Åbent i dag kl. 10-20

Altings endeligt

Tag med astrofysiker Jophiel Wiis på en hæsblæsende rejse ind i universets fremtid til sæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.

Historien om, hvordan universet blev til, er blevet fortalt mange gange. Det samme gælder ikke historien om, hvordan det hele slutter. Men hvad ser vi egentlig, når vi kigger ind i fremtiden for vores planet, vores solsystem, for stjernerne og for lyset?

Det er de store spørgsmål, som astrofysikeren Jophiel Wiis vil prøve at svare på til sæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i Rundetaarn, når han tager os med på en hæsblæsende rejse ind i universets fremtid fra i dag, og indtil det hele ender. 

Hvad sker der, når stjerner dør? Hvordan fordamper sorte huller? Hvornår bliver den sidste stjerne født? Ender selve tiden engang? Og ikke mindst: Hvordan forholder man sig egentlig som menneske til bevidstheden om, at universet ser ud til at have en ende?

Har dækket Andreas Mogensen

Jophiel Wiis er uddannet astrofysiker fra Københavns Universitet og har arbejdet med så forskellige emner som kosmologi, supernovaer, design af rummissioner og afgrøder til Mars-kolonier.

I mere end et årti har han spredt interesse for videnskab igennem tv, radio, foredrag og kurser, senest som paneldeltager under DR’s dækning af opsendelsen af den danske astronaut Andreas Mogensen. Derudover står Jophiel Wiis bag en serie af formidlingsevents under navnet Science Faction, som udfolder videnskaben bag populære science fiction-film.

Før og efter hans oplæg er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer, hvis vejret ellers tillader det.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Foto: Jørn Albertus

Stjernernes sang

Vidste du, at mange himmellegemer har deres egen tone i et stort orkester, som vi bare ikke kan høre, fordi det er omgivet af en vakuumklokke? Hør mere, når museumsinspektør Lars Occhionero går i sporene på menneskets søgen efter himmelsk musik.

Siden antikken har mennesker talt om stjernernes sang eller sfærernes harmoni og søgt efter den guddommelige symfoni, som man mente opstod, når universets sfærer roterede. Det var blandt andet denne søgen, der var med til at lede astronomen Johannes Kepler mod forståelsen af planeternes dans på himlen.

Opfattelsen af, at der er toner i universet, er imidlertid ikke ren forestilling. Mange himmellegemer vibrerer rent faktisk og har hver sin tone og klang i et stort orkester, som blot er omgivet af en vakuumklokke, der forhindrer os i at høre det.

Stjernernes usynlige indre

Men der er tricks, som gør det muligt at måle stjernernes musik, og de tricks vil astrofysiker Lars Occhionero delagtiggøre os i til februar måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.

I sit oplæg fortæller Lars Occhionero, hvordan søgen efter himmelsk musik har ført astronomien frem, ligesom han præsenterer en ny gren af astrofysikken, den såkaldte asteroseismologi eller videnskaben om stjernernes svingninger eller musik. Ved hjælp af den kan man lære om stjernernes usynlige indre – dér, hvor selve stjernernes lys dannes.

Universets skønhed

Lars Occhionero er museumsinspektør på Kroppedal Museum, der blandt andet har det nationale ansvar for den danske astronomihistorie. Ud over at beskæftige sig med asteroseismologi ynder han at finde koblinger mellem astrofysik, videnskabshistorie og populærkultur i sin søgen efter måder at forstå universets skønhed.

Før og efter oplægget er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplægget, der varer omkring en time inklusive spørgsmål. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Universet på tandhjul (UDSOLGT)

Mød urmager og konservator Søren Andersen, når han fortæller om to af de mekaniske indretninger, som gennem århundreder har hjulpet astronomerne med at observere, forstå og formidle universet til januar måneds “Stjernekig og astronomiske samtaler”.

Rundetaarns planetmaskine blev oprindelig konstrueret af astronomen Ole Rømer, men blev næsten totalt ødelagt under Københavns brand i 1728. Det er i hvert fald den historie, man plejer at fortælle. Til januar måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” vil urmager og konservator Søren Andersen imidlertid argumentere for, at planetmaskinens gearkasse overlevede branden, så det altså er Ole Rømers eget værk, som findes bag den lodrette fremstilling af planeternes bevægelser i Sneglegangen.

Det sker i en samtale med Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft. Samtalen skal også handle om Rundetaarns store kikkert fra 1929, hvis urværk Søren Andersen for nylig har givet en kærlig overhaling. Efter samtalen vil Søren Andersen fremvise og besvare spørgsmål om både planetmaskinen og kikkerten.

Både før og efter samtalen og fremvisningen er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og – når vejret tillader det – kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

Jens Olsens Verdensur

Søren Andersen har gennem årtier specialiseret sig i videnskabelige instrumenter og historiske ure. Han står bag rekonstruktioner og kopier af flere af Ole Rømers astronomiske maskiner, heriblandt en rekonstruktion af den store planetmaskine, ”Machina Planetarum Roemeri”, som blev opsat i Tycho Brahe Planetarium i 1992. Ud over restaurering og konservering af adskillige ure på kirker og slotte fører han blandt andet tilsyn med Jens Olsens Verdensur på Københavns Rådhus. I 2024 er det 50 år siden, Søren Andersen blev udlært som urmager.

Arrangementet er en del af foredragsrækken “Stjernekig og astronomiske samtaler”, som finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter samtalen og fremvisningen af planetmaskinen og kikkerten, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med videnskab, historie og nye tanker i det gamle tårn.

Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatoriebygning. Fra toppen af tårnet har astronomer set på stjerner i flere hundrede år, og tirsdag og onsdag aften i vinterhalvåret kan også tårnets gæster kigge ud i verdensrummet gennem den store linsekikkert fra 1929.

Tættere på stjernerne

Men der er altid mere at sige om rummet, vores plads i det og vores opfattelse af det. Derfor udvider Rundetaarn en gang om måneden i vinterhalvåret den almindelige observatorieaften med et spændende oplæg eller lignende. Det sker til arrangementsrækken ”Stjernekig og astronomiske samtaler”, hvis emner strækker sig fra det fagastronomiske til det kulturhistoriske, men altid har verdensrummet i fokus.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” løber fra oktober til marts, og programmet kan variere fra gang til gang. Oplægget finder som regel sted i Bibliotekssalen, og før og efter er der mulighed for at besøge Observatoriet og selv kigge ud i verdensrummet kyndigt assisteret af Rundetaarns dygtige astronomer. Husk varmt tøj!

Program

Universet på tandhjul med Søren Andersen – FÅ BILLETTER TILBAGE
Onsdag den 10. januar kl. 19
Billetpris: 80 kr.

Mød urmager og konservator Søren Andersen, når han fortæller om to af de mekaniske indretninger, som gennem århundreder har hjulpet astronomerne med at observere, forstå og formidle universet

Stjernernes sang med Lars Occhionero
Onsdag den 28. februar kl. 19
Billetpris: 80 kr.

Vidste du, at mange himmellegemer har deres egen tone i et stort orkester, som vi bare ikke kan høre, fordi det er omgivet af en vakuumklokke? Hør mere, når museumsinspektør Lars Occhionero går i sporene på menneskets søgen efter himmelsk musik.

Hvordan laver man en almanak?

Få et sjældent indblik i almanakkens produktion og historie, når redaktøren af den populære bog, Nils Koudahl, lægger vejen forbi til en aften, der også byder på fællessange om nogle af de fænomener, man støder på i almanakken.

Den bruger fagtermer som højvandsklokkeslæt og rektascension, men udkommer alligevel i oplag, som de fleste romaner kun kan drømme om. Københavns Universitets almanak har i århundreder været en populær bog, og den udgives stadig år efter år.

Men hvad er egentlig en almanak, hvilke tanker ligger der bag udgivelsen af den, og hvordan har indholdet ændret sig gennem tiden?

Mød redaktøren af Københavns Universitets almanak, Nils Koudahl, i samtale med Rundetaarns historiske konsulent, Rasmus Agertoft, der også synger for på aftenens fællessange om nogle af de fænomener, man støder på i almanakken.

Rundetaarn på forsiden

Almanakkens historie i Danmark hænger uløseligt sammen med Rundetaarns. Fra 1685 og knap et par hundrede år frem havde almanakken tårnet på forsiden som tegn på, at Københavns Universitet stod inde for det, der stod i almanakken. Indtil 1861 lå universitetets observatorium på toppen af Rundetaarn, og først et par år efter at universitetsobservatoriet var flyttet til Østervold, flyttede det gamle tårn fra almanakkens forside.

Siden er Observatoriet vendt tilbage til toppen af Rundetaarn, og før og efter samtalen og fællessangene er der mulighed for at besøge det og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af Rundetaarns dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter samtalen og fællessangene, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Stjernekig og astronomiske samtaler: Månefantasier på film

Cinematekets programredaktør, Rasmus Brendstrup, er rejseleder, når Rundetaarn inviterer på en filmisk rumtur under november måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.

Hvordan forestillede vi mennesker os Månen, inden vi faktisk kom derop? Hvilke fantasier om en bedre civilisation gav den anledning til? Hvilke farer tænkte vi, at den rummede? Og nok så vigtigt: Hvordan kunne man gøre forestillingerne begribelige i de jordiske filmstudier og sælge en hulens masse biografbilletter?

Kom med på rumtur sammen med nogle af de mest vanvittige og visionære filmmagere til november måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler”. Rejseleder på turen er foredragsholder og programredaktør i Cinemateket Rasmus Brendstrup, der er en stor kender af filmhistorien.

Oplægget vil være gavmildt illustreret med kendte og ukendte klip af blandt andre den franske filmpioner, effekt-og spilopmageren Georges Méliès, hvis banebrydende film ”Rejsen til Månen” fra 1902 regnes for en af alle tiders vigtigste film.

Bliv klogere på rummet

Oplev også en brillant, men glemt sovjetisk trickfilm fra 1930’erne samt filosofi og feberfantasier fra filmhistorien – lige fra dens tidligste dage og frem til månelandingen i 1969. 

Før og efter oplægget er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og – hvis vejret tillader det – selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplæg og spørgsmål, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Fotos: EMU/Bill Stafford og Malthe Ivarsson

Stjernekig og astronomiske samtaler: En dansker i rummet

Vintersæsonens ”Stjernekig og astronomiske samtaler” skydes i gang onsdag den 4. oktober, hvor Christina Toldbo, der er postdoc på DTU Space og observator i Rundetaarn, fortæller om Andreas Mogensens aktuelle rummission.

Den danske astronaut Andreas Mogensen kredser i øjeblikket 400 kilometer over Jorden på menneskehedens dyreste bygningsværk nogensinde: den internationale rumstation ISS. Det er anden gang, han er på mission i rummet, og denne gang skal han blive der noget længere end sidst. Men hvad laver han egentlig deroppe? Og hvordan er det at bo i vægtløshed blandt summende maskiner og kunstigt lys?

Få mere at vide om, hvad der skal til for at leve og trives i rummet, til sæsonens første omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler”, hvor Christina Toldbo, der er postdoc på DTU Space og observator i Rundetaarn, deler ud af sin omfattende viden om livet deroppe.

Kig selv ud i verdensrummet

Gennem sit arbejde og sine studier har Christina Toldbo mødt snesevis af astronauter fra hele verden. En af dem, en tidligere tysk astronaut, var for eksempel vejleder på hendes speciale, der i øvrigt handlede om ilt og fødevareproduktion i rummet. Siden har Christina Toldbo arbejdet for den europæiske rumfartsorganisation ESA, været på forskningsophold hos NASA i Californien og desuden mødt Andreas Mogensen flere gange.

I modsætning til den danske astronaut må vi holde os pænt på Jorden, men før og efter oplægget er der mulighed for at besøge Observatoriet på toppen af Rundetaarn og selv kigge ud i verdensrummet assisteret af tårnets dygtige astronomer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Observatoriet er åbent fra kl. 18 og kan besøges før eller efter oplæg og spørgsmål, der samlet varer omkring en time. Observatoriet lukker ligesom Rundetaarn kl. 21.

Foto: Sofus Graae

Solnedgang og astronomiske samtaler: Når stjerner støder sammen (UDSOLGT)

Til en særlig sommerudgave af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” får Rundetaarn besøg af den unge fysiker Albert Sneppen, der igen er aktuel med en markant opdagelse. Efter oplægget er der drinks på toppen, hvor dj og vært på P8 Jazz Jonas Visti sørger for musikken, mens solen går ned over København. 

Et kosmisk trafikuheld. Sådan beskriver Albert Sneppen, fysiker og ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet, selv den eksplosion, der fandt sted, da to neutronstjerner stødte sammen for 150 millioner år siden i en fjern galakse.

Der må dog have været tale om et usædvanlig smukt trafikuheld, for eksplosionen, hvor materiale blev kastet ud til alle sider, var kuglerund og symmetrisk. Det viser Albert Sneppens nyeste forskning, og hermed har den unge fysiker endnu en gang leveret banebrydende ny viden om universet.

Det er nemlig ikke første gang, Albert Sneppen har gjort sig internationalt bemærket. Som 22-årig vakte han for et par år siden stor opmærksomhed på grund af sin skelsættende opdagelse af, hvordan lyset afbøjes ved universets sorte huller – en opdagelse, han fortalte om i Rundetaarn til den første omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i 2021.

Musik på toppen

Albert Sneppen vender tilbage til tårnet, når Rundetaarn inviterer til en særlig sommerudgave af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” den sidste dag i maj. Denne gang bliver det med et oplæg om, hvad der sker, når stjerner støder sammen, og hvilke perspektiver hans nyeste opdagelse har. Og i stedet for stjernekig er der bagefter mulighed for en drink på toppen af tårnet, mens solen går ned over byens tårne og tage. Solnedgangen ledsages af stemningsfuld musik leveret af dj Jonas Visti.

Jonas Visti har de sidste 10 år floreret som en alsidig skikkelse på den danske musikscene, uanset om det er i form af hans værtskab på Danmarks Radios’ P8 Jazz, som dj på landets spillesteder og klubber, lydkurator på Statens Museum for Kunst eller som konferencier på forskellige festivaler rundtomkring i landet.

Derudover har Jonas Visti gennem mange rejser til verdens afkroge en stadigt voksende vinylsamling, som på varmeste vis kommer til at sno sig stramt, men kærligt om publikums følelsesregister, lover han.

Jonas Visti

Universets alder

Mere lyst end under en dansk solnedgang så det ud i dagene efter de to neutronstjerners sammenstød for millioner af år siden. Dengang lyste stjernerne op med samme intensitet som en milliard sole, og eksplosionen skabte de tungeste grundstoffer i den periodiske tabel og fødte et lillebitte sort hul.

Sammenstødet kan lære os om fysikkens love i et af universets mest ekstreme miljøer og om oprindelsen af atomer i vores krop, ja, måske kan det tilmed afsløre alderen på hele universet, fortæller Albert Sneppen.

Den særlige sommerudgave af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” kaldes ”Solnedgang og astronomiske samtaler”, men bortset fra navnet er formålet det samme – at blive klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på, i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Anja C. Andersen. Foto: Steen Brogaard

Stjernekig og astronomiske samtaler: Kvinder i astronomien (UDSOLGT)

Til vinterhalvårets sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” fortæller professor i astrofysik Anja C. Andersen om kvindelige astronomer gennem historien, og der er mulighed for at smage den kage, som konditoriet La Glace har opkaldt efter hende.

De har ofte stået i skyggen af deres mandlige kolleger, men de kunne skam sagtens selv. I anledning af kvindernes internationale kampdag handler dette vinterhalvårs sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” om de kvindelige astronomer gennem historien. Fra Sophie Brahe, den berømte astronom Tycho Brahes lillesøster, der indgik som et respekteret medlem af det videnskabelige miljø på storebroderens observatorium Uranienborg, til vore dages astrofysikere.

Hvor mange med interesse for astronomi er bekendte med Johannes Kepler, Ejnar Hertzsprung, Edwin Hubble og Albert Einstein, har færre nemlig hørt om Jocelyn Bell, Julie Vinter Hansen, Caroline Herschel, Henrietta Leavitt og Cecilia Payne, hvis bidrag til moderne astronomi har haft en tendens til at blive negligeret som assisterende arbejde.

Kig ud i verdensrummet

De kvindelige astronomer præsenteres af ingen ringere end Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, forfatter til en række bøger og modtager af flere hædersbevisninger, blandt andet Rosenkjærprisen og H.C. Ørsted Medaljen i sølv.

Det var under en tur med skolen i Observatoriet på toppen af Rundetaarn, at Anja C. Andersen selv besluttede at blive astronom, og før og efter hendes oplæg er der mulighed for at besøge netop Observatoriet og selv kigge ud i verdensrummet bistået af Rundetaarns dygtige observatorer.

Kage med stjerne og planet fra La Glace

Kagen “Anja Cetti Andersen” fra La Glace.

Aftenen byder ikke kun på muligheden for at høre Anja C. Andersen, men også smage den kage, som konditoriet La Glace har navngivet efter hende.

Kagen, hvis fulde navn er ”Anja Cetti Andersen”, består af solbærgele omgivet af mascarponemousse og indeholder også citronmazarin med mandelsplitter sat på en citronmørdejsbund. Kagen er overtrukket med chokoladeglace og naturligvis pyntet med en stjerne, en planet og et strejf af guld.

Som en del af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” giver Marianne Stagetorn Kolos, indehaver af La Glace, en introduktion til kagen og fortæller om baggrunden for den. Der er ét styk ”Anja Cetti Andersen”-kage inkluderet i billetprisen til hver gæst.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Stjernekig og astronomiske samtaler: Hvad er exoplaneter? (UDSOLGT)

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Den 25. januar får vi besøg af astrofysiker Christina Toldbo, som vil gøre os klogere på exoplaneter.

På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. Her har astronomer set på stjerner i flere hundrede år. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med musik, historie og nye tanker i det gamle tårns unikke omgivelser.

Er der mulighed for liv på exoplaneter?

For kun 27 år siden troede vi, at vores solsystem var unikt – en perlekæde af planeter, der var opstået på grund af en række tilfældigheder, der alle skulle forekomme på det helt rigtige tidspunkt. Men med opdagelsen af planeten “51 Pegasi b” i oktober 1995 ændrede alt sig. “51 Pegasi b” er nemlig en planet, som kredser om en anden stjerne end vores egen sol – en såkaldt exoplanet. Siden har vi opdaget mere end 5000 exoplaneter i alle størrelser, kombinationer og afstande, og det har ændret fundamentalt på vores opfattelse af solsystemer, og hvordan de dannes. 

Bliv meget klogere på exoplaneter, når vi inviterer til et intimt foredrag med astrofysiker Christina Toldbo, der også er observator i Rundetaarn.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Arrangementet er en del af programserien “Stjernekig og astronomiske samtaler”, der finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Her kan du blive klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og blive inspireret i de unikke omgivelser i det gamle tårn.

Se hele programmet for vinterhalvåret 2022-23

Tilmeld dig Rundetaarns nyhedsbrev

Få viden, inspiration og seneste nyt om tårnet, udstillinger og aktiviteter i din indbakke.