Ålebæk-stenen
Lyt til fortællingen om Ålebæk-stenen / Listen to the story of the Ålebæk Stone:
Foretrækker du i stedet at læse, kan du det her (English version here):
En stenbro førte engang rejsende over Ålebæk på Fyn. Et fragment af en runesten blev fundet i stenbroen, hvor få runer viste sig. Inskriptionen blev oversat til: “…Bro efter Aurka…”. Landskabet omkring broen er sidenhen blevet ændret. En stor del af Ålebækken er for længe siden blevet kanaliseret i et rør. En mark og en simpel asfalteret vej dækker nu over oldtidsminder og oldtidslandskaber – de mangfoldige landskaber, som har ændret sig dramatisk gennem årtusinder: fra is-ørken, til tundra og videre til de første skove, som sidenhen blev til altopslugende urskov.
Uvist er det, hvad brudstykket på Ålebækstenen hentyder til. Hvad betyder Aurka? Det norrøne ord “aur” optræder i flere oldnordiske tekster. Ordet har relation til mudder, ler eller sumpet jord: et ord tæt forbundet med landskab og natur. Måske er det “aur”, som Aurka på stenen skal kobles til? Eller er det mon en person? Et sted? I 2024 ved en udgravning i området, hvor Ålebækstenen oprindeligt blev fundet, opdagede man en række ualmindelige flintesten. Disse flintesten ligger i montrerne – arrangeret i en spekulativ sammensætning af Georg Jagunov. Flere af dem har mønstre. Er det frostsprængninger? Fossilrester? Eller måske en slags vilde runer, der skjuler en betydning og et glemt sprog?
Vilde runer er ikke som de runer, vi kender. I modsætning til almindelige er vilde runer ustyrlige og utæmmede, der ligger uden specifikke intentioner og ritualer. Ikke gjort af menneskehænder. De kan dukke spontant op i omgivelserne: ridset af vinden og gletsjere, mærket af mycelium og brand. En slags naturen og universets eget sprog, som viser sig for os og forstyrrer vores kontrol. Kan man afkode universets eget sprog? Bør vi afkode universets eget sprog? Mange har forgæves forsøgt at afkode vilde runer. Runamo, bakken med runer på, i Blekinge har gennem århundreder været velbesøgt af interesserede forskere. Også Ole Worm, ham, der sendte bud efter de tabte runesten. Alle med det ønske om at knække koden – forstå det, der ikke kan forstås. Det var et geologisk fænomen, naturens egne inskriptioner i stenen. Det kan ikke afkodes med menneskeformler. Det kan minde os om, at vi mennesker ikke kan afkode alt. Nogle ting vil forblive usynlige for mennesker. Naturen bærer stadig på hemmeligheder. Den kommunikerer med et hemmeligt sprog på tværs af tidsaldre. Noget, der strækker sig længere, end menneskehedens eksistens.
Flintestenene i montrene bærer både naturlige og graverede rune-lignende mønstre. Det skaber en struktur, der balancerer mellem noget organisk og noget bearbejdet. Projektorer oplyser mønstrene på stenene. Det vækker dem til live, gør dem til aktive fortællere. Vilde runer optræder for os, som de ukontrollerede skikkelser de er. Måske har stenene været en del af stenbroen ved Ålebæk. Måske er de her som årtusinders historiske vidner. De har rejst op gennem kridt- og kalklag til disse montre, de har meget at fortælle. Hvis vi lytter og ser. Betragt de vilde runer. Kigger du på dem længe nok, forvandler de sig. De åbenbarer en besked. Fortæller de mon, hvad de har set? Hvad Aurka betyder?
Lyt også til …
The Ålebæk Stone
Once, a stone bridge carried travelers across Ålebæk, a stream, on Funen. In its foundation a fragment of a runestone was found., The stone only showed a few runes. The inscription was translated to: “…Bridge after Aurka…”. The landscape around the bridge has since been altered. Much of Ålebæk now runs underground — channeled through pipes. Today, a field and a simple paved road cover ancient memories and prehistoric landscapes — They lie buried beneath layers of time. Layers of landscape, transformed across millennia: from ice desert, to tundra, and on to the first forests that eventually became all-consuming primeval woodlands.
What the fragment on the Ålebæk stone refers to, remains unknown. What does Aurka mean? The Old Norse word “aur” appears in several ancient Nordic texts. The word relates to mud, clay, or marshy ground — a term closely tied to terrain and nature. Maybe it is “aur” that Aurka on the stone connects to? Or was Aurka a person? A place? In 2024, during an excavation near the original site of the Ålebæk stone, a series of unusual flint stones were discovered. They now lie in the display cases — arranged in a speculative composition by Georg Jagunov. Some carry markings. Patterns… Are they frost cracks? Fossil remains? Or perhaps a kind of wild runes, a hidden meaning and a forgotten language Wild runes are not like ordinary runes.
Unlike the ordinary runes, wild runes are untamed, without specific intention or ritual. Not made by human hands. They can emerge spontaneously in the environment: etched by wind and scratched by glaciers, marked by mycelium, fire and lightning. A kind of language from nature and the universe itself, showing itself to us, disrupting our control. Can we decode the universe’s own language? Should we? Many have tried to decode wild runes. But failed Runamo, the rune-covered hill in Blekinge, has been visited for centuries by curious researchers. Even Ole Worm, the man who sent out the orders for the runestones. All hoping to crack the code — to understand what cannot be understood. But what they saw was simply geology — natural patterns in stone: nature’s own inscriptions. It cannot be decoded by human formulas. It reminds us that we cannot decode everything. Some things will remain hidden for the human eye. Nature still holds secrets. It communicates with a secret language across time. Something that stretches beyond the human lifespan. Beyond our species.
The flint stones in the display cases bear both natural and engraved rune-like patterns. A balance between something organic and something crafted. Projectors illuminate their surfaces. The light activates them. Gives them their voice.. Wild runes appear before us as the uncontrolled figures they are. Perhaps the stones were once part of the stone bridge over Ålebæk. Perhaps they stand here as witnesses to thousands of years of history. Or perhaps they have risen through layers of chalk and limestone for this very moment. They have much to tell—if we only listen and watch. Look at the wild runes. If you gaze long enough, they transform. They reveal a message. Do they tell us what they have seen? What Aurka means?
You can also listen to …