Aflyst: Stjernekig og astronomiske samtaler: Lys i mørket

Arrangementet udsættes til efteråret, og forkøbte billetter refunderes snarest.

Til februar måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” stiller astrofysikeren Tina Ibsen skarpt på universets lys og trækker tråde til den verdensberømte astronom Ole Rømer, der selv slog sine folder i Rundetaarn.

Lys er astronomernes vigtigste værktøj til at forstå vores univers. Kigger vi op på nattehimlen på en klar nat, glimter stjernerne ned til os, og med teleskoper kan vi observere lys, der er rejst gennem universet i milliarder af år.

Men hvad er lys, og hvad kan det fortælle os om kosmos? Til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i februar stiller astrofysikeren Tina Ibsen skarpt på, hvad lys betyder for astronomien, og hvordan man i dag observerer det med de nyeste teleskoper.

Tina Ibsen, der har vundet priser for sin formidling af astronomi og rumfart, er tidligere formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium i København, har udgivet flere bøger om universet og er vært på podcasten RumSnak.

Arven fra Ole Rømer

Under ”Stjernekig og astronomiske samtaler” kommer Tina Ibsen også ind på, hvordan danske forskere gennem historien har gjort os klogere på lyset. Det gælder ikke mindst astronomen Ole Rømer, der i 1670’erne gjorde den sensationelle opdagelse, at lyset bevæger sig med en bestemt hastighed, eller at det tøver, som han selv kaldte det.

Ole Rømer blev senere leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn og har også lagt grunden til den planetmaskine, der stadig befinder sig i tårnet. På planetmaskinen kan man se, hvordan planeterne i solsystemet er placeret lige nu, mens man fra Observatoriet før og efter Tina Ibsens oplæg selv har mulighed for at kigge ud i verdensrummet bistået af Rundetaarns dygtige observatorer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Husk varmt tøj!

AFLYST: Stjernekig og astronomiske samtaler: Stjernestøv og galakser med Anja C. Andersen

Grundet restriktioner er arrangementet desværre aflyst, og forkøbte billetter refunderes hurtigst muligt.

Rundetaarn indleder det nye år med at hvirvle op i stjernestøvet, når astrofysikeren Anja C. Andersen fortæller om en allestedsnærværende komponent i kosmos til januar måneds ”Stjernestøv og astronomiske samtaler”.

Vi kender det fra bogreoler og julenips, vi ikke har fået pakket væk. Men støv er andet og mere end noget, der skal fjernes med en støveklud eller en støvsuger.

Til årets første ”Stjernekig og astronomiske samtaler” tager astrofysikeren Anja C. Andersen os på en tur rundt i universet og sætter fokus på noget så småt og dog betydningsfuldt som stjernestøv eller kosmisk støv.

Anja C. Andersen er ekspert i det kosmiske støv, der findes i galakser som vores egen Mælkevej. Støvet dannes i stjerner, hvorefter det bliver blæst ud i rummet. I gas- og støvskyerne bliver nye stjerner dannet. Støvkorn spiller derfor en altafgørende rolle for, at stjerner og planeter kan dannes – og faktisk også for, at vi selv findes i universet i dag.

En tur i Observatoriet

Det bliver alt andet end støvet, når Anja C. Andersen fortæller om det forunderlige stjernestøv, der direkte eller indirekte påvirker de fleste forskningsområder inden for astronomi, og præsenterer nogle af de mange forskningsspørgsmål, som forskerne er optaget af at søge svar på.

Anja C. Andersen er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, forfatter til en række bøger og modtager af flere hædersbevisninger, blandt andet Rosenkjærprisen og H.C. Ørsted Medaljen i sølv.

Hun har tidligere fortalt, hvordan det var under en tur med skolen i Observatoriet på toppen af Rundetaarn, at hun besluttede at blive astronom, og før og efter hendes oplæg er der mulighed for at besøge netop Observatoriet og selv kigge ud i verdensrummet bistået af Rundetaarns dygtige observatorer.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Husk varmt tøj!

Jul i Observatoriet

Tre tirsdage op til jul kan du kigge stjerner i Rundetaarn, høre mere om planeter og kometer og lave din egen planetpynt til at tage med hjem.

For enden af Sneglegangen, helt oppe på toppen af Rundetaarn, ligger Europas ældste fungerende observatorium. Herfra har astronomer i århundreder kigget ud i verdensrummet for at se nærmere på planeter, kometer, og hvad der ellers viste sig på himlen.

Tre tirsdage i december – den 7., 14. og 21. december – inviterer Rundetaarn til ”Jul i Observatoriet”, hvor du også selv kan prøve den store kikkert under kuplen på toppen af tårnet. Vores dygtige observatorer viser dig, hvad du skal kigge efter, og fortæller om Observatoriet og alt det, man gennem tiden har kunnet se herfra.

Lige til at hænge på juletræet

Vidste du for eksempel, at en astronom i 1807 selv mente at have opdaget en komet fra Rundetaarn? Eller vidste du, at en komet var anledningen til, at tårnet blev oplyst til fest for næsten 200 år siden? Kongen og dronningen skulle nemlig på besøg for at se kometen, hvis hale strakte sig over næsten en fjerdedel af himlen.

Du kan også lave din eget planetpynt i vores juleværksted, der befinder sig lige ved indgangen til Bibliotekssalen. Her kan du lægge dine helt egne farver på planeter og kometer og klippe og klistre, så du ender med at have den flotteste astronomiske julepynt – lige til at hænge på juletræet, når du kommer hjem.

Vi glæder os til at se dig i Rundetaarn. Glædelig jul!

Klip planetpynt derhjemme

Du kan også klippe planetpynt hjemme hos dig selv. Print arkene ud, farv de ønskede himmellegemer, lim de to sider sammen og klip ud – og tilføj så lige til sidst en snor til at hænge planeten, stjernen eller kometen op. God fornøjelse!

Planetpynt med Jorden, Saturn og Venus

Planetpynt med Jupiter, stjerne og komet

Stjernekig og astronomiske samtaler: Rummusik fra “Fly Me to the Moon” til David Bowie

Den moderne musikhistorie er fuld af sange om rummet. Men hvorfor er stjernerne og planeterne så fascinerende, og hvordan lyder det, når man prøver at indfange dem i toner og rytme? Hør mere, når radiovært Niels Fez Pedersen tager os med ud på en musikalsk rejse til vintersæsonens sidste ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.

I gamle dage troede man, at der opstod næppe hørlige harmonier, når de sfærer, som man mente, planeterne var fastgjort på, roterede omkring Jorden i midten af universet.

Selv om de færreste køber den længere, er rummet stadig fuldt af musik. Der findes i hvert fald en mængde sange om rummet og dets planeter, stjerner og de midlertidige indbyggere, som befolker raketter og rumstationer.

Til vintersæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” ser journalist og ekspert i populærmusik Niels Fez Pedersen ud i universet og fortæller om rummusikken fra ”Fly Me to the Moon” til David Bowie.

Kig selv ud i verdensrummet

Musik skal naturligvis høres, så Niels Fez Pedersen spiller et udvalg af kunstnere med rumdrømme og sange om alt fra aliens og rumtruckere til Major Tom, stjernesystemer og intergalaktiske relationer. For hvorfor er rummet så fascinerende at skrive musik om? Og hvad siger musikken om vores opfattelse af rummet gennem tiden?

Niels Fez Pedersen er vært på radioprogrammet ”Fezten” på P6 Beat. Han står bag serier som ”Den Store Poptur”, ”P6 Beat City” og ”Dansktoppens Gyldne År” og skriver blandt andet om musik for Børsen.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Før og efter den musikalske rumrejse er der mulighed for selv at kigge ud i verdensrummet fra Europas ældste fungerende observatorium på toppen af Rundetaarn. Husk varmt tøj!

Stjernekig og astronomiske samtaler: Betlehemsstjernen

December måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” er i julehumør, når observator Erling Poulsen gennemgår myter og fakta om Betlehemsstjernen, og du selv kan synge med på salmer om stjernen, der ledte de vise mænd på rette vej.

Dejlig er den himmel blå, synger børn og voksne i kærlig krans ved juletid. Den populære julesalme har gennem generationer formet vores opfattelse af Betlehemsstjernen, der pludselig viste sig på himlen som en lille stjernesol og ledte de vise mænd i deres søgen efter Jesusbarnet i stalden.

Men hvordan passer beretningen om Betlehemsstjernen ind i vores viden om stjernehimlen omkring Jesu fødsel? Var der overhovedet en stjerne, der lyste særlig klart? Og hvis der var – hvornår viste den sig så?

Fællessang om Betlehemsstjernen

I anledning af den tilstundende højtid har vi bedt Rundetaarns egen observator, Erling Poulsen, gennemgå myter og fakta om Betlehemsstjernen til december måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler”. Erling Poulsen trækker tråde mellem den bibelske beretning, samtidige kilder og datidens astronomi, ligesom han kommer med sit eget bud på, hvornår Jesus egentlig er født.

Vi skal naturligvis også synge et udvalg af de julesalmer, der nævner Betlehemsstjernen, inden der er mulighed for selv at kigge ud i verdensrummet. Og hvem ved, hvad der viser sig på decemberhimlen?

”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Det kræver coronapas at deltage. Husk varmt tøj!

Stjernekig og astronomiske samtaler: Jørgen From – en tidlig astronom i Rundetaarn

Til november måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” giver professor emeritus Helge Kragh et sjældent indblik i astronomen Jørgen From, der ledede Observatoriet på toppen af Rundetaarn og var internationalt anerkendt for sin lærdom.

Når man taler tidlig dansk astronomi, kender de fleste Tycho Brahe og Ole Rømer. Nogle vil også nikke genkendende til Christen Sørensen Longomontanus, der var den første leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn. Men Longomontanus’ efterfølger Jørgen From er der ikke mange, der ved hvem er.

En kikkert i Rundetaarn?

Til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i november vil Helge Kragh, der er professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet og tidligere har været professor i videnskabshistorie ved blandt andet Aarhus Universitet, fortælle om den lidet kendte danske astronom, hvis korte karriere som leder af Rundetaarns observatorium er et interessant vidnesbyrd om dansk kultur- og videnskabshistorie i perioden mellem netop Tycho Brahe og Ole Rømer.

Selv om Jørgen From ikke satte sig væsentlige spor i dansk astronomihistorie, var han i samtiden internationalt anerkendt for sin lærdom og havde kontakt med mange astronomer og naturfilosoffer i udlandet. Han var ligefrem den første dansker, der undersøgte himlen med en kikkert, og man har gættet på, at han også gjorde det fra Rundetaarn – men hvad er egentlig op og ned i den historie?

Unikke omgivelser

Alt det fortæller Helge Kragh om på en aften, der også byder på muligheden for selv at kigge ud i verdensrummet. Helge Kragh har bidraget til dansk astronomihistorie i flere arbejder, senest i et kapitel om Rundetaarn i sin bog ”Den sære historie om Venus’ måne og andre naturvidenskabelige fortællinger”, der udkom på forlaget Lindhardt og Ringhof tidligere på året, og som også kan købes i Rundetaarns butik.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Husk varmt tøj!

Stjernekig og astronomiske samtaler: Sorte huller set fra Regensens tag

Rundetaarn tager hul på vintersæsonens nye satsning ”Stjernekig og astronomiske samtaler” med en aften, hvor 22-årige Albert Sneppen fortæller om sin banebrydende opdagelse af, hvordan lyset afbøjes ved universets sorte huller.

I et kosmos fyldt med skønheder og uhyrlige giganter er det sorte hul stadig en usædvanlig beboer, der bryder med den menneskelige intuition. Et sort hul kan nemlig standse tiden selv, fange alt i sit indre og spejle universets lys på sin kant. Kort sagt udfordrer de sorte huller vores forståelse af tid, rum og lys.

En uløst gåde

Tidligere på året gjorde Albert Sneppen, der er fysikstuderende på Niels Bohr Institutet (NBI) ved Københavns Universitet, en opdagelse, der har skabt international opmærksomhed, fordi spørgsmålet om, hvordan lyset afbøjes nær de sorte huller, har været en uløst gåde for forskere i årtier.

Fra sin udkigspost på taget af Rundetaarns nabo, kollegiet Regensen, skulle Albert Sneppen forklare for en veninde, hvordan sorte hullers tyngdekraft kan bøje lysets baner, og her dukkede svaret op i form af en formel, som den unge fysiker siden har fortalt om i landsdækkende medier.

Kig selv ud i universet

Til den første omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i Rundetaarn har vi inviteret Albert Sneppen til at fortælle om sorte huller, som han selv kalder den mest usædvanlige beboer i kosmos. I sit oplæg forklarer han, hvordan de sorte hullers tyngdekraft kan bøje lysets baner, og giver sit bud på, hvordan hele universet kan ses på kanten af et sort hul.

”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.

Programmet vil variere fra gang til gang, men vil hver gang inkludere muligheden for at kigge ud i universet selv bistået af Rundetaarns dygtige astronomer. Husk varmt tøj!

Grundet stor interesse foregår selve foredraget i Bibliotekssalen. Dørene åbnes fra kl. 18, hvor man kan før foredraget er velkommen til at opleve Observatoriet (også bemandet fra kl. 18). Efter foredraget kan der være kø til Observatoriet.

Stjernekig og astronomiske samtaler

Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med musik, historie og nye tanker i unikke omgivelser på toppen af det gamle tårn.

På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. Her har astronomer set på stjerner i flere hundrede år, og tirsdag og onsdag aften i vinterhalvåret kan også tårnets gæster kigge ud i verdensrummet gennem den store linsekikkert fra 1929.

Tættere på stjernerne

Men der er mere at sige om rummet, vores plads i det og vores opfattelse af det. Derfor kan du som noget helt nyt opleve ”Stjernekig og astronomiske samtaler” med spændende foredragsholdere, stemningsfuld musik og naturligvis stjernerne og planeterne helt tæt på.

Det sker fra oktober til marts, og programmet vil variere fra gang til gang. Afhængig af deltagerantal foregår arrangementerne også i Bibliotekssalen. Det kræver særskilt billet at deltage i arrangementet. Husk varmt tøj!

Program

Efterår 2022 – offentliggøres snarest

Merkurpassage

Observatoriet er åbent og bemandet i anledning af, at planeten Merkur passerer ind foran Solen.

Lidt over middag mandag d. 11. november glider Solens nærmeste planet Merkur ind foran solskiven. Man vil kunne se planeten som en lille prik på baggrund af den lysende Sol. Passagen starter 13:37 og planeten er længst inde på solskiven ved solnedgang 16:06, Solen går ned 16:11.
Sidste gang Merkur passerede solskiven var 9. marts 2016 og næste gang er 13. november 2032. læs mere om planeten Merkur her
På dagen er Rundetaarns Observatorium åbent fra 13:30 til 16:30, og det koster ikke yderligere entré at deltage.

Stjernekig fra oven

Oplev stjernekig fra oven når vi studerer himmelrummet fra Europas ældste fungerende observatorium.

Sæsonen for stjernekig forløber fra oktober til og med marts, hvor du kan besøge Observatoriet og kigge stjerner gennem teleskopet, som er bemandet af vores dygtige astronomer hver tirsdag og onsdag kl. 18-21. Der kræves ikke ekstra billet, og vi har åbent uanset vejrudsigten.

Observatoriet er også åbent hver dag i hele Rundetaarns åbningstid, sådan at alle besøgende kan kigge ind i den kuppelformede bygning og se teleskopet på afstand.

Hver måneden har vi et særligt program i Observatoriet. Bliv klogere på rummet og vores oplevelse af det, når Rundetaarn inviterer til “Stjernekig og astronomiske samtaler” med spændende foredragsholdere, stemningsfuld musik og naturligvis stjernerne og planeterne helt tæt på. Det kræver særskilt entré at deltage i arrangementet.

Historisk kuppelbygning

Der har i tidens løb været mange forskellige bygninger på toppen af Rundetaarn til de astronomiske instrumenter. Det nuværende Folkeobservatorium med en højde på 6,75 meter og en diameter på 6 meter stammer fra 1929. Her kan alle tårnets gæster få et kik på himmellegemerne gennem den store linsekikkert, som kan forstørre 80-450 gange, og som blandt andet er bygget af Jens Olsen – kendt for bygningen af Verdensuret på Københavns Rådhus.

Observatoriets sæson i Rundetaarn 2022

Oktober                                                                                     

Tirsdag 4. kl. 18-21                 Venus og Saturn                        
Onsdag 5. kl. 18-21                Venus og Jupiter                        
Tirsdag 11. kl. 18-21               Månen og Jupiter                        
Onsdag 12. kl. 18-21               Månen og Jupiter                        
Fredag 14. 18-23:30                Kulturnat Månen og Saturn             
Tirsdag 18. kl. 18-21               Saturn og Jupiter                        
Onsdag 19. kl. 18-21               Saturn og Jupiter                        
Tirsdag 25. kl. 11-13               Delvis solformørkelse
Tirsdag 25. kl. 18-21               Saturn og Jupiter                        
Onsdag 26. kl. 18-21               Saturn og Jupiter                        

November

Tirsdag 1. kl. 18-21                  Saturn og Jupiter                        
Onsdag 2. kl. 18-21                 Saturn og Jupiter                        
Tirsdag 8. kl. 18-21                  Saturn og Jupiter                        
Onsdag 9. kl. 18-21                 Saturn og Månen                        
Tirsdag 15. kl. 18-21               Saturn og Månen                        
Onsdag 16. kl. 18-21               Saturn og Månen                        
Tirsdag 22. kl. 18-21               Saturn og Jupiter                        
Onsdag 23. kl. 18-21               Saturn og Jupiter                         
Tirsdag 29. kl. 18-21               Saturn og Jupiter
Onsdag 30. kl. 18-21               Månen og Jupiter                                                 

December

Tirsdag 6. kl. 18-21                  Jupiter og Plejaderne                        
Onsdag 7. kl. 18-21                 Jupiter og Månen                        
Tirsdag 13. kl. 18-21               Jupiter og Månen                        
Onsdag 14. kl. 18-21               Jupiter og Månen                         
Tirsdag 20. kl. 18-21               Jupiter og Plejaderne                        
Onsdag 21. kl. 18-21               Jupiter og Plejaderne                        
Tirsdag 27. kl. 18-21               Jupiter og Oriontågen                        
Onsdag 28. kl. 18-21               Jupiter og Oriontågen