Eventyrtårnet
Bemærk: Udstillingen lukker i dag den 24. april kl. 14
Børn og voksne kan opleve H.C. Andersens eventyrlige univers, når Rundetaarn inviterer eventyrdigteren indenfor i Bibliotekssalen, hvor han selv lod sig inspirere af bøgernes fantasiverden.
H.C. Andersen gik i Rundetaarn som noget af det første, da han kom til København som ung konfirmand. Siden vendte han gang på gang tilbage til tårnet i sin digtning. Det eventyrlige tårn tiltalte eventyrdigteren over dem alle. Hvordan kunne det næsten være anderledes?
I foråret 2022 kan børn og voksne træde ind i H.C. Andersens eventyrlige univers, når Rundetaarn fortæller en række af hans mest billedskabende eventyr i fantasifulde tableauer og ord. Oplev scener fra syv eventyr, som du kender eller tror, du kender – eller som du ikke kender endnu. Opbygningen er inspireret af 1800-tallets kukkasser, hvor det nysgerrige publikum kunne gå på opdagelse i små verdener af stor skønhed og idérigdom.
Centrum for udstillingen er et stort cirkustelt, hvorfra du kan kigge ind til de enkelte eventyr og se, om du kan gætte, hvad det er for nogle. Hvilket eventyr kommer de drømmende paraplyer fra? Og hvor er det mon, at blomsterne går til bal om natten?
Familieudstilling med program
Undervejs i udstillingsperioden byder programmet på aktiviteter og workshops, som er målrettet familier. Som en forsmag på påskeferiens sysler med collage og papirværksted markerer udstillingen H.C. Andersens 217-års fødselsdag lørdag den 2. april med eventyrlige overraskelser for tårnets mindste gæster. Se hele programmet nederst på siden.
Udstillingen finder sted i Bibliotekssalen, der tidligere rummede Universitetsbibliotekets titusindvis af bøger. Netop her gik den unge H.C. Andersen rundt og lod sig inspirere af bøgernes fantasiverden. Ja, i et af sine digte lader han ligefrem bøgerne springe ned fra hylderne og kaste sig ud i en festlig dans!
Udstillingen er skabt af Rundetaarn selv, og to af rummene er skabt af kunstner og designer Signe Kejlbo og kunstner Anna-Britt Harding. Illustrator Winnie Meisler har lavet plakaten.
Program
Workshop: Gækkebreve med inspiration fra eventyr
Lørdag den 19. marts kl. 13-16
Kom og klip gækkebreve med papirklipper Lea Bennedsen. Tegn dit eget eventyrmotiv, en silhuet af H.C. Andersen eller brug din fantasi til at klippe fantastiske motiver. Der vil være simple skabeloner tilgængelige, så alle kan være med uanset niveau.
H.C. Andersens fødselsdag
Lørdag den 2. april kl. 10-16
Mød H. C. Andersen og se hans eventyr blive vakt til live, når vi fejrer eventyrdigterens fødselsdag. På dagens workshops kan du lave din egen blomsterfesthat med kunstner Signe Kejlbo eller smukke papirklip, ligesom H.C. Andersen selv gjorde det, med papirklipper Lea Bennedsen.
Påskeferieworkshop: Fold din egen lille blomst eller lav et blomstervæsen
Søndag den 10. april kl. 13-16
Lav fine små blomster af crepepapir eller fold dit eget lille blomstervæsen med blomsterkunstner Signe Kejlbo. Der vil være eksempler på blomster og små kit, så alle kan være med uanset niveau.
Påskeferieworkshop: Lav din egen hemmelige æske med collageteknik
Onsdag den 13. april kl. 13-16
Lav din helt egen plakat eller en æske med plads til alle dine hemmelige ting, udsmykket med collageteknik, så det bliver helt din egen. Workshoppen ledes af kunstner Signe Kejlbo, og det er muligt for alle at være med.
10 % af Rundetaarn
I de seneste 10 % af Rundetaarns historie er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med gradvis åbning af både rum, aktiviteter og historier. Kom med rundt om 38 år, hvor Rundetaarn har haft vokseværk, i en udstilling, som vises i blot syv dage.
I en tid, som i forvejen er præget af megen forandring, sker der ændringer i Rundetaarns ledelse. Direktør gennem 38 år, Jesper Vang Hansen, går på pension. Det er anledningen, men ikke hele historien, bag udstillingen “10 % af Rundetaarn”.
I de seneste 10 % af tårnets 378 år lange historie er Bibliotekssalen åbnet som udstillingssted og koncertrum, Observatoriet er genåbnet som folkeobservatorium, et væld af kulturevents for børn og voksne finder sted året rundt, og tårnets finurlige historier og gemte rum er blevet gjort tilgængelige for offentligheden. Godt nok er Rundetaarn ikke gjort højere, men tårnet har haft vokseværk, både som arbejdsplads med blot et par ansatte til nu godt 50, og som én af Danmarks mest besøgte turistattraktioner og Københavns vartegn.
Udstillingen er skabt af tårnets egne ansatte, og kommer tårnet rundt på blot syv dage, inden vi giver rum til årets sommerudstilling; “H.C. Ørsted på ny – Skønheden i naturen“.
MEISEN KIMONO – kunst der klæder
Oplev en verden af farver og mønstre, når kunstner og tekstildesigner Henriette Friis udstiller sin store privatsamling af japanske meisen-silkekimonoer i Rundetaarn.
Hele verden går gennem Rundetaarn. Denne sommer kan vores gæster gå på opdagelse i et farverigt indspark fra Japan i Bibliotekssalen, når Henriette Friis præsenterer sin store privatsamling bestående af korte og lange kimonoer.
Den særlige meisen-silkekimono blev populær i Japan i første halvdel af det 20. århundrede, hvor kulturel og teknologisk udveksling mellem Japan og Vesten havde gjort det muligt at fremstille billigere kimonoer end tidligere, hvor silkekimonoen var forbeholdt overklassen. Nu fik almindelige japanere mulighed for at købe moderigtige silkekimonoer i nye, dristige designs inspireret af europæisk kunst.
Gensidig inspiration
De udvalgte kimonoer i udstillingen stammer fra meisen-kimonoens storhedstid mellem 1910 og 1955, hvor vestlig kunst fik væsentlig indflydelse på japanske kunstneres kimonodesigns. Traditionelle figurative mønstre som blomster og bjerglandskaber blev udfordret af store, farvestærke motiver og mønstre, stilistiske blomster eller nonfigurative abstraktioner inspireret af kunstretninger som f.eks. art nouveau, art déco, De Stijl og kubisme.
Disse blev i 1920’erne og 30’erne meget populære blandt middelklassens japanske kvinder, der udtrykte sig ved at klæde sig i de farvestrålende designs. Sidenhen gav disse kompositioner igen inspiration til vestlig tekstildesign, for eksempel hos finske Marimekko.
“MEISEN KIMONO – kunst der klæder” er kurateret af Henriette Friis og præsenteres i samarbejde med Rundetaarn. Udstillingen er realiseret med støtte fra Toyota-Fonden.
Om Henriette Friis
Udstiller Henriette Friis har en baggrund som billedkunstner og tekstildesigner. Hun hørte første gang om meisen-kimonoen, da hun modtog undervisning af en japansk silkemaler. Gennem de sidste 30 år har hun opbygget en imponerende samling af netop disse silkekimonoer, og med udstillingen i Rundetaarn ønsker hun at dele sin passion og fortælle kimonoernes historie til et bredt publikum.
Overgange #2
Kvindelivsfestivalen og udstillingen “Overgange #2” undersøger og formidler livets mange overgange set fra kvinders perspektiv igennem billedkunst, foredrag, paneldiskussioner, litteratur, musik og performances.
Livet er fyldt af overgange: når vi vokser op, flytter hjemmefra, stifter familie, entrerer arbejdsmarkedet, bliver pensionerede eller møder sygdom og tab på vores vej. Det er almenmenneskeligt. Alligevel er der biologiske forskelle, som skaber særegne overgange i pigers og kvinders liv – vi menstruerer, er gravide og føder og lever ofte længere end mænd. Kvindelivets overgange har historisk og kulturelt været problematiseret og er ofte blevet reduceret til noget skamfuldt, syndigt, medicinsk ufuldkomment eller mindreværdigt.
I “Overgange #2” ønsker projektgruppen bag kvindelivsfestivalen at belyse kvindelivets overgange gennem kvinders egne blikke – set fra biologiske, sociologiske, eksistentielle og teologiske perspektiver og som kunstneriske udtryk. Det foregår gennem debatoplæg, temalørdage, kunstudstilling, performances, koncerter og en afsluttende kirkekoncert med 10 helt nye salmer skrevet til lejligheden.
Deltagende kunstnere i gruppeudstillingen og performances
Orsolya Bagala, Rikke Benborg, Ursula Reuter Christiansen, Sophie Dupont, Nanna Lysholt Hansen, Molly Haslund, Sophie Hjerl, Mette Kit Jensen, Stense Andrea Lind-Valdan, Lærke Posselt, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Camilla Reyman, Jeanette Land Schou, Elisabeth Toubro, Maria Wæhrens.
Udstillingen er kurateret af Sophie Hjerl.
Deltagende oplægsholdere i festivalens oplæg og debatter
Orsolya Bagala, Kamilla Wargo Brekling, Abelone Glahn, Razan Haugaard, Sophie Hjerl, Hanne Vibeke Holst, Lotte Hvas, Mette Kit Jensen, Mette Korsgaard, Stense Andrea Lind-Valdan, Maia Kahlke Lorenzen, Maja Lucas, Sara Louise Muhr, Hanne Pahuus, Christina Prinds, Rose Marie Tillisch, Dorte Toudal Viftrup, Gerd Laugesen og Elisabeth Toubro.
Oplæg er kurateret af Lotte Hvas og Christina Prinds
Deltagende musikere i festivalens koncerter
Sara Grabow, Kristina Holgersen, Mia Guldhammer, Iben Krogsdal, Lisbeth Smedegaard Andersen.
Overgange #2 er støttet af
Statens Kunstfond
Københavns Kommune – Rådet for visuel kunst
JMS fonden
William Demant Fonden
Projektgruppen bag Kvindelivsfestivalen
Lotte Hvas, læge
Christina Prinds, jordemoder
Sophie Hjerl, billedkunstner
Christina, som er jordemoder, har i sin forskning været forundret over, netop hvor meget eksistentielle spørgsmål og følelser kan fylde, når danske kvinder bliver mødre – og hvor lidt netop disse spørgsmål fylder i sundhedsvæsenet.
Lotte er optaget af en anden livsovergang. Hun er tidligere praktiserende læge og har forsket i kvinders oplevelser af overgangsalderen og det at blive ældre. Hun undrer sig over, hvordan overgangsalderen bliver opfattet: Afmagt, usikkerhed og til og med skam dukker op hos mange af de kvinder, hun har mødt, til trods for at de selv samme kvinder er midt i livet og ressourcestærke og velfungerende.
Sophie ser værk før køn i kunstens verden. Hun opfattede tidligere livet og dets overgange som noget almenmenneskeligt, hvor erkendelser og udfordringer mødtes på lige fod kønnene imellem, og er nu mere nysgerrig på, om hendes egen forestilling om lighed mere er et idealiseret ønske frem for vores egentlige virkelighed.
Program
Lørdag den 4. september kl. 10.00-17.30: Temalørdag om kvindelivets overgange – i krydsfeltet mellem biologi, eksistens og kultur
Torsdag den 9. september kl. 18.30-20.30: Kvinder som heltinder og tabere i antikkens religioner
Tirsdag den 21. september kl. 19.00-21.00: Du kan jo ikke ta’ det hele med dig – downsizing for seniorer
Onsdag den 29. september kl. 17.00-18.00: Tower Talk
Torsdag den 30. september kl. 19.00-21.00: Senior og selvstændig – overgangen til dit 3. arbejdsliv som din egen chef
Fredag den 1., onsdag den 13. og torsdag den 14. oktober kl. 19.30-21.00: Lydvandring i Rundetaarn
Lørdag den 2. oktober kl. 17.00-18.00: Performance med Nanna Lysholt Hansen
Søndag den 3. oktober kl. 13.00-16.00: Børneværksted i forbindelse med Art Week
Fredag den 15. oktober kl. 18.00-00.00: Kulturnat med pop-up-events i udstillingen
Torsdag den 28. oktober kl. 18.00-21.30: Debataften om kvindelivets overgange
Lørdag den 30. oktober kl. 10.00-21.00: Temalørdag: Kvindelivets overgange
Ablutions of the Tongue – nu online
Rundetaarn er midlertidigt lukket, hvilket forhindrer adgang til den aktuelle kunstudstilling “Ablutions of the Tongue”. Til gengæld kan udstillingen nu opleves digitalt, da vi har tilrettelagt en onlinetur rundt i udstillingen, hvor video og tekstmateriale gør det muligt at dykke ned i de forskellige værker.
Videoværkerne i fuld længde og værkbeskrivelser findes nedenfor.
Ny online udstillingsperiode: 25.03.20-14.04-2020
Kunstudstillingen “Ablutions of the Tongue” består af en række værker fra danske og internationale kunstnere med fælles afsæt i temaer som krop, tilhørsforhold og identitet.
Medvirkende kunstnere: Sian Kristoffersen (DK), Stella Geppert (DE), Katrin Ströbel (DE), Kristina Steinbock (DK), Linda Lazer (N), Lissa Rivera (US) og Peter Birkholm & Michael Schiøler (DK).
“Ablutions of the Tongue” er en gruppeudstilling med danske og internationale kunstnere, som blandt andet gennem film, performance, installation og tegning vil udfordre, strække og gentænke vores forestilling om det normale og det normales modsætning – det, som ikke synes at passe inden for kategorien.
Der befinder sig en magt i at blive set som normal. Det betyder, at man er en del af majoriteten og dermed er med til at influere eller definere det samfund, man er en del af. Man har en stemme, man er synlig eller har endda privilegiet til at eksistere ubemærket, idet man befinder sig inden for en norm.
Men det “normale” er skabt ved at stå i opposition til noget andet: det, der afviger fra normalen. Konsekvenserne af denne dikotomi er mange og har været det igennem historien. Det fører til diskrimination, udelukkelse eller indelukkelse – til afvisning, genopdragelse, landflygtighed og folkemord.
Tag med på en tur rundt i udstillingen her:
Lissa Rivera (US)
Venice Apartment
Foto: Julie Nymann 
“Beautiful Boy Venice Apartment”. Copyright Lissa Rivera
Værket, som Lissa Rivera har med på udstillingen, er en del af det større fotoprojekt “Beautiful Boy”, som hun har skabt over en årrække. Med dette projekt tager hun sin interesse for fotografiets relation til identitet, seksualitet og køn til et personligt niveau, fordi subjektet for hendes portrætter er hendes partner og muse BJ Lillies. For Rivera er det vigtigt at vise hans femininitet som styrke, og sammen undersøger de via fotomediet feminine fantasier, der har eksisteret gennem historien. Se også Lissarivera.com
Katrin Ströbel (DE)
Tools and Weapons I (Donna), 2020, Tools and Weapons II (Silvia), 2020, Tools and Weapons III, 2020, Agathe 2018, Kopffüßer, 2019/20
Til udstillingen “Ablutions of the Tongue” skaber Katrin Ströbel en række stofskulpturer og fotografier, der forstår det non-normative ved (menneske)kroppen ikke som standard, men som en kvalitet: queerkroppe i en permanent tilstand af elasticitet og forandring. Fragmenterede, udmattede, trætte, inaktive eller forslåede kroppe modsætter sig senkapitalismens krav om effektivitet. Ströbels værker er erotiske og poetiske værktøjer til modstand og hævder derigennem, at skrøbelighed og sårbarhed bliver gavnlige i krisetider.
Kristina Steinbock (DK)
Divine decadence, darling, 2020, Are you touching me, I thought to ask, 2020
Foto: Julie Nymann
Videoværket “Divine decadence, darling” er inspireret af cabaretscenerne i begyndelsen af 1900-tallet og bruger disse virkemidler i iscenesættelsen af seksuelle og politiske vidnesbyrd fra de fem medvirkende performere. Intimitet og sensualitet hos mennesker, der lever med fysisk handicap, er emner, der sjældent tales om i samfundet. Værket inviterer beskueren med ind i en surreel iscenesat dokumentarisme, som ønsker at fejre det amourøse og dekadente og samtidig at aftabuisere kroppe med fysisk handicap. Den indsamlede empiri har forgrenet sig over til værket “Are you touching me, I thought to ask”, som er trace-monotopier på papir.
Linda Lazer (N)
Between Our Body and the Breathing Earth, pt. 1-2
Linda Lazers bidrag til udstillingen er det todelte videoværk “Between Our Body and the Breathing Earth” og en performance af samme navn. Med udgangspunkt i relationerne mellem mennesker og andre arter på planeten udforsker Lazer forbindelsen mellem udbytning af naturen og racisme. Der er et indbyrdes forhold mellem Vestens udvinding af naturressourcer i Vestafrika og kolonialismens historie. Det er denne relation mellem industrielle materialers historie og racialiserede kroppes historie, Lazer beskæftiger sig med.
Peter Birkholm & Michael Schiøler (DK)
Michael Schiøler: Uden Titel, 2019/20 Peter Birkholm: Uden Titel, 2020
Birkholm & Schiøler mødte hinanden over Den Blå Avis i 2016 og har siden samarbejdet om musik og tegning. De har begge diagnosen skizofreni, hvad de tager udgangspunkt i til udstillingen. Gennem tegning og lyd forsøger de at illustrere livet med en psykisk sygdom. Schiølers fokus er at forsøge at udtrykke og konkretisere livet med skizofreni, hvor Birkholms fokus er at undersøge hallucinationens realitet gennem dokumentariske skitser. I det tilhørende lydværk forsøger kunstnerne sammen at sætte ord på deres mere eller mindre abstrakte oplevelser.
Lydværk: Uden titel (to monologer)
Michael Schiøler & Peter Birkholm
13:29 min., 2020
Sian Kristoffersen (DK)
Mythoplokos
Installationen “Mythoplokos” tager udgangspunkt i den græske bronzestatue af kejserinde Aquilla Severa og statuens indre liv. Statuen er beskadiget, og der er flere teorier om, hvordan det er sket. I sin beskæftigelse med statuen arbejder Kristoffersen her med idéen om forbundethed på tværs af tid og rum; med forestillingen om en membran, der bliver brudt mellem objekternes og menneskenes verden. Værkerne iscenesættes i et interior-lignende tableau bestående af lyd, tekstil og bronze.
Stella Geppert (DE)
InsideT, 2020 (video)
InsideT Learning from the Body, 2020 (performance)
Foto: Julie Nymann
Med sin nyeste performance “InsideT” tager Stella Geppert udgangspunkt i, hvordan oplevet og transgenerationelt trauma kan sætte sig i og forandre kroppen. Til performancen har hun skabt beklædning, der styrer performernes bevægelse og holdning, og som dokumenterer det gennem aftegninger på papir. Mellem øjeblikke af frustrerende opløsning og frigørelse indskriver kroppens bevægelser sig energisk i udstillingsrummet i, hvad ender som store tegninger.
De tyske kunstneres deltagelse er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020, læs mere
Udstillingen er støttet af: Rundetaarn, Statens Museum for Kunst, Goethe-Institut Dänemark, Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune og L.F. Foghts Fond og sponsoreret af Samsung, Premium Beer og Husted Vin.
Inden udstillingen lukkede ned, som resten af Rundetaarn, nåede den at få nedenstående to anmeldelser:
Fra onlinesitet Kunsten.nu: https://kunsten.nu/journal/udstillingen-ablutions-of-the-tongue-vil-nedbryde-normskel-det-er-lettere-sagt-end-gjort/
Fra online sitet I DO ART https://www.idoart.dk/kalender/gruppeudstilling-ablutions-of-the-tongue?fbclid=IwAR0LI-SALo4_fDh4No0WM6tDZ_ZPMf6yRAnIwVlqg3iodycYb4LIhSsrrnY
Forlænget: Sværm
Baskets4life udstiller til efteråret i Bibliotekssalen i Rundetaarn. Udstillingen “Sværm” tager afsæt i gruppens fascination af naturmaterialer, formgivning og flet.
>>>>>>>
Den 29. januar kl. 15 er det muligt at “møde” udstillerne live fra Rundetaarn, når vi livestreamer fra facebook. Kunstnerne Eva Seidenfaden og Marie Skinbjerg viser rundt og vil svare på spørgsmål fra onlinetilskuere. Følg med på facebook: https://www.facebook.com/Rundetaarn
<<<<<<<
Baskets4life er en gruppe på ni professionelle kurvemagere og kunstnere, som har eksisteret siden 2006. Gennem årene har gruppens samarbejde udviklet sig til dybe venskaber og forståelse for forskellighed. De fælles værker og udstillinger er båret af, hvad man med et moderne ord kunne kalde sværmintelligens.
”Myrer og bier har som individuelle insekter en beskeden intelligens, men samlet optræder de med en forbløffende intelligens, som vi mennesker måske kan lære af. Insekterne har ingen ledere og er ikke underkastet nogen form for central styring, men samlet optræder de med en forbløffende intelligens”
(Uddrag fra Ole Hartling ”Sværmintelligensens mysterier”, Kristeligt Dagblad, august 2005)
En sværm virker styret, men er ustyrlig. Den ser meget organiseret ud, men den er ikke nem at dirigere. Baskets4life forbinder nerven og energien i en sværm med deres måde at arbejde på. De spredes og samles for endelig at mødes og forene de mange elementer i et fælles udtryk: udstillingen. Baskets4life er forbundet med naturmaterialer, hvilket klart afspejles i værkerne. Gruppen har en meget eksperimenterende og nysgerrig tilgang til materialer og teknikker.
“Sværm” omsætter begrebet sværmintelligens til en arbejdsproces uden et formelt hierarki eller central styring blandt udøverne. Hver kunstner har skabt utallige små elementer til et fælles værk, bestående af skaller, hvor grundsubstansen er abaca (bananfibre) tilsat alle mulige frø, stilke og farver. Resultatet er blevet en kæmpe sværm af skønhed.
Sværmen flankeres af de enkelte medlemmers individuelle arbejder, der afspejler gruppens forskelligartede tilgange til flet.
Baskets4life består af: Annette Balle, Anne Folehave, Anne Mette Hjørnholm, Anne Honoré, Ane Lyngsgaard, Marianne Mortensen, Eva Seidenfaden, Marie Skinbjerg og Dorte Tilma.
Mød dem til Tower Talk mandag den 5. oktober kl. 17 og til workshop den 22. nov. eller den 29. nov. 11-15. Læs mere her.
Udstillingen er støttet af: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Læs pressemeddelelsen og se også Baskets4life.dk
Tag på et online besøg i udstillingen “Sværm” :
H.C. Ørsted på ny – skønheden i naturen
Udstillingen er lukket fra i dag 27. september kl. 16
I anledning af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen viser Rundetaarn en udstilling om naturvidenskabsmanden og kulturpersonligheden H.C. Ørsted.
OBS: Grundet naturvidenskabelig uge er der fra skoleklassernes side vist meget stor interesse for udstillingen fra 21.-25. september. Alle omvisninger er booket, og vi henviser til, at man så vidt muligt lægger sit besøg efter kl. 13.
Omvisninger for skoler: Hvis man ønsker en omvisning i udstillingen med en skoleklasse eller lignende, skal man skrive en mail til snu@naturvidenskab.net og booke sig ind. Så kan vi kan sørge for, at der er guider tilgængelige, og at der ikke kommer for mange på én gang.
De fleste dage fra 10.30-12.30 er der ud over de almindelige guider også “eksperimentorer” fra DFKF (Danmarks Fysik og Kemilærer Forening), som laver diverse små fysikforsøg i udstillingen, så det er som udgangspunkt det bedste tidsrum at komme til en omvisning.
Omvisninger i udstillingen koster ikke ekstra ud over entréprisen til Rundetaarn, som er 10 kr. for elever op til 15 år og 25 kr. for elever og lærere fra 16 år og opefter.
I år er det 200 år siden, at H.C. Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen. Opdagelsen førte til en rivende videnskabelig og teknisk udvikling og gjorde elektriciteten til en afgørende forudsætning for det moderne samfund.
I anledning af jubilæet danner Rundetaarn ramme om udstillingen ”H.C. Ørsted på ny – skønheden i naturen”, der er arrangeret af Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Stedet er ikke tilfældigt valgt, for i de mange år, Ørsted arbejdede hen imod den banebrydende opdagelse, gjorde han flittig brug af Universitetsbiblioteket, der dengang lå i Bibliotekssalen, hvor udstillingen kan opleves.
Faktisk er den apotekeruddannede naturvidenskabsmand knyttet til hele Trinitatis-komplekset. I 1817 promoverede han således ikke mindre end to doktordisputatser i Trinitatis Kirke, eftersom Københavns Universitet og Vor Frue Kirke stadig lå i ruiner efter det britiske bombardement i 1807.
Nålen peger mod Ørsted
For Ørsted var opdagelsen af elektromagnetismen en bekræftelse af enheden og skønheden i naturen. Alt i naturen hænger sammen, mente han. Men netop de romantisk inspirerede tanker gjorde også, at man ikke alle steder tog hans opdagelse helt seriøst. I første omgang affærdigede hans videnskabelige kolleger i Paris den for eksempel som et udslag af tysk drømmeri.
Der skulle dog ikke gå lang tid, før videnskabsmænd rundt i Europa anerkendte opdagelsen og udviklede Ørsteds eksperimenter, og mod slutningen af hans liv kunne en engelsk naturvidenskabsmand sammenfatte hans indsats med ordene: ”Inden for videnskaben kender jeg kun en retning, magnetnålen kan tage, når den pegede mod det europæiske fastland, og det er på min højtagtede ven, professor Ørsted. […] Når man betragter hans rolige væsen, hvem skulle da tro, at han med lethed kunne bevæge en kraft, som er så stor, at den har formået helt at ændre videnskabens status.”
”H.C. Ørsted på ny – skønheden i naturen”, der løber fra den 1. juli til den 27. september 2020, præsenterer H.C. Ørsted som naturvidenskabsmand og som en fremtrædende sprog- og kulturpersonlighed i første halvdel af 1800-tallet – blandt andet som nær ven med H.C. Andersen, der hentede inspiration til adskillige af sine eventyr hos Ørsted, og som i øvrigt også kom i Rundetaarn.
Vidste du at?
H.C. Ørsted havde indflydelse på flere områder, blandt andet det danske sprog. Han skabte således over 2000 nye ord, hvoraf mange stadig bruges. Det gælder for eksempel ordene ilt, brint, rumfang og ildsjæl. Et ord som vittighedspil, der betyder en vittighed af skarpt, kritiserende eller angribende indhold, har imidlertid ikke rigtig slået an.
Udstillingen er arrangeret af Selskabet for Naturlærens Udbredelse.
HCØ2020
H.C. Ørsted på ny – skønheden i naturen er en del af HCØ2020, den nationale fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, der markerer både elektromagnetismens, naturvidenskabens, teknologiens og nysgerrighedens betydning for vores samfund. Se nærmere på hco2020.dk
Støttet af: Otto Mønsteds Fond, Industriens Fond, William Demant Fonden, COWIfonden, Thomas B. Thriges fond, Povl M. Assens Fond, Energiselskabet Ørsted, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Tekniske Museum, DTU Teknologihistorie, Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Hauchs Physiske Cabinet, Videnskabernes Selskab, Husbryggeriet Jacobsen og H.C. Andersen Centret.
Udstillingsarkitekt er JAC Studios.
Udstillingen er støttet af Otto Mønsteds Fond, Industriens Fond, William Demant Fonden, COWIfonden, Thomas B. Thriges fond, Povl M. Assens Fond og Energiselskabet Ørsted.
1+1=11
Ny udstilling i Rundetaarn præsenterer dansk og colombiansk kunsthåndværk i forening gennem projektet “1+1=11”, hvor designere og kunsthåndværkere fra de to kulturer fortolker hinandens arbejde.
Projektet “1+1=11” er et tværkulturelt design- og oplysningsprojekt efter initiativ af designer Jeppe Skjøde Knudsen. 11 danske designere og kvinder fra wayuu-folket i Colombia har skabt værkerne på udstillingen, som på eksperimenterende vis fortæller om wayuu-kulturen qua folkets kunsthåndværk.
I de nordligste dele af Colombia og Venezuela kæmper wayuu-folket en kamp mod generel ressourcemangel, klimaforandringer og korruption. På trods af disse udfordringer viderefører wayuu-folket en gammel og stærk kultur i La Guajira territoriet. Det er en livsførelse, hvori deres farvestrålende, traditionelle kunsthåndværk spiller en central rolle. Folkets kvinder lærer principperne for de traditionelle væve- og hækleteknikker i de tidlige teenageår og bruger så resten af livet på at raffinere deres tilgang og stil.
På udstillingen præsenterer kulturforeningen Dynamo projektets 11 værker, der hver består af to dele: et vægtæppe og en taske. Tæpperne er designet af 11 danske designere. Taskerne af wayuu-kvinderne, efter deres egne mønstre. Udstillingen ledsages desuden af fotografier, der på dokumentarisk vis fremstiller wayuu-folkets dagligdag, samt traditionelt wayuu-kunsthåndværk. Titlen “1+1=11” refererer til det generelle samarbejde og kulturmødet mellem traditionerne.
Idéen til projektet opstod da initiativtager Jeppe Skjøde Knudsen, i 2016, stødte på kunsthåndværket og på denne baggrund mødte wayuu-folket. Han er flere gange siden vendt tilbage for at lave research til projektet, og sammen med kulturforeningen Dynamo vil han nu bidrage til, at man i Danmark får øjnene op for det smukke kunsthåndværk.
Fremover ønsker kulturforeningen Dynamo at skabe samarbejdsprojekter, der vil kunne være til gavn for wayuu-kvinderne; økonomisk og således i deres hverdag. Dette arbejde er pågående og et udviklingsarbejde, der formuleres i fællesskab med kvinderne – og altså i samhørighed med deres ønsker for fremtiden.
Yderligere samarbejdspartner er Oxfam IBIS, der allerede – sammen med en række stærke wayuu-kvinder – kæmper for folkets rettigheder og selvstændighed, ved i fællesskab at tage vare på territoriets uafhængighed.
Der vil i forbindelse med udstillingen arrangeres foredrag, workshop, Tower Talk og filmfremvisninger som formidler projektets tilblivelsesproces, wayuu-folkets kunsthåndværk og kultur, samt oplyser omkring deres samfunds udfordringer.”1+1=11″ er støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje, Statens Kunstfond og Oxfam IBIS
Film om oprindelsen for wayuu-folkets kunsthåndværk
Sculpture to Sculpture
Udstilling af skulpturelle værker skabt af danske og internationale kunstnere.
“Sculpture to Sculpture” ærer skulpturen som form, tilgang og værk med afsæt i billedhugger Willy Ørskovs skulpturteorier. De deltagende kunstnere er særligt inviterede grundet deres individuelle og forskellige tilgange til den tredimensionelle skulptur eller en abstrakt fortolkning af denne. Udstillingen med værker af Tina Maria Nielsen, Milena Bonifacini, Julie Stavad, Valerie Collart og Carl Emil Jacobsen formidler samtidskunst af høj kvalitet på tværs af generationer og faglige baggrunde.
Kunstnerportrætter
Den første i rækken af fem kunstnerportrætter med Milena Bonifacini.
“Jeg er helt klar over at min kunst ikke er levende, men for mig er den levende”
Hør, i denne video, Milena Bonifacini fortælle om den åbenbaring hun fik da hun gik fra at male på fladen, til at lave rummelige skulpturer i papmaché. Den nye verden det åbnede for hende som kunstner og hvordan hun ønsker at publikum skal træde helt ind i hendes verden, når de ser hendes kunst. Milena er filmet i sit atelier på Fyn.
Anden film i rækken er med kunstner Valerie Collart.
“Jeg vil ikke kalde mig selv fotograf, men jeg bruger ofte fotografiet til at udvikle en billedbaseret repræsentation af den skulptur, jeg arbejder på i mit atelier. Det spændende ved fotografiet er, at her kan afskære skulpturerne fra beskuerens fysiske rum og anbringe dem på denne kunstige scene.”
Kunstner Valerie Collart arbejder med fotografi og skulptur i hendes kunst. Interessen for skulptur og drapering fik hun fra billedhugger Auguste Rodin, da hun oplevede hans forarbejde til skulpturen af Balzac på Museum Rodin i Paris.
Tredje film i rækken med kunstner Carl Emil Jacobsen.
”Jeg tror det er en grundpræmis for al skabelse, at det kræver nedbrydelse. Hvis man ser på processerne i naturen, så er der forfald og nedbrydelse der skaber næring til, at nye ting kan vokse op, og det samme gør sig gældende i skulpturen.”
Kunstner Carl Emil Jacobsen arbejder primært med skulptur og er særligt optaget af arbejdet nedbrydelsen af skulpturen. Det er også et af de grundlæggende temaer på den serie han har med på udstillingen Sculpture to Sculpture i Rundetaarn. Serien hedder Skulptur til skulptur, og består af en række skulpturer, der gradvist er blevet mere og mere nedbrudt fra den primære form. I den nedbrydelse opstår en ny skabelse, den nye form. Carl Emil arbejder desuden med at blande sine egne farver, af sten han finder på marker og efterfølgende knuser så de bliver fint støv, som han kan bruge til at farvelægge sine skulpturer i helt selvskabte farver.
Fjerde film i rækken med kunstner Tina Maria Nielsen.
“Jeg har ikke et decideret tema i mit valg af objekter, men har ofte taget den nære virkelighed, måske ud fra den lavpraktiske indstilling til tingene, at eventyret også kan findes i den nære virkelighed”
Tina Maria Nielsen arbejder med skulpturer og installation, og et gennemgående træk i hendes praksis er afstøbning og aftryk af omverdenen. De materialer hun primært arbejder med er gips, gummi, silikone, paraffin og særligt bronze der er en stor del af hendes praksis. De værker hun har med på udstillingen er 1:1 afstøbninger af en ryghvirvel fra en finhval, et skulderblad og en maxillaknogle fra kaskelothval. – alle tre støbt i bronze.
Program
I forbindelse med udstillingen er planlagt et særligt program, hvor alle events har udstillingens tematik for øje. I perioden vil der være omvisninger i udstillingen, talks med gruppen Topic Talks, koncert samt lerskulptur-workshop for børn. Programmet er skabt i samarbejde med Thorvaldsens Museum, som også er vært for nogle af arrangementerne. Information om arrangementerne opdateres. Se programmet her eller klik på et af arrangementerne herunder.
Femte film i rækken er med kunstner Julie Stavad
“Jeg arbejder med en for for genkendelighed. Mine værker mimer på en måde at være noget, men så er de det alligevel ikke. Det er en slags overlagt forkerthed eller forskudthed”.
Kunstner Julie Stavad har i sin praksis skulpturen som omdrejningspunkt og hun arbejder med mange forskellige materialer som rustfrit stål, ler og voks. Hendes arbejde kredser altid om objektet, om det er i forhold til andre objekter eller krop og fænomener, så er objektet i sig selv det vigtige.
Julie er uddannet fra det Jyske Kunstakademi i 2017 og har siden dengang arbejdet som kunstner.
17. juni: Koncert med Tobias Elof og Jonathan Bremer
20. juni: Familiedag med skulpturworkshop for børn
24. juni: Topic Talks i Rundetaarn
25. juni: Topic Talks på Thorvaldsens Museum
“Sculpture to Sculpture” har fokus på form, materialitet og taktilitet og værkernes dialog med hinanden, med kroppen og de besøgendes sanser, mens de eksperimenterer med det ugenkendelige versus det genkendelige. De går desuden i dialog med billedhugger og professor Willy Ørskovs filosofiske og konsekvente teorier om, hvad en skulptur er eller kan være. Willy Ørskov skriver om “den åbne skulptur”, at skulpturen ikke bør referere til noget konkret, men til hele verden og at skulpturen kan formulere det, sproget ikke formår.
Støttet af Statens Kunstfond og L.F. Foghts Fond.
Ablutions of the Tongue
Kunstudstillingen “Ablutions of the Tongue” består af en række værker fra danske og internationale kunstnere med fælles afsæt i temaer som krop, tilhørsforhold og identitet.
“Ablutions of the Tongue” er en gruppeudstilling med danske og internationale kunstnere, som bl.a. gennem film, performance, installation og tegning vil udfordre, strække og gentænke vores forestilling om, det normale og det normales modsætning – det, som ikke synes at passe indenfor kategorien.
Der befinder sig en magt i at blive set som normal. Det betyder, at man er en del af majoriteten og dermed er med til at influere eller definere det samfund, man er en del af. Man har en stemme, man er synlig eller har endda privilegium til at eksistere ubemærket, idet man befinder sig indenfor en norm. Men det ’normale’ er skabt ved at stå i opposition til noget andet: det der er afvigende fra normalen. Konsekvenserne af denne dikotomi er mange og har været det igennem historien. Det fører til diskrimination, til udelukkelse eller indelukkelse; til afvisning, genopdragelse, folkemord, landflygtighed.
Kan man skabe et fællesskab, hvor et ’vi’ ikke automatisk skaber et ’dem’? Måske kan vi starte ved at nedbryde idéerne om, hvad der er normalt, og hvad ikke er.
Med udstillingen “Ablutions of the Tongue” samles en række kunstnere, der gennem deres værker vil give synlighed til den prekære og traumatiserede krop; den voldsramte krop, kroppen, der bærer på et handicap, den racialiserede krop, som rækker ud i fremtiden for at undslippe nutidens normer, den non-binære krop og spørger til om psykotiske syner, lyde og berøring ikke kan være lige så meget en del af en levet virkelighed, som så meget andet.
Medvirkende kunstnere: Sian Kristoffersen (DK), Stella Geppert (DE), Katrin Ströbel (DE), Kristina Steinbock (DK), Linda Lazer (N), Lissa Rivera (US) og Peter Birkholm/Michael Schiøler (DK).
Udstillingen er initieret af Kristina Steinbock og co-kurateret af Louise Lassen Iversen. “Ablutions of the Tongue” er støttet af:
Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune
Statens Kunstfond
Grosserer L.F. Foghts Fond
Goethe Instituttet
Rundetaarn
Ablutions of the Body Seminar: 7. marts kl. 13-16:30 arrangeres et seminar med debat, performance og artist talk med de udstillende kunstnere, samt oplæsning af digter Shadi Angelina Bazeghi. Entré 50kr. Læs mere
Projektet Ablutions of the Tongue er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020.