Solnedgang og astronomiske samtaler: Når stjerner støder sammen (UDSOLGT)
Til en særlig sommerudgave af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” får Rundetaarn besøg af den unge fysiker Albert Sneppen, der igen er aktuel med en markant opdagelse. Efter oplægget er der drinks på toppen, hvor dj og vært på P8 Jazz Jonas Visti sørger for musikken, mens solen går ned over København.
Et kosmisk trafikuheld. Sådan beskriver Albert Sneppen, fysiker og ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet, selv den eksplosion, der fandt sted, da to neutronstjerner stødte sammen for 150 millioner år siden i en fjern galakse.
Der må dog have været tale om et usædvanlig smukt trafikuheld, for eksplosionen, hvor materiale blev kastet ud til alle sider, var kuglerund og symmetrisk. Det viser Albert Sneppens nyeste forskning, og hermed har den unge fysiker endnu en gang leveret banebrydende ny viden om universet.
Det er nemlig ikke første gang, Albert Sneppen har gjort sig internationalt bemærket. Som 22-årig vakte han for et par år siden stor opmærksomhed på grund af sin skelsættende opdagelse af, hvordan lyset afbøjes ved universets sorte huller – en opdagelse, han fortalte om i Rundetaarn til den første omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i 2021.
Musik på toppen
Albert Sneppen vender tilbage til tårnet, når Rundetaarn inviterer til en særlig sommerudgave af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” den sidste dag i maj. Denne gang bliver det med et oplæg om, hvad der sker, når stjerner støder sammen, og hvilke perspektiver hans nyeste opdagelse har. Og i stedet for stjernekig er der bagefter mulighed for en drink på toppen af tårnet, mens solen går ned over byens tårne og tage. Solnedgangen ledsages af stemningsfuld musik leveret af dj Jonas Visti.
Jonas Visti har de sidste 10 år floreret som en alsidig skikkelse på den danske musikscene, uanset om det er i form af hans værtskab på Danmarks Radios’ P8 Jazz, som dj på landets spillesteder og klubber, lydkurator på Statens Museum for Kunst eller som konferencier på forskellige festivaler rundtomkring i landet.
Derudover har Jonas Visti gennem mange rejser til verdens afkroge en stadigt voksende vinylsamling, som på varmeste vis kommer til at sno sig stramt, men kærligt om publikums følelsesregister, lover han.
Universets alder
Mere lyst end under en dansk solnedgang så det ud i dagene efter de to neutronstjerners sammenstød for millioner af år siden. Dengang lyste stjernerne op med samme intensitet som en milliard sole, og eksplosionen skabte de tungeste grundstoffer i den periodiske tabel og fødte et lillebitte sort hul.
Sammenstødet kan lære os om fysikkens love i et af universets mest ekstreme miljøer og om oprindelsen af atomer i vores krop, ja, måske kan det tilmed afsløre alderen på hele universet, fortæller Albert Sneppen.
Den særlige sommerudgave af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” kaldes ”Solnedgang og astronomiske samtaler”, men bortset fra navnet er formålet det samme – at blive klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på, i unikke omgivelser i det gamle tårn.
Stjernekig og astronomiske samtaler: Kvinder i astronomien (UDSOLGT)
Til vinterhalvårets sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” fortæller professor i astrofysik Anja C. Andersen om kvindelige astronomer gennem historien, og der er mulighed for at smage den kage, som konditoriet La Glace har opkaldt efter hende.
De har ofte stået i skyggen af deres mandlige kolleger, men de kunne skam sagtens selv. I anledning af kvindernes internationale kampdag handler dette vinterhalvårs sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” om de kvindelige astronomer gennem historien. Fra Sophie Brahe, den berømte astronom Tycho Brahes lillesøster, der indgik som et respekteret medlem af det videnskabelige miljø på storebroderens observatorium Uranienborg, til vore dages astrofysikere.
Hvor mange med interesse for astronomi er bekendte med Johannes Kepler, Ejnar Hertzsprung, Edwin Hubble og Albert Einstein, har færre nemlig hørt om Jocelyn Bell, Julie Vinter Hansen, Caroline Herschel, Henrietta Leavitt og Cecilia Payne, hvis bidrag til moderne astronomi har haft en tendens til at blive negligeret som assisterende arbejde.
Kig ud i verdensrummet
De kvindelige astronomer præsenteres af ingen ringere end Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, forfatter til en række bøger og modtager af flere hædersbevisninger, blandt andet Rosenkjærprisen og H.C. Ørsted Medaljen i sølv.
Det var under en tur med skolen i Observatoriet på toppen af Rundetaarn, at Anja C. Andersen selv besluttede at blive astronom, og før og efter hendes oplæg er der mulighed for at besøge netop Observatoriet og selv kigge ud i verdensrummet bistået af Rundetaarns dygtige observatorer.
Kage med stjerne og planet fra La Glace
Aftenen byder ikke kun på muligheden for at høre Anja C. Andersen, men også smage den kage, som konditoriet La Glace har navngivet efter hende.
Kagen, hvis fulde navn er ”Anja Cetti Andersen”, består af solbærgele omgivet af mascarponemousse og indeholder også citronmazarin med mandelsplitter sat på en citronmørdejsbund. Kagen er overtrukket med chokoladeglace og naturligvis pyntet med en stjerne, en planet og et strejf af guld.
Som en del af ”Stjernekig og astronomiske samtaler” giver Marianne Stagetorn Kolos, indehaver af La Glace, en introduktion til kagen og fortæller om baggrunden for den. Der er ét styk ”Anja Cetti Andersen”-kage inkluderet i billetprisen til hver gæst.
”Stjernekig og astronomiske samtaler” finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.
Stjernekig og astronomiske samtaler: Hvad er exoplaneter? (UDSOLGT)
Rundetaarn inviterer til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” hver måned hele vinterhalvåret. Den 25. januar får vi besøg af astrofysiker Christina Toldbo, som vil gøre os klogere på exoplaneter.
På toppen af Rundetaarn ligger Europas ældste fungerende observatorium. Her har astronomer set på stjerner i flere hundrede år. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med musik, historie og nye tanker i det gamle tårns unikke omgivelser.
Er der mulighed for liv på exoplaneter?
For kun 27 år siden troede vi, at vores solsystem var unikt – en perlekæde af planeter, der var opstået på grund af en række tilfældigheder, der alle skulle forekomme på det helt rigtige tidspunkt. Men med opdagelsen af planeten “51 Pegasi b” i oktober 1995 ændrede alt sig. “51 Pegasi b” er nemlig en planet, som kredser om en anden stjerne end vores egen sol – en såkaldt exoplanet. Siden har vi opdaget mere end 5000 exoplaneter i alle størrelser, kombinationer og afstande, og det har ændret fundamentalt på vores opfattelse af solsystemer, og hvordan de dannes.
Bliv meget klogere på exoplaneter, når vi inviterer til et intimt foredrag med astrofysiker Christina Toldbo, der også er observator i Rundetaarn.
Stjernekig og astronomiske samtaler
Arrangementet er en del af programserien “Stjernekig og astronomiske samtaler”, der finder sted i Rundetaarn en gang om måneden hele vinterhalvåret. Her kan du blive klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og blive inspireret i de unikke omgivelser i det gamle tårn.
Se hele programmet for vinterhalvåret 2022-23
RumSnak LIVE
Sæsonens andet arrangement i rækken af “Stjernekig og astronomiske samtaler” i Rundetaarn markerer 450-året for Tycho Brahes opdagelse af Stella Nova. Kom med til RumSnak LIVE med værterne Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen.
Den 11. november 1572 dukkede der en ny stjerne op på himlen. Stjernen blev beskrevet i en bog året efter af den danske astronom Tycho Brahe. I år er det 450 år siden Tycho Brahes opdagelse, men vi ved nu at der slet ikke var tale om en ny stjerne, men en supernova.
Supernovaer opstår heller ikke når der dannes en ny stjerne, men i stedet når en stjerne ender sine dage. I denne live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på supernovaer, fra Tycho Brahes tid til den forskning der foregår i dag.
Rasmus Agertoft, historisk konsulent i Rundetaarn, vil fortælle os mere om Tycho Brahes samtid og hvad hans opdagelse betød for videnskaben. Vi taler med Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, der vil fortælle os hvordan man bygger instrumenter til at observere supernovaer. Og aftenen rundes af med en snak med Anja C. Andersen, der vil fortælle os om supernovaer og det stjernestøv som er resterne efter den voldsomme eksplosion.
Kort om projektet
I forbindelse med jubilæet for Tycho Brahes opdagelse af Stella Nova, er en række partnere i astronomiens Danmark gået sammen om at sætte fokus på begivenheden under Tycho2022.
I Rundetaarn kan man foruden Rumsnak LIVE også blive klogere på Tycho Brahe og hans opdagelse i en videorække fra forskellige lokationer om Tycho Brahe med eksperter som medvirkende, samt vært Tina Ibsen og samarbejdspartnere i Rundetaarn. Videomaterialet vil blive offentliggjort her og på Rundetaarns YouTube kanal i slutningen af oktober, ligesom materialet vil blive delt på diverse sociale medier hos både Rundetaarn, Tina Ibsen og andre projektpartnere i Tycho2022. Materialet produceres af Wernblad Media.
“Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner (denne viden er nemlig ikke så vanskelig at opnå), og jeg var helt sikker på, at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen, eller i så fald en meget lille stjerne helt uden denne markante klarhed. Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne. Men da jeg fandt ud af, at også andre kunne se den, når de fik udpeget stedet, var jeg ikke mere i tvivl om, at der virkelig havde vist sig en ny stjerne dér.” (Uddrag De Nova Stella, 1573)
Oplev delvis solformørkelse
Årets første “Stjernekig og astronomiske samtaler” byder på både solformørkelse og croissanter i passende halvmåne-form. Vi varmer op til dagens himmelkig med et foredrag om solformørkelser ved astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
Solformørkelsen kan opleves fra vores bemandede observatorium mellem kl. 11 og 13.30, når vores astronomer guider til at se det særlige naturfænomen ved hjælp af et særligt filter på teleskopet.
Solformørkelsen topper i København kl. 12.11 hvor 36 % af Solen er dækket af Månen og er slut kl. 13.17.
Stjernekig og astronomiske samtaler
Forinden kan man blive meget klogere på solformørkelser, når vi inviterer til en astronomisk samtale for de morgenfriske. Astrofysiker og astronom Michael Linden-Vørnle udtaler om fænomenet: “Formørkelser er ret spektakulære, fordi vi typisk opfatter himlen som uforanderlig, og når der pludselig sker en formørkelse, får vi en oplevelse af, at naturen ændrer sig, og vi kan se ting, som vi ikke normalt får lov at opleve”. Vi skal helt frem til marts 2025 før vi igen får lov at opleve en delvis solformørkelse i Danmark.
Rundetaarn har flere astronomiske samtaler klar i rækken af det astronomiske efterårsprogram senere på sæsonen. Hold øje med programmet her.
Stjernekig og Astronomiske samtaler
Delvis solformørkelse v/ Michael Linden-Vørnle
Observatoriet
Tirsdag den 25. oktober kl. 10 -11
Billetpris 80kr. inkl. croissant og morgenkaffe
Bemærk: Ønsker man kun at opleve solformørkelsen er det inkluderet i alm. entré 40kr., og da er reservation ikke nødvendig. Arrangementerne gennemføres også i tilfælde af dårligt vejr, men ved regn kan Observatoriets kuppel ikke åbnes.
Stjernekig og astronomiske samtaler: Lys i mørket
Til februar måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” stiller astrofysikeren Tina Ibsen skarpt på universets lys og trækker tråde til den verdensberømte astronom Ole Rømer, der selv slog sine folder i Rundetaarn.
Lys er astronomernes vigtigste værktøj til at forstå vores univers. Kigger vi op på nattehimlen på en klar nat, glimter stjernerne ned til os, og med teleskoper kan vi observere lys, der er rejst gennem universet i milliarder af år.
Men hvad er lys, og hvad kan det fortælle os om kosmos? Til ”Stjernekig og astronomiske samtaler” i februar stiller astrofysikeren Tina Ibsen skarpt på, hvad lys betyder for astronomien, og hvordan man i dag observerer det med de nyeste teleskoper.
Tina Ibsen, der har vundet priser for sin formidling af astronomi og rumfart, er tidligere formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium i København, har udgivet flere bøger om universet og er vært på podcasten RumSnak.
Arven fra Ole Rømer
Under ”Stjernekig og astronomiske samtaler” kommer Tina Ibsen også ind på, hvordan danske forskere gennem historien har gjort os klogere på lyset. Det gælder ikke mindst astronomen Ole Rømer, der i 1670’erne gjorde den sensationelle opdagelse, at lyset bevæger sig med en bestemt hastighed, eller at det tøver, som han selv kaldte det.
Ole Rømer blev senere leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn og har også lagt grunden til den planetmaskine, der stadig befinder sig i tårnet. På planetmaskinen kan man se, hvordan planeterne i solsystemet er placeret lige nu, mens man fra Observatoriet før og efter Tina Ibsens oplæg selv har mulighed for at kigge ud i verdensrummet bistået af Rundetaarns dygtige observatorer.
”Stjernekig og astronomiske samtaler” kan opleves hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Husk varmt tøj!
AFLYST: Stjernekig og astronomiske samtaler: Stjernestøv og galakser med Anja C. Andersen
Grundet restriktioner er arrangementet desværre aflyst, og forkøbte billetter refunderes hurtigst muligt.
Rundetaarn indleder det nye år med at hvirvle op i stjernestøvet, når astrofysikeren Anja C. Andersen fortæller om en allestedsnærværende komponent i kosmos til januar måneds ”Stjernestøv og astronomiske samtaler”.
Vi kender det fra bogreoler og julenips, vi ikke har fået pakket væk. Men støv er andet og mere end noget, der skal fjernes med en støveklud eller en støvsuger.
Til årets første ”Stjernekig og astronomiske samtaler” tager astrofysikeren Anja C. Andersen os på en tur rundt i universet og sætter fokus på noget så småt og dog betydningsfuldt som stjernestøv eller kosmisk støv.
Anja C. Andersen er ekspert i det kosmiske støv, der findes i galakser som vores egen Mælkevej. Støvet dannes i stjerner, hvorefter det bliver blæst ud i rummet. I gas- og støvskyerne bliver nye stjerner dannet. Støvkorn spiller derfor en altafgørende rolle for, at stjerner og planeter kan dannes – og faktisk også for, at vi selv findes i universet i dag.
En tur i Observatoriet
Det bliver alt andet end støvet, når Anja C. Andersen fortæller om det forunderlige stjernestøv, der direkte eller indirekte påvirker de fleste forskningsområder inden for astronomi, og præsenterer nogle af de mange forskningsspørgsmål, som forskerne er optaget af at søge svar på.
Anja C. Andersen er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, forfatter til en række bøger og modtager af flere hædersbevisninger, blandt andet Rosenkjærprisen og H.C. Ørsted Medaljen i sølv.
Hun har tidligere fortalt, hvordan det var under en tur med skolen i Observatoriet på toppen af Rundetaarn, at hun besluttede at blive astronom, og før og efter hendes oplæg er der mulighed for at besøge netop Observatoriet og selv kigge ud i verdensrummet bistået af Rundetaarns dygtige observatorer.
”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Husk varmt tøj!
Jul i Observatoriet
Tre tirsdage op til jul kan du kigge stjerner i Rundetaarn, høre mere om planeter og kometer og lave din egen planetpynt til at tage med hjem.
For enden af Sneglegangen, helt oppe på toppen af Rundetaarn, ligger Europas ældste fungerende observatorium. Herfra har astronomer i århundreder kigget ud i verdensrummet for at se nærmere på planeter, kometer, og hvad der ellers viste sig på himlen.
Tre tirsdage i december – den 7., 14. og 21. december – inviterer Rundetaarn til ”Jul i Observatoriet”, hvor du også selv kan prøve den store kikkert under kuplen på toppen af tårnet. Vores dygtige observatorer viser dig, hvad du skal kigge efter, og fortæller om Observatoriet og alt det, man gennem tiden har kunnet se herfra.
Lige til at hænge på juletræet
Vidste du for eksempel, at en astronom i 1807 selv mente at have opdaget en komet fra Rundetaarn? Eller vidste du, at en komet var anledningen til, at tårnet blev oplyst til fest for næsten 200 år siden? Kongen og dronningen skulle nemlig på besøg for at se kometen, hvis hale strakte sig over næsten en fjerdedel af himlen.
Du kan også lave din eget planetpynt i vores juleværksted, der befinder sig lige ved indgangen til Bibliotekssalen. Her kan du lægge dine helt egne farver på planeter og kometer og klippe og klistre, så du ender med at have den flotteste astronomiske julepynt – lige til at hænge på juletræet, når du kommer hjem.
Vi glæder os til at se dig i Rundetaarn. Glædelig jul!
Klip planetpynt derhjemme
Du kan også klippe planetpynt hjemme hos dig selv. Print arkene ud, farv de ønskede himmellegemer, lim de to sider sammen og klip ud – og tilføj så lige til sidst en snor til at hænge planeten, stjernen eller kometen op. God fornøjelse!
Planetpynt med Jorden, Saturn og Venus
Stjernekig og astronomiske samtaler: Rummusik fra “Fly Me to the Moon” til David Bowie
Den moderne musikhistorie er fuld af sange om rummet. Men hvorfor er stjernerne og planeterne så fascinerende, og hvordan lyder det, når man prøver at indfange dem i toner og rytme? Hør mere, når radiovært Niels Fez Pedersen tager os med ud på en musikalsk rejse til vintersæsonens sidste ”Stjernekig og astronomiske samtaler”.
I gamle dage troede man, at der opstod næppe hørlige harmonier, når de sfærer, som man mente, planeterne var fastgjort på, roterede omkring Jorden i midten af universet.
Selv om de færreste køber den længere, er rummet stadig fuldt af musik. Der findes i hvert fald en mængde sange om rummet og dets planeter, stjerner og de midlertidige indbyggere, som befolker raketter og rumstationer.
Til vintersæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler” ser journalist og ekspert i populærmusik Niels Fez Pedersen ud i universet og fortæller om rummusikken fra ”Fly Me to the Moon” til David Bowie.
Kig selv ud i verdensrummet
Musik skal naturligvis høres, så Niels Fez Pedersen spiller et udvalg af kunstnere med rumdrømme og sange om alt fra aliens og rumtruckere til Major Tom, stjernesystemer og intergalaktiske relationer. For hvorfor er rummet så fascinerende at skrive musik om? Og hvad siger musikken om vores opfattelse af rummet gennem tiden?
Niels Fez Pedersen er vært på radioprogrammet ”Fezten” på P6 Beat. Han står bag serier som ”Den Store Poptur”, ”P6 Beat City” og ”Dansktoppens Gyldne År” og skriver blandt andet om musik for Børsen.
”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn.
Før og efter den musikalske rumrejse er der mulighed for selv at kigge ud i verdensrummet fra Europas ældste fungerende observatorium på toppen af Rundetaarn. Husk varmt tøj!
Stjernekig og astronomiske samtaler: Betlehemsstjernen
December måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler” er i julehumør, når observator Erling Poulsen gennemgår myter og fakta om Betlehemsstjernen, og du selv kan synge med på salmer om stjernen, der ledte de vise mænd på rette vej.
Dejlig er den himmel blå, synger børn og voksne i kærlig krans ved juletid. Den populære julesalme har gennem generationer formet vores opfattelse af Betlehemsstjernen, der pludselig viste sig på himlen som en lille stjernesol og ledte de vise mænd i deres søgen efter Jesusbarnet i stalden.
Men hvordan passer beretningen om Betlehemsstjernen ind i vores viden om stjernehimlen omkring Jesu fødsel? Var der overhovedet en stjerne, der lyste særlig klart? Og hvis der var – hvornår viste den sig så?
Fællessang om Betlehemsstjernen
I anledning af den tilstundende højtid har vi bedt Rundetaarns egen observator, Erling Poulsen, gennemgå myter og fakta om Betlehemsstjernen til december måneds ”Stjernekig og astronomiske samtaler”. Erling Poulsen trækker tråde mellem den bibelske beretning, samtidige kilder og datidens astronomi, ligesom han kommer med sit eget bud på, hvornår Jesus egentlig er født.
Vi skal naturligvis også synge et udvalg af de julesalmer, der nævner Betlehemsstjernen, inden der er mulighed for selv at kigge ud i verdensrummet. Og hvem ved, hvad der viser sig på decemberhimlen?
”Stjernekig og astronomiske samtaler” er en ny satsning i Rundetaarn den første onsdag i hver måned hele vinterhalvåret. Bliv klogere på rummet og den måde, vi opfatter det på – og bliv beriget med nye tanker i unikke omgivelser i det gamle tårn. Det kræver coronapas at deltage. Husk varmt tøj!
