Finissage: Crystalline Memories of Deep Time

Kunstner Claus Spangsberg skaber fascinerende billeder i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. Mød ham i udstillingen på dens allersidste dag.

Claus Spangsberg har specialiseret sig i mikroskopi og krystallisering, og danner billeder med kemiske stoffer, DNA og aminosyrer. I udstillingen Crystalline Memories of Deep Time undersøger han nogle af de ældste materialer vi kender til, og præsenterer forskellige meteoritter og komponenter fra ursuppens biokemiske processer. Materialer som svovl, aminosyrer og enzymer bearbejdes i forstørrede mikroskopi-billeder og specialbyggede skærme med polariserende filtre, der lader smukke farver og mønstre træde frem i materialerne.

Mød Claus på udstillingens sidste dag, hvor du vil kunne stille spørgsmål til værkerne, blive vist rundt og høre mere om hans kunstneriske proces.

Udstillingen er støttet af:
Grosserer L.F. Foghts Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Knud Højgaards Fond
Poul Johansen Fonden
Lizzi og Mogens Staal Fonden
OVODAN BIOTECH
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst

Ole Rømer og den store opdagelse

Få hele historien om videnskabsmanden og opfinderen Ole Rømer og hans revolutionerende opdagelse. I 2026 fejrer Rundetaarn 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed med et stort program. Fra februar og resten af året kan du opleve tårnets historiske rammeudstilling, der fortæller om opdagelsen, mennesket bag og forbindelsen til Rundetaarn.

For 350 år siden gjorde astronomen Ole Rømer sin skelsættende opdagelse af, at lyset har en hastighed. Men hvordan nåede han frem til, at det var sådan, det forholdt sig? Hvad betyder opdagelsen for os i dag? Og hvem var han ellers – altmuligmanden med de mange talenter og den store paryk?

Sammen med fire skiftende særudstillinger om lys, der løber af stablen i løbet af året, kan du opleve Rundetaarns egen udstilling om Ole Rømer og blive meget klogere på manden, opdagelsen og hvad Rømer havde med Rundetaarn at gøre.

Grupperundvisninger: Kom rundt om Rømer og Rundetaarn

Rundetaarn åbner i 2026 for et helt nyt rundvisningstilbud til private grupper og uddannelsesinstitutioner. Se frem til to spændende rundvisninger i det historiske tårn – en levende introduktion til tårnets historie krydret med overraskende historier og en helt særlig rundvisning om Ole Rømer. Som leder af Observatoriet på toppen af Rundetaarn havde han sin arbejdsplads i Trinitatis-komplekset, og på denne rundvisning, der er udviklet i anledning af jubilæet for hans opdagelse, kan du høre den verdensberømte astronoms liv og arbejde i Rundetaarn.

Læs mere og book en grupperundvisning her.

Udstillingen kan opleves som en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Light Echoes

At formidle videnskabelige opdagelser på tværs af tidens og rummets skalaer er en grundlæggende udfordring. Light Echoes er en udstilling og et forskningsprojekt, der foreslår kunsten som et afgørende medie, hvorigennem kompleks astrofysisk forskning kan observeres, sanses og forstås.

Ved at samle kunstnere, kuratorer og astrofysikere undersøger udstillingen, hvordan forbindelsen mellem lys og tid former vores forståelse af kosmiske fænomener – fra universets udvidelse og observationen af fjerne galakser til stjerneeksplosioner og gravitationel linseeffekt. Gennem fire installationer og et omsluttende lydlandskab udfolder videnskabelig viden sig som et erfaringsbaseret og immersivt felt snarere end som et fastlåst billede.

Udstillingens titel refererer til det astronomiske fænomen lysekko: lys udsendt fra en stjerneeksplosion, som spredes i rummet og senere reflekteres af interstellart støv, for dernæst at nå Jorden igen på et andet tidspunkt og fra en anden retning. Som et forsinket spejlbillede af fortiden gør lysekkofænomenet det muligt for forskere at observere kosmiske begivenheder mere end én gang – på tværs af århundreder. I udstillingen fungerer fænomenet både som videnskabelig ramme og som poetisk metafor, der peger på, hvordan viden selv vender tilbage: brudt gennem tiden, forandret af nye metoder og genaktiveret gennem samarbejde.

Udviklet af det nyetablerede Yonder Art•Science ved Niels Bohr Institutet udfolder Light Echoes sig som en konstellation af tværdisciplinære stemmer. De deltagende kunstnere er Jo Verwohlt & Pieter Maria Steyaert (DK/BE), Ligia Bouton (USA), Lea Porsager (DK) og Semiconductor (UK), som arbejder i dialog med astrofysikere fra DARK – kosmologisk forskningsenhed ved Niels Bohr Institutet i København – herunder Jo Verwohlt, Jens Hjorth, Clara Ferreira Cores, Christa Gall, Marianne Vestergaard og Radosław Jan Wojtak, blandt andre.

Udstillingen er tænkt som et levende forskningsmiljø snarere end en statisk præsentation og inviterer publikum til at udforske lys og tid som videnskabelige redskaber til at undersøge, hvordan vi opfatter universet. Samtidig peger den på, hvordan en forståelse af kosmos’ funktionsmåder kan hjælpe os med at reflektere over menneskets plads i det – ikke som fjerne iagttagere, men som deltagere i et dynamisk system af fælles erkendelse.

Kurateret af Irene Campolmi, Head of Yonder Art•Science Niels Bohr Institute.

Udstillingen er støttet af Ny Carlsbergfondet.

Isens brydninger

I Isens Brydninger mødes kunst og videnskab i en visuel undersøgelse af den dybe is.

Under polariseret lys træder isens krystaller frem i overraskende mønstre, hvor isens eget poetiske sprog i farver, former og bevægelser afslører aftryk af fortidens klima og antyder fremtidens forandringer.

Udstillingen viser makrooptiske filmoptagelser af iskrystaller fra årtusindgamle iskerner, hentet fra tre kilometers dybde i den grønlandske indlandsis. Gennem en videnskabelig og visuel udforskning af iskrystallernes mikrobevægelser og smeltninger inviterer værket publikum ind i isens dybe fortællinger, hvor farverige krystaller bliver billeder på klodens foranderlighed.

Video og lyd omsætter iskerneforskningen til en sanselig oplevelse, hvor mødet mellem forskning og æstetik skaber et visuelt rum, der åbner for refleksion over naturens transformation og menneskets plads i den – i en tid med klimatiske og eksistentielle forskydninger.

Værket er skabt af Visual Science Studio i samarbejde med forskere fra Niels Bohr Institutets Center for Is og Klima.

Udstillingen er støttet af:
Knud Højgaards Fond
William Demant Fonden
Louis-Hansen Fonden

“Isens brydninger” er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

EFTERGLØD. Samtaler om lys

Hvad forbinder kunst og astrofysik? I denne udstilling møder du otte kunstnere, der i dialog med astrofysikere udforsker fænomenet lys.

Både kunst og astronomi deler fascinationen for det spekulative og det gådefulde – og for fornemmelsen af, at der bag tågen gemmer sig en klarhed, som viser sig i flygtige glimt.

Videnskaben afprøver og bekræfter hypoteser, mens kunsten undersøger verden gennem sanselige oplevelser, der vækker refleksion. Sammen kan de få os til at se verden i et nyt lys og skabe nye fortællinger om virkeligheden.

Udstillingen inviterer ind i et rum, hvor kunsten giver krop til astrofysiske fænomener. Her opleves værker, der både er visuelt dragende og tankevækkende – et møde mellem videnskabelige fakta og æstetisk forskning i lys, tid og kosmisk åndelighed.

“Efterglød” er skabt af det kuratoriske fællesskab Perelin, Nattens Skov, der blev stiftet i 2020 af Veronica Rigét og Biba Fibiger.

Udstillingen er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Ad Lucem

Den første særudstilling i Lysår 2026 er Ad Lucem, hvor smukke dybblå fotoværker skabt med cyanotypi på fineste vis forener kunst og videnskab og udforsker, hvordan lys fra fjerne galakser forbinder os gennem tid og rum.

I det kunstnerisk-videnskabelige projekt Ad Lucem, som betyder Mod Lyset, har kunstner Cecilia Ömalm og professor i astronomi Göran Östlin skabt 40 dragende, dybblå fotoværker med cyanotypi. Cyanotypi er en særlig teknik opfundet af astronomen John Herschel, hvor sollys i kombination med særlige opløsninger og salte danner billeder i karakteristiske blå nuancer.

Ömalm og Östlin undersøger i Ad Lucem, hvordan gamle fotografiske metoder kan bruges til at give en ny og historisk dimension til moderne billeder af universet. Billederne, som er taget med James Webb-rumteleskopet i nyere tid, fremkaldes med den ældgamle metode cyanotypi. Hvert værk håndtrykkes, og når solen fremkalder de himmelske billeder, bliver det en poetisk handling: Billederne genfødes af lyset fra den himmel, som teleskoperne oprindelig pegede op imod.

Ad Lucem i Rundetaarn er duoens største soloudstilling til dato, og der vises 40 værker, heriblandt et nyt værk relateret til Ole Rømers målinger af lysets hastighed. Udstillingen er tilmed designet på en måde, der spejler tårnets form og skaber oplevelsen af et observatorium.

Tak til Kungliga Vetenskapsakademien (Royal Swedish Academy of Sciences) og Observatoire de Paris for udlån af ældre fotografiske negativer.

Cecilia Ömalm (f. 1974) er billedkunstner baseret i Stockholm og uddannet på International Center of Photography i New York. Hun har arbejdet med cyanotypier de sidste 10 år og har udviklet en metode til at trykke moderne glasnegativer, som hun bruger til at skabe større værker. Udover den cyanotypiske metode trykker hun på stof, emalje, aluminium og beton og bruger lys og skulptur i udstillinger og offentlige rum. Hendes praksis er knyttet til rumlighed, arkitektur og tid, og præsenteres ofte i store installationer. Ömalm er repræsenteret på institutioner som Moderna Museet i Stockholm, Statens Råd for Offentlige Kunster, Stockholm Konst, Västerås Konstmuseum samt i private svenske og internationale samlinger.

Göran Östlin (f. 1968) er professor i astronomi ved Stockholms Universitet, medlem af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi og formand for dets klasse for astronomi og rumvidenskab. Hans forskning fokuserer på galaksers oprindelse og udvikling, og han bruger observationer fra nogle af de mest kraftfulde observatorier på Jorden og i rummet, herunder Very Large Telescope i Chile og Hubble-rumteleskopet. Han er den svenske leder af det internationale konsortium, der byggede MIRI-kameraet til det nye James Webb-rumteleskop, som blev opsendt juledag i 2021.

Følg duoen her:
www.omalmostlin.com
instagram.com/omalmostlin

Udstillingen er en del af programmet for LYSÅR 2026 i Rundetaarn – et helt år, hvor vi markerer lyset og 350-året for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets hastighed.

Skyggearkivet

I udstillingen iscenesættes Rundetaarns Bibliotekssal som otte individuelle fortællinger, der kredser om at danne sine egne historier om det glemte, det uforudsete og det skyggeløse. 

Det sker med både politiske, astrofysiske og universelle problematikker som et billedkunstnerisk udgangspunkt for at sige noget om det, der endnu ikke er fortalt, og dermed heller ikke arkiveret – endnu.  

Udstillingen skaber en dialog mellem kunst og arkiv, hvor politiske, astrofysiske og eksistentielle temaer væves sammen i visuelle, lydlige og rumlige fortællinger. Publikum møder bl.a. et læseværelse fyldt med personlige scrapbøger og dagbøger fra 1980’ernes New York, en nyfortolkning af Rundetaarns sladrekompas og en musikalsk, planetarisk maskine, hvor en kugle kredser i spejlende bevægelse.

Udstillingen er kurateret af Marie Bancks, Stine Ljungdalh og Tomas Lagermand Lundme.

Deltagende kunstnere: Al Masson, Barbara Amalie Skovmand Thomsen, Honey Biba Beckerlee, Marie Bancks, Pulsk Ravn, Stine Ljungdalh, Sonja Strange og Tomas Lagermand Lundme.

Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond

Crystalline Memories of Deep Time

Hvad er de ældste materialer, vi kender til? Med en palet af krystalliseret svovl, enzymer og meteoritter udforsker udstillingen tiden før Jordens dannelse og frem til de tidligste spor efter liv.

Rejsen begynder før solsystemets dannelse, hvor stjernestøv fra døde stjerner samlede sig i klumper, der senere er faldet ned på Jorden som meteoritter. 

I Crystalline Memories of Deep Time undersøges forskellige meteoritter og komponenter fra ursuppens biokemiske processer. Materialer som svovl, aminosyrer og enzymer bearbejdes i billeder og specialbyggede skærme. Udstillingen udforsker også LUCA (Last Universal Common Ancestor) – idéen om en encellet organisme som den sidste fælles forfader – gennem 3 mia. år gamle fossile strukturer, som vidner om livets tidligste udvikling og om, at alt liv er forbundet gennem dybe tider.

Claus Spangsberg skaber fascinerende billeder i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. De seneste år har han specialiseret sig i mikroskopi og krystallisering, og danner billeder med kemiske stoffer, DNA og aminosyrer.

Særarrangementer i forbindelse med udstillingen:

• 19. november kl. 17
  Tower Talk: Mellem kunst og kosmisk tid
  Læs mere og køb billet
  
• 22. november kl. 13-16.30
  Familieworkshop: Krystallisering og mikroskopi
  (UDSOLGT)
  
• 4. januar kl. 14-17
  Finissage: Mød kunstneren på udstillingens sidste dag

Udstillingen er støttet af:
Grosserer L.F. Foghts Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Knud Højgaards Fond
Poul Johansen Fonden
Lizzi og Mogens Staal Fonden
OVODAN BIOTECH
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst

TID*MULD*STJERNE

Otte samtidskunstnere undersøger klimakrisen gennem alt fra fund fra Amager Fælled, jordvæsener fra undergrunden og blomstermetaforer til en café i det ydre rum og invasioner fra fjerne galakser.

Vi tilhører verden. Verden tilhører ikke os. Det er udgangspunktet for udstillingen TID*MULD*STJERNE, der kredser om menneskets påvirkning af planeten.

Udstillingen udspringer af det, der ryster grunden under vores fødder netop nu – den globale klimakrise og den fremtid, vi går i møde. Kunstnerne bag ønsker at bidrage med en ny sansning af verden med udgangspunkt i en lighed mellem og respekt for alt levende på planeten.

Forholdet mellem mennesket og planeten er fællesnævneren i TID*MULD*STJERNE, men værkerne spænder vidt fra malerier og skulpturer til installationer og video, fra dystopisk sci-fi til botanik og samtidsarkæologi.

Man træder ind i udstillingen ved helt bogstaveligt at træde på sarte tegninger af truede insekter. Senere mødes man af jordvæsener fra undergrunden og oplever, hvordan fortiden påvirker den nære fremtid gennem objekter fundet på Amager Fælled. Man kan kaste et blik på botanikkens kolonihistorie og studere blomsters metaforer. Fra det nære bevæger udstillingen sig ud i vilde fortællinger om bl.a. invasion fra fjerne galakser og fremtidserindringer fra en café i det ydre rum.

Udstillingen ledsages af et eventprogram, der byder på bl.a. foredrag, filmvisning og talks:

• 10. april kl. 17.00
  TOWER TALK: Kan kunsten skabe respekt for planeten?
  Læs mere og køb billet
  
• 24. april kl. 18.45
  FILMVISNING: Donna Haraway – ‘Story Telling for Earthly Survival’ (Cinemateket)
  Læs mere og køb billet
  
• 30. april kl. 19.00
  Foredrag: Minik Rosing om Jordens udvikling og kunstens rolle i at forstå dette
  Læs mere og køb billet
  
• 15. maj kl. 17.00
  PERFORMANCE: Oplæsning af endnu ikke udgivet værk ved Ursula Andkjær Olsen
  Læs mere og køb billet
  
• 20. maj kl. 17
  TOWER TALK: Kan kunsten skabe respekt for planeten?
  Læs mere og køb billet

Udstillingen tager dig med på en rejse gennem både biologisk og historisk tid, som forbindes til Rundetaarns lange historie som astronomisk observatorium og vindue til verdensrummets mysterier.

Deltagende kunstnere: Jeanette Land Schou, Nina Maria Kleivan, Karen Gabel Madsen, Bodil Brems, Henriette C. Hansen, Vicky Steptoe, Pernelle Maegaard og Nanna Gro Henningsen.

Udstillingen er støttet af
Statens Kunstfond
Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst
Knud Højgaards Fond

De Tabte Runesten

Ni samtidskunstnere fortolker de ni runesten, der gik til i Københavns store brand i 1728.

Midt i 1600-tallet sendte Frederik III, på foranledning af oldtidsforskeren Ole Worm, bud efter runesten fra alle rigets egne. Runestenene, Danmarks ældste litteratur, skulle samles ved foden af Rundetaarn – måske fordi de skulle være tæt på bøgerne i Universitetsbiblioteket i Rundetaarns Bibliotekssal. Omkring 12 runesten nåede til Hovedstaden, hvor ni af dem gik tabt i Københavns store brand i 1728. Hvilke historier forsvandt med stenene? Hvilke fortællinger og perspektiver har gavn af at komme til orde i vores samtid?

Nu bringer ni samtidskunstnere de tabte runesten til live igen, når de hver især fortolker de ni runesten til nye kunstværker. Med deres individuelle kunstpraksisser giver de stenene en ny stemme og en plads i nutiden, der reaktualiserer dem som vigtige vidnesbyrd.

”De Tabte Runesten” præsenterer et unikt krydsfelt mellem samtidskunst, forskning og kulturhistorie – og på symbolsk vis vender stenene tilbage til Rundetaarn, som det var planen midt i 1600-tallet, når de bliver udstillet i Bibliotekssalen.

Oplev nye værker af

Bag udstillingen står kuratorgruppen Kaellingstenen bestående af Ida Hørlyck, Nina Fjordbak Nielsen og Emma Raun. Gruppen arbejder med samtidskunst i et krydsfelt mellem natur, kultur og eksperimenterende medier. Deres kuratoriske praksis kredser oftest om gamle folkeminder og det spekulative. Kaellingstenens mission er at skabe nytænkende og tilgængelige kunstoplevelser og udstillinger, som er med til at bringe noget glemt eller tabt til orde, på tværs af tid og rum.

Udstillingen er støttet af

Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst
Københavns Kommune – Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler – Støtte til kulturelle aktiviteter.
Ny Carlsbergfondet
15. Juni Fonden
Knud Højgaards Fond
Lizzie og Mogens Staal Fonden
A.P. Møller Fonden
William Demant Fonden
Gangstedfonden

Udstillingen ledsages af et eventprogram, der byder på bl.a. talk og workshops:

• 20. juni kl. 17.00
  TOWER TALK: Hvad kan kunst fortælle om historien?
  Læs mere og køb billet
• 21. juni kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten
  Læs mere
• 19. juli kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten 
  Læs mere
• 3. august kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten 
  Læs mere
• 13. august kl. 19-21
  TALK & PERFORMANCE: Rundetaarn og runestenene: Hvordan bruger vi historien?
  AFLYST
• 17. august kl. 12.00-16.00 (drop-in)
  WORKSHOP: Lav din egen runesten 
  Læs mere

Runestenenes relation til Rundetaarn

Lyt til runestenenes og værkernes fortællinger

Aunslev-stenen

Torup-stenen

Lee-stenen

Landerupense II

Ålebæk-stenen

Hjermind-stenen II

Langå-stenen I

Vamdrup-stenen II

Gummarp-stenen