Finissage: Crystalline Memories of Deep Time

Kunstner Claus Spangsberg skaber fascinerende billeder i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. Mød ham i udstillingen på dens allersidste dag.

Claus Spangsberg har specialiseret sig i mikroskopi og krystallisering, og danner billeder med kemiske stoffer, DNA og aminosyrer. I udstillingen Crystalline Memories of Deep Time undersøger han nogle af de ældste materialer vi kender til, og præsenterer forskellige meteoritter og komponenter fra ursuppens biokemiske processer. Materialer som svovl, aminosyrer og enzymer bearbejdes i forstørrede mikroskopi-billeder og specialbyggede skærme med polariserende filtre, der lader smukke farver og mønstre træde frem i materialerne.

Mød Claus på udstillingens sidste dag, hvor du vil kunne stille spørgsmål til værkerne, blive vist rundt og høre mere om hans kunstneriske proces.

Udstillingen er støttet af:
Grosserer L.F. Foghts Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Knud Højgaards Fond
Poul Johansen Fonden
Lizzi og Mogens Staal Fonden
OVODAN BIOTECH
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst

Ole Rømer og den store opdagelse

Få hele historien om videnskabsmanden og opfinderen Ole Rømer og hans revolutionerende opdagelse. I 2026 fejrer Rundetaarn 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed med et stort program. Fra februar og resten af året kan du opleve tårnets historiske rammeudstilling, der fortæller om opdagelsen, mennesket bag og forbindelsen til Rundetaarn.

For 350 år siden gjorde astronomen Ole Rømer sin skelsættende opdagelse af, at lyset har en hastighed. Men hvordan nåede han frem til, at det var sådan, det forholdt sig? Hvad betyder opdagelsen for os i dag? Og hvem var han ellers – altmuligmanden med de mange talenter og den store paryk?

Sammen med fire skiftende særudstillinger om lys, der løber af stablen i løbet af året, kan du opleve Rundetaarns egen udstilling om Ole Rømer og blive meget klogere på manden, opdagelsen og hvad Rømer havde med Rundetaarn at gøre.

Grupperundvisninger: Kom rundt om Rømer og Rundetaarn

Rundetaarn åbner i 2026 for et helt nyt rundvisningstilbud til private grupper og uddannelsesinstitutioner. Se frem til to spændende rundvisninger i det historiske tårn – en levende introduktion til tårnets historie krydret med overraskende historier og en helt særlig rundvisning om Ole Rømer. Som leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn havde han sin arbejdsplads i Trinitatis-komplekset, og på denne rundvisning, der er udviklet i anledning af jubilæet for hans opdagelse, kan du høre den verdensberømte astronoms liv og arbejde i Rundetaarn.

Læs mere og book en grupperundvisning her.

Udstillingen kan opleves som en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Bemærk, at udstillingen ikke kan opleves på tidspunkter, hvor Bibliotekssalen lukkes midlertidigt grundet arrangementer eller opbygning af skiftende særudstillinger. Tjek vores landing page rundetaarn.dk før dit besøg, hvor aktuelle lukkedage vil fremgå øverst på siden.

Light Echoes

At formidle videnskabelige opdagelser på tværs af tidens og rummets skalaer er en grundlæggende udfordring. Light Echoes er en udstilling og et forskningsprojekt, der foreslår kunsten som et afgørende medie, hvorigennem kompleks astrofysisk forskning kan observeres, sanses og forstås.

Ved at samle kunstnere, kuratorer og astrofysikere undersøger udstillingen, hvordan forbindelsen mellem lys og tid former vores forståelse af kosmiske fænomener – fra universets udvidelse og observationen af fjerne galakser til stjerneeksplosioner og gravitationel linseeffekt. Gennem fire installationer og et omsluttende lydlandskab udfolder videnskabelig viden sig som et erfaringsbaseret og immersivt felt snarere end som et fastlåst billede.

Udstillingens titel refererer til det astronomiske fænomen lysekko: lys udsendt fra en stjerneeksplosion, som spredes i rummet og senere reflekteres af interstellart støv, for dernæst at nå Jorden igen på et andet tidspunkt og fra en anden retning. Som et forsinket spejlbillede af fortiden gør lysekkofænomenet det muligt for forskere at observere kosmiske begivenheder mere end én gang – på tværs af århundreder. I udstillingen fungerer fænomenet både som videnskabelig ramme og som poetisk metafor, der peger på, hvordan viden selv vender tilbage: brudt gennem tiden, forandret af nye metoder og genaktiveret gennem samarbejde.

Udviklet af det nyetablerede Yonder Art•Science ved Niels Bohr Institutet udfolder Light Echoes sig som en konstellation af tværdisciplinære stemmer. De deltagende kunstnere er Jo Verwohlt & Pieter Maria Steyaert (DK/BE), Ligia Bouton (USA), Lea Porsager (DK) og Semiconductor (UK), som arbejder i dialog med astrofysikere fra DARK – kosmologisk forskningsenhed ved Niels Bohr Institutet i København – herunder Jo Verwohlt, Jens Hjorth, Clara Ferreira Cores, Christa Gall, Marianne Vestergaard og Radosław Jan Wojtak, blandt andre.

Udstillingen er tænkt som et levende forskningsmiljø snarere end en statisk præsentation og inviterer publikum til at udforske lys og tid som videnskabelige redskaber til at undersøge, hvordan vi opfatter universet. Samtidig peger den på, hvordan en forståelse af kosmos’ funktionsmåder kan hjælpe os med at reflektere over menneskets plads i det – ikke som fjerne iagttagere, men som deltagere i et dynamisk system af fælles erkendelse.

Kurateret af Irene Campolmi, Head of Yonder Art•Science Niels Bohr Institute.

Udstillingen er støttet af Ny Carlsbergfondet og Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium.

Bemærk, at udstillingen ikke kan opleves på tidspunkter, hvor Bibliotekssalen lukkes midlertidigt grundet arrangementer eller opbygning af skiftende særudstillinger. Tjek rundetaarn.dk før dit besøg, hvor aktuelle lukkeperioder i salen vil fremgå øverst på siden.

Isens brydninger

Hvilke historier gemmer isen på? I denne udstilling mødes kunst og videnskab i en visuel undersøgelse af den dybe is. Bliv klogere på klodens klimahukommelse, når kunst og iskerneforskning smelter sammen i Rundetaarn.

“Isens brydninger” er en visuel undersøgelse af den dybe is i Indlandsisen og Antarktis skabt af Visual Science Studio i samarbejde med forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Gennem film, billeder, lyd og digte omsættes forskning til en sanselig oplevelse, der skaber rum for refleksion over naturens transformationer og menneskets rolle i dem. 

En dybfrossen dagbog 

Udstillingen tager afsæt i isen som vidne til planetens historie – en frossen hukommelse, der rummer spor fra fortiden. Isen i de store iskapper i Grønland og Antarktis bevarer informationer om Jordens klimaændringer gennem årtusinder. Hvert års snefald indfanger og indkapsler utallige informationer om vores atmosfære og Jordens klima i det øjeblik, sneen dannes. År efter år tilføjes nye snelag, som langsomt presses sammen til is, synker dybere ned i iskappen og danner et kilometerdybt klimaarkiv, hvor den geologiske tid bliver synlig og lagdelt. Ingen år er ens, og hvert lag har sin unikke historie at fortælle: om langsomme ændringer, men også om bratte forandringer:

”Iskerner fra de store iskapper fortæller blandt andet om istiders kommen og gåen, om store vulkanudbrud, skovbrande og støvstorme, og i nyere tid om menneskelig forurening og global opvarmning”, udtaler iskerneforsker Anders Svensson, der er en del af forskerteamet fra Niels Bohr Institutet.

Lys som metode

“Isens brydninger” er en del af Rundetaarns årsprogram LYSÅR 2026 – et helt års kulturoplevelser dedikeret til lyset i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Og netop lys er et bærende element i både udstillingen og dele af den forskning, der ligger bag: ved hjælp af polariseret lys fra laboratoriets lamper, træder isens krystalstrukturer frem i farver og mønstre, der åbenbarer nye detaljer og indsigter om isens tilstande og bevægelser.

“Sammen med forskerne har vi i dagevis stået i en stor fryser og filmet op til to millioner år gammel is gå i opløsning. I de mikroskopiske krystalstrukturer gemmer der sig spor af planetariske bevægelser og forskydninger. Men isen er ikke bare et materiale, der er ved at forsvinde — den er også planetens hukommelse. Et visuelt varsel om de ubalancer, der er i gang, og et vidnesbyrd om en klode, vi ikke får igen”, fortæller kunstner Maja Friis fra Visual Science Studio.

Oplev “Isens brydninger” fra den 26. juni til den 20. september i Rundetaarns Bibliotekssal, ledsaget af en række arrangementer med forskere, kunstnere og journalister.

Visual Science Studio formidler videnskab på en fordybende og sanselig måde. 
Gennem installationer, film og foredrag transformerer Visual Science uhåndgribelige data til nærværende oplevelser, der lader mennesker forbinde sig følelsesmæssigt med forskning og klimaforandringer gennem æstetik.

Udstillingen er støttet af:
Knud Højgaards Fond
William Demant Fonden
Louis-Hansen Fonden
Novo Nordisk Fonden
Augustinus Fonden

“Isens brydninger” er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Bemærk, at udstillingen ikke kan opleves på tidspunkter, hvor Bibliotekssalen lukkes midlertidigt grundet arrangementer eller opbygning af skiftende særudstillinger. Tjek rundetaarn.dk før dit besøg, hvor aktuelle lukkeperioder i salen vil fremgå øverst på siden.

EFTERGLØD. Samtaler om lys

Oplev en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys som både fysisk fænomen og kunstnerisk materiale, når otte kunstnere fortolker lyset med inspiration fra videnskabens verden.

Både kunst og videnskaben deler fascinationen for det spekulative og det gådefulde – og for fornemmelsen af, at der bag tågen gemmer sig en klarhed, som viser sig i flygtige glimt. Videnskaben afprøver og bekræfter hypoteser, mens kunsten undersøger verden gennem sanselige oplevelser, der vækker refleksion. Sammen kan de få os til at se verden i et nyt lys og skabe nye fortællinger om virkeligheden.

“EFTERGLØD. Samtaler om lys” inviterer Rundetaarns gæster ind i et rum, hvor visuelt dragende værker forbinder videnskab med kunstnerisk udtryk. Med inspiration i citater og forskning fra markante videnskabsfolk som Jocelyn Bell Burnell, Neil deGrasse Tyson og Vera Rubin tager otte kunstnere hver især udgangspunkt i udvalgte forskerstemmer og fænomener, og fortolker disse i deres eget visuelle sprog med værker, der spænder over forskellige medier og udtryksformer – fra glas og video til fotografi og installation.

“Udstillingen formidler ikke forskning direkte, men undersøger forskellige perspektiver på lys et sted mellem det, vi ved og det, vi mærker. Udstillingens undertitel – samtaler om lys – peger på netop dette møde mellem to sprog: det kunstneriske og det videnskabelige,” siger kuratorerne bag udstillingen, Biba Fibiger og Veronica Rigét, der også selv bidrager med værker.

Udstillere:
Kirstine Roepstorff
Nicolai Howalt
Pernille With Madsen
Matilde Duus
Laila Svensgaard
Thorbjørn Lausten
Biba Fibiger
Veronica Rigét

“EFTERGLØD. Samtaler om lys” er skabt af det kuratoriske fællesskab Perelin, Nattens Skov, der blev stiftet i 2020 af Veronica Rigét og Biba Fibiger. I forbindelse med udstillingen er kuratorerne blevet interviewet af kunstplatformen ArtMatter.

“Med inspiration fra mytologi, kosmologi og scenografisk tænkning skaber duoen udstillinger, der opløser grænserne mellem kunst, forskning og erfaring.”

– ArtMatter.dk: “Perelin, Nattens Skov – efterglødens skabere”
Læs hele interviewet her.

Program

Udstillingen ledsages af en række arrangementer:

• TALK: Om det ukendte med kunstner Kirstine Roepstorff og astrofysiker Anja C. Andersen
  24. april kl. 17
  Læs mere og køb billet.
  
• RUNDETAARN x ART MATTER MORNINGS: Rundvisning med kuratorer
  2. juni kl. 8:30
  Læs mere og køb billet
  
• TALK: Om at låne fra hinandens verdener med kunstner Nicolai Howalt og astrofysiker Anja C. Andersen
  4. juni kl. 17
  Læs mere og køb billet.
  
• KONCERT: Astrid Engberg x Who Killed Bambi
  6. juni kl. 20
  Læs mere og køb billet.

Udstillingen og udvalgte værker er støttet af:  
Augustinus Fonden
Statens Kunstfond 
Ny Carlsbergfondet 
Louis-Hansen Fonden 
Grosserer L.F. Foghts Fond 
Knud Højgaards Fond  
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst  
Batch Productions 
Ernst B. Sund Fonden
Dansk Tennis Fond
Poul Johansen Fonden af 1992 
Hartmann Fonden

“EFTERGLØD. Samtaler om lys” er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Bemærk, at udstillingen ikke kan opleves på tidspunkter, hvor Bibliotekssalen lukkes midlertidigt grundet arrangementer eller opbygning af skiftende særudstillinger. Tjek rundetaarn.dk før dit besøg, hvor aktuelle lukkeperioder i salen vil fremgå øverst på siden.

Ad Lucem

Den første særudstilling i Lysår 2026 er Ad Lucem, hvor smukke dybblå fotoværker skabt med cyanotypi på fineste vis forener kunst og videnskab og udforsker, hvordan lys fra fjerne galakser forbinder os gennem tid og rum.

I det kunstnerisk-videnskabelige projekt Ad Lucem, som betyder Mod Lyset, har kunstner Cecilia Ömalm og professor i astronomi Göran Östlin skabt 40 dragende, dybblå fotoværker med cyanotypi. Cyanotypi er en særlig teknik opfundet af astronomen John Herschel, hvor sollys i kombination med særlige opløsninger og salte danner billeder i karakteristiske blå nuancer.

Ömalm og Östlin undersøger i Ad Lucem, hvordan gamle fotografiske metoder kan bruges til at give en ny og historisk dimension til moderne billeder af universet. Billederne, som er taget med James Webb-rumteleskopet i nyere tid, fremkaldes med den ældgamle metode cyanotypi. Hvert værk håndtrykkes, og når solen fremkalder de himmelske billeder, bliver det en poetisk handling: Billederne genfødes af lyset fra den himmel, som teleskoperne oprindelig pegede op imod.

Ad Lucem i Rundetaarn er duoens største soloudstilling til dato, og der vises 40 værker, heriblandt et nyt værk relateret til Ole Rømers målinger af lysets hastighed. Udstillingen er tilmed designet på en måde, der spejler tårnets form og skaber oplevelsen af et observatorium.

På udstillingens sidste dag, den 6. april, vil kunstnerne, Cecilia Ömalm og Göran Östlin, være til stede i udstillingen til en uformel snak om værkerne, teknikken eller hvad man ellers måtte være nysgerrig på. Det vil også være muligt at købe et glas vin.

Tak til Kungliga Vetenskapsakademien (Royal Swedish Academy of Sciences) og Observatoire de Paris for udlån af ældre fotografiske negativer.

Cecilia Ömalm (f. 1974) er billedkunstner baseret i Stockholm og uddannet på International Center of Photography i New York. Hun har arbejdet med cyanotypier de sidste 10 år og har udviklet en metode til at trykke moderne glasnegativer, som hun bruger til at skabe større værker. Udover den cyanotypiske metode trykker hun på stof, emalje, aluminium og beton og bruger lys og skulptur i udstillinger og offentlige rum. Hendes praksis er knyttet til rumlighed, arkitektur og tid, og præsenteres ofte i store installationer. Ömalm er repræsenteret på institutioner som Moderna Museet i Stockholm, Statens Råd for Offentlige Kunster, Stockholm Konst, Västerås Konstmuseum samt i private svenske og internationale samlinger.

Göran Östlin (f. 1968) er professor i astronomi ved Stockholms Universitet, medlem af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi og formand for dets klasse for astronomi og rumvidenskab. Hans forskning fokuserer på galaksers oprindelse og udvikling, og han bruger observationer fra nogle af de mest kraftfulde observatorier på Jorden og i rummet, herunder Very Large Telescope i Chile og Hubble-rumteleskopet. Han er den svenske leder af det internationale konsortium, der byggede MIRI-kameraet til det nye James Webb-rumteleskop, som blev opsendt juledag i 2021.

Følg duoen her:
www.omalmostlin.com
instagram.com/omalmostlin

Udstillingen er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Skyggearkivet

I udstillingen iscenesættes Rundetaarns Bibliotekssal som otte individuelle fortællinger, der kredser om at danne sine egne historier om det glemte, det uforudsete og det skyggeløse. 

Det sker med både politiske, astrofysiske og universelle problematikker som et billedkunstnerisk udgangspunkt for at sige noget om det, der endnu ikke er fortalt, og dermed heller ikke arkiveret – endnu.  

Udstillingen skaber en dialog mellem kunst og arkiv, hvor politiske, astrofysiske og eksistentielle temaer væves sammen i visuelle, lydlige og rumlige fortællinger. Publikum møder bl.a. et læseværelse fyldt med personlige scrapbøger og dagbøger fra 1980’ernes New York, en nyfortolkning af Rundetaarns sladrekompas og en musikalsk, planetarisk maskine, hvor en kugle kredser i spejlende bevægelse.

Udstillingen er kurateret af Marie Bancks, Stine Ljungdalh og Tomas Lagermand Lundme.

Deltagende kunstnere: Al Masson, Barbara Amalie Skovmand Thomsen, Honey Biba Beckerlee, Marie Bancks, Pulsk Ravn, Stine Ljungdalh, Sonja Strange og Tomas Lagermand Lundme.

Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond

Crystalline Memories of Deep Time

Hvad er de ældste materialer, vi kender til? Med en palet af krystalliseret svovl, enzymer og meteoritter udforsker udstillingen tiden før Jordens dannelse og frem til de tidligste spor efter liv.

Rejsen begynder før solsystemets dannelse, hvor stjernestøv fra døde stjerner samlede sig i klumper, der senere er faldet ned på Jorden som meteoritter. 

I Crystalline Memories of Deep Time undersøges forskellige meteoritter og komponenter fra ursuppens biokemiske processer. Materialer som svovl, aminosyrer og enzymer bearbejdes i billeder og specialbyggede skærme. Udstillingen udforsker også LUCA (Last Universal Common Ancestor) – idéen om en encellet organisme som den sidste fælles forfader – gennem 3 mia. år gamle fossile strukturer, som vidner om livets tidligste udvikling og om, at alt liv er forbundet gennem dybe tider.

Claus Spangsberg skaber fascinerende billeder i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. De seneste år har han specialiseret sig i mikroskopi og krystallisering, og danner billeder med kemiske stoffer, DNA og aminosyrer.

Særarrangementer i forbindelse med udstillingen:

• 19. november kl. 17
  Tower Talk: Mellem kunst og kosmisk tid
  Læs mere og køb billet
  
• 22. november kl. 13-16.30
  Familieworkshop: Krystallisering og mikroskopi
  (UDSOLGT)
  
• 4. januar kl. 14-17
  Finissage: Mød kunstneren på udstillingens sidste dag

Udstillingen er støttet af:
Grosserer L.F. Foghts Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Knud Højgaards Fond
Poul Johansen Fonden
Lizzi og Mogens Staal Fonden
OVODAN BIOTECH
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst

TID*MULD*STJERNE

Otte samtidskunstnere undersøger klimakrisen gennem alt fra fund fra Amager Fælled, jordvæsener fra undergrunden og blomstermetaforer til en café i det ydre rum og invasioner fra fjerne galakser.

Vi tilhører verden. Verden tilhører ikke os. Det er udgangspunktet for udstillingen TID*MULD*STJERNE, der kredser om menneskets påvirkning af planeten.

Udstillingen udspringer af det, der ryster grunden under vores fødder netop nu – den globale klimakrise og den fremtid, vi går i møde. Kunstnerne bag ønsker at bidrage med en ny sansning af verden med udgangspunkt i en lighed mellem og respekt for alt levende på planeten.

Forholdet mellem mennesket og planeten er fællesnævneren i TID*MULD*STJERNE, men værkerne spænder vidt fra malerier og skulpturer til installationer og video, fra dystopisk sci-fi til botanik og samtidsarkæologi.

Man træder ind i udstillingen ved helt bogstaveligt at træde på sarte tegninger af truede insekter. Senere mødes man af jordvæsener fra undergrunden og oplever, hvordan fortiden påvirker den nære fremtid gennem objekter fundet på Amager Fælled. Man kan kaste et blik på botanikkens kolonihistorie og studere blomsters metaforer. Fra det nære bevæger udstillingen sig ud i vilde fortællinger om bl.a. invasion fra fjerne galakser og fremtidserindringer fra en café i det ydre rum.

Udstillingen ledsages af et eventprogram, der byder på bl.a. foredrag, filmvisning og talks:

• 10. april kl. 17.00
  TOWER TALK: Kan kunsten skabe respekt for planeten?
  Læs mere og køb billet
  
• 24. april kl. 18.45
  FILMVISNING: Donna Haraway – ‘Story Telling for Earthly Survival’ (Cinemateket)
  Læs mere og køb billet
  
• 30. april kl. 19.00
  Foredrag: Minik Rosing om Jordens udvikling og kunstens rolle i at forstå dette
  Læs mere og køb billet
  
• 15. maj kl. 17.00
  PERFORMANCE: Oplæsning af endnu ikke udgivet værk ved Ursula Andkjær Olsen
  Læs mere og køb billet
  
• 20. maj kl. 17
  TOWER TALK: Kan kunsten skabe respekt for planeten?
  Læs mere og køb billet

Udstillingen tager dig med på en rejse gennem både biologisk og historisk tid, som forbindes til Rundetaarns lange historie som astronomisk observatorium og vindue til verdensrummets mysterier.

Deltagende kunstnere: Jeanette Land Schou, Nina Maria Kleivan, Karen Gabel Madsen, Bodil Brems, Henriette C. Hansen, Vicky Steptoe, Pernelle Maegaard og Nanna Gro Henningsen.

Udstillingen er støttet af
Statens Kunstfond
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst
Knud Højgaards Fond

De Tabte Runesten

Ni samtidskunstnere fortolker de ni runesten, der gik til i Københavns store brand i 1728.

Midt i 1600-tallet sendte Frederik III, på foranledning af oldtidsforskeren Ole Worm, bud efter runesten fra alle rigets egne. Runestenene, Danmarks ældste litteratur, skulle samles ved foden af Rundetaarn – måske fordi de skulle være tæt på bøgerne i Universitetsbiblioteket i Rundetaarns Bibliotekssal. Omkring 12 runesten nåede til Hovedstaden, hvor ni af dem gik tabt i Københavns store brand i 1728. Hvilke historier forsvandt med stenene? Hvilke fortællinger og perspektiver har gavn af at komme til orde i vores samtid?

Nu bringer ni samtidskunstnere de tabte runesten til live igen, når de hver især fortolker de ni runesten til nye kunstværker. Med deres individuelle kunstpraksisser giver de stenene en ny stemme og en plads i nutiden, der reaktualiserer dem som vigtige vidnesbyrd.

”De Tabte Runesten” præsenterer et unikt krydsfelt mellem samtidskunst, forskning og kulturhistorie – og på symbolsk vis vender stenene tilbage til Rundetaarn, som det var planen midt i 1600-tallet, når de bliver udstillet i Bibliotekssalen.

Oplev nye værker af

Bag udstillingen står kuratorgruppen Kaellingstenen bestående af Ida Hørlyck, Nina Fjordbak Nielsen og Emma Raun. Gruppen arbejder med samtidskunst i et krydsfelt mellem natur, kultur og eksperimenterende medier. Deres kuratoriske praksis kredser oftest om gamle folkeminder og det spekulative. Kaellingstenens mission er at skabe nytænkende og tilgængelige kunstoplevelser og udstillinger, som er med til at bringe noget glemt eller tabt til orde, på tværs af tid og rum.

Udstillingen er støttet af

Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst
Københavns Kommune – Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler – Støtte til kulturelle aktiviteter.
Ny Carlsbergfondet
15. Juni Fonden
Knud Højgaards Fond
Lizzie og Mogens Staal Fonden
A.P. Møller Fonden
William Demant Fonden
Gangstedfonden

Udstillingen ledsages af et eventprogram, der byder på bl.a. talk og workshops:

• 20. juni kl. 17.00
  TOWER TALK: Hvad kan kunst fortælle om historien?
  Læs mere og køb billet
• 21. juni kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten
  Læs mere
• 19. juli kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten 
  Læs mere
• 3. august kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten 
  Læs mere
• 13. august kl. 19-21
  TALK & PERFORMANCE: Rundetaarn og runestenene: Hvordan bruger vi historien?
  AFLYST
• 17. august kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten 
  Læs mere

Runestenenes relation til Rundetaarn

Lyt til runestenenes og værkernes fortællinger

Aunslev-stenen

Torup-stenen

Lee-stenen

Landerupense II

Ålebæk-stenen

Hjermind-stenen II

Langå-stenen I

Vamdrup-stenen II

Gummarp-stenen