andet.
Fra den 21. juni kl. 8-9 og hver onsdag resten af året vil morgensangen nemlig folde sig ud i Rundetaarns smukke Bibliotekssal halvvejs oppe i tårnet.
Læs mere her.
Løs de 7 eventyrlige prøver

Denne sommer bliver der rig mulighed for at udforske tårnet fra bund til top. Tag familien under armen og gå på opdagelse i Rundetaarns særlige arkitektur og historie. Bevæg dig op ad Sneglegangen og løs de syv eventyrlige prøver. Med et kort i hånden, er du godt klædt på til at finde de hemmelige steder, og svare på spørgsmål om det gamle tårn.
Læs mere her.
Is og souvenirs i Topkiosken

Spis is med næsen i sky, når vores lille, charmerende Topkiosk åbner på Udsigtsplatformen. Topkiosken åbnede første gang i 1939, og gennem tiden er der blevet handlet med muligt fra det smalle vindue; fjer, lysbilleder, tændstikæsker og honningkager. I dag kan du dog købe is, drikkevarer, souvenirs og postkort.
Topkiosken har åbent i sommersæsonen, typisk mellem kl. 11 og 16.
Læs hele historien om Topkiosken her.
Torsdagsbar på toppen

Tag vennerne eller kæresten i hånden og nyd solnedgangen fra toppen af tårnet, når vi hver anden torsdag i sommerferien forvandler Topkiosken til en hyggelig torsdagsbar med drinks, afslappet sommerstemning, Observatorie-åbent og 360-graders udsigt over København.
Læs mere her.
Rundetaarn fortæller

Har der virkelig kørt en bil op ad Sneglegangen? Hvor ofte besøgte eventyrdigteren H.C. Andersen Rundetaarn? Hvad blev Ringerloftet brugt til? Og hvorfor ligger der en bombe i Bibliotekssalen?
Lyt til vores lydfortællinger og få alle de gode historier om tårnet. Vi tilføjer løbende flere fortællinger, og du kan lytte med i Rundetaarn, hjemmefra eller når du er på farten.
Læs mere her.
Rigtig god sommer fra Rundetaarn!
Morgensang på Hovedbiblioteket – nu i Rundetaarn
Kom med til morgensang og mærk historiens vingesus, når Hovedbibliotekets populære sangarrangement rykker ind i Rundetaarns Bibliotekssal.
På Hovedbiblioteket har der i mange år været morgensang hver onsdag morgen – et velbesøgt arrangement for sangglade mennesker i alle aldre. Da flere etager på Hovedbiblioteket skal bygges om i løbet af sommeren og efteråret, flytter det populære sangarrangement til nye lokaler – fra ét bibliotek til et andet.
Fra onsdag den 21. juni og resten af året vil morgensangen nemlig folde sig ud i Rundetaarns smukke Bibliotekssal halvvejs oppe i tårnet. Bibliotekssalen i Rundetaarn husede før i tiden Københavns Universitetsbibliotek, og selv om bøgerne for længst er flyttet ud, fungerer salen stadig som et dannelsesrum, hvor idéer, viden, indtryk og inspiration deles mellem folk fra hele verden i form af skiftende udstillinger, koncerter, talks, festivaler, kulturarrangementer – og nu også morgensang.
Program
Dørene åbnes kl. 8.00.
Morgensangen begynder kl. 8.30 og varer i 25-30 minutter.
En veloplagt værtsgruppe introducerer sangene, som fortrinsvis kommer fra Højskolesangbogen.
Alle er velkomne og gode pianister spiller til.
Efter endt morgensang vil det være muligt at nyde en kop kaffe i salens café – eller udsigten over København fra tårnets top.
Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Bemærk: Der må max være 150 gæster i Bibliotekssalen.
Om Morgensang på Hovedbiblioteket
Morgensang på Hovedbiblioteket har været et tilløbsstykke gennem mange år. Mennesker fra hele København har løftet taget i fællesskab hver onsdag morgen og gået dagen i møde i opløftet tilstand. Fællessang om morgenen kan noget ganske særligt. For fællessang forener os. Når vi synger, knytter vi an til en sangskat, en kulturarv, en historie, et sprog og et fællesskab, der udstrækkes i tid og rum. Og når vi synger sammen, oplever vi et ægte fællesskab. Den, der synger, er aldrig alene.
Det er desuden særligt for Morgensang på Hovedbiblioteket, at alle slags mennesker mødes for at synge sammen. Alle aldre og livsstadier er repræsenteret – og enhver fugl synger med sit næb. At mødes i sang med mennesker, som man ellers aldrig ville have mødt, er en stærk og vanedannende oplevelse.
Strik, spiritualitet og stjernekig (UDSOLGT)
Hvad er spiritualitet og hvordan kan vi bruge det i vores hverdag? Kom med, når vi denne aften skal strikke og tale om spiritualitet i selskab med astrolog Annasophia Petri Holm og strikdesigner Laura Dalgaard. I løbet af aftenen vil det være muligt at besøge Observatoriet.
Kan håndarbejde bringe os tættere på den spirituelle verden? Vær med denne aften, når astrolog Annasophia Petri Holm fortæller om spiritualitet, og hvordan vi alle ved at fokusere på noget så håndgribeligt som strik kan komme i forbindelse med noget større end os selv.
Herefter vil strikdesigner Laura Dalgaard introducere strikketeknikken Intarsia. Deltagerne får mulighed for selv at give sig i kast med strikning og prøve kræfter med teknikken. Annasophia vil interviewe Laura om hendes oplevelse af det spirituelle, og hvordan hun bruger det i sine designs.
Der vil være pauser undervejs, og i løbet af aftenen vil det være muligt at besøge Observatoriet, der bemandes af Rundetaarns astronomer og – hvis vejret tillader det – kigge på stjerner fra tårnets top.
Medbring strikkepinde og garn eller køb Laura Dalgaards strikkekit i Rundetaarns butik. Bemærk, at der er et begrænset antal kits til salg.
Arrangementet er for alle interesserede i strik og spiritualitet, men let kendskab til strik er en fordel.
Annasophia Petri Holm er podcaster, astrolog og forfatter, og lever af at undersøge det spirituelle og hvad det vil sige, at være et menneske. Hun står bag de to podcasts “Det spirituelle hjørne” og “Det astrologiske hjørne” og forfatter til bogen “Alt det, vi ikke ser”.
Laura Dalgaard er designer med speciale i strik. Hendes tilgang til farver og materialer er poetisk og intuitiv, og kompositionerne i hendes strik er fantasifulde og historiefortællende. Hun arbejder med alt fra opskrifter til samarbejder med modevirksomheder og kunstinstitutioner, og står bag bogen “En samling af strik”.
Torsdagsbar på toppen
Tag vennerne eller kæresten i hånden og nyd solnedgangen fra toppen af tårnet, når vi hver anden torsdag i sommerferien forvandler Topkiosken til en hyggelig torsdagsbar med drinks, afslappet sommerstemning, Observatorie-åbent og 360-graders udsigt over København.
Traditionen tro holder Rundetaarns Topkiosk lige under observatoriekuplen åbent mellem 11 og 16 i sommerhalvåret, hvor Rundetaarns gæster kan købe is, kaffe, fine postkort og souvenirs i dagtimerne.
Nu forvandles den til en uformel astro-bar hver anden torsdag hele sommeren, når vi holder længere åbent, skruer op for musikken og den gode stemning, og sælger drinks fra Mikropolis og To Øl, mens solens sidste stråler forsvinder over byen.
Vores astronomer bemander Observatoriet, hvor det vil være muligt at kigge gennem vores store linsekikkert, og høre mere om Europas ældste fungerende observatorium på toppen af Rundetaarn.
Datoer:
15. juni kl. 19-22
29. juni kl. 19-22
13. juli kl. 19-22
27. juli kl. 19-22
10. august kl. 19-22
24. august kl. 19-22
Bemærk, at det ikke er tilladt at medbringe egen mad og drikke i Rundetaarn eller at ryge på platformen.
Torsdagsbar på toppen er inkluderet i almindelig entré til Rundetaarn, og finder sted på ovenstående datoer med mindre vejret ikke er med os. Torsdagsbaren finder sted fra kl. 19-22, mens resten af tårnet lukker til normal tid kl. 20.
Følg med på vores Instagram-profil @theroundtower – og del jeres bedste tårnøjeblikke med os.
Gamle genboer – særrundvisning på Regensen og i Rundetaarn (UDSOLGT)
Kom bag kulisserne på Regensen, oplev Rundetaarn og hør om sammenhængen mellem de to steder på en særrundvisning i anledning af det gamle kollegiums 400-års jubilæum.
Der er kun få meter mellem Rundetaarn og Regensen, og den fysiske nærhed er ikke det eneste, der knytter de to genboer sammen. De er begge bygget af Christian IV, begge anlagt i forbindelse med Københavns Universitet og er begge oprindelig tænkt i en kristen sammenhæng. Ja, rent faktisk lå studenternes kirke på Regensen, før Trinitatis Kirke, der ligesom Rundetaarn er en del af Trinitatis-komplekset, blev opført til netop universitetets studenter.
Også siden 1600-tallet har der været nære forbindelser mellem Regensen og Rundetaarn. Men hvad er det egentlig for størrelser? I anledning af Regensens 400-års jubilæum er der mulighed for at få et sjældent kig ind bag Regensens mure og høre meget mere om Rundetaarn og Trinitatis-komplekset til en særrundvisning, der begynder på det gamle kollegium og slutter med et godt glas vin på toppen af Rundetaarn.
Rundvisningen kommer omkring både Regensens Store Sal og det charmerende bibliotek og byder også på et kig ind i et ægte regensianerværelse anno 2023. Turen fortsætter op ad Rundetaarns Sneglegang og ind i Bibliotekssalen, der i anledning af jubilæet huser en stor udstilling om Regensen gennem 400 år. Rundvisningen forestås af regensianere og Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft, der krydrer fortællingen med gode historier – for eksempel om dengang, der var seriøse planer om at flytte Rundetaarn for at gøre plads til den myldrende trafik på Købmagergade.
Billetten inkluder et glas vin på toppen af Rundetaarn.
450-året for Tycho Brahes bog om den nye stjerne
Oplev tre kapaciteter inden for renæssancen og dens videnskabshistorie, når Forum for Renæssancestudier og Center for Dansk Nylatin i samarbejde med Rundetaarn inviterer til en aften om Tycho Brahes skelsættende bog ”De nova stella”, der udkom i maj 1573.
En sen novemberaften i 1572 fik den unge astronom Tycho Brahe øje på det, han måtte tro var en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Først året efter, i 1573, udkom imidlertid den bog, hvor han præsenterer sin banebrydende opdagelse for offentligheden. Det vides ikke, præcis hvornår bogen udkom, men to breve, der står som forord i bogen, er dateret den 3. og 5. maj 1573, så det skulle være sikkert nok at fejre bogens 450-årsdag netop i maj.
I samarbejde med Rundetaarn inviterer Forum for Renæssancestudier ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt Center for Dansk Nylatin derfor til en spændende aften om Tycho Brahe og hans bog, der i en kort version af den meget lange latinske titel er kendt som ”De nova stella” eller ”Om den nye stjerne”, og som er intet mindre end en klassiker i astronomiens historie.
Tråde til Rundetaarn
Aftenen byder på oplæg af tre virkelige kapaciteter inden for renæssancen og dens videnskabshistorie. Professor emeritus Helge Kragh fra Niels Bohr Institutet sætter således Tycho Brahes tanker ind i en videnskabshistorisk ramme, hvorefter Morten Fink-Jensen, der er lektor ved Saxo-Instituttet og universitetshistoriker for Københavns Universitet, fortæller om de religiøse og astrologiske sider af Tycho Brahes virke.
Endelig vil Peter Zeeberg, der er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, give en nøjere præsentation af bogen. Peter Zeeberg er en af kræfterne bag oversættelsen og udgivelsen af den faksimileudgave af ”De nova stella”, der udkom på Syddansk Universitetsforlag sidste år, og som indeholder den første komplette oversættelse af bogen til dansk.
Arrangementet foregår i Rundetaarn, der gennem århundreder var centrum for dansk astronomi. Rundetaarn blev oprindelig kaldt Københavns Kongelige Stjerneborg og videreførte både tanker og indretning fra det ene af Tycho Brahes observatorier på Hven.
I anledning af jubilæet vil der være mulighed for at se et lille udvalg af Tycho Brahe-relaterede effekter fra Rundetaarns astronomisk-historiske samling, der normalt er lukket for offentligheden.
Boglancering: “Byen, kollegierne og studenterne – 400 års studenterliv i København” (UDSOLGT)
Vær med til at fejre udgivelsen af Ditlev Tamms bog ”Byen, kollegierne og studenterne – 400 års studenterliv i København” til bogreception i Rundetaarns Bibliotekssal. Hør mere om bogen og gå på opdagelse i Regensens jubilæumsudstilling, der fortæller 400 års studenterhistorie.
København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved universitetet har i århundreder bevæget sig gennem hovedstadens smalle, borstensbelagde gader – fra forelæsningssalene på universitet til kollegieboligerne på Regensen og videre til gudstjeneste i Trinitatis Kirke og biblioteksbøgerne i Rundetaarn. Selvom studenterne historisk kun har udgjort en lille del af befolkningen, har de især i indre by sat deres tydelige præg på byens liv.
Dette udforsker Ditlev Tamm, professor emeritus dr. jur et phil, i sin nye bogudgivelse, der præsenteres i anledning af Regensens 400-års jubilæum. Bogen “Byen, kollegierne og studenterne – 400 års studenterliv i København” kredser om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden.
Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i ’åndernes rige’ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men der er mange andre historier at fortælle. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en del af byens liv.

Bogreceptionen finder sted i Rundetaarns Bibliotekssal, som blev indviet i 1657 for at huse universitetets bogsamling til brug for de studerende i byen. I dag anvendes salen til skiftende udstillinger, og netop i forbindelse med at Regensen fylder år, kan jubilæumsudstillingen ”Regensen – studieliv gennem 400 år” opleves i det historiske rum.
“Byen, kollegierne og studenterne – 400 års studenterliv i København” udkommer på Gads Forlag. Ditlev Tamm vil være til stede ved boglanceringen i Rundetaarn.
Deltagelse i boglanceringen er gratis, men kræver tilmelding.

Ditlev Tamm
Om Ditlev Tamm
Ditlev Tamm (f. 1946) er dr.jur. et phil. og professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet. Han er desuden forfatter til en række bøger om politik, jura og historie, bl.a. Retsopgøret efter besættelsen (1984).
Gamle genboer – særrundvisning på Regensen og i Rundetaarn (UDSOLGT)
Kom bag kulisserne på Regensen, oplev Rundetaarn og hør om sammenhængen mellem de to steder på en særrundvisning i anledning af det gamle kollegiums 400-års jubilæum.
Der er kun få meter mellem Rundetaarn og Regensen, og den fysiske nærhed er ikke det eneste, der knytter de to genboer sammen. De er begge bygget af Christian IV, begge anlagt i forbindelse med Københavns Universitet og er begge oprindelig tænkt i en kristen sammenhæng. Ja, rent faktisk lå studenternes kirke på Regensen, før Trinitatis Kirke, der ligesom Rundetaarn er en del af Trinitatis-komplekset, blev opført til netop universitetets studenter.
Også siden 1600-tallet har der været nære forbindelser mellem Regensen og Rundetaarn. Men hvad er det egentlig for størrelser? I anledning af Regensens 400-års jubilæum er der mulighed for at få et sjældent kig ind bag Regensens mure og høre meget mere om Rundetaarn og Trinitatis-komplekset til en særrundvisning, der begynder på det gamle kollegium og slutter med et godt glas vin på toppen af Rundetaarn.
Rundvisningen kommer omkring både Regensens Store Sal og det charmerende bibliotek og byder også på et kig ind i et ægte regensianerværelse anno 2023. Turen fortsætter op ad Rundetaarns Sneglegang og ind i Bibliotekssalen, der i anledning af jubilæet huser en stor udstilling om Regensen gennem 400 år. Rundvisningen forestås af regensianere og Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft, der krydrer fortællingen med gode historier – for eksempel om dengang, der var seriøse planer om at flytte Rundetaarn for at gøre plads til den myldrende trafik på Købmagergade.
Billetten inkluder et glas vin på toppen af Rundetaarn.
En kongelig fødselsdagsfejring
Christian IV blev født den 12. april 1577. Lørdag den 15. april fejrer vi hans fødselsdag med en festlig dag for børn og voksne – og en sidste chance for at opleve familieudstillingen “Rosenkanonen – kongens fortryllede have”.
Lyt til renæssancemusik fra den kongelige hofmusiker, ønsk kongen tillykke og gå omkring i hans fortryllende blomsterhave, når vi inviterer til fødselsdagsfejring for Rundetaarns gamle bygherre, Christian IV.
Christian IV var en konge, der kunne lide at se tingene gro – ikke mindst i Kongens København. Før han lod Rundetaarn vokse op af jorden midt i byen, skabte han med Kongens Have sin egen lysthave fuld af alskens blomster, og i haven lagde han sin yndigste rose: Rosenborg Slot.
Fra 4. februar til 16. april omdanner blomsterkunstner Signe Kejlbo Rundetaarns Bibliotekssal til en fantasihave, hvor børn og voksne kan foretage deres egen lystvandring mellem fortryllende draperede havetelte. Her folder historier og blomster sig ud i fantasifulde formationer skabt af kunstneren med inspiration i blomstrende genstande fra Christian IV’s liv og Rosenborg Slot. Fra Rosenborg har specifikke genstande og interiør fra blandt andet Skatkammeret, Vinterstuen og slottets øvrige gemakker fundet nye, fantasifulde fortolkninger i Signe Kejlbos værker.
Til Christian IV’s fødselsdagsfejring kan børn og voksne gå på opdagelse i Signe Kejlbos fantasifulde, finurlige blomsterunivers til tonerne af stemningsfyldt renæssancemusik komponeret af Christian IV’s hofmusiker John Dowland.
Vær med, når vi synger fødselsdagssang og serverer kongelig fødselsdagskage og sætter et majestætisk punktum for udstillingen.
Se de dansende blomstervæsener blive vækket til live, byg videre på Rosenkanonens blomstereksplosion og få et glimt af selveste Christian IV, når han vandrer omkring i sin smukke lysthave.
OBS! Udstillingen lukker kl. 14:00 den 15. april